AVDAN A/S Salgs- og Leveringsbetingelser
AVDAN A/S Salgs- og Leveringsbetingelser
1. Generelt
1.1 Nedenstående Salgs- og Leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) gælder for alle
salg, leverancer og serviceydelser fra AVDAN A/S til enhver kunde (herefter ”Køber”) og kan kun fraviges
ved skriftlig aftale, der er tiltrådt af AVDAN A/S. Købers eventuelle standardvilkår, der afviger fra Betingelserne, binder ikke AVDAN A/S, medmindre de er udtrykkeligt og skriftligt aftalt mellem AVDAN A/S og Køber.
1.2 For Installationsaftaler henvises til bilag B”AVDAN A/S standardforudsætninger for Installationsaftaler”
2. Ordreoptagelse, annullering og returnering
2.1 Tilbud fra AVDAN A/S gælder i 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i tilbuddet.
Bindende købsaftale er indgået, når der er modtaget ordrebekræftelse, dvs. når AVDAN A/S inden for acceptfristen har modtaget skriftlig accept fra Køber i overensstemmelse med et af AVDAN A/S afgivet tilbud.
2.2 Når en bindende købsaftale er indgået, jf. punkt. 2.1, har Køber ikke ret til at annullere ordren, hverken helt eller delvist. Såfremt Køber ønsker at annullere ordren, kan AVDAN A/S dog vælge skriftligt at acceptere dette over for Køber. Vælger AVDAN A/S at acceptere annullering af en ordre, beregnes der et annulleringsgebyr på 10% af den ordre, eller den del af ordren, der annulleres.
2.3 Når en bindende købsaftale er indgået, jf. punkt 2.1, har Køber ikke ret til at returnere modtagne varer. Vælger AVDAN A/S alligevel at acceptere en returnering, beregnes der et annulleringsgebyr på 10% af den ordre, eller den del af ordren, der sendes retur.
2.4 Når installationsdagen er aftalt, kan flytning alene ske efter følgende gældende regler.
(i) Senest 8 arbejdsdage før planlagt installation, kan flytning aftales med AVDAN A/S, uden yderligere omkostninger for Køber.
(ii) Fra 4-7 arbejdsdage før installationsstart kan flytning aftales med AVDAN A/S, dog kan AVDAN A/S opkræve et gebyr på op til 25% af installationsprisen, dog maksimalt 2 mandedage pr. planlagt installatør/teknikker.
(iii) Fra 0-3 arbejdsdage før installationsstart kan flytning aftales med AVDAN A/S, dog kan AVDAN A/S opkræve et gebyr på op til 75% af installationsprisen, dog maksimalt 2 mandedage pr. planlagt installatør/teknikker.
3. Levering, risikoens overgang og forsinkelse
3.1 Leveringbetingelserne er DAP(DELIVERED AT PLACE), medmindre andet skriftligt er aftalt.
3.2 Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted snarest muligt. AVDAN A/S forbeholder sig dog retten til at dellevere, forud for eventuel installation. Hvis Køber ikke har mulighed for opbevaring af varerne frem til installationen, kan AVDAN A/S vælge at opbevare varerne på en af sine adresser.
3.3 AVDAN A/S kan kræve leveringstiden udskudt,
(i) såfremt Køber ønske at ændre en bindende ordre og AVDAN A/S skriftligt accepterer at ændreordren,
(ii) hvis levering til aftalt tid forhindres eller forsinkes på grund af forhold, som Køber er ansvarlig for, eller
(iii) i tilfælde af force majeure, jf. punkt 10.
3.4 Forsendelse sker for Købers regning, medmindre andet skriftligt er aftalt. AVDAN A/S sørger for forsendelse på kundens vegne, medmindre andet skriftligt er aftalt. Såfremt Køber har særlige krav til emballage eller transport, skal dette skriftligt meddeles til AVDAN A/S.
3.5 AVDAN A/S forpligter sig til at træffe passende foranstaltninger for at sikre rettidig levering. Dersom der alligevel indtræder forsinkelse, kan AVDAN A/S udskyde det aftalte leveringstidspunkt i op til 30 dage, uden at Køber er berettiget til at annullere ordren.
Foretages levering ikke indenfor fristen på 30 dage, kan Køber hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for Køber. Køber har ikke krav på erstatning som følge af forsinket leverance.
3.6 Såfremt det leverede tages i brug, anses risikoovergang for at have fundet sted.
4. Priser
4.1 Priser er eksklusive moms og/eller andre afgifter.
5. Betalingsbetingelser
5.1 For kunder, som har modtaget skriftlig kreditgodkendelse fra AVDAN A/S, er betalingsfristen 14 dage efter fakturadato, med mindre andet er skriftligt aftalt. For alle andre kunder skal betaling finde sted netto kontant ved levering.
5.2 Ved overskridelse af betalingsfristen pålægges Køber morarente på 1% pr. påbegyndt måned.
5.3 Ved fremsendelse af rykkerskrivelse pålægges et gebyr på kr. 100,00 pr. rykker.
5.4 Efter fremsendelse af rykkerskrivelse kan AVDAN A/S tage kravet til inkasso. Alle udgifter relateret hertil kræves betalt af Køber.
6. Reklamations- og undersøgelsespligt
6.1 Køber har pligt til at foretage en grundig undersøgelse af det købte umiddelbart ved leveringen og kan ikke senere påberåbe sig fejl eller mangler, der ved sådanne undersøgelser burde være opdaget.
6.2 Hvis det skriftligt er aftalt, at forsendelse foregår for AVDAN A/S regning og risiko, jf. punkt 3, skal Køber altid i forening med fragtføreren fastslå forsendelsens tilstand straks ved modtagelsen. Er der bortkomst eller synlige beskadigelser, skal Køber skriftligt påtale dette på fragtbrevet, der følger sendingen, inden fragtføreren forlader Køber. Køber skal samtidig reklamere direkte til AVDAN A/S og fremsende kopi af påtalen på fragtbrevet. Undlader Køber at påtale bortkomst eller synlige beskadigelser på fragtbrevet, kan Xxxxx ikke efterfølgende kræve erstatning herfor fra AVDAN A/S.
6.3 Reklamation over fejl eller mangler, der ikke var synlige ved leveringen, skal ske skriftligt over for AVDAN A/S inden 7 dage fra leveringen, ellers kan fejlen eller manglen ikke senere gøres gældende over for AVDAN A/S.
6.4 Hvis Køber efterfølgende opdager fejl eller mangler, der ikke kunne være konstateret ved leveringen, eller ved Købers grundige undersøgelse inden 7 dage herefter, skal Køber skriftligt reklamere over for AVDAN A/S straks efter, at fejlen eller manglen opdages, eller burde have været opdaget, ellers kan fejlen eller manglen ikke senere gøres gældende over for AVDAN A/S.
6.5 Ved reklamationer skal Køber henvende sig direkte til AVDAN A/S. Hvis AVDAN A/S vurderer, at der er grundlag for reklamation på grund af fejl eller mangler ved et produkt, får Køber oplyst et sagsnr., der skal påføres produktet og følge det hele tiden.
6.6 AVDAN A/S tilbyder alle kunder Service- og Driftsaftaler til at understøtte behov der måtte ligge udover almindelig garanti.
7. Tekniske oplysninger mv.
7.1 Brugsanvisninger, tekniske oplysninger, specifikationer, kataloger, brochurer mv. om produkters funktion og anvendelse er udfærdiget af producenterne af de enkelte produkter, og AVDAN A/S er ikke ansvarlig for oplysningerne heri. Disse oplysninger er kun vejledende, og er Køber i tvivl om produktets funktion og anvendelse, henvises Køber til at rette henvendelse til AVDAN A/S.
7.2 Fejlanvender Køber et produkt, kan AVDAN A/S ikke gøres ansvarlig herfor uanset baggrunden for fejlanvendelsen.
8. Fejl, mangler, garanti og ansvarsfraskrivelse
8.1 Køber kan kun gøre fejl og mangler gældende overfor AVDAN A/S,
(i) såfremt fejlen eller manglen er dækket af en garanti hos den producent eller leverandør, der har leveret produktet til AVDAN A/S, og
(ii) såfremt Køber har fået bekræftet fra AVDAN A/S, at der er grundlag for reklamation på grund af en fejl eller mangel, jf. punkt 6.5.
Fejl og mangler, der kan gøres gældende over for AVDAN A/S i overensstemmelse med punkt 8.1 håndteres af AVDAN A/S i overensstemmelse med garantien fra den producent eller leverandør, der har leveret produktet. Vejledende kan Køber forvente, at fejl eller mangler, som Køber har reklameret for
i overensstemmelse med punkt 6.5, afhjælpes af AVDAN A/S efter AVDAN A/S valg, såfremt fejlen eller manglen er dækket af en garanti hos AVDAN A/S producent eller leverandør.
8.2 AVDAN A/S yder udelukkende en indleveringsgaranti ved indlevering til vores leverandører og deres serviceudbydere, og Køber afholder samtlige udgifter herudover, eksempelvis til transport af produktet til/fra Køber og til/fra Serviceudbyderen.
8.3 Udover forpligtelsen, der nævnes i punkt 8.2, kan AVDAN A/S ikke gøres
ansvarlig for tab, herunder driftstab, avancetab eller andre tab, som følge af kontrahering med Køber, hverken efter dansk rets almindelige erstatningsregler eller på andet grundlag.
8.4 Køber kan ikke hæve købet, kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning eller tilbageholde købesummen helt eller delvist.
8.5 Køber kan til enhver tid, ved skriftlig henvendelse til AVDAN A/S få oplyst om, og i hvor lang tid, et specifikt produkt er omfattet af en garanti.
9. Produktansvar
9.1 AVDAN A/S er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt leveret af AVDAN A/S, når skaden indtræder, efter produktet er leveret til Køber uanset om, produktet påfører skade på personer eller ting. Såfremt AVDAN A/S alligevel måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde AVDAN A/S skadesløs herfor. Køber forpligter sig til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, der behandler krav rejst imod AVDAN A/S på grund
af sådanne produktskader. Fremsætter tredjemand krav mod en af parterne om erstatning for produktskader, forpligtes denne part til straks at underrette den anden part skriftligt herom.
10. Force majeure
10.1 AVDAN A/S er uden ansvar for manglende, mangelfuld eller forsinket levering og opfyldelse af aftaler, såfremt dette skyldes force majeure fx i form af krig, strejker, lockout, borgerlige uroligheder, indgreb af offentlige myndigheder, eksport- eller importforbud, manglende eller mangelfulde leveringer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, eller nogen anden årsag, som ligger uden for AVDAN A/S kontrol.
10.2 Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte årsager, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed tillagt en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering foretaget inden for den udskudte leveringsfrist anses i enhver henseende for at være rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes, at ville vare mere end 8 uger, har såvel AVDAN A/S som Køber ret til at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse. En således annulleret aftale anses ikke for misligholdelse.
11. Lovvalg og værneting
11.1 Enhver tvist mellem AVDAN A/S og Køber skal afgøres efter dansk rets regler og med Retten i Århus som værneting.
Redigeret_011019_MP