Contract

U.2011.612H

Krav mod to parter i forbindelse med indgåelse af et aftalekompleks var så snævert forbundne, at der var værneting i Danmark også for den part, der boede i udlandet.

International ret 2 - Retspleje 21.4.

B og C indgik den 19. oktober 2004 aftale om, at B af C skulle købe anparterne i et selskab, S. Anparterne blev på det tidspunkt ejet af A. Samme dag udstedte B til A et gældsbrev på 1,5 mio. kr. Det fremgik af gældsbrevet, at beløbet var ydet som lån, i forbindelse med at B finansierede C's køb af anparterne af A. Den 3. november 2004 stillede en bank på B's foranledning en garanti på 1,5 mio. kr. over for et selskab med tilknytning til A. Garantien var stillet til sikkerhed for B's forpligtelser i henhold til gældsbrevet udstedt i forbindelse med køb af anparter i S. A solgte anparterne til C den 4. november 2004. Senere anlagde B sag mod A og C med krav over for C om bl.a. op- hævelse af aftalen vedrørende anpartsoverdragelsen, over for A om kvittering af gældsbrevet og frigivelse af bankgarantien og over for begge om erstatning for udgifter til drift af S efter overdragelsen. Til støtte for kravene anførte B bl.a., at A og C

613

svigagtigt havde undladt at oplyse ham om, at en ejendom, der var det væsentligste aktiv i S, var behæftet med fejl og mangler. C boede i Danmark, og sagen blev anlagt ved Vestre Landsret mod både C og

A. A påstod afvisning, under henvisning til at han boede i udlandet og ikke havde værneting i Danmark. Han anførte bl.a., at Bruxelles- Konventionens artikel 6, nr. 1, ikke fandt anvendelse, bl.a. fordi kra- vene mod ham var krav uden for kontrakt, mens kravene mod C var baseret på en kontrakt. Højesteret udtalte, at de rejste krav var rettet mod både C og A og alle byggede på anbringender om, at C og A havde begået svig over for ham i forbindelse med hans anpartskøb, og at det samlede kompleks af aftaler og dokumenter derfor var ugyldigt. Højesteret tiltrådte, at kravene måtte anses for at være så snævert forbundne, at det var ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at de blev påkendt hver for sig. A kunne derfor sagsøges her i landet efter Bruxelles-Konventionens artikel 6, nr. 1.[1]

H.K. 24. november 2010 i sag 161/2010

Xxxx Xxxxxxx (adv. Xxxx Xxxxxxxx, Kbh.)

mod

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx (adv. Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx) og

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx (adv. Xxxxxx Xxxx, Aarhus).

Vestre Landsrets kendelse 17. februar 2010 (15. afd.), B-2754-05

(Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxx (kst.)).

Indledning

Denne sag, der er anlagt den 13. december 2005, udspringer af en aftale af 19. oktober 2004, hvorved sagsøgte 1, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx, solgte anparterne i Århus Industrihaller ApS til sagsøgeren, Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx. Et af aktiverne i selskabet var ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxx.

Anparterne i selskabet havde været ejet af sagsøgte 2, Xxxx Xxxxxxx, men blev i henhold til en aftale benævnt »forligsaftale/købsaftale« mellem Xxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx overdraget til Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx. Aftalen er underskrevet af Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx den 3. november 2004 og af Xxxx Xxxxxxx den 4. november 2004 og

dermed efter underskrivelsen af anpartsoverdragelsesaftalen. Aftalen vedrører ud over overdragelsen af anparterne i Århus Industrihaller ApS og dermed ejerskabet til ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00, Lystrup, bl.a. også salget af en ejendom beliggende Xxxxxxxxxxx 000 i Hjeds- bæk, under sagen benævnt som »kroen«.

Den 19. oktober 2004, samme dag som indgåelsen af anpartsoverdra- gelsesaftalen mellem Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, udstedte Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx et gældsbrev til Xxxx Xxxxxxx på 1,5 mio. kr. Af gældsbrevet fremgår, at beløbet er ydet som lån, i forbindelse med at Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx finansierede Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx køb af anparterne i selskabet.

Den 3. november 2004, samme dag som Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx underskrivelse af »forligsaftalen/købsaftalen«, stillede Sparbank Vest en garanti på 1,5 mio. kr. på foranledning af Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx. Garantikreditor var et engelsk selskab ved navn Grain Storage London Ltd., der har tilknytning til Xxxx Xxxxxxx. Xxxxxxxxx blev ifølge sin ordlyd stillet til sikkerhed for Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx forpligtelser i henhold til gældsbrev udstedt i forbindelse med køb af anparter i Århus Industrihaller ApS. I garantien henvistes i øvrigt til den ovennævnte anpartsoverdragelsesaftale mellem Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og den ovennævnte købsaftale mellem Xxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx.

