Contract
1. Lejebetingelser
Mellem undertegnede
og
Leje- og leveringsbetingelser Version 2020-7
Mobilhouse A/S Xxxxxxxxxx 0 0000 Fredericia CVR. nr. 16148040 (i det følgende kaldet udlejer)
Dem som kunde, med ref. til lejeaftalen med det specificerede udstyr (i det følgende kaldet lejer)
er herved indgået følgende lejeaftale, bestående af nærværende individuelle lejebetingelser, en lejeaftale hvor det lejede er specificeret og deri nævnte bilag, som alle udgør en integreret del af lejeaftalen.
2. Aftalen
2.1. Anvendelse:
Det lejede skal anvendes til enhedens formål, og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke anvendes til andet formål. Lejer er ansvarlig for forskriftsmæssig og lovmæssig anvendelse af det lejede.
2.2. Lejemålets begyndelse og ophør:
Lejemålet vedvarer, indtil det skriftligt opsiges af lejer eller udlejer med 7 dages forudgående varsel for vogne og 14 dages forudgående varsel for moduler.
Lejen faktureres fra lejeaftalens start med min. 1 måneds forudbetaling af leje uanset lejemålets længde. Lejemålet er altid min. 1 måned.
Lejeaftalen skal være accepteret, enten ved elektronisk accept eller ved underskrift, inden det lejede kan udleveres.
Ved modtagelse, afhentning eller levering skal lejer kunne fremvise gyldig legitimation i form af pas, kørekort eller tilsvarende.
Ved aflæsning af det lejede skal lejer, eller en af lejer godkendt person, underskrive gældende leveringspapirer. Er lejer eller en af lejer godkendt person ikke til stede ved aflæsning, vil lejemålet blive leveret uden lejers anvisning for lejers regning og risiko.
Sker returnering af lejer, en af lejer antaget selvstændig virkende vognmand eller en af lejer godkendt person, skal denne bede om underskrevet modtagelsespapir som dokumentation for returnering, ellers er det lejer der bærer risikoen og ansvaret for det lejede, indtil Xxxxxxxxxx skriftelig har bekræftet modtagelsen.
2.3. Lejens størrelse og indeks:
Den månedlige leje fremgår på lejeaftalen. Lejen forfalder første gang til betaling på dagen, hvor den/de lejede enhed/enheder er placeret på leveringsadressen. Såfremt lejer ønsker fremsendelse af papirfaktura er udlejer berettiget til at afregne et gebyr på kr. 50 pr. fremsendt faktura. Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra faktura dato.
Lejebeløb (basisleje) og øvrige beløb (basisbeløb), der er fastsat i lejeaftalen, justeres årligt pr. 1/1 med den procentvise stigning i nettoprisindekset for perioden 1/10 til 1/10 i de foregående år, dog minimum 2% akkumulerende pr. år.
Ved forlængelse af lejemålet gælder det tillige, at de i lejeaftalen angivne beløb reguleres ved indeksering, dog minimum 2% akkumulerende pr. år.
2.4. Depositum og forudbetalt leje:
Til sikkerhed for opfyldelse af samtlige forpligtelser, som i henhold til nærværende aftale påhviler lejer, stiller lejer samtidig med lejekontraktens underskrift et depositum som fremgår af aftalen.
Depositum forrentes ikke.
Lejer betaler endvidere 1 måneds forudbetalt leje.
Administration:
Xxxxxxxxxx 0
7000 Fredericia Danmark
Afdeling: Xxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 16148040
Sydbank: 7040 0002384872 BIC/SWIFT: XXXXXX00
DKK: IBAN: XX00 0000 0000 000000
2.5. Forsikring:
Det lejede er brandforsikret via udlejer og udlejer fakturerer lejer for obligatorisk brandforsikring.
Udlejer kan tilbyde all-risk forsikring, som dækker tyveri, hærværk samt anden pludselig opstået skade på det lejede. Dette er en tillægsdækning og vil fremgå af lejeaftalen. Selvrisiko for denne skadesikring afholdes af lejer og udgør kr. 5.000.
Beløbet for tillægsforsikring for all-risk vil blive opkrævet sammen med lejen og faktureres pr. påbegyndt måned.
Xxxxx er herudover forpligtet til selv at tegne nødvendige forsikringer, herunder indbo forsikring for lejers eget indbo. Fravælges all-risk forsikring via udlejer, er lejer forpligtet til selv at holde det lejede materiel forsikret.
Xxxxx er ansvarlig for skader på det lejede i lejeperioden. Ved afmelding eller ophør af leje, er lejer forpligtet til at træffe aftale med udlejer om aflevering af udlejningsmaterialet.
Lejer bærer alene ansvaret over for sig selv og egne ansatte, tredjemand og udlejer med hensyn til skader, der ikke skyldes fejl eller mangler fra udlejers side, herunder skader på ting, personer og materiel.
Udlejer påtager sig ikke risikoen for driftstab af nogen art, avancetab, andet direkte tab eller følgeskader, uanset om sådanne tab/skader måtte kunne henføres til det lejede. Dette gælder også ved arbejdsstandsninger og forsinkelser som følge af krig, brand, strejker af enhver art, lockout, myndighedsindgreb eller offentlige pålæg, nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig.
Skader der skyldes fejl ved materiellet eller har med anvendelsen at gøre, skal uden ophold anmeldes til udlejer.
2.6. Misligholdelse:
Xxxxxxx lejer ikke den aftalte leje rettidigt vil en eventuel aftalt rabat på lejen bortfalde ligesom en eventuelt aftalt forlænget betalingsbetingelse vil bortfalde. Lejer vil ved manglende rettidig betaling blive pålagt et rykker gebyr på kr. 100. Manglende rettidig betaling vil endvidere pålægges rente samt gebyr i henhold til gældende lovgivning.
Manglende rettidig betaling medfører, at udlejer er berettiget til at opsige/ophæve lejemålet.
Misligholdes aftalen, hvilket anses for sket ved overtrædelse af de i nærværende aftale anførte bestemmelser, er udlejer berettiget til, uden forudgående varsel, at fjerne det lejede samt at kræve betaling i overensstemmelse med aftalen for den resterende lejeperiode, for fjernelse og transport m.v. samt erstatning for ethvert tab som er afledt af lejers misligholdelse.
2.7. Forsyning:
Alle udgifter til forsyning af det lejede med el inkl. afgifter, vand og varmt vand inkl. afgifter, kloak og lignende betales af lejer.
2.8. Vedligeholdelse og renholdelse:
Al indvendig og udvendig vedligeholdelse, herunder fornøden fornyelse af det lejede påhviler lejer, således at det lejede stedse holdes i god og forsvarlig vedligeholdelsesmæssig stand.
Lejers vedligeholdelsespligt omfatter bl.a. udskiftning af defekte lysstofrør og elpærer, rensning af tagrender og tagnedløb for nedfaldne blade og lignende, rensning af ventilation, under de lejede enheder, således de ikke er blokeret af genstande, nedfaldne blade og lignende, driftsmæssig vedligeholdelse samt kontrol af det lejede herunder service og filterskift på ventilationsanlæg og varmepumpe.
Lejