AFGØRELSE OG TILKENDEGIVELSE I KLAGE OVER VARMEAFTALE INDGÅET MELLEM KNUTHENBORG GODS OG MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A.

30. oktober 2020 18/08413

RESUMÉ

Sagen for Forsyningstilsynet angår overordnet det spørgsmål, om der er forhold i den indgåede aftale fra 2011 mellem Knuthenborg Gods (herefter Godset) og Hunseby-Mag- lemer Varmeværk ApS (herefter Hunseby-Maglemer) om levering af varme til Godsets efter det for Forsyningstilsynet oplyste ca. 966 m2, der helt eller delvist kan vurderes urimelige efter eller i strid med varmeforsyningsloven, herunder betydningen af den sene anmeldelse af aftalen. Aftalen indeholder betingelser for etablering af en ledning og le- vering af varme, herunder bl.a. betingelser for betaling af fast bidrag samt en plan over forrentning og afskrivning af anlægssummen.

Den 1. oktober 2014 overtog Maribo Varmeværk A.m.b.a. (herefter Maribo Varmeværk) Hunseby-Maglemer og indtrådte dermed i leveringsaftalen. Levering af fjernvarme til Godset og betaling til Maribo Varmeværk er herefter foregået som oprindeligt aftalt og efter betingelserne i varmeaftalen.

Den privatretlige aftale blev anmeldt til Forsyningstilsynet den 7. december 2017.

AFGØRELSE

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om følgende:

• At Forsyningstilsynet finder, at der er etableret en lang stikledning og ikke en hovedledning til Godset. Forsyningstilsynet finder, at det ikke må anses for uri- meligt, at omkostningerne til ledningens etablering, herunder renter og afskriv- ninger, afholdes af og opkræves hos Godset, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 5, og § 21, stk. 4. Det skyldes, at stikledninger som udgangspunkt betales af forbrugeren, da forbrugeren er forpligtet til at betale for egne tilslut- ningsomkostninger til fjernvarmeværket.

• At en endelig stillingtagen til hensigtsmæssigheden af den fysiske placering af stikledningen og dens længde, forudsætter en bedømmelse, som ikke kan gen- nemføres inden for rammerne af de muligheder, som Forsyningstilsynet har i varmeforsyningsloven. Tilsynets vurdering af en sag foregår ved en skriftlig be- handling, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Da Forsyningstilsynet ikke kan afklare et bevisspørgsmål som det foreliggende, må det således henvises til behandling ved domstolene.

FORSYNINGSTILSYNET

Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby

Tlf. 0000 0000

xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

• At Godset ikke over den privatretlige aftale ses at være blevet opkrævet en pris i anlægssum for stikledningen, der overstiger prisen i Hunseby-Maglemers an- meldte takstblad pr. 1. marts 2010. Forsyningstilsynet har ikke i øvrigt grundlag for at antage, at det anmeldte bidrag skulle urimeligt, jf. § 21, stk. 4. Mang- lende/sene anmeldelse af aftalen ændrer ikke herved, jf. § 21, stk. 1 og 3.

• At en aftalt rente på 6 % for Hunseby-Maglemers tilgodehavende for stiklednin- gens etablering på tidspunktet for aftaleindgåelse 2011 til Maribo Varmeværks overtagelse i 2014 ikke må anses for at have været unødvendig og urimelig, herunder at den ikke skulle være indregningsberettiget, jf. varmeforsyningslo- vens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4. Forsyningstilsynet lægger til grund, at en rente på 5 % afspejler renteniveauet i 2011, og at den sidste ene % udgør et tillæg til varmeværket. Manglende anmeldelse af aftalen ændrer ikke herved, jf. § 21, stk. 1 og 3.

• At Forsyningstilsynet ikke ses at have hjemmel til at stille krav om, at nedsæt- telse af renteniveau og grundlaget for rentebetaling indebærer, at Godset skal overgå til opkrævning af faste bidrag som øvrige forbrugerne under Maribo Var- meværk.

• At der ikke overordnet og ud fra de forelagte tal er grundlag for at antage, at Godset over den privatretlige aftale har betalt mere i faste bidrag, end hvis God- set var blevet tariferet til Hunseby-Maglemers og Maribo Varmeværks alminde- lige takster, som anmeldt til Forsyningstilsynet i perioden, jf. varmeforsynings- lovens § 20, stk. 1 og 2, og § 21, stk. 4.

• At spørgsmålet om på hvilket grundlag, herunder evt. med hvilken betaling, de to private ejendomme i 2012 er blevet tilsluttet, indebærer en bevisbedøm- melse, der ikke er egnet til behandling ved Forsyningstilsynet. Forsyningstilsy- net vurderer, at spørgsmålet må behandles ved domstolene.

• At en rente på 6 % for tilgodehavende for stikledningens etablering efter Maribo Varmeværks overtagelse af Hunseby-Maglemer i 2014 må anses for urimelig, da renten efter det oplyste overstiger Maribo Varmeværks faktiske renteom- kostninger, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4. Det er ikke dokumenteret, at der er optaget et lån med en rente på 6 %, herunder at Maribo Varmeværk skulle have faktiske renteomkostninger svarende til 6%.

Forsyningstilsynet vurderer herefter, at renten skal nedsættes til det faktiske renteniveau for perioden fra 2014 og frem.

• At det findes urimeligt, at Godset over hele aftaleperioden betaler renter af de 1 mio. kr. for stikledningen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og § 21, stk.

4. Forsyningstilsynet vurderer, at Maribo Varmeværks beregning af rentebeta- lingen skal foretages på baggrund af den til hver tid ved afskrivninger ned- skrevne anlægssum, jf. § 20, stk. 2, og § 21, stk. 4.

TILKENDEGIVELSE OG OPLÆG TIL FORHANDLING

Forsyningstilsynet tilkendegiver følgende:

• At for meget opkrævet i rente, dvs. differencen mellem de faktiske renteomkost- ninger og det opkrævede, reguleres fremadrettet i overensstemmelse med praksis ved indregning i prisen til Godset. Maribo Varmeværk må foretage den konkrete beregning og fremkomme med forslag til afvikling, jf. § 20, stk. 1.

• At Maribo Varmeværk må foretage den konkrete beregning af for meget opkræ- vet rentebetaling for stikledningen for hele aftaleperioden og fremkomme med forslag til afvikling, jf. § 20, stk. 1.

Sagens baggrund og begrundelse for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår nedenfor.

SAGSFREMSTILLING

Den 4. marts 2011 indgik Knuthenborg Gods (herefter Godset) og Hunseby-Maglemer Varmeværk ApS (herefter Hunseby-Maglemer) en skriftlig varmeaftale om levering af varme til Godsets ca. 966 m2. Aftalen blev indgået mellem to nabo-landbrugsvirksom- heder, hvor den ene landbrugsvirksomhed (tidligere ejer af Hunseby-Maglemer) havde etableret et halmvarmeværk.

Aftalen indeholder betingelser for etablering af en ledning og levering af varme, herunder betingelser for betaling af fast bidrag, abonnementsbidrag og variabelt bidrag. Tillige indeholder aftalen en plan over forrentning og afskrivning af anlægssummen.

I henhold til varmeaftalen skal Godset bl.a. betale følgende i faste bidrag i 2011-priser:

• Forrentning på 6% p.a. af anlægssum på kr. 1.000.000,00, samt afskriv- ning på 3,33 % af anlægssummen (afskrivning/afdrag kr. 33.300 pr. år over en periode på 30 år).

• 5,20 % p.a. af forrentning og afskrivning på produktionsanlæg (kr. 12.757).

• 5,20 % p.a. til vedligeholdelse på produktionsanlæg (kr. 3.328).

Det fremgår endvidere af aftalen, at:

• tilslutningen alene er beregnet på tilslutning til Hasagergård

• ”i henhold til vor pristabel vil den enkelte tilslutning på Hasagergård blive beregnet enkeltvis, men totalt ikke overstige kr. 109.385 i fastbidrag i 2011-priser”

• ”det antal kvm som danner grundlag for beregningen i 2011, vil danne grundlag for kommende ændringer i prisen pr. kvm”

• ”Kommende ændringer i prisen pr. kvm vil få indflydelse på det enkelte års fastbi-

drag”

• ”ovennævnte beregnede antal BBR-kvm vil danne grundlag for en ”tilslutningspligt” fra det tidspunkt tilslutningen påbegyndes og 30 år frem, hvilket svarer til afskriv- ningsperioden”

• ”ved en udtrædelse, vil der ikke blive udbetalt erstatning i forbindelse med udtræ- delsen”

• ”foretages udtrædelse før 30 år, vil der blive beregnet erstatningsbeløb som vil ud-

gøre den resterende år indtil udløbet af 30 års fristen. Erstatningen vil alene dække restafskrivningen af ledningens anskaffelsespris”.

Ifølge sagens oplysninger har Godset etableret interne ledninger, som er betalt af God- set selv, og den 23. januar 2012 blev ejendommene Xxxxxxxxxx 00 a og b, som på det tidspunkt var ejet af Hunseby-Maglemers eneejer, tilsluttet.

Den 1. oktober 2014 overtog Maribo Varmeværk A.m.b.a. (herefter Maribo Varmeværk) Hunseby-Maglemer og indtrådte dermed i leveringsaftalen. Levering af fjernvarme til Godset og betaling til Maribo Varmeværk forløb herefter som aftalt og efter betingelserne i varmeaftalen.

Hunseby-Maglemer har ifølge Maribo Varmeværk hverken oplyst eller anmeldt alminde- lige leveringsbetingelser men har alene haft tilslutningsaftaler, som den indgået med Godset, med kunderne.

Ifølge Xxxxxx Varmeværk betaler Godset et fast beløb, som erstatter Godsets betaling af byggemodningsbidrag, tilslutningsbidrag, stikledningsbidrag og effektbidrag med et beløb svarende til kr. 109.985 i 2012, kr. 119.380 i 2013 og fra og med 2014 kr. 118.031.

Maribo Varmeværk er fortsat med at opkræve kr. 118.031, som opkrævet i 2014 af Hun- seby-Maglemer. Om stigningen i beløbet fra 2012 til 2013 oplyser Maribo Varmeværk, at det må bero på en aftale mellem Godset og Hunseby-Maglemer, som Xxxxxx Xxxxx- værk ikke har kendskab til. Det er uoplyst, hvad stigningerne fra 2012 til 2014 skyldes.

Den 7. december 2017 anmeldte Maribo Varmeværk den indgåede varmeaftale mellem parterne til Forsyningstilsynet.

Den 8. februar 2018 indgav Godset en klage over Maribo Varmeværk til Forsyningstil- synet.

Forsyningstilsynet er i klagen anmodet om, at:

• Pålægge Xxxxxx Varmeværk at ændre sine priser, således at allerede betalte ren- tebeløb i henhold til Varmeaftalen tilbageføres helt, subsidiært om at pålægge Ma- ribo Varmeværk at nedsætte rentesatsen af de anlægsomkostninger, som indgår i varmeprisen bagudrettet, så rente højest svarer til Maribo Varmeværks faktiske ren- teomkostninger, og således at det for meget betalte rentebeløb tilbagebetales til Godset.

• Pålægge Maribo Varmeværk at nedsætte rentesatsen fremadrettet, således at ren- ten svarer til Maribo Varmeværks faktiske renteomkostninger.

Der har i perioden frem til 5. august 2019 været fremsendt skriftlige indlæg fra parterne samtidig med, at Forsyningstilsynet har anmodet om supplerende oplysninger.

I efterfølgende indlæg er Forsyningstilsynet yderligere blevet anmodet om, at:

• Vurdere, hvorvidt det i varmeaftalen fastsatte bidrag er rimeligt i forhold til Maribo Varmeværk almindelige takster.

• Vurdere, hvorvidt Maribo Varmeværk kan opkræve omkostninger til etablering af en ledning, herunder renter og afskrivninger, direkte af Godset.

• Tilsidesætte varmeaftalen, som er indgået mellem parterne, da denne ikke behørigt er anmeldt efter reglerne i varmeforsyningslovens § 21, hvorefter Godset alene vil betale for faste bidrag i henhold til Maribo Varmeværk almindelige takster fra var- meaftalens indgåelse den 4 marts 2011.

TARIFBLADE/PRISER

Af anmeldt tarifblad For Hunseby-Maglemer gældende fra 1. marts 2010 fremgår ved- rørende engangsbetaling excl. moms bl.a.:

1) Investeringsbidrag, som dækker en del af værkets omkostninger til stikafgre- ning til grundskel, hovedhaner, indføringsskab samt andel af investering i pro- duktionsanlæg

[…]

Erhvervsejendomme pr. m2 opvarmet areal kr. 100,00

2) Stikledningsbidrag, som dækker en del af omkostningerne ved etablering af stikledning på privat grund. Stikledningen tilhører og vedligeholdes af værket. Fra skel og indtil indføringsskab pr. løbende meter kr. 900,00

Af anmeldte takstblade for Hunseby-Maglemer for 2010-2015 ses umiddelbart følgende effektbidrag for erhvervsejendomme:

Gældende fra	Effektbidrag erhvervsejendomme i kr. pr. 1000 M2
1/1- 2010	22.504
1/1-2011	24.523
1/1-2012	26.755
1/1-2013	50.755
1/1-2014	59.625 (for 200 MWh)
1/00-0000-00/9- 2015	30.000

Ved mail af 16/6-2014 oplyste Maribo Varmeværk det daværende Energitilsyn om føl- gende i forbindelse med overtagelsen af Hunseby-Maglemer:

Maribo Varmeværk forventer at overtage Hunseby Varmeværk med virkning fra 1.10.2014, og skal i den anledning anmelde priser for varmebrugerne i Hunseby.

Det drejer sig om 161 husstande og virksomheder.

Der anlægges en rørledning mellem de to varmecentraler og varme vil fremover blive produceret på Maribo Varmeværk.

Den nuværende halmkedel i Hunseby vil således blive nedlagt. Der er udarbejdet budgetter – jf. vedlagt.

Prisen for varme i Hunseby vil være Maribo Varmeværks standard pris med tillæg. Denne tillægspris vil udgøre:

Tillægspris pr. MWh = kr. 96,20 + moms

Tillægspris pr. m2 bolig:

Optil 200 m2 = kr. 20,- + moms Over 200 m2 = kr. 10,- + moms

Efter 2 hele varmeår vil tillæggene blive evalueret ud fra faktiske tal og derefter være fastlagt i yderligere 20 år.

Herefter overgår hele Hunseby området til pristakster uden tillæg.

Af anmeldte takstblade for Maribo Varmeværk for 2014-2019 ses umiddelbart følgende effektbidrag for erhvervsejendomme inkl. tillæg for Hunseby-Maglemer:

Gældende fra	Effektbidrag erhvervsejendomme i kr. pr. 1000 M2
1/10-2014	24.000
1/10-2015	24.000
1/10-2016	29.640
1/10-2017	29.640
1/10-2018	29.640
1/10-2019	29.640

FORBRUG PÅ EJENDOMMENE

Maribo Varmeværk har ved mail af 20. december 2018 ved bilag 4 indsendt en oversigt over varmeforbruget i MWh på hhv. Godset og de to private tilsluttede ejendomme:

År	Knuthenborg alle 2	Hasagervej 19 A	Hasagervej 19 b
2012	122,265	18,291	16,027
2013	197,345	19,373	14,81
2014	154,532	12,158	10,618
2015	149,194	17,652	15,533
2016	169,439	19,868	15,098
2017	194,297	21,432	9,448
2018	187,771	29,623	17,393

I alt	1174,843	138,397	98,927

PARTERNES OPLYSNINGER OG ANBRINGENDER

Parternes oplysninger og anbringender er tematiseret angivet nedenfor.

LEDNINGENS KARAKTER OG TILSLUTNINGER

Godset

Godset gør gældende, at ledningen er en hovedledning på ca. 1 km, som er fremført fra varmeværket på Xxxxxxx Xxxxxxxx 00 og frem til Godset. Varmeværket har fremført ho- vedledningen til den sydligste staldbygning, og derfra har Godset selv etableret 3 stik-

ledninger til henholdsvis en administrationsbygning, personalefaciliteter i Hal 1 og værk- steder i Hal 2 og har senest udbygget med en 4. stikledning til tørreriet i Hal 3. Der er fra varmeværket til Godset derudover etableret 9 stikledninger fra hovedledningen til private ejendomme, hvoraf 3 ejendomme er ejet af Godset. Anlægssummen på 1 mio. kr. dækker alene omkostningerne til etableringen af hovedledningen. Godset henviser til, at det af Maribo Varmeværks fremlagte kort med fem tilsluttede ejendomme, ikke viser hele Godset. Uden for bilaget er fx ejendommene beliggende på Xxxxxxx Xxxxxxxx 00X, 00X, 30C og 30D.

Godset bemærker, at da hovedledningen også forsyner andre ejendomme med varme, må det være ensbetydende med, at ledningen er en del af det kollektive forsyningsnet. Som følge heraf burde omkostningerne til etablering af hovedledningen være afholdt af fællesskabet over varmeprisen og ikke af Godset alene. Arbejdet med etablering af led- ningen blev udført på vegne af Hunseby Maglemer, og således ikke på vegne af Godset.

Godset finder, at det ikke har nogen betydning, hvorvidt ledningen kan karakteriseres som en stikledning eller en hovedledning, om der ud over Knuthenborg Gods er tilsluttet fem eller ni andre ejendomme på ledningen men derimod, hvad ledningen forbinder. Godset udbygger dette med, at det faktum, at der er tilsluttet flere ejendomme på led- ningen, taler for, at der er tale om en hovedledning. Ifølge Godset er stikledninger led- ninger, der forbinder én ejendom med hovedledningen. Hertil kommer, at stikledninger typisk er kortere ledninger, mens hovedledninger typisk er længere og større ledninger. Det faktum, at ledningen er ca. 1 km lang, taler imod, at der er tale om en stikledning. Endvidere at ledningens placering, jf. et indsendt kortbilag, taler imod, at ledningen er en stikledning. Såfremt ledningen var en stikledning, der havde til formål at forbinde Godset med Maribo Varmeværk, ville ledningen være etableret på den korteste og mest hensigtsmæssige rute, hvilket den ifølge Godset ikke er.

Endelig bestrider Godset, at der kan være tale om en fælles stikledning. Såfremt den konkrete ledning var en fælles stikledning, ville etableringsomkostningerne skulle forde- les forholdsmæssigt mellem alle de tilsluttede ejendomme. Imidlertid fremgår det af var- meaftalen, at Knuthenborg Gods har afholdt samtlige omkostninger til etableringen af ledningen.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at der er tale om en stikledning, der er etableret med henblik på at forsyne Godset og dets tilhørende ejendomme.

Maribo Varmeværk bemærker, at den altovervejende årsag til, at der er etableret en ledning til Godset er, at Godset, som det fremgår af parternes aftale, har indvilliget i at blive forsynet med fjernvarme. Hunseby-Maglemer har anlagt ledningen frem til Godset i fælles forståelse med Godset, og under forudsætning af, at etableringen af ledningen ville blive betalt af Godset. Såfremt Godset ikke fandt, at ledningen var til brug for God- set, ville Godset næppe have påtaget sig forpligtelserne i aftalen, herunder ved udtræ- den inden for 30 år fra tilslutning.

Ifølge Maribo Varmeværks almindelige bestemmelser er der mulighed for etablere en fælles stikledning. Såfremt Forsyningstilsynet ikke finder, at der er tale om en egen stik- ledning, gør Maribo Varmeværk gældende, at ledningen må betegnes som en fælles stikledning.

Maribo Varmeværk udbygger dette med, at det følger af energiprismyndighedernes praksis, at den almindelige definition af en stikledning er en forbindelsesledning, der forbinder en hovedledning med en ejendom. Ifølge oplysningerne i sagen blev stikled- ningen anlagt fra hovedledningen på Hunseby Kirkevej og frem til Godset.

Maribo Varmeværk oplyser, at de ledninger, som Godset på egen hånd har etableret og betegner som stikledninger, har karakter af at være ’interne ledninger’ og ikke stikled- ninger, som i øvrigt er Maribo Varmeværk uvedkommende. Stikledningen etableres frem til ejendommens hovedhaner men går ikke videre herfra. Dette bestyrkes af, at Godset efterfølgende har tilsluttet yderligere bygninger uden at give meddelelse herom til Maribo Varmeværk. Varmeværket har således ikke før oplysninger i denne sag været vidende om, at ”værksteder i hal 4 og tørreri i hal 3” er forsynet med fjernvarme. De interne ledninger er betalt af Godset selv. Maribo Varmeværk bemærker endelig om dette for- hold, at Energiklagenævnet i en afgørelse af 10. december 2004 vedrørende Brabrand Boligforening og Aarhus Kommunale Værker (x.xx. 21-175) fastslog, at omkostningerne til drift og vedligeholdelse af kundens interne varmedistribution er forsyningsselskabet uvedkommende.

Maribo Varmeværk bemærker, at der er tilsluttet 5 ejendomme, (Knuthenborg Allé 2) samt ejendommene på Xxxxxxxxxx 00 (xxxx.xx. 12h) og 22 (xxxx.xx. 12i), som alle 3 ejes af Godset. Derudover er Hasagervej 19 a (xxxx.xx. 29c) og 19 b (xxxx.xx. 29a), 4930 Maribo, tilsluttet. På tilslutningstidspunktet den 23. januar 2012, var disse to ejen- domme ejet af værkets eneejer. Ejeren var også ejer af Hunseby-Maglemer. Xxxxxx solgte senere disse to ejendomme. Det er således ifølge Maribo Varmeværk centralt i denne sag, at der fra varmeværket er etableret en ledning frem til Godset, der – foruden varmeværkets tidligere ejer – alene forsyner ejendomme ejet af Godset. De 4 ejen- domme, som Godset hævder (30A-D), er tilsluttet, er ifølge Maribo Varmeværk ikke til- sluttet stikledningen på ca. 1 km, men er tilsluttet hovedledningen på Hunseby Kirkevej.

De nævnte 5 ejendomme, der var ejet af Godset henholdsvis ejet af tidligere ejer af værket, er således blevet tilsluttet på særlige vilkår, hvorefter der ikke skulle betales fast afgift og tilslutningsbidrag, men har i stedet betalt for ledningen, der således har fungeret som intern fordelingsledning mellem ejendommene.

De nuværende ejere af ejendomme Xxxxxxxxxx 00 a og 19 b (private personer) har fortsat ejerskabet til ejendommene, jf. tingbogen, og modtager fjernvarme fra Maribo Varmeværk. Imidlertid er ejerne af disse ejendomme overgået til levering af varme efter Maribo Varmeværks almindelige leveringsbetingelser.

Maribo Varmeværk har fremsendt en oversigt over forbrug på ejendommene Xxxxxxxxxx 00 a (xxxx.xx. 29c) og 19 b (xxxx.xx. 29a) for perioden 2012-2018. Forbruget er gengivet indledningsvist i sagsfremstillingen.

Maribo Varmeværk påpeger, at det forhold, at Godset ifølge eget høringssvar - har etab- leret interne ledninger mellem Godsets bygninger uden at foretage meddelelse herom til Maribo Varmeværk, desuden aktualiserer, at Godset formentlig har tilsluttet et noget større antal m2 til Maribo Varmeværk end oplyst.

Maribo Varmeværk gør subsidiært gældende, at såfremt Forsyningstilsynet ikke måtte være enig i, at der er tale om en stikledning eller en fælles stikledning, gøres det gæl- dende, at dele af ledningen kan anses som en hovedledning, hvortil omkostningerne afholdes via et byggemodningsbidrag. Byggemodningsbidraget er i det konkrete tilfælde opgjort på baggrund af omkostninger til at etablere ledningen.

Maribo Varmeværk gør ydermere gældende, at Godset ikke har betalt normale tilslut- ningsbidrag. Godset betaler derimod et tillæg til varmeprisen for etablering af stiklednin- gen ud til Godsets ejendomme. Den indgåede aftale indebærer, at Godset ud over var- meprisen betaler en rente og afskrivninger på ledningen men effektbidrag ud fra antal tilsluttede m2. Ved Godsets eventuelle udtræden indenfor 30 år skal betales et erstat- ningsbeløb til varmeværket beregnet til restafskrivningen af ledningens afskaffelsespris.

I forhold til opkrævning af byggemodningsbidrag bemærker Maribo Varmeværk, at God- set henset til det daværende forsyningsområde for Hunseby-Maglemer var et nyt ud- stykningsområde i forsyningssammenhæng, også selvom husene allerede var bygget.

Under henvisning til prisdifferienteringsbestemmelsen bemærker Maribo Varmeværk, at der er mulighed for i særlige tilfælde at indgå særaftaler, hvor omkostninger i forbindelse med tilslutningen pålægges en eller flere ejendomme, der tilsluttes og forsynes med fjernvarme. Tilslutningen af Godset må antages at være et sådant særligt tilfælde.

Maribo Varmeværk oplyser, at stikledningen i sin tid er etableret og finansieret af den tidligere ejer. Det fremgår af indsendt kortmateriale, at måleren er placeret ved Godset.

PRISDIFFERIENTERING

Godset:

Godset gør gældende, at da ledningen ikke er en stikledning, men derimod en del af det kollektive varmeforsyningsnet er det urimeligt, at Godset alene skal afholde omkostnin- gerne forbundet med etableringen af hovedledningen. Dette er ikke udtryk for en rimelig prisdifferentiering, når opkrævningen alene er sket over for Godset og ikke hele kredsen af tilsluttede forbrugere på ledningen. Godset gør videre gældende, at tilslutningen af Godset kommer hele fællesskabet til gode, hvorfor betingelserne for prisdifferentiering under ingen omstændigheder er opfyldt.

Godset udbygger dette med, at udgangspunktet er, at forbrugerne selv betaler omkost- ningerne forbundet med etablering af en stikledning, mens omkostningerne til etablering af hoved- og transmissionsledninger, som er en del af det kollektive net, opkræves af fællesskabet over varmeprisen. Etablering af hoved- og transmissionsledninger er en indregningsberettiget omkostning, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Godsets faste bidrag efter varmeaftalen er væsentligt højere end bidraget efter det an- meldte takstblad, i strid med varmeforsyningsloven.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at varmeaftalen kan være en aftale om prisdifferen- tiering, idet aftalen ikke giver mulighed for, at Maribo Varmeværk kan opkræve fast afgift af Godset. I stedet kan Maribo Varmeværk opkræve afdrag og forrentning af et lån på godt 1 mio. kr. Der er tale om en prisdifferentiering inden for varmeforsyningslovens rammer, og Godset har dermed ikke krav på tilslutning, som almindeligt tilsluttede for- brugere.

Maribo Varmeværk finder, at det vil være urimeligt byrdefuldt at lade de normale forbru- gere i forsyningsområdet betale for, at Knuthenborg Gods har fået anlagt en 1 km lang

fjernvarmeledning. Endvidere bemærker Maribo Varmeværk, at det er meget usædvan- ligt, at en større landbrugsvirksomhed får anlagt en fjernvarmeledning til forsyning af fjernvarme og alene skulle betale normale tilslutningsomkostninger herfor.

TILSLUTNINGSOMKOSTNINGER

Godset:

Godset gør gældende, at det fremgår af varmeaftalen, at Godset betaler forrentning og afskrivning på anlægssummen på 1.000.000 kr. til ”tilslutningen” af Godset. Disse ”til- slutningsomkostningerne” omfatter omkostningerne for etableringen af hovedledningen. Godset har selv betalt omkostningerne til de stikledninger, der er fremført fra hovedled- ningen og ind til Godsets administrationsbygninger mv. og har derfor på baggrund heraf betalt tilslutningsomkostninger.

Godset gør gældende, at byggemodningsbidrag opkræves i forbindelse med nye ud- stykningsområder. Godset har ikke i forbindelse med tilslutningen til Hunseby-Maglemer foretaget en udstykning eller på anden vis foretaget bebyggelse af Godsets grund. Da Godset ikke udgør et nyt udstykningsområde, er det ikke relevant at opkræve bygge- modningsbidrag. Investeringsbidrag opkræves normalt til dækning af de engangsom- kostninger, der er forbundet med at tilslutte en ny kunde. I den konkrete sag har Hun- seby-Maglemer (nu Maribo Varmeværk) imidlertid valgt ikke at opkræve det pågæl- dende bidrag, antageligt fordi der ikke har været sådanne omkostninger forbundet med tilslutningen.

Godset fastholder derfor, at Maribo Varmeværk i det konkrete tilfælde hverken var eller er berettiget til at opkræve byggemodningsbidrag af Godset, da byggemodningsbidrag alene kan opkræves ved nye udstykningsområder.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at Godset er tilsluttet på særlige vilkår, hvorefter der ikke skulle betales fast afgift og tilslutningsbidrag men i stedet betaling for ledningen. Maribo Varmeværk fastholder derfor, at Godset ikke har betalt normale tilslutningsbi- drag, byggemodningsbidrag eller stikledningsbidrag ved tilslutning til fjernvarmenettet. Godset betaler heller ikke faste bidrag som øvrige forbrugere hos Maribo Varmeværk.

FORRENTNING AF ANLÆGSSUM

Godset

Godset gør gældende, at den opkrævede rentesats på 6 % p.a. af anlægssummen for tilslutningen er i strid med varmeforsyningslovens § 20, idet den ikke er udtryk for kost- ægte priser/ faktiske omkostninger. Den indregnede forrentning overstiger væsentligt markedsrenten, særligt i varmeforsyningsvirksomheder, som har mulighed for at optage kommunegaranterede lån i KommuneKredit.

Godset gør gældende, at Maribo Varmeværk alene er berettiget til at indregne de fakti- ske renteomkostninger, som Maribo Varmeværk har til eventuel fremmedfinansiering af sine omkostninger i varmeprisen. Maribo Varmeværks nuværende omkostninger til ren- ter til tilslutningen af Godset udgør således maksimalt 2,25 % og antagelig 2,22 % da anlægsinvesteringer normalt finansieres ved optagelse af lån i KommuneKredit og ikke ved træk på en kassekredit.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at renten i varmeaftalen af 2011 på 6 % p.a. afspejler renten på et 30-årigt realkreditlån med fast rente. Maribo Varmeværk har vedlagt et di- agram fra BRF kredits hjemmeside, hvoraf fremgår, at renten i 1. halvår 2011 udgjorde ca. 5 % p.a., hvortil kommer administrationsbidrag til kreditforeningen. Xxxxxx Xxxxx- værk anser derfor forrentningen og afskrivningsperioden som rimelig og normal. Maribo Varmeværk argumenterer for, at Godset i 2011 ved varmeaftalens indgåelse har frasagt sig renterisici ved en aftale om 6 % i fast rente.

Maribo Varmeværk gør gældende, at der i vurderingen af rimeligheden skal indgå de faktiske omkostninger, som værket har i forbindelse med lånet i sammenhæng med, at Godset ikke betaler fast bidrag og ikke har betalt tilslutningsbidrag, stikledningsbidrag eller byggemodningsbidrag ved tilslutning til fjernvarmenettet.

Maribo Varmeværk gør tillige gældende, at såfremt Forsyningstilsynet måtte træffe af- gørelse om, at der er rentebeløb, som skal tilbagebetales, vil Godset under alle omstæn- digheder kun kunne kræve tilbagebetaling fra Maribo Varmeværk af renter for de sene- ste 3 år, dvs. for perioden februar 2015 til 2018. Herunder også kun for en eventuel difference mellem de faktiske renteomkostninger og det opkrævede, såfremt der måtte være en difference. Baggrunden herfor er, at Godset som varmeaftager er forpligtet til at betale for de udgifter, som varmeforsyningen har haft ved at stille kapital til rådighed. Der er således ifølge Xxxxxx Varmeværk tale om nødvendige omkostninger efter var- meprisreguleringen.

ANLÆGSSUM SOM LÅNEAFTALE

Godset:

Godset gør gældende, at varmeaftalen ikke er udformet som eller formuleret som en låneaftale. Til støtte herfor oplyser Godset, at der i varmeaftalen er tale om en ”anlægs- sum” på 1.000.000 kr. og ikke, at ”hovedstolen” udgør 1.000.000 kr. Dertil kommer, at der efter varmeaftalen foretages ”afskrivninger i henhold til varmeforsyningsloven” og ikke foretages ”afdrag” på en gæld. Ifølge varmeaftalen indgår forrentningen og afskriv- ningen af tilslutningen endvidere som en del af det ”faste bidrag”, som er en del af en varmepris.

Godset henviser til udtræden af varmeaftalen og gør gældende, at man udtræder af en varmeaftale og ikke af en låneaftale. Såfremt der var tale om en låneaftale, ville der være tale om førtidig indfrielse af lånet, hvor låntager under alle omstændigheder ville være forpligtet til at betale det resterende lånebeløb og ikke en erstatning, som skal dække en restafskrivning.

Dertil kommer, at indgåelse af en låneaftale medfører, at varmeforsyningsvirksomhe- dens skattefritagelse ophører. Godset lægger til grund, at Maribo Varmeværk er fritaget fra skattepligt, og at det derfor må have formodningen imod sig, at Maribo Varmeværk ville indgå en låneaftale. Godset er ikke på noget tidspunkt blevet oplyst om, at Godset indgik en låneaftale.

Maribo

Maribo Varmeværk gør gældende, at varmeaftalen er en leveringsaftale, der er bygget op omkring flere elementer og bl.a. består af en låneaftale vedrørende en anlægssum for primært varmeforsyningsledningen (stikledning) til Godset, dvs. der er tale om tilslut- ningsomkostninger. Det forhold, at leveringsaftalen er bygget op omkring en belånings- del, hvortil der er låneomkostninger, gør ikke, at varmeleveringsaftalen ændrer karakter.

Maribo Varmeværk finder, at bemærkningerne omkring låneaftalebegrebet m.v. fra God- set således ikke at være relevante for sagen. De låneomkostninger, som Maribo Var- meværk er pålagt, kan imidlertid være væsentlige for sagen.

ANMELDELSE OG UGYLDIGHED

Godset

Godset gør gældende, at opkrævningerne af forrentningen på 6 % og alle opkrævninger i henhold til varmeaftalen har været uberettigede og derfor skal tilbageføres til Godset, idet varmeaftalen ikke har været anmeldt til Forsyningstilsynet, og derfor er ugyldig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1 og 3, samt anmeldelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og § 4, stk. 4. Af hensyn til det fortsatte samarbejde og aftaleforhold mellem parterne, er Godset dog indstillet på, at alene rentebetalingen tilbageføres i de fremtidige varme- priser.

Godset gør gældende, at på trods af, at Maribo Varmeværk efter klagens indgåelse har opfyldt anmeldelsespligten, ikke i sig selv medfører, at bestemmelser i en varmeaftale, som er i strid med varmeforsyningslovens bestemmelser, kan håndhæves af Maribo Varmeværk.

Godset gør endvidere gældende, at Maribo Varmeværks anmeldelse af varmeaftalen kun kan få virkning fremadrettet fra anmeldelsestidspunktet.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at varmeaftalen er anmeldt til Forsyningstilsynet den

7. december 2017, og at aftalens vilkår i hvert fald fra det tidspunkt skal anvendes mel- lem parterne.

Maribo Varmeværk anfører, at det forhold, at der ikke er foretaget behørig anmeldelse, ikke medfører, at en varmeaftager har krav på at modtage ydelsen fra værket i form af leveret fjernvarme før anmeldelsestidspunktet vederlagsfrit. Det følger således heraf, at den manglende anmeldelse ikke medfører, at der skal ske tilbageførsel af samtlige op- krævninger for ydelser modtaget efter varmeforsyningsloven.

Maribo Varmeværk gør gældende, at det, der måtte skulle tilbageføres, alene er en eventuel difference mellem de faktiske omkostninger og det opkrævede, såfremt der måtte være en difference. Baggrunden herfor er, at Godset som varmeaftager er forplig- tet til at betale for de nødvendige udgifter, som varmeforsyningen har haft til varmefor- syningen af ejendommene.

FORÆLDELSE

Godset:

Under henvisning til Energitilsynets tilkendegivelse af 24. februar 2015 i Odense Kraft- varmeværk-sagen, gør Godset gældende, at Forsyningstilsynet kan pålægge Maribo Varmeværk at foretage en efterregulering af varmeprisen for hele perioden siden 2011 både for så vidt angår rentesatsen og betaling af anlægssummen.

Maribo Varmeværk

Maribo Varmeværk gør gældende, at der indtræder forældelse efter 3 år, jf. forældel- sesloven. Det krav, som Godset eventuelt måtte have mod Maribo Varmeværk, udsprin- ger af en civilretlig aftale, der er underlagt forældelsesloven. Forsyningstilsynet kan så- ledes ikke tage stilling til, om det krav, som Godset måtte have, er helt eller delvist for- ældet.

SAGENS PARTER

Sagens parter er Knuthenborg Gods og Maribo Varmeværk A.m.b.a.

HØRING

Forsyningstilsynets udkast blev den 2. juli 2020 sendt i høring hos parterne med frist for bemærkninger den 17. august 2020.

Maribo Varmeværk fremsendte den 17. august 2020 og 21. september 2020 bemærk- ninger til udkastet.

Godset fremsendte efter fristforlængelse bemærkninger den 24. august 2020.

Parterne er henholdsvis enige, henholdsvis uenige, i dele af Forsyningstilsynets hø- ringsudkast.

Nedenfor er parternes bemærkninger, som ikke allerede fremgik af høringsudkastet, gengivet. Parternes bemærkninger har givet Forsyningstilsynet anledning til at foretage konkrete tilføjelser og uddybninger i begrundelsesafsnittet, hvortil der henvises.

MARIBO VARMEVÆRKS BEMÆRKNINGER

Maribo Varmeværk bemærker omkring renteopkrævning:

Ved Maribo Varmeværks køb af Hunseby-Maglemere Varmeværk i sommeren 2013 indgik der i den økonomiske vurdering af købesummen en fast årlig indkomst fra Knuthenborg Gods sva- rende til det hidtil opkrævede årlige beløb.

Man kan sige af rente var fast i oprindelig 30 år og afskrivningen lineær. Der blev således indregnet en indtægt hvor renten udgjorde 6% p.a ved prissætning af Hunseby-Maglemere Varmeværk. Maribo Varmeværk har herved de facto finansieret stikledningen med en rente på 6% - og derfor er Maribo Varmeværk af den opfattelse at der fortsat skal opkræves denne rente

– og den anvendte afskrivning – over for Knuthenborg Gods.

Såfremt renten reguleres ned, må det i givet fald være på vilkår om, at Knuthenborg Gods fremover afregner fast afgift i lighed med de øvrige forbruger hos Maribo Varmeværk. I modsat fald bliver det de øvrige varmeforbruger som kommer til at betale for den kapacitet som Knu- thenborg Gods for stillet til rådighed. Ligeledes er det kun muligt for Maribo Varmeværk at føre penge tilbage til Knuthenborg Varmeværk, hvis Knuthenborg Gods betaler fast afgift.

Hvis afskrivningsgrundlaget skal nedsættes, gør Maribo Varmeværk gældende, at God- set skal betale fast bidrag i lighed med andre forbrugere:

Såfremt Forsyningstilsynet fastholder at afskrivningsgrundlaget skal reduceres må det i givet fald være med vilkår om, at Knuthenborg Gods fremover betale fast afgift i lighed med øvrige forbruger hos Maribo Varmeværk. I modsat fald betaler de øvrige forbruger for den kapacitet som Knuthenborg Gods lægger beslag på hos Maribo Varmeværk.

Om den etablerede stikledning bemærker Maribo Varmeværk:

Som beskrevet ved Maribo Varmeværks talrige indlæg må ledningen uanset dets længde an- ses som en stikledning til forsyning af Knuthenborg Gods. Det forhold at der tillige har været tilkoblet ejendomme ejet af […], som er tidligere ejer af varmeværket, ændrer ikke herpå, idet der herefter er tale om en fælles stikledning. (Forsyningstilsynets sletning).

Til Knuthenborg Gods´ bemærkning om, at Forsyningstilsynets beregning af anlægssummen for stikledningen er forkert, og at det kun er ca. 250 meter fra Knuthenborg Gods´ grund- grænse, der udgør stikledning, bemærker Maribo Varmeværk, at godset overser, at der er tale om en fælles stikledning, der forsyner flere ejendomme.

Til Godsets bemærkning til betaling til produktionsanlæg bemærker Maribo Varmeværk at:

Knuthenborg har ikke for tilgængelighed til produktionsanlæg betalt 5,2 % af 2.000.000 kroner. Det fremgår udtrykkelig af parternes aftale, at det er 5,2 % af 245.320 kr. i alt 12.757 kr. som Knuthenborg betaler for rådighed over produktionskapacitet.

Samlet har Knuthenborg Gods ikke betalt et større bidrag ifølge aftalen, end det bidrag der er anmeldt for stikledning og investeringsbidrag.

Til Godsets bemærkning til Forsyningstilsynets sammenligning med øvrige faste om- kostninger bemærker Maribo Varmeværk:

Maribo Varmeværk kan ikke genkende de fejl i opgørelsen af effektbidraget, som gøres gæl- dende af Knuthenborg Gods i forhold til Forsyningstilsynet. Maribo Varmeværk mener, at op- gørelsen er korrekt ud fra de relevante takstblade. Den eneste fejl i opgørelsen er, at den ikke er baseret på Knuthenborg Gods’ faktiske antal tilsluttede m2, som er mere end 996 m2. Det korrekt tal kendes desværre ikke af Maribo Varmeværk, idet Knuthenborg Gods ikke har ville oplyse det.

GODSETS BEMÆRKNINGER

Godset er uenig i, at der er tale om en stikledning. Godset bemærker:

Det afgørende er, hvad ledningen tilslutter. Når ledningen er designet med en kapacitet til at tilslutte – og faktisk tilslutter – flere ejendomme til fjernvarmeforsyning, udgør den en del af det kollektive varmeforsyningsnet, dvs. en hovedledning.

Hvis det var en stikledning, ville den være etableret for stort, hvorfor omkostningerne til etab- leringen af ledningen i givet fald ligeledes ville være for stor i forhold til, hvad der er nødvendige omkostninger. Kun en mindre del af anlægssummen og renterne heraf, vil herefter kunne kræ- ves betalt af Knuthenborg Gods.

Forsyningstilsynets vurdering af, at der er tale om en stikledning, ville i øvrigt efter gældende ret indebære, at der kan etableres en 1 km-lang ledning ind i et naturgasområde til forsyning af en eller flere ejendomme med fjernvarme, uden at dette udgør en konvertering af området, der skal godkendes efter projektbekendtgørelsen.

Dette må anses for stridende mod projektbekendtgørelsens regler og formål.

Af samme grund er Forsyningstilsynets sammenligning af Knuthenborg Gods’ faste betalinger med tilslutningsafgifter efter Maribo Varmeværks takstblade ikke retvisende.

Hvis Forsyningstilsynet fastholder, at ledningen er en stikledning, og at Knuthenborg Gods derfor skal afholde omkostningerne hertil, er Knuthenborg Gods enig i, at det er urimeligt, at de øvrige ejendomme, der er tilsluttet ledningen, ikke betaler en andel af heraf.

Knuthenborg Gods’ andel af omkostningerne til ledningen, herunder renter og afskrivninger, skal derfor nedsættes forholdsmæssigt fra det tidspunkt, hvor de øvrige ejendomme blev til- sluttet til og dermed fik gavn af ledningen.

Det er uden betydning, hvor lidt (eller meget) de øvrige ejendomme faktisk betaler og har betalt for tilslutningen, da det er urimeligt, at Knuthenborg Gods betaler mere end den forholdsmæs- sige belastning af ledningen, som godsets varmeaftag indebærer. De eventuelle betalinger er ikke fradraget i Knuthenborg Gods’ pris.

Det er i øvrigt Xxxxxx Varmeværk som kontrahent med disse ejendomme, der er nærmest til at fremskaffe oplysninger om deres tilslutningsvilkår. Mangel på dokumentation kan derfor ikke komme Knuthenborg Gods til skade i forhold til nedsættelsen af godsets andel af omkostnin- gerne til ledningen.

Forholdet skal på baggrund af ovenstående indgå i Forsyningstilsynets afgørelse i sagen og ikke overlades parterne til indbyrdes afklaring.

Om opgørelsen af renter for perioden 2014 og frem bemærker Godset:

Knuthenborg Gods er enig i, at renten fra 2014 og frem skal nedsættes til 2,22 % og maksimalt 2,25 %.

Maribo Varmeværk har i sit høringssvar af 17. august 2020 anført, at ledningen de facto er finansieret med en rente på 6 %, fordi Maribo Varmeværk ved vurderingen af købesummen lagde til grund, at der var en indtægt i forhold til den årlige rente på 6 %.

Hertil skal bemærkes, at varmeværkets vurdering af købesummen er uden betydning for spørgsmålet. Der er ikke dokumenteret renteomkostninger på 6 %, og renten var derfor unød- vendigt høj.

For perioden 2011-2014 bemærker godset:

Forsyningstilsynet har ikke begrundet, hvorfor det er retvisende at fastsætte Xxxxxx Xxxxx- værks overtagelse af værket i 2014 som en skillelinje for, om renten er rimelig. Der ses ikke at være en saglig grund til denne skelnen.

Ifølge Maribo Varmeværks bilag 1 var den 30-årige obligationsrente allerede i 2012 under 4 % og er faldet lige siden. Det understøtter, at renten var for høj allerede i 2012.

I mangel på bedre oplysninger må renten for lange realkreditobligationer anvendes. Årsgen- nemsnittet for denne rente udgjorde 3,67 % i 2012 og 3,48 % i 2013.

Godset henviser i en fodnote her til Finans Danmarks data om den lange obligations- rente: xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xxx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/

Der må som minimum foretages en simpel interpolation ud fra renten på 6 % i 2011 og renten på 2,25 % i 2014. Renten kan herefter højest udgøre 4,75 % i 2012 og 3,5 % i 2013.

Maribo Varmeværk har ikke fremlagt dokumentation for at have haft renteomkostninger på 6

% i perioden 2011-2014. Dette må komme Maribo Varmeværk til skade, idet varmeværket er nærmest til at kunne dokumentere dette.

Om beregningsgrundlag for renter bemærker Godset:

Forsyningstilsynet har fundet, at betaling af renter, der opgøres ud fra den samlede anlægssum på 1 mio. kr. over hele aftaleperiode, er urimeligt. I stedet skal rentebetalingen beregnes på baggrund af den til enhver tid nedskrevne anlægssum.

Knuthenborg Gods er enig i dette.

Det samme gør sig i øvrigt gældende i relation til den forrentning af kedelanlæg mv. som tillige indgår i det aftalte faste bidrag.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af de 95.544 kr., som Maribo Varmeværk gør gældende, at Knuthenborg Gods har sparet over perioden 2012-2019, ikke viser noget om rimeligheden af renterne, da tallet netop vedrører andre omkostninger end de afskrivninger og renter, som indgår i tilslutningsbetalingen.

Til anlægssummen for ledningen og betydningen af manglende anmeldelse bemærker Godset:

Forsyningstilsynet lægger til grund, at Knuthenborg Gods med anlægssummen på 1.000.000 kr. ikke har betalt mere for tilslutningen end hvis tilslutningen var sket i henhold til Hunseby- Maglemers anmeldte taksblad pr. 1. marts 2010. På den baggrund tillægger Forsyningstilsynet det ikke betydning, at aftalen med Knuthenborg Gods ikke er anmeldt.

Knuthenborg Gods er ikke enig heri.

Grundlaget for Forsyningstilsynets beregning er, at Knuthenborg Gods efter takstbladet skulle betale 900 kr. pr. løbende meter stikledning (i alt 900.000 kr.) og 100 kr. pr. m2 opvarmet areal (i alt 96.600 kr.), dvs., i alt 996.600 kr. hvilket ifølge tilsynet næsten svarer til betalingen efter aftalen på 1.000.000 kr.

Beregningen og sammenligningen er imidlertid ikke korrekt.

Det fremgår således af takstbladet, at investeringsbidraget på 100 kr. pr. m2 opvarmet areal medgår til dækning af værkets omkostninger til ”stikafgrening til grundskel”, hovedhaner, ind- føringsskab ”samt andel af investering i produktionsanlæg”. Stikledningsbidraget på 900 kr. pr. løbende meter dækker omkostningerne ved etablering af ”stikledning på privat grund” og læng- den opgøres ”fra skel og indtil indføringsskab”.

Investeringsbidraget på 100 kr. pr. m2 opvarmet areal udgør ifølge det anmeldte takstblad 96.600 kr. som også opgjort af Forsyningstilsynet.

Stikledningsbidraget på 900 kr. pr. løbende meter skulle imidlertid ikke være opgjort for 1000 meter men kun for et meget kort ledningsstykke, jf. det under sagen fremlagte kortbilag, som viser, at der alene er etableret korte stikledninger fra skel og til indføringsskab. Dette lednings- stykke kan skønsmæssigt opgøres til maksimalt 250 meter.

Det samlede tilslutningsbidrag ifølge det anmeldte takstblad ville på den baggrund udgøre maksimalt 321.000 kr. og dermed væsentligt under det bidrag, Knuthenborg Gods betaler ifølge den ikke-anmeldte aftale.

Dertil kommer, at det bidrag som følger af aftalen, som skal indgå i sammenligningen, ikke udgør 1.000.000 kr. som lagt til grund af Forsyningstilsynet, men yderligere 104.000 kr. til ”An- del af forrentning og afskrivning på produktionsanlæg” (beregnet som 5,2 % af 2.000.000 kr.). Dette bidrag indgår således i det af Hunseby Maglemer anmeldte investeringsbidrag, hvorfor det naturligvis også skal indgå ved sammenligningen.

Det gøres på den baggrund gældende, at Knuthenborg Gods har betalt et væsentligt større tilslutningsbidrag end anmeldt, og at bidraget derfor bør nedsættes til det anmeldte, jf. varme- forsyningslovens § 21, stk. 3.

Til Forsyningstilsynets sammenligning med øvrige faste omkostninger bemærker God- set:

Forsyningstilsynet sammenligninger opkrævningerne hos Knuthenborg Gods med anmeldte effektbidrag for erhvervsejendomme på 1.000 m2. Forsyningstilsynet finder dette retvisende, da godset med sit areal på 966 m2 ifølge tilsynet må betragtes som en erhvervsvirksomhed og i øvrigt ligger tæt på de 1.000 m2.

Det bestrides, at dette er en retvisende sammenligning. Først og fremmest skal effektbidraget ikke beregnes med 1.000 m2, når det er oplyst, at arealet udgør 966 m2.

I øvrigt er Effektbidraget på 50.755 kr., som Forsyningstilsynet lægger til grund i forhold til varmeprisen fra 1. januar 2013, i Maribo Varmeværks prisanmeldelse fastsat ud fra et bereg- ningsgrundlag på 2.000 m2. Efter prisanmeldelsen pr. 1. januar 2014 udgør effektbidraget 25.832 kr. i forhold til 1.000 m2. Disse forhold fører til et lavere bidrag og skal derfor korrigeres i Forsyningstilsynets opgørelse.

Til sagens videre forløb bemærker Godset:

Maribo Varmeværk skal efter afgørelsen opgøre, hvor meget Knuthenborg Gods har betalt for meget i renter (pga. for høje renter og forkert beregning) og komme med forslag til at afvikle dette. Forsyningstilsynet skal i afgørelsen specificere, at Knuthenborg Gods skal inddrages i denne proces, så Knuthenborg Gods kan varetage sine interesser.

Det understreges, at for meget betalt forrentning skal tilbageføres til Knuthenborg Gods. Ma- ribo Varmeværk kan ikke anvende beløbet til at nedsætte varmeprisen for andre og flere kun- der – dette ville være urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 2. Forsyningstilsynet skal i

givet fald fastsætte i sin afgørelse, at Maribo Varmeværk skal tilbageføre beløbet direkte til Knuthenborg Gods.

Det gælder både i det omfang, Forsyningstilsynet fastholder, at ledningen er en stikledning, og at Knuthenborg Gods derfor skal afholde omkostningerne hertil og hvis Forsyningstilsynet æn- drer sin vurdering af dette spørgsmål. I begge tilfælde er det således udelukkende Knuthen- borg Gods og ikke de øvrige varmeforbrugere, der er opkrævet beløb i strid med varmeforsy- ningsloven og dermed udelukkkende Knuthenborg Gods, der skal have de ulovligt opkrævede beløb tilbage.

Der er ikke – som ønsket af Maribo Varmeværk – grundlag for eller hjemmel til, at renten ef- terreguleres med vilkår om, at Knuthenborg Gods betaler faste afgift i lighed med andre for- brugere. Renten har været opgjort for højt og skal derfor nedsættes. Det er heller ikke en for- udsætning for tilbageførsel af for meget betalt rente, at Knuthenborg Gods betaler en anden fast afgift end fastsat i aftalen.

Maribo Varmeværk har anført, at eventuelle tilbagesøgningskrav vedrørende renter er forældet efter 3 år, og at Forsyningstilsynet ikke har kompetence til at tage stilling til et tilbagesøgnings- krav. Hertil bemærkes, at Forsyningstilsynet uagtet de civilretlige regler kan kræve ulovligt op- krævede omkostninger efterreguleret, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 13. juni 2012, x.xx. 1021-11-33. Forældelsesreglerne er således uden betydning for Maribo Varmeværks pligt til at tilbageføre omkostningerne efter varmeforsyningslovens regler.

OFFENTLIGGØRELSE AF AFGØRELSE

Den endelige afgørelse vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

RETSGRUNDLAG

FORSYNINGSTILSYNETS KOMPETENCE

Forsyningstilsynets kompetence i relation til civilretlige tvister fremgår af § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690 af den 8. juni 2018):

§ 3. […]

Stk. 3 Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civilretlige tvister.

Forsyningstilsynets generelle indgrebsbeføjelse er reguleret i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, som har følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020).

§ 21. […]

Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for- handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6.

Forsyningstilsynets prøvelse af en sag sker på offentligretligt grundlag. Forsyningstilsy- net kan give pålæg om ændring af priser og betingelser, hvis et ulovligt/urimeligt forhold ikke gennem forhandling kan bringes til ophør.

Forsyningstilsynet har kompetence til at vurdere, om resultatet af privatretlige prisaftaler fører til en ulovlig eller urimelig pris. Energiklagenævnet har omtalt dette i Odense Kraft- varmeværk-afgørelsen (afgørelse af 13. juni 2012, x.xx. 1021-11-33-124):

”Energiklagenævnet bemærker indledningsvist, at Forsyningstilsynets og nævnets prøvelse af sa- gen foretages på offentligretligt grundlag. Forsyningstilsynet påser i medfør af varmeforsyningslo- vens § 21, stk. 4, og elforsyningslovens § 75, stk. 3, at omkostningsfordelingen i et affaldskraftvar- meværk ikke er urimelig. Nævnet finder på den baggrund, at det ligger inden for tilsynets og næv- nets kompetence at vurdere, om resultatet af de privatretlige aftaler vil medføre en urimelig om- kostningsfordeling eller en urimelig pris, jf. elforsyningslovens § 75, stk. 3, og varmeforsyningslo- vens § 21, stk. 4. […].”

FORÆLDELSE/ FREMADRETTET VIRKNING/TIDSMÆSSIG EFTERREGULERI- ING

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om forældelse. Forsyningstilsynet kan der- for ikke tage stilling til spørgsmålet om forældelse.

Energiklagenævnet har i Odense Kraftvarmeværk-afgørelsen (afgørelse af 13. juni 2012, x.xx. 1021-11-33-124) udtalt sig herom:

”For så vidt angår det af klagerne anførte vedrørende forældelse bemærker Energiklagenævnet, at det følger af elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet ikke behandler klager vedrørende civilretlige tvister. Hverken Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnt kan derfor tage stilling til, hvorvidt kraftvarmeværket er afskåret fra at påberåbe sig forældelse over for varmeafta- gerne.”

Om den tidsmæssige efterregulering og begrænsninger i samme nævner samme afgø- relse bl.a.:

”Hverken den oprindelige bestemmelse i § 28, stk. 4, forarbejderne hertil, de senere ændringer i bestemmelsen og forarbejder til disse ændringer eller praksis i henhold hertil ses at indeholde be- grænsninger af, hvor lang en tidsmæssig periode en efterregulering af en overdækning kan ved- røre. Energiklagenævnet finder på denne baggrund, at en efterregulering, der vedrører en 10-årig periode, ikke som udgangspunkt kan anses for at være i strid med varmeforsyningslovens regler.

Energiklagenævnet bemærker imidlertid, at der ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses for bortfaldet kan lægges vægt på den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myn- dighedspassivitet. Det følger af disse regler, at der ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses for bortfaldet - udover den forløbne tid - kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende, og om det kan bebrej- des det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. I relation til sidstnævnte indgår det også i vurderingen, hvis myndigheden har haft kendskab til det ulovlige forhold. Be- grænsninger i mulighederne for efterregulering kan således efter nævnets opfattelse f.eks. fore- komme i tilfælde, hvor virksomheden har indrettet sig i tillid til, at de anvendte priser, betingelser, omkostningsfordeling m.v. har været i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. I denne vurdering kan indgå, om der er sket behørig anmeldelse af priser m.v.”

Elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., er videreført under den gældende § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet, jf. ovenfor.

PRINCIPPET OM NØDVENDIGE OMKOSTNINGER

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, fastlægger de nødvendige omkostninger, der mak- simalt kan opkræves over priserne hos varmeaftagerne. Bestemmelserne giver varme- forsyningsvirksomhederne en ret men ikke en pligt til at opkræve de fulde, nødvendige omkostninger. Hertil kommer bl.a. afskrivninger m.m. efter stk. 2. Varmeforsyningsvirk- somhederne kan således lovligt opkræve en pris, der er lavere end den omkostningsbe- stemte pris, herunder eksempelvis ved privatlige aftaler. Bestemmelserne lyder:

§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en el-effekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønnin- ger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser herunder omkostninger til energispareraktiviteter efter §§ 28 a, 28b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17 og

§§ 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og om- kostninger end de i stk. 1 nævnte, kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen og indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæg- gelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2.pkt.

Indregningsberettiget i varmeprisen som en nødvendig omkostning efter stk. 1 er bl.a. finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Forsyningstilsynet kan vurdere, om en om- kostning er en nødvendig omkostning, og sætte en anden i stedet, herunder en anden rentesats.

Dette er bekræftet i en afgørelse fra Energiklagenævnet af 16. november 2004 (x.xx. 21- 262):

”Efter varmeforsyningsloven skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en rentesats er en nødvendig omkostning ved fremmedfinansiering. Finder Energitilsynet rentesatsen urimelig, kan tilsynet tilsidesætte den.”

HOVEDLEDNING, STIKLEDNING OG TILSLUTNINGSOMKOSTNINGER

Af den kommenterede varmeforsyningslov (Xxxx Xxx Xxxx Xxxxxxxxx m.fl., 2. udgave 2018, side 112) fremgår bl.a.:

Loven indeholder ikke en nærmere definition på net. Som udgangspunkt må det derfor antages, at der ved net forstås et fast ledningssystem mellem produktionsanlæg og stikledning, og som har til formål eller er indrettet til at fremføre (transmittere eller distribuere) varme for at betjene en flerhed af varmeaftagere.

Stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom med distributionsnettet, er ikke omfattet af defini- tionen af et varmedistributionsnet.

Energiklagenævnet har ved afgørelse af den 19. juni 2009 (x.xx. 1021-131) behandlet spørgsmålet om forståelsen af en stikledning:

”en præcis definition af, hvad der forstås ved en stikledning, fremgår ikke af Energistyrelsens vej- ledning til projektbekendtgørelsen. Normalt defineres en stikledning som den ledning, der forbinder en hovedledning med en ejendom til ”indenfor mur” i ejendommen. Uanset, at der ikke forefindes en fjernvarmehovedledning i Kastruplundgade nord for Alleen, lægger Energiklagenævnet på denne baggrund til grund, at klagers ejendom i lighed med de to naboejendomme vil kunne fjern- varmeforsynes ved etablering af en lang stikledning til en af de nærliggende hovedledninger.”

En forbruger betaler i forbindelse med sin tilslutning sædvanligvis tilslutningsbidrag, som består af investeringsbidrag og stikledningsbidrag. Ejerens betaling for stikledningen fremgår af virksomhedens takstblad, der anmeldes til Forsyningstilsynet. Stikledningen inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af virksomheden. Der kan etableres fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige varmemålere, hvis virksomhe- den finder det hensigtsmæssigt. Investeringsbidraget dækker ejerens forholdsmæssige andel af de omkostninger, som virksomheden har anvendt til etablering af hovedlednin- ger og produktionsanlæg.

Derudover kan virksomheden beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder.

PRISDIFFERENTIERING

Efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, kan virksomheder, der leverer ydelser omfattet af § 20, stk. 1, fastsætte forskellige priser til fx enkelte forbrugere. Prisforskellen skal kunne begrundes i forskelle i omkostninger ved levering til forskellige forbrugere m.m. Bestemmelsen lyder:

§20. […]

Stk. 5. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af stk. 1, kan fastsætte forskellige priser til en- kelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Energi-, forsynings- og klimamini- steren kan fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektiv var- meforsyningsanlæg.

Det daværende Energitilsyn tilkendegav med hjemmel i denne bestemmelse i en sag fra 2010 om betaling for transmissionsledning til byggemodnet område (sag 4/0920-8901- 0409) følgende:

• at omkostninger til udvidelse af et forsyningsområde som udgangspunkt vil være en indreg- ningsberettiget omkostning efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og indgå som omkostnin- ger fælles for hele forsyningsområdet.

• at hvis udvidelsen alene må betragtes som en økonomisk fordel for det nye område, kan det være sagligt at prisdifferentiere, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, mellem eksisterende og nye varmeaftagere, således at hele eller dele af omkostningen til udvidelsen bæres af de nye varmeaftagere.

• at det forudsætter en konkret vurdering, om der foreligger et objektiv og ikke-diskriminerende

grundlag for prisdifferentieringen.

• at et projektforslag, hvis økonomiske beregninger hviler på, at omkostningen afholdes af en mindre kreds af forbrugere med den begrundelse, at udvidelsen ikke er økonomisk rentabel

for det eksisterende forsyningsområde, antagelig må betragtes som objektiv og ikke-diskrimi- nerende.

Prisdifferentieringen kan gå begge veje, dels ved højere priser til forbrugere, der objek- tivt set medfører højere omkostninger og dels ved lavere priser til forbrugere, hvor det på sigt vil komme virksomhedens øvrige forbrugere til gode.

Af bemærkninger til lov nr. 451 af 2000 om ændring af varmeforsyningsloven fremgår bl.a., at ud fra en betragtning om, at nye kunder på sigt vil bidrage positivt til de kollektive varmeforsyningsanlægs samlede økonomi, giver bestemmelsen mulighed for at fast- sætte regler om, at anlæggene kan tilbyde nye kunder attraktive tilslutningsvilkår. Efter administrativ praksis er prisdifferentiering mellem allerede tilsluttede og kommende kun- der som led i en kampagne ikke fundet urimelig. Her er det således ikke fundet urimeligt, at virksomhederne i en periode tilbyder nye forbrugere tilslutning til lavere tilslutningsbi- drag eller tilbyder vederlagsfri tilslutning.

Forsyningstilsynet har en lang og fast praksis herfor.

Energiklagenævnet henviser til denne mangeårige praksis i afgørelse af 3. januar 2002 (x.xx. 97-2311-0091):

Der er som senest fastslået i forbindelse med nævnets afgørelse af 3. oktober 2001, [...] ctr. Ener- gitilsynet, x.xx. 00-0000-0000, en mangeårig praksis for, at en forsyningsvirksomhed i en afgrænset periode kan tilbyde tilslutning af nye forbrugere mod betaling af reducerede eller ingen tilslutnings- bidrag.

Det tidligere Energitilsyn har ikke tidligere i forbindelse med bl.a. en varmeforsynings- virksomheds overtagelse af en anden varmeforsyningsvirksomhed fundet det urimeligt, at den overtagne virksomhed opkræver et pristillæg. Der kan i den forbindelse bl.a. hen- vises til notat fra 2008 om ”Prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb:

54. I nogle sager om opkøb eller fusion udtrykkes differentieringen som et "kraftvarmetillæg", idet en gruppe af forbrugernes varmepris bliver tillagt et tillæg. Bygger kraftvarmetillæg på en forudbe- regning af forventede omkostninger over en længere årrække, ligger det på baggrund af lovbe- mærkningerne efter sekretariatets vurdering inden for Energitilsynets kompetence, at vurdere om beregningen i udgangspunktet sker efter rimelige økonomiske principper.

DIREKTE KUNDEFORHOLD

Forsyningsstilsynet regulerer det direkte kundeforhold. Om det direkte kundeforhold nævner § 20, stk. 6:

§ 20. […]

Stk. 6. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsynings- anlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Omkostninger til eksempelvis drift og vedligeholdelse af en kundes interne net er var- meforsyningsvirksomheden uvedkommende.

Energiklagenævnet har i afgørelse af 10. december 2004 (x.xx. 21-175) udtalt:

Nævnet fremhæver dernæst, at det følger af nævnets praksis, at omkostningerne til drift og vedli- geholdelse af kundens interne varmedistribution er forsyningsselskabet uvedkommende.

ANMELDELSE

Regler for anmeldelse er reguleret i varmeforsyningslovens § 21 stk. 1-3, og har føl- gende ordlyd;

§21. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for ydel- ser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af energi-,forsynings- og klimaministeren (Forsyningstilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af til- synet. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Forsy- ningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 2. […]

Stk. 3. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, er ugyldige.

De nærmere regler for anmeldelse fremgår af anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendt- gørelse nr. 1412 af 3. december 2018 med senere ændring), hvoraf bl.a. fremgår:

§3. Anmeldelsespligten omfatter tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas nævnt i § 1, samt grundlaget herfor, herunder budgetter, almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering og tekniske leverings- bestemmelser, bestemmelser om renter og gebyrer og inddrivelse af restancer, leveringsaftaler, aftaler om indregning af værdien af mængden af overskud eller underskud af CO2-kvoter m.v. Foretages henlæggelser, omfatter anmeldelsespligten tillige investerings- og henlæggelsesplan. Anmeldelsespligten omfatter endvidere oplysninger om forrentning af indskudskapital.

[…]

§ 5. Anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion, andre betingel- ser og oplysninger, der er grundlag for fastsættelsen af tariffer mv. efter § 3, stk. 1, skal ske senest samtidig med, at de træder i kraft overfor aftageren.

Godset har henvist til §§ 2, stk. 1, og 4, stk. 4, i en tidligere bekendtgørelse (nr. 816 af 21/06/2017), som i dag stort set er uændrede i ovenfor citerede bestemmelser. Bestem- melserne lød:

§ 2. Anmeldelsespligten omfatter tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas nævnt i § 1, herunder alminde- lige bestemmelser for fjernvarmelevering og tekniske leveringsbestemmelser, bestemmelser om renter og gebyrer og inddrivelse af restancer, leveringsaftaler, aftaler om indregning af værdien af mængden af overskud eller underskud af CO2-kvoter m.v.

§ 4. Anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre betin- gelser m.v. efter § 2 skal ske inden 30 dage efter fastsættelse eller vedtagelse i det hertil kompe- tente organ, dog senest samtidig med, at de træder i kraft.

Retsvirkningen af ugyldighed, jf. § 21, stk. 3, må vurderes konkret. Konkurrenceanke- nævnet har i sag x.xx. 90-40.773 af den 13. juni 1991 afgjort, at:

• […] ugyldighed, således som dette udtryk er anvendt i loven, kan imidlertid ikke antages i sig selv at medføre, at klagerens forbrugere skal være fritaget for at betale for ydelser, de har modtaget, inden anmeldelse fandt sted.

Forsyningstilsynets opgave i tilfælde af manglende anmeldelser af priser m.m. er at vur- dere, hvad prisen i så fald skal være.

FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE

FORSYNINGSTILSYNETS KOMPETENCE

Sagen for Forsyningstilsynet angår overordnet det spørgsmål, om der er forhold i den indgåede leveringsaftale, der helt eller delvist kan vurderes urimelige efter eller i strid med varmeforsyningsloven, og herunder betydningen af den manglende eller sene an- meldelse, såfremt det vurderes, at aftalen helt eller delvist er omfattet af anmeldelses- pligten i varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynets beføjelse til at gribe ind i urimelige eller ulovlige forhold er reguleret i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Det er i medfør af denne bestemmelse, at Forsy- ningstilsynet udøver det offentligretlige tilsyn. Forsyningstilsynet behandler ikke civilret- lige tvister, jf. § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har dog hjemmel til at kunne bedømme, om resultatet af privatretlige aftaler fører til urimelige priser mm. efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, jf. også Energiklagenævnets afgørelse i Odense Kraftvarmeværk sagen. Forsyningstilsynet bemærker, at det i relation til pris- fastsættelsen ikke er nødvendigt at indgå prisaftaler.

Forsyningstilsynet behandler klager på et skriftligt oplyst grundlag.

Varmeforsyningsloven regulerer ikke spørgsmålet om forældelse. Forsyningstilsynets afgørelser er konstaterende for fortiden med fremadrettet virkning. Bestemmelserne i varmeforsyningsloven giver således Forsyningstilsynet kompetence til at pålægge for- syningsvirksomhederne at ændre priser og/eller betingelser fremadrettet. Varmeforsy- ningslovens § 21, stk. 4, anvendes og forstås i praksis således, at den regulatoriske efterregulering af priser, omkostningsfordelinger m.m. sker som en fremadrettet regule- ring. Varmeforsyningsloven udgør et lex-specialis princip og fraviger dermed de almin- delige obligationsretlige regler. En 10-årig efterreguleringsperiode anses som udgangs- punkt ikke for at være i strid med varmeforsyningslovens regler, dog med begrænsninger for indrettelseshensyn m.m. jf. herved bl.a. Energiklagenævnsafgørelsen i Odense Kraftvarmeværk sagen.

Forsyningstilsynet er således enigt med Godset i, at Forsyningstilsynet som udgangs- punkt vil kunne foretage en vurdering og evt. efterregulering af priser fra 2011 og frem, såfremt det vurderes, jf. nedenfor, at disse forhold i varmeaftalen er omfattet af Forsy- ningstilsynets kompetence og må anses for at være urimelige eller i strid med varmefor- syningslovens regler. Om der er indtrådt forældelse efter forældelsesloven, evt. for de dele af aftalen, der ikke vil kunne bedømmes efter varmeforsyningslovens regler, må behandles af domstolene, jf. også Maribo Varmeværks bemærkninger hertil.

ANMELDELSESPLIGTEN

Anmeldelsespligten efter varmeforsyningsloven gælder priser og grundlaget for priser

m.m. efter nærmere regler fastlagt i Forsyningstilsynets anmeldelsesbekendtgørelse, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1 og 3. Manglende anmeldelse af eksempelvis særlige priser medfører som udgangspunkt ugyldighed men indebærer ikke en betalingsfrita- gelse for ydelser, der måtte være købt eller leveret forud for anmeldelse, jf. bl.a. konkur- renceankenævnets afgørelse, herunder betaling til de sædvanlige takster, som den på- gældende varmeforsyningsvirksomhed måtte have anmeldt til Forsyningstilsynet. For- syningstilsynet må i en situation med manglende anmeldelse fastlægge den pris, som varmeforsyningsvirksomheden må opkræve.

Anmeldelsespligten efter anmeldelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, omfatter ud over priser og deres grundlag også leveringsaftaler m.m. Hvilke leveringsaftaler, der er om- fattet, fremgår ikke nærmere af bekendtgørelsen. Anmeldelse skal ske senest samtidig med, at priser og betingelser m.m. træder i kraft over for varmeaftageren, jf. § 5.

Den indgåede aftale om betaling af ledningen samt betaling af de løbende forbrugsom- kostninger er ikke anmeldt til Forsyningstilsynet før 7. december 2017, hvor Maribo Var- meværk foretager anmeldelse. Det tidligere Hunseby-Maglemer har dog foretaget an- meldelse af bl.a. det takstblad, der var gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse mellem Godset og Hunseby-Maglemer.

Parterne er uenige om retsvirkningerne af den manglende – eller sene - anmeldelse af aftalen. Godset gør i den forbindelse gældende, at aftalen er ugyldig, og at alle Maribo Varmeværks opkrævninger skal tilbageføres til Godset men er dog indstillet på, at tilba- gebetalingen alene vedrører rentebetalingen. Endvidere, at de betingelser, der ikke er i strid med varmeforsyningslovens regler og kan håndhæves af Maribo Varmeværk, kun kan få virkning fremadrettet fra anmeldelsestidspunktet.

Maribo Varmeværk gør gældende, at varmeaftalens vilkår i hvert fald fra anmeldelses- tidspunktet skal anvendes mellem parterne, og at Godset uanset den manglende an- meldelse er forpligtet til at betale for de nødvendige omkostninger, som Xxxxxx Xxxxx- værk har haft til varmeforsyningen af Godset fra 2011 og frem.

Betydningen af anmeldelse er nærmere behandlet nedenfor under afsnittene ”Prisdiffe- rentiering” og ”Varmeaftalen” med underpunkter, hvortil der henvises.

PRISDIFFERENTIERING

Forsyningstilsynet bemærker, at de nødvendige omkostninger, som en varmeforsy- ningsvirksomhed maksimalt kan opkræve over varmepriserne, er reguleret i lovens § 20, stk. 1 og 2. Det drejer sig bl.a. om finansieringsomkostninger ved fremmedkapital og afskrivninger. Virksomhederne kan opkræve mindre end de faktiske nødvendige om- kostninger, eksempelvis ved indgåelse af privatretlige prisaftaler.

Hertil kommer, at virksomhederne i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, kan foretage prisdifferentiering mellem bl.a. forskellige forbrugere, så længe prisdifferentie- ringen er omkostningsbestemt eller øger tilslutningen af nye forbrugere, som på sigt bidrager til virksomhedens økonomi i positiv retning. Virksomhederne må ikke vilkårligt yde enkelte forbrugere, grupper af forbrugere eller geografiske områder økonomiske fordele.

Godset gør bl.a. gældende, at betingelserne for prisdifferentiering ved etablering af led- ningen ikke er opfyldt, og at Godsets faste bidrag efter varmeaftalen er væsentligt højere end bidraget efter det anmeldte takstblad, i strid med varmeforsyningsloven.

Maribo Varmeværk gør derimod gældende, at der kan være tale om en prisdifferentie- ring inden for varmeforsyningslovens rammer, og at Godset dermed ikke har krav på tilslutning som almindeligt tilsluttede forbrugere.

Forsyningstilsynet bemærker, at er der tale om en hovedledning, er udgangspunktet, at den er en del af fællesskabet, som tilsluttede varmeforbrugere betaler til efter § 20, stk. 1, men at der vil kunne prisdifferentieres efter stk. 5, således at det er den eller de for- brugere, der får glæde af den, der betaler, jf. herved Forsyningstilsynets afgørelse fra 2010 om etableringen af en transmissionsledning. Er der tale om tilslutningsomkostnin- ger, herunder stikledningsbidrag, vil virksomhederne kunne tilbyde reducerede tilslut- ningsomkostninger eller vederlagsfri tilslutning under nærmere vilkår, dog tidsbegræn- set evt. i forbindelse med tilslutningskampagner, jf. straks afsnittet nedenfor.

Varmevirksomhederne kan også foretage prisdifferentiering af løbende fast bidrag, hvis der er omkostningsmæssig begrundelse herfor, jf. § 20, stk. 5.

STIKLEDNING ELLER HOVEDLEDNING

I forbindelse med indgåelsen af varmeaftalen mellem Godset og det daværende Hun- seby-Maglemer den 4. marts 2011 om levering af varme til Godset, blev aftalt betingelser for etablering af en ledning, herunder en plan over forrentning og afskrivning af denne; i aftalen benævnt anlægssummen. Ud over omkostningen på 1 mio. for ledningen ses ikke at fremgå yderligere oplysninger om ledningens karakter.

Parterne i sagen er uenige om, hvorvidt ledningen, som er ca. 1 km. lang, er en stikled- ning eller en hovedledning og betydningen heraf på opkrævningsret- og mulighed, jf. herved også muligheden for at foretage prisdifferentiering.

Godset gør gældende, at der er tale om en hovedledning, og dermed en del af det kol- lektive forsyningsnet, således at omkostningen skulle være afholdt af fællesskabet over varmeprisen. Godset begrunder dette med ledningens længde, at der er tilsluttet øvrige ejendomme via et antal stikledninger, samt at ledningen ikke er etableret på den korteste og mest hensigtsmæssige måde.

Godset har i høringssvar derudover bemærket, at, hvis det fastholdes, at der er tale om en stikledning, at den er etableret for stort, hvorfor omkostningerne hertil må anses for at være for store i forhold til, hvad der er nødvendigt. Derfor kan kun en mindre del af anlægssummen og renterne hertil kunne opkræves af Godset. I øvrigt finder Godset, at etablering af en 1 km lang stikledning ind i et naturgasforsynet område, vil være i strid med projektbekendtgørelsens regler og formål.

Godset har endvidere påpeget, at Forsyningstilsynets beregning af anlægssum for stik- ledning er forkert, og det kun er ca. 250 meter fra Godsets grundgrænse, der udgør stikledning.

Maribo Varmeværk gør principalt gældende, at der er tale om en stikledning, der alene og i henhold til aftale er etableret med henblik på forsyning af Godset og dets tilhørende ejendomme. Stikledningen er lagt frem til ejendommens hovedhane, og måleren er pla- ceret ved Godset. Maribo Varmeværk gør subsidiært gældende, at der er tale om en

fælles stikledning og tertiært, at dele af ledningen må anses for at være en hovedledning, hvor omkostninger afholdes via et byggemodningsbidrag. Maribo Varmeværk tillægger det tillige vægt, at betalingsmetoden for ledningen, i form af den skriftlige indgåede af- tale, taler for, at der er tale om stikledning, som skal betales af Godset.

Parterne er derudover også uenige i, hvor mange ejendomme/stikledninger, der er til- sluttet ledningen.

På det foreliggende grundlag er det Forsyningstilsynets vurdering, at der er tale om etablering af en lang stikledning. Stikledningen er, jf. kortoplysninger, etableret fra ho- vedledningen på Hunseby-Kirkevej og er lagt tværs over marken, først gennem martikel nr. 1f (ejet af ejeren), derefter gennem matrikel nr. 29 d (også ejet af ejeren). Derefter rammer stikledningen marikel nr. 29a (privat – ejendom overtaget 1. marts 2014), mari- kel nr. 29c (privat – ejendom overtaget 1. august 2012), marikel nr. 29b (ejet af Godset), 12c (privat – overtaget i 2016), marikel nr. 12 i (ejet af Godset) og marikel nr. 12h (ejet af Godset).

Forsyningstilsynet bemærker, at en stikledning som udgangspunkt defineres som den ledning, der forbinder en hovedledning med en ejendom til ”indenfor mur” i ejendommen. Måleren er ifølge det oplyste placeret ved Godset. Forsyningstilsynet finder det ikke af- gørende for vurderingen af ledningens karakter, hvor den nærmeste hovedledning er etableret, og en hovedledning kan derfor være placeret forholdsvist langt væk fra den beboelse, der skal forsynes med varme. Der vil i sådan et tilfælde være tale om en lang stikledning. Forsyningstilsynet er bekendt med, at der (kan) anlægges stikledninger på 1 km, som det er tilfældet i denne sag. Forsyningstilsynet lægger således til grund, at Godset er fjernvarmeforsynet ved etablering af en lang stikledning til den nærliggende hovedledning ved Hunseby- Kirkevej. Det forhold, at der efterfølgende er etableret andre forbrugere på stikledningen, jf. Godsets bemærkning, fører efter Forsyningstilsynets vur- dering ikke til, at ledningen skifter karakter til en hovedledning.

Forsyningstilsynet lægger derfor til grund, at stikledningen oprindeligt er etableret med henblik på at levere varme til Godset i Godsets interesse. Forsyningstilsynet forholder sig på den baggrund ikke yderligere til Maribo Varmeværks sekundære og tertiære på- stande.

Da det således lægges til grund, at der er tale om en stikledning og ikke en hovedled- ning, finder Forsyningstilsynet, at det ikke må anses for urimeligt, at omkostningerne til ledningens etablering, herunder renter og afskrivninger, afholdes af Godset og ikke af fællesskabet, jf. Godsets anbringende, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 5, og § 21, stk. 4. Det skyldes, at stikledninger som udgangspunkt betales af forbrugeren, da forbrugeren er forpligtet til at betale for egne tilslutningsomkostninger til fjernvarmevær- ket. Der er ikke krav om, at virksomhederne skal tilbyde en forbruger fordelagtige eller vederlagsfrie tilslutningsvilkår. Det er en mulighed, som varmevirksomheden kan vælge at benytte sig af, jf. § 20, stk. 5, 2. pkt. Forsyningstilsynet finder på den baggrund ikke anledning til at gå nærmere ind i spørgsmålet om prisdifferentiering, jf. § 20, stk. 5, i forhold til betaling for anlæg af stikledningen.

Godset har i sagen argumenteret for, at den nedgravede ledning ikke er lagt på ”den korteste og mest hensigtsmæssige måde”, og at den på den måde er blevet længere end, hvad der ellers var nødvendig, herunder senest at stikledningen kun er 250 meter.

Forsyningstilsynet finder ikke grundlag for at antage, at stikledningen ikke skulle være 1 km, som anført i sagen. Forsyningstilsynet finder derfor ikke grundlag for, jf. godsets

bemærkning, at træffe afgørelse om, at kun en mindre del af anlægssummen og ren- terne hertil kunne opkræves af Godset.

Forsyningstilsynet bemærker i forlængelse heraf, at en endelig stillingtagen til hensigts- mæssigheden af den fysiske placering af stikledningen og dens længde, forudsætter en bedømmelse ved syn og skøn, som ikke kan gennemføres inden for rammerne af de muligheder, som Forsyningstilsynet har i varmeforsyningsloven. Tilsynets vurdering af en sag foregår ved en skriftlig behandling. Da Forsyningstilsynet ikke kan afklare et be- visspørgsmål som det foreliggende, må det således henvises til behandling ved dom- stolene.

Til Godsets bemærkning om, at etablering af en 1 km lang stikledning ind i et naturgas- forsynet område vil være i strid med projektbekendtgørelsens regler og formål, henviser Forsyningstilsynet spørgsmålet til bedømmelse ved de relevante myndigheder.

Forsyningstilsynet er i øvrigt enigt med Maribo Varmeværk i, at interne (stik)ledninger er værket uvedkommende, jf. bl.a. Energiklagenævnets afgørelse herom. Afgørende efter varmeforsyningsloven er, at der er etableret et direkte kundeforhold mellem varmefor- syningsvirksomheden og den pågældende kunde, dvs. hvor kunden har sin egen ho- vedmåler, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, og hvor afregning sker direkte med varmevirksomheden. Forsyningstilsynet har noteret, at der er etableret en hovedmåler ved forsyning af Godset, som dermed er kunde hos Maribo Varmeværk. Tilsvarende gælder de to tilsluttede, private ejendomme.

BETYDNING AF YDERLIGERE TILSLUTTEDE FORBRUGERE

I 2012 blev ejendommene (Xxxxxxxxxx 00 x xx 00 b), som på det tidspunkt var ejet af den tidligere ejer af halmvarmeværket, tilsluttet Godsets stikledning. Ifølge Xxxxxx Xxx- meværk skulle både Godset og disse ejendomme være tilsluttet på særlige vilkår, hvor- efter der ikke skulle betales fast afgift og tilslutningsbidrag. Godset har ifølge Xxxxxx Varmeværk i stedet betalt for ledningen, der således har fungeret som intern fordelings- ledning mellem ejendommene. Ejendommene er efterfølgende blevet solgt, og de nu- værende private ejere har fortsat ejerskabet til ejendommene. Ejerne modtager i dag fjernvarme fra Maribo Varmeværk efter Maribo Varmeværks almindelige leveringsbetin- gelser. Maribo Varmeværk har fremsendt en oversigt over disse ejendommes forbrug. Forsyningstilsynet lægger således til grund, at der er etableret et direkte kundeforhold mellem Maribo Varmeværk og de to ejendomme, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, som forsynes af Maribo Varmeværk via stikledningen.

Indledningsvis bemærkes, at stikledninger, som det også fremgår af det anmeldte tarif- blad, som udgangspunkt tilhører og vedligeholdes af varmevirksomheden, selvom de betales af forbrugeren.

En varmeforsyningsvirksomhed kan etablere fællesstikledninger, hvor omkostningerne til etablering deles eksempelvis forholdsmæssigt mellem de ejendomme, der skal tilslut- tes. Efter Forsyningstilsynets forståelse etableres fælles stikledninger som udgangs- punkt på tilslutningstidspunktet men en varmeforsyningsvirksomhed må også efterføl- gende kunne tilslutte stikledninger på en allerede etableret stikledning.

Forsyningstilsynet bemærkede i høringsudkastet at have overvejet den økonomiske be- tydning forbundet med den efterfølgende tilslutning, herunder om Forsyningstilsynet har kompetence til at vurdere dette spørgsmål i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, jf. § 3, stk. 3, i lov om Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet lagde indledningsvis i afgørelsesudkastet til grund, at der i den fore- liggende situation med tilslutning af yderligere ejendomme bliver tale om (betaling) for en fælles stikledning, som de to nye varmekunder/ejendomme har måttet betale til i for- bindelse med deres tilslutning i 2012.

Forsyningstilsynet bemærkede endvidere at finde det umiddelbart urimeligt, såfremt Godset alene har finansieret hele stikledningen, som andre ejendomme vederlagsfrit får gavn af ved levering af varme.

Godset har i høringssvar bemærket, at hvis Forsyningstilsynet fastholder, at ledningen er en stikledning, og at Godset derfor skal afholde omkostningerne hertil, er Knuthen- borg Gods enig i, at det er urimeligt, at de øvrige ejendomme, der er tilsluttet ledningen, ikke betaler en andel heraf. Godsets andel af omkostningerne til ledningen, herunder renter og afskrivninger, skal derfor nedsættes forholdsmæssigt fra det tidspunkt, hvor de øvrige ejendomme blev tilsluttet til og dermed fik gavn af ledningen.

Godset finder i øvrigt, at det er Maribo Varmeværk som kontrahent med disse ejen- domme, der er nærmest til at fremskaffe oplysninger om deres tilslutningsvilkår. Mangel på dokumentation kan derfor ikke komme Godset til skade i forhold til nedsættelsen af Godsets andel af omkostningerne til ledningen. Godset finder, at forholdet skal indgå i Forsyningstilsynets afgørelse i sagen og ikke overlades parterne til indbyrdes afklaring.

Maribo Varmeværk har i sit høringssvar gentaget, at de to ejendomme, der blev tilsluttet, blev tilsluttet af ejendommenes tidligere ejer. Det var samme ejer, der samtidig ejede det tidligere Hunseby-Maglemer.

Forsyningstilsynet opfordrede i første omgang parterne til indbyrdes afklaring.

Forsyningstilsynet lægger herefter fortsat til grund, at det ikke har været muligt for For- syningstilsynet på et skiftligt grundlag at få nærmere oplysninger omkring den konkrete tilslutning af disse to ejendomme. Ejendomme, som ifølge BBR, er hhv. 186 m2 og 130 m2. Det er således ikke Forsyningstilsynet bekendt, om der er sket betaling for de stik- ledninger, der er lagt på ”Godsets stikledning” og ind til de to ejendomme og til hvem, og for hvor mange meter, herunder om den tidligere ejer herved har medfinansieret en (egen)del af den lange stikledning.

Forsyningstilsynet kan ikke træffe afgørelse på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Forsy- ningstilsynets behandling og prøvelse af en sag sker som ovenfor nævnt på et skriftligt grundlag. Forsyningstilsynet vurderer, at en endelig vurdering af ejendommenes tilslut- ning kræver en bevisbedømmelse, formentlig i form af egentlig vidneforklaring fra den tidligere ejendoms- og værksejer, som ikke kan foretages ved Forsyningstilsynet inden for de rammer, som Forsyningstilsynet har efter varmeforsyningsloven. Spørgsmålet må herefter henvises til behandling ved domstolene.

LÅNEAFTALE ELLER LEVERINGSAFTALE

Som nævnt er forbrugeren som udgangspunkt forpligtet til at betale for egne tilslutnings- omkostninger til varmeforsyningsvirksomheden, medmindre virksomheden tilbyder en periode med gratis tilslutning. Hvordan forbrugeren finansierer denne omkostning, er som udgangspunkt varmeforsyningsvirksomheden uvedkommende, da det er et privat anliggende. Det særlige i denne sag er, at ledningen oprindeligt er finansieret af den

tidligere ejer af Hunseby-Maglemer og efterfølgende overtaget af Maribo Varmeværk, og at der mellem parterne er indgået aftale om forrentning af denne, i aftalen kaldet ”anlægssummen”, på 6 %, som Godset finder overstiger markedsrenten. Endvidere fo- retages afskrivning på ledningen.

Parterne er uenige om, hvorvidt der er tale om en låneaftale eller ej.

Godset finder ikke, at der er tale om en låneaftale, da der i varmeaftalen er tale om en anlægssum og ikke en hovedstol, at der ikke foretages afdrag på en gæld, samt at der er tale om udtræden af varmeaftalen og ikke førtidigt ophør af en låneaftale. Godset ses ikke at redegøre nærmere for, hvilken betydning dette måtte have for sagens afgørelse.

Maribo Varmeværk bemærker bl.a., at der er ydet et lån af den tidligere ejer af værket, som skal ses i sammenhæng med, at Godset ikke har betalt tilslutningsbidrag m.m., og at Godset skal betale for de udgifter, som varmeforsyningen har haft ved at stille kapital til rådighed. Endvidere at varmeaftalen er en leveringsaftale, der bl.a. består af en låne- aftale vedrørende anlægssummen/stikledningen. Maribo Varmeværk finder, at det ikke er relevant for sagen, om der er tale om en låneaftale eller ej.

Forsyningstilsynet er enigt i, at det for sagens afgørelse efter varmeforsyningsloven ikke umiddelbart er relevant, om der er tale om en låneaftale eller ej. Forsyningstilsynet for- holder sig derfor ikke yderligere til dette spørgsmål. Forsyningstilsynet bemærker, at der mellem parterne er indgået en aftale, der har prismæssig virkning, hvilket er baggrunden for Forsyningstilsynets behandling og vurdering af sagen.

Forsyningstilsynet har kompetence til at vurdere, om resultatet af privatretlige prisaftaler fører til urimelige eller ulovlige priser, som var de fastsat i henhold til varmeforsynings- loven. Forsyningstilsynets vurdering foretages konkret jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

VARMEAFTALEN – ANLÆGSSUMMEN PÅ 1 MIO. KR.

Ved tilslutning af en ejendom til fjernvarme betaler ejeren sædvanligvis et tilslutningsbi- drag i henhold til værkets takstblad, som består af et investeringsbidrag og stiklednings- bidrag, alt afhængig af varmeforsyningsvirksomhedens tarifering.

Godset har imidlertid betalt ledningen via den indgåede aftale.

Maribo Varmeværk gør gældende, at Godset er tilsluttet på særlige vilkår, hvorefter der ikke skulle betales fast afgift (effektbidrag) og tilslutningsbidrag men i stedet betaling for ledningen. Hertil kommer forrentning og afskrivning samt vedligeholdelse på selve pro- duktionsanlægget. Maribo Varmeværk har derfor i sagen fastholdt, at Godset ikke har betalt normale tilslutningsbidrag, byggemodningsbidrag eller stikledningsbidrag ved til- slutning til fjernvarmenettet. Godset betaler ifølge Maribo Varmeværk heller ikke faste bidrag som øvrige forbrugere hos Maribo Varmeværk.

Godset skal i henhold til varmeaftalen i faste bidrag betale forrentning på 6% p.a. af anlægssum på 1 mio. kr. samt afskrivning på 3,33 % af anlægssummen, 5,20 % p.a. af forrentning og afskrivning på produktionsanlæg samt 5,20 % p.a. til vedligeholdelse på produktionsanlæg. Af aftalen fremgår videre, at fastbidraget ikke ville overstige 109.385 i 2011-priser i henhold til værkets pristabel (takstblad). Det antal kvadratmeter, som dan- nede grundlag for beregningen i 2011, ville danne grundlag for kommende ændringer i

prisen pr. kvadratmeter. Endvidere ville kommende ændringer i prisen pr. kvadratmeter få indflydelse på det enkelte års fastbidrag.

Godset er som nævnt opkrævet forrentning og afskrivning af 1 mio. kr. for etablering af stikledningen, som er ca. 1 km. lang. Uanset at det i sagen er gjort gældende, at der ikke er opkrævet tilslutningsomkostninger, konstaterer Forsyningstilsynet for så vidt an- går anlægssummen og heraf følgende betalinger for afskrivninger, at omkostningen på 1 mio. kr. tilnærmelsesvis svarer til, hvad Godset ville være blevet opkrævet, såfremt Godset var opkrævet i henhold til de anmeldte engangsbidrag, jf. Hunseby-Maglemers takstblad gældende fra 1. marts 2010.

Prisen pr. løbende meter stikledning udgør 900 kr. eksklusiv moms, dvs. kr. 900.000 eksklusiv moms/1.125.000 kr. inklusive moms. Hertil ville komme et investeringsbidrag på kr. 100 pr. m2 opvarmet areal for erhvervsejendomme, dvs. kr. 96.600 eksklusiv moms/120.750 kr. inklusive moms. Samlet giver det kr. 996.600 eksklusiv moms/kr. 1.245.750 inklusive moms.

Godset har i sit høringssvar gjort gældende, at Godset har betalt et væsentligt større tilslutningsbidrag end anmeldt. Godset har bemærket, at Forsyningstilsynets beregning og sammenligning er forkert, da stikledningsbidraget ikke skulle være opgjort på bag- grund af 1000 meter men kun for et meget kort ledningstykke. Godset påpeger, at der alene er etableret meget korte stikledninger fra skel og til indføringsskab. Godset opgør dette bidrag skønsmæssigt til maksimalt 250 meter svarende til 321.000 kr. Godset be- mærker videre, at dette beløb yderligere skal tillægges 104.000 kr. til andel af forrentning og afskrivning af produktionsanlæg beregnet som 5,2% af 2.000.000 kr.

Maribo Varmeværk bemærker hertil, at Godset overser, at stikledningen forsyner flere ejendomme. Maribo Varmeværk oplyser, at Godset jf. aftalen har betalt 5,2 % af 245.320 kr., svarende til i alt 12.757 kr. Maribo Varmeværk gør gældende, at Godset ikke har betalt større bidrag ifølge aftalen end det bidrag, der er anmeldt for stikledning- og inve- steringsbidrag.

Forsyningstilsynet lægger tilsvarende høringsudkastet herefter til grund, at Godset ikke over den privatretlige aftale ses at være blevet opkrævet mere end de anmeldte bidrag. Herefter finder Forsyningstilsynet heller ikke grundlag for at forholde sig yderligere til spørgsmålet om eventuel ugyldighed for dette generelle bidrag, som har været gæl- dende for tilslutninger til værket på dette tidspunkt, jf. § 21, stk. 1 og 3. Forsyningstilsynet finder ikke i øvrigt grundlag for at antage, at disse anmeldte bidragsstørrelser skulle være urimelige, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Forsyningstilsynet finder i forlæn- gelse heraf heller ikke grundlag for at vurdere spørgsmålet om byggemodningsbidrag yderligere, herunder om der ville have været grundlag for en evt. opkrævning af et så- dant bidrag.

Der henvises i øvrigt til ovenstående bemærkninger til påstanden om stikledningens længde.

VARMEAFTALEN – RENTESATS PÅ ANLÆGSSUM OG OPGØRELSE AF FOR- RENTNINGSGRUNDLAG

Renteniveau

Godset betaler i henhold til aftalen en rente på 6 % p.a. af anlægssummen.

Parterne er enige om, at renteomkostninger til fremmedfinansiering kan indregnes i var- meprisen i medfør af varmeforsyningslovens § 20. Parterne er imidlertid ikke enige om rentesats til indregning.

Godset gør gældende, at en rente på 6 % overstiger markedsrenten og dermed ikke kan indregnes. Ifølge Godset skal renten nedsættes til Maribo Varmeværks nuværende ren- teomkostninger til 2,22%, maksimalt 2,25 %, da anlægsinvesteringer normalt finansieres ved optagelse af lån i KommuneKredit og ikke ved træk på en kassekredit.

Godset finder i sit høringssvar, at det forhold, at Maribo Varmeværk ikke har fremlagt dokumentation for at have haft renteomkostninger på 6% i perioden 2011-2014, må komme varmeværket til skade. Godset finder, at der i mangel på bedre oplysninger må anvendes renten på lange realkreditobligationer. Her udgjorde rente ifølge Godset 3,67% i 2012 og 3,48% i 2013. Der må ifølge Godset som minimum foretages en simpel interpolation ud fra renten på 6% i 2011 og på 2,25% i 2014, således at renten højest udgjorde 4,75% i 2012 og 3,5% i 2013.

Maribo Varmeværk gør gældende, at renten på 6 % p.a. afspejler renten på et 30-årigt realkreditlån med fast rente i 2011. Maribo Varmeværk anser forrentningen og afskriv- ningsperioden som rimelig og normal og bemærker, at Godset i 2011 ved varmeaftalens indgåelse har frasagt sig renterisici ved en aftale om 6 % i fast rente.

Forsyningstilsynet vurderer indledningsvist, at det ikke må anses for urimeligt, at Godset betaler en rentesats i perioden. Forsyningstilsynet foretager i sin sagsbehandling for det første den konkrete vurdering af, hvorvidt en rentesats, herefter i denne sag kaldet kal- kulationssats, må anses for at være urimelig efter varmeforsyningsloven, herunder om den er en nødvendig omkostning ved fremmedfinansiering, og hvis ikke sætte en anden i stedet, jf. § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4.

Ved Forsyningstilsynets anvendelse af ordet kalkulationssats i denne sag, vil der være tale om en betegnelse af en procentsats til beregningen af betalingerne over tid af stik- ledningen. Uanset begrebsanvendelse er der tale om, at Godset betaler for tilslutningen over en meget lang periode. Afviklingsperioden svarer i øvrigt til den maksimale afskriv- ningsperiode for anlægsinvesteringer i henhold til afskrivningsbekendtgørelsens § 4.

Efter forespørgsel hos Maribo Varmeværk har Forsyningstilsynet ikke kunnet få svar på, på hvilket grundlag den fastsatte faste rente er beregnet. Maribo Varmeværk har som ovenfor anført argumenteret for, at renten må være fastsat ud fra et 30-årigt realkreditlån med fast rente i 1. halvår af 2011, der på daværende tidspunkt var på ca. 5 % p.a., hvortil kommer administrationsbidrag til kreditforeningen. Der foreligger ikke dokumentation for lån med en rente på de 6%.

Godset er som aftalepart heller ikke fremkommet med nærmere oplysninger.

Maribo Varmeværk har endvidere argumenteret for, at leveringsaftalen er bygget op omkring en belåningsdel, og senere at renteberegningen i parternes aftale ikke er en egentlig renteberegning, hvor der er tale om en konkret årlig beregning af renter og ho- vedstol, men at denne alene er medtaget i aftalen for at vise, hvordan det faste beløb oprindeligt er blevet beregnet.

Renteniveauet på varmeværkernes lånemarked er i dag lavere end de 6 %, og spørgs- målet for Forsyningstilsynet er, om en kalkulationssats på 6 % må anses for en nødven-

dig omkostning og rimelig i henhold til varmeforsyningsloven, når også henset til at Ma- ribo Varmeværk i dag, sådan som sagen foreligger oplyst, afholder væsentlig lavere faktiske renteomkostninger, end den Hunseby-Maglemer forventeligt kunne på aftale- tidspunktet.

I prisreguleringen i varmeforsyningsloven ligger en begrænsning af parternes aftalefri- hed med hensyn til varmeprisens fastsættelse. En varmeforsyningsvirksomhed kan så- ledes ikke opkræve mere over priserne end de nødvendige omkostninger, herunder som følge af privatretlige prisaftaler.

Forsyningstilsynet foretog i forbindelse med høringsudkastet en beregning af Hunseby- Maglemers rentebelastning. Forsyningstilsynet fandt herved, at den i 2011 udgjorde knap 5 %1. Renteudviklingen udgjorde ligeledes også 5 %. Forsyningstilsynet lagde så- ledes til grund, at parterne indgik en aftale med en kalkulationssats, som på det tidspunkt var på det niveau. Såfremt den sidste procent skulle være en form for tillæg til varme- værket fandt Forsyningstilsynet ikke dette forhold umiddelbart urimeligt. Forsyningstilsy- net vurderede herefter, at kalkulationssatsen på 6 % på daværende tidspunkt ikke må anses for at have været unødvendig og urimelig, herunder at den ikke skulle kunne ind- regnes, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4.

Forsyningstilsynet har efter modtagelse af høringssvar genovervejet spørgsmålet om renteniveau. Forsyningstilsynet har undersøgt anmeldelser af priseftervisninger og års- rapporter for Hunseby-Maglemer for perioden 2011- 2013, jf. oplysninger på værkets registersag hos Forsyningstilsynet. Årsrapporten for 2013 er hentet på xxx.xxxx.xx.

Forsyningstilsynet kan ved en gennemgang af anmeldelserne konstatere, at de ikke i tilstrækkeligt omfang udspecificerer de finansielle omkostninger og indtægter. Forsy- ningstilsynet havde således en forventning om, at der ville indgå renteindtægter, herun- der renteindtægter svarende til de 60.000 kr. fra Godset. Der synes således ikke at være overensstemmelse mellem indregning af den samlede gæld og manglende inklusion af renteindtægt (med mindre denne er indberettet forkert/andetsteds).

Forsyningstilsynet kan imidlertid konstatere, at der indgår indtægter fra den faste del af afregningen. Forsyningstilsynet lægger således til grund, at Godsets betaling af faste bidrag i henhold til varmeaftalen, som for eksempelvis for 2011 udgjorde 109.985 kr., indgår heri. Forsyningstilsynet bemærker i forlængelse heraf, at det følger af parternes varmeaftale, at der i det faste bidrag indgår rentebetaling og afskrivning af anlægssum, rentebetaling og afskrivning af produktionsanlæg samt vedligeholdelse på produktions- anlæg.

Forsyningstilsynet har med udgangspunkt i samme anmeldelser beregnet renteniveauet til ca. 4,6% i 2011, 5,6% i 2012 og 4,7% i 2013. Det er ikke ud af anmeldelserne muligt at se, om der i den beregnede rente indgår forskellige lånearrangementer med forskel- lige renter.

Da det således ikke kan udelukkes, at der indgår forskellige lånearrangementer, da de beregnede renter efter Forsyningstilsynets vurdering ligger forholdsvis tæt på den op- krævede rente hos Godset, og da en rente på 5% ses at afspejle markedsrenten i 2011,

1 Målte anmeldte renteudgifter holdt op mod den efter varmeforsyningslovens nedskrevne værdi af an- læg.

fastholder Forsyningstilsynet efter en samlet vurdering, at det ikke kan anses for urime- ligt, at Hunseby-Maglemer har haft opkrævet en rente på 6% for årene frem til Maribo Varmeværks overtagelse af værket. Forsyningstilsynet finder det ikke i øvrigt sandsyn- liggjort eller på anden måde dokumenteret, at Hunseby-Maglemer ikke skulle have fak- tiske renteomkostninger på 6%, som hermed er en nødvendig omkostning i varmeprisen frem til Maribo Varmeværks overtagelse.

For så vidt angår interpolation bemærker Forsyningstilsynet, at der efter Forsyningstil- synets vurdering ikke er grundlag for at foretage en simpel interpolation af renteniveauet som forelagt af Knuthenborg Gods. Dette skyldes, at det herved antages, at renteudvik- lingen har været lineær mellem ”yderpunkterne” 6 pct. i år 2011 og 2,25 pct. i år 2014. Renteudviklingen har ikke været lineær i perioden. Forsyningstilsynet finder det ikke som udgangspunkt generelt nødvendigt at prøve at estimere renteniveauer for en given pe- riode, når denne periodes faktiske renteniveauer er kendte.

Om Godset på privatretligt grundlag eventuelt ville kunne få nedsat renteniveau forud for 2014-overtagelsen ligger uden for Forsyningstilsynets kompetence at tage stilling til.

Forsyningstilsynet har vurderet, om der er grundlag for en fortsat renteopkrævning på 6% efter Maribo Varmeværks overtagelse af Hunseby-Maglemer. Som sagen foreligger oplyst, finder Forsyningstilsynet imidlertid at måtte lægge til grund, at Xxxxxx Xxxxx- værks faktiske afholdte omkostninger til renter er mindre end de 6 % efter overtagelsen i 2014.

Maribo Varmeværk ses ikke at have redegjort nærmere for, at Maribo Varmeværk har haft faktiske renteomkostninger på 6%. Maribo Varmeværk bemærker i sit høringssvar til afgørelsesudkast, at fordi der i den økonomiske vurdering af købesummen af Hun- seby-Maglemer indgik en indtægt, hvor renten udgjorde de 6%, har Maribo Varmeværk de facto finansieret stikledningen med en rente på 6%.

Godset bemærker i sit høringssvar hertil, at Maribo Varmeværks vurdering af købesum- men for Hunseby-Maglemer er uden betydning for spørgsmålet til behandling i denne sag.

Maribo Varmeværk bemærker videre, at såfremt renten skal nedsættes, må det være på vilkår om, at Godset fremover afregner fast afgift i lighed med de øvrige forbrugere. Maribo Varmeværk bemærker i øvrigt, at det kun er muligt at føre penge tilbage til God- set, hvis Godset betaler fast afgift.

Forsyningstilsynet finder indledningsvist, at det forhold, at der i købesummen indgik en indtægt, hvor renten udgjorde 6%, ikke kan tillægges betydning ved Forsyningstilsynets vurdering af nødvendig rente til indregning i prisen i henhold til varmeforsyningsloven. Forsyningstilsynet vurderer, at Maribo Varmeværk maksimalt kan indregne sine faktiske renteomkostninger, jf. § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4.

Forsyningstilsynet ses ikke i varmeforsyningsloven at have hjemmel til at knytte vilkår til eksempelvis tilbagebetaling af en urimelig opkrævet rentebetaling. Forsyningstilsynet ses således ikke at have kompetence til at tilsidesætte aftalen og nedsætte renten mod, at Godset overgår til betaling af fast afgift som alle andre forbrugere under Maribo Var- meværk. Forsyningstilsynet behandler derfor ikke dette anbringende fra Xxxxxx Xxxxx- værk yderligere. Forsyningstilsynet gentager, at man ikke kan aftale sig ud af varmefor- syningslovens maksimal prisregulering.

Forsyningstilsynet finder herefter, at det må anses for urimeligt, at Maribo Varmeværk har opkrævet og fortsat opkræver en rente på 6% hos Godset, da dette ikke afspejler Maribo Varmeværks faktiske renteomkostninger, og ikke ses dokumenteret ved et bag- vedliggende lån, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4. Xxxxxx Xxxxx- værk må således efter Forsyningstilsynets vurdering nedsætte sin renteopkrævning til de faktiske renteomkostninger fra tidspunktet for overtagelse af Hunseby-Maglemer og fremadrettet.

Spørgsmålet om manglende anmeldelse af aftalen ændrer ikke herved, jf. § 21, stk. 1 og 3.

Har en varmevirksomhed opkrævet for meget over priserne, herunder for meget i rente, er udgangspunktet, at der skal ske afvikling fremadrettet over priserne i overensstem- melse med fast praksis. Varmevirksomheden kan alternativt afvikle beløbet på årsafreg- ningen eller lignende.

Maribo Varmeværk må foretage den konkrete beregning og opgørelse heraf samt sikre, at der sker tilbagebetaling til Godset.

Beregning ved afskrivninger

Der er mellem parterne indgået en aftale om tilbagebetaling af en anlægssum inkl. en kalkulationssats, jf. ovenfor. Maribo Varmeværk har i sagen oplyst, at der ikke sker be- regning af den til hver tid ved afskrivninger nedskrevne hovedstol (restgæld) og, at der ikke tale om en konkret årlig beregning af renter og hovedstol, men derimod tale om en beskrivelse af, hvordan det faste årlige beløb, som parterne har aftalt, skal betales.

Konkret er aftalt, at Godset betaler anlægssummen over 30 år. Mellemværendet ved afskrivninger nedbringes til 0 kr. hvilket svarer til 3.33 % eller 33.300 kr. pr. år over de 30 år. Forsyningstilsynet forstår herved, at Godset over hele perioden betaler renter af de 1 mio. kr.

Dette vurderer Forsyningstilsynet som værende urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Men Forsyningstilsynet accepterer, at mellemværendet opgøres, som der var tale om afvikling af et lån, i dette tilfælde et serielån på grund af det aftalte om afskriv- ningen. Havde dette ikke været aftalt, ville der i aftalen beregningsmæssigt have været tale om, at de 1 mio. kr. skulle tilbagebetales som en amortisering af et lån, altså med lige store årlige betalinger. Det er således Forsyningstilsynets vurdering, at beregningen af ”rentebetalingen” skal foretages på baggrund af den til hver tid ved afskrivninger ned- skrevne anlægssum, jf. § 21, stk. 4.

Maribo Varmeværk har i høringssvar gjort gældende, at såfremt Forsyningstilsynet fast- holder, at afskrivningsgrundlaget skal reduceres, må det være på vilkår om, at Godset fremover betaler fast afgift i lighed med øvrige forbrugere. I modsat fald betaler de øvrige forbrugere for den kapacitet, som Godset lægger beslag på hos Maribo Varmeværk.

Forsyningstilsynet henviser til begrundelsen ovenfor om, at Forsyningstilsynet ikke i var- meforsyningsloven har hjemmel til at stille krav om, at nedsættelsen af beregningsgrund- laget skal have den konsekvens, at Godset må overgå til betaling af fast afgift, som andre forbrugere betaler.

Maribo Varmeværk må foretage den konkrete beregning op opgørelse heraf samt sikre, at der sker tilbagebetaling til Godset.

VARMEAFTALEN – ØVRIGE FASTE OMKOSTNINGER

Godset gør gældende, at Godsets faste bidrag efter varmeaftalen er væsentligt højere end bidraget efter det anmeldte takstblad, hvilket er i strid med varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet lægger til grund, at Godset betaler variable bidrag, som de øvrige forbrugere. Den variable betaling er ikke i øvrigt indbragt for Forsyningstilsynet som kla- gepunkt.

Varmeforsyningsloven har karakter af maksimalprisbestemmelser og regulerer således den varmepris, der maksimalt kan opkræves hos forbrugerne. Varmeforsyningsloven forhindrer ikke parter i at indgå aftaler om en pris, der er lavere end prisen, fastsat efter loven.

Forsyningstilsynet har under sagsfremstillingen indledningsvis til dette afgørelsesudkast indsat effektbidraget for erhvervsejendomme på 1.000 m2, som de umiddelbart ses an- meldt i Forsyningstilsynets register. Forsyningstilsynet bemærkede i høringsudkastet, at Godset med sine tilsluttede 966 m2 efter Forsyningstilsynet vurdering er at betragte som en erhvervsvirksomhed. Da antal kvadratmeter ligger forholdsvist tæt på 1.000 m2 (en difference på 34 m2), fandt Forsyningstilsynet, at der umiddelbart kan foretages en sam- menligning mellem opkrævninger hos Godset og de anmeldte effektbidrag umiddelbart.

Forsyningstilsynet beregnede residualværdien (3), som er forskellen mellem de samlede bidrag, som Godset har betalt (1), fratrukket den i aftalen fastsatte og opkrævede rente og afskrivning (2). Det er efter Forsyningstilsynets vurdering denne residualværdi (3), der skal holdes op i mod det af Hunseby-Maglemer og Maribo Varmeværks effektbidrag (4). Herved ses følgende forskel i punkt (5):

Gældende fra	1. Opkrævet fast bidrag	2. Rente/afskriv- ning/ledning/ fast/aftale	3. Forskel 1. og 2. (residual- værdi)	4.Effektbidrag erhvervsejen- domme i kr. pr. 1000 M2/200 MWH	5. For- skel 3. og 4.
1/1-2012	109.985	93.300	16.685	26.755	- 10.070
1/1-2013	119.380	93.300	26.080	50.755	- 24.675
1/1-2014	118.031	93.300	24.731	59.625	- 34.894
1/10- 2014- 30/9- 2015	118.031	93.300	24.731	30.000	- 5.269
1/10-2014	118.031	93.300	24.731	24.000	+ 731
1/10-2015	118.031	93.300	24.731	24.000	+ 731
1/10-2016	118.031	93.300	24.731	29.640	- 4.909
1/10-2017	118.031	93.300	24.731	29.640	- 4.909
1/10-2018	118.031	93.300	24.731	29.640	- 4.909
1/10-2019	118.031	93.300	24.731	29.640	- 4.909

Godset bestrider i sit høringssvar, at det er en retvisende sammenligning, da det ikke skal beregnes med 1.000 m2, når det er oplyst, at arealet kun er 966 m2.

Maribo Varmeværk bemærker hertil ikke at kunne genkende de fejl i opgørelsen af ef- fektbidraget, som gøres gældende af Godset i forhold til Forsyningstilsynet. Xxxxxx Xxx- xxxxxx mener, at opgørelsen er korrekt ud fra de relevante takstblade. Den eneste fejl i opgørelsen er, at den ikke er baseret på Godsets faktiske antal tilsluttede m2, som er mere end 996 m2.

Forsyningstilsynet bemærker indledningsvis til Godsets bemærkning, at en beregning af effektbidrag med udgangspunkt i 966 m2 frem for de 1000 m2, som anmeldes, udgør en så minimal ændring, at det ikke rykker ved den overordnede vurdering, jf. høringsud- kastet.

Godset bemærker i øvrigt, at effektbidraget på 50.755 kr., som Forsyningstilsynet læg- ger til grund i forhold til varmeprisen fra 1. januar 2013, i Maribo Varmeværks prisanmel- delse er fastsat ud fra et beregningsgrundlag på 2.000 m2. Efter prisanmeldelsen pr. 1. januar 2014 udgør effektbidraget 25.832 kr. i forhold til 1.000 m2. Disse forhold fører til et lavere bidrag og skal derfor korrigeres i Forsyningstilsynets opgørelse.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det gældende takstblad pr. 1. januar 2013 var det af Hunseby-Maglemer anmeldte. Maribo Varmeværk overtog først Hunseby-Maglemer den 1. oktober 2014. Det er således først fra den dato, at der skal ske en sammenligning med Maribo Varmeværks anmeldte priser m.m. Af samme årsag er gengivelsen af hen- holdsvis Hunseby-Maglemers og Maribo Varmeværks anmeldte effektbidrag angivet op- delt under sagsfremstillingen.

Forsyningstilsynet har undersøgt Hunseby-Maglemers anmeldelse pr. 1. januar 2013. Forsyningstilsynet kan herved konstatere, at effektbidraget er angivet anmeldt for 200 MWh i stedet for 1.000 m2, jf. anmeldelsesskemaet. Dette er herefter indskrevet i tabel- len i sagsfremstillingen. Godset havde i øvrigt ifølge det oplyste et årsforbrug i 2013 på 197,345 MWh, dvs. tæt på de 200 MWh. Derudover er angivelsen korrekt.

Forsyningstilsynet finder fortsat, at når der ses over den samlede periode, jf. tabellen, har Godset betalt væsentligt mindre end andre sammenlignelige forbrugere under de relevante varmeværker. Som sagen og dens tal foreligger oplyst, finder Forsyningstilsy- net derfor overordnet ikke grundlag for at antage, at Godset over den privatretlige aftale skulle have betalt mere i faste bidrag end øvrige forbrugere under hhv. Hunseby-Mag- lemer og Maribo Varmeværk, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 2, og § 21, stk.

4. Forsyningstilsynet bemærker, at Maribo Varmeværk også fremadrettet skal sikre, at Godset ikke opkræves mere over den privatretlige aftale, end hvis Godset var tilsluttet på almindelige vilkår.

KLAGEVEJLEDNING

Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 26 i lov nr. 1215 af 14. august 2020 om varmeforsyning. Klage skal være skriftlig og være ind- givet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt.

Klagen indgives til:

Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2

8800 Viborg

Tlf.: 00 00 00 00

E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og nævnets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.

Document Metadata

Table of Contents

AFGØRELSE OG TILKENDEGIVELSE I KLAGE OVER VARMEAFTALE INDGÅET MELLEM KNUTHENBORG GODS OG MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A.

Document Metadata