Der er under sagen fremlagt en transporterklæring af 11. oktober 2006 fra Grain Storage, London Ltd., hvor selskabets adresse angives som »c/o Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx«. Underskriften på transporterklæringen er ikke læselig. Der er enighed om, at det ikke er Xxxx Xxxxxxxx underskrift.

De påstande, der er nedlagt under sagen, vedrører spørgsmålet om ophævelse af anpartsoverdragelsesaftalen af 19. oktober 2004 og det økonomiske opgør i den anledning. Parterne har tilkendegivet, at på- standene er foreløbige, idet forberedelsen ikke er sluttet. Det er oplyst, at tvisten vedrørende ejendommen benævnt »kroen« nu er forligt.

I et svarskrift af 20. august 2008, der angives alene at vedrøre forma- liteten, nedlagde Xxxx Xxxxxxx påstand om afvisning, idet det blev gjort gældende, at stævningen ikke var forkyndt for ham. Xxxx Xxxxxxx gjorde ikke i dette svarskrift gældende, at der ikke er værneting for ham i Danmark.

Landsretten afsagde den 23. marts 2009 udeblivelsesdom over Xxxx Xxxxxxx, idet hans anbringende om, at stævningen ikke var lovlig for- kyndt for ham, ikke blev taget til følge. Spørgsmålet om rette værneting blev ikke berørt i dommen. Sagen blev den 20. april 2009 efter anmod- ning genoptaget for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx, jf. retsplejelovens § 367.

Xxxx Xxxxxxx indgav herefter svarskrift af 6. maj 2009. I svarskriftet nedlagde Xxxx Xxxxxxx principal påstand om afvisning, idet det blev gjort gældende, at han ikke har værneting i Danmark.

614

Efter at Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx i replik af 24. juni 2009 havde gjort indsigelse mod Xxxx Xxxxxxxx afvisningspåstand, besluttede landsretten den 4. september 2009, at spørgsmålet om afvisning af sagen for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx skulle udskilles til særskilt behandling og af- gørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og 2, og at forhandlingen heraf skulle foregå mundtligt. I retsbogen udtalte landsretten i den forbindelse, at »Indsigelsen mod, at Vestre Landsret er rette værneting, er fremsat i svarskriftet. Indsigelsen er dermed ikke fremsat for sent, jf. retsplejelovens § 354, stk. 4«.

Københavns Kommunes Folkeregister har i en erklæring af 14. august 2009 oplyst, at Xxxx Xxxxxxx er udrejst af Danmark den 3. februar 2005.

Påstande

Xxxx Xxxxxxx har nedlagt påstand om afvisning.

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling også for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx.

Forklaringer

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har forklaret, at han tidligere var bankmand i Luxembourg. Det var i den egenskab, at han kom i kontakt med Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx. Han havde set ejendommen Xxxxxx- xxxxxxxx 00, som han var meget interesseret i. På et tidspunkt sagde Xxxxx Xxxxxxxxxx til ham, at Xxxx Xxxxxxx nu var parat til at sælge ejendommen. Han opfattede Xxxxx Xxxxxxxxxx som sin partner i for- bindelse med købet. Han talte også med Xxxx Xxxxxxx. Xxxx Xxxxxxx lagde pres på for at få sagen afsluttet hurtigt. Xxxx Xxxxxxx ejede også en kro, der ikke lå i selskabet. Det var en del af »pakken«, at han også skulle købe kroen. Det var nødvendigt for, at han kunne få lov til at købe anparterne i selskabet og dermed ejendommen Petersmindevej 33, at han udstedte det omhandlede gældsbrev og stillede den omhand- lede garanti, idet Xxxxx Xxxxxxxxxx ikke selv kunne finansiere sit køb af anparterne.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har forklaret, at Xxxx Xxxxxxx var bekendt med, at det var Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, der skulle købe anparterne og dermed ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00. Man kunne ikke købe ejen- dommen uden at købe anparterne i selskabet. Han ønskede blot at komme ud af sit forhold til Xxxx Xxxxxxx, som han havde dårlige erfa- ringer med. Xxxx Xxxxxxx talte både med ham og med Xxxx Xxxxx Xx- tersen om sagen. Han havde ikke haft økonomisk mulighed for at indgå forligsaftalen med Xxxx Xxxxxxx, hvis Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx ikke havde overtaget anparterne i selskabet. Han modtog ingen penge i forbindelse med transaktionerne.

Procedure

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Vestre Landsret har stedlig kompetence til at behandle sagen for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx, idet Xxxx Xxxxxxx havde bopæl i Danmark på tidspunktet for stævningens udtagelse, hvilket fremgår af adresseangi- velsen i transporterklæringen af 11. oktober 2006.

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har endvidere gjort gældende, at Xxxx Xxxxxxx ikke i sit svarskrift af 20. august 2008 vedrørende sagens formalitet har bestridt Vestre Landsrets stedlige kompetence. Landsrettens stedlige kompetence blev heller ikke bestridt af Xxxx Xxxxxxxx advokat under telefonretsmødet den 22. august 2008. Landsretten er derfor i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 24 stedlig kompetent. Landsretten er endvidere kompetent til at behandle sagen mod Xxxx Xxxxxxx, idet sagen vedrører kontraktforhold af den i Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra a, nævnte art. Landsrettens stedlige kompetence følger også af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1, idet Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx krav mod Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx i henhold til de nedlagte påstande er så nært forbundne, at hele sagen skal behandles af landsret- ten.

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har i øvrigt henvist til de anbringender, der er gjort gældende af Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx.

Xxxx Xxxxxxx har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke er værneting i Danmark for ham. Denne indsigelse er fremsat i svar- skriftet af 6. maj 2009 og er dermed rettidig. Landsretten har da også i retsbog af 4. september 2009 anført, at indsigelsen mod, at Vestre Landsret er rette værneting, er fremsat i svarskriftet, og at indsigelsen dermed ikke er fremsat for sent, jf. retsplejelovens § 354, stk. 4. Denne tilkendegivelse har karakter af en beslutning, som ikke er påkæret, og som derfor nu er bindende for parterne.

Når Xxxx Xxxxxxx ikke har værneting i Danmark, skyldes det, at han var fraflyttet Danmark forud for stævningens udtagelse, hvilket fremgår af udskrift af 14. august 2009 fra Københavns Kommunes Folkeregister. Det bestrides, at adresseangivelsen i den fremlagte transporterklæring, der ikke er underskrevet af Xxxx Xxxxxxx, heroverfor kan tillægges be- tydning. Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har da også i processkrift af 12. februar 2008 erkendt, at Xxxx Xxxxxxx ikke havde bopæl i Danmark ved sagens anlæg, idet det side 2 er anført, at Xxxx Xxxxxxx i 2003/2004 fraflyttede Danmark permanent.

Det bestrides, at der i medfør af Bruxelles I-forordningen er værneting i Danmark for Xxxx Xxxxxxx. Der er ikke noget kontraktforhold mellem Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx. Xxxx Xxxxxxx er ikke part i anpartsoverdragelsesaftalen mellem Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx er ikke part i forligsaftalen mellem Xxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx. Den omtale af Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, der er i forligsaftalens pkt. 7.3, vedrører alene købet af ejendommen Hjedsbækvej 192, kaldet »kroen«, og denne del af parternes tvist er forligt. Da kravet mod Xxxxx

615

Xxxx Xxxxxxxxxx er et krav i kontrakt, mens kravet mod Xxxx Xxxxxxx er et krav uden for kontrakt, er kravene således ikke så nært forbundne, at der er værneting i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1. Der er heller ikke værneting i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra a, idet pengeskyld er bringeskyld, således at stedet for forpligtelsens opfyldelse i forhold til Xxxx Xxxxxxx ikke er Danmark, men der, hvor han bor.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Vestre Landsret i forbindelse med afsigelsen af udeblivelsesdommen af 23. marts 2009 har haft en forpligtelse til at påse, at landsretten har stedlig kompetence. Man må derfor gå ud fra, at landsretten har påset dette og taget stilling hertil, således at dette spørgsmål nu er endelig afgjort.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har endvidere gjort gældende, at det bl.a. fremgår af forligsaftalens pkt. 7.3, at der er tale om ét kontraktforhold. Der er derfor værneting i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx har endvidere henvist til de anbringender, der er gjort gældende af Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1, kan en person, der har bopæl på en medlemsstats område, sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl, forudsat at kravene er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at kravene blev påkendt hver for sig.

Det fremgår af sagen, at det var Xxxx Xxxxxxx, der ejede anparterne i det selskab, som Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx ønskede at overtage for dermed at få rådighed over ejendommen Xxxxxxxxxxxxxx 00.

Det lægges på baggrund af sagens oplysninger, herunder forligsafta- len/købsaftalen, anpartsoverdragelsesaftalen, gældsbrevet og garantien, til grund, at der herefter blev indgået en aftale om, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skulle købe anparterne af Xxxx Xxxxxxx og derefter videre- sælge dem til Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, idet Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx skulle finansiere Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx køb.

Aftalerne mellem på den ene side Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og på den anden side Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx må på den baggrund anses for så nært forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende de tvister, der er opstået i anledning af aftalerne, samtidig. Da Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx er sagsøgt i Danmark, er der dermed i medfør af Bruxelles I-forordningens art. 6, nr. 1, også værneting for Xxxx Xxxxxxx her i landet.

Herefter, og da det således ikke er fornødent at tage stilling til, om Xxxx Xxxxxxxx indsigelse om manglende værneting er fremsat rettidigt, tager landsretten Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx påstande om fremme af sagen i realiteten også for så vidt angår Xxxx Xxxxxxx til følge.

- - -

Højesterets kendelse.

I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 15. afdeling den 17. februar 2010.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Xxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxx.

Påstande

Kærende, Xxxx Xxxxxxx, har nedlagt påstand om, at sagen mod ham afvises.

De indkærede, Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I hovedsagen har Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx over for Xxxxx Xxxx Xxxxxx- skov principalt nedlagt påstand om, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skal anerkende, at aftalen af 19. oktober 2004 om anpartsoverdragelse op- hæves, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skal frigøre ham for forpligtelser i henhold til gældsbrevet af 19. oktober 2004, at bankgarantien af 3. november 2004 skal kvitteres og frigives, og at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx solidarisk med Xxxx Xxxxxxx skal erstatte ham de udgifter, han har haft i forbindelse med driften af Århus Industrihaller ApS efter overdragel- sen.

Over for Xxxx Xxxxxxx har Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx principalt nedlagt påstand om, at Xxxx Xxxxxxx skal kvittere gældsbrevet af 19. oktober 2004 samt kvittere og frigive bankgarantien af 3. november 2004, og at Xxxx Xxxxxxx solidarisk med Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx skal erstatte ham de udgifter, han har haft i forbindelse med driften af Århus Indu- strihaller ApS efter overdragelsen.

Til støtte for påstandene i hovedsagen har Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx navnlig anført, at ejendommen beliggende Xxxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxx, der var det væsentligste aktiv i Århus Industrihaller ApS, var behæftet med en række faktiske og retlige mangler, som Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx var fuldt ud bekendt med, men undlod at oplyse ham om. De har derved på svigagtig vis påført ham forpligtelser vedrørende et selskab, der reelt er værdiløst. Aftalen om anpartsoverdragelse og de dokumenter, han har underskrevet, skal betragtes som en helhed, og de er ugyldige efter aftaleloven.

Højesterets begrundelse og resultat

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx har under hovedsagen rejst krav om ophævelse af aftalen vedrørende anpartsoverdragelsen, om kvittering af gældsbre- vet og bankgarantien

616

samt om erstatning af udgifter til drift af anpartsselskabet efter overdra- gelsen. Kravene er rettet mod både Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx og bygger alle på anbringender om, at Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx har begået svig over for ham i forbindelse med hans anpartskøb, og at det samlede kompleks af aftaler og dokumenter i forbindelse hermed derfor er ugyldigt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at kravene må anses for at være så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at de blev påkendt hver for sig, og at Xxxx Xxxxxxx derfor i medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 6, nr. 1, kan sagsøges for kravene ved Vestre Landsret, hvor også Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx er sagsøgt.

På denne baggrund er det ufornødent at tage stilling til, om Xxxx Xx- nesens indsigelse om manglende værneting er fremsat rettidigt, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 24.

Herefter stadfæster Højesteret kendelsen.

Thi bestemmes:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

1. EU-Domstolens dom af 11. oktober 2007 i sag C-98/06, Freeport, U 2007.377 H, Xxxxx Xxxx Xxxxxxx: International handelsret (2006), s. 341-44, Xxxxxxxxxx Xxxxx: Bruxelles I-forordning med kommentarer (2007), s. 168-72, og

Xxxxxxxx Xxxxxx m.fl. (red.): Retsplejeloven med kommentarer, bd. II, 8. udg. (2008), s. 680-81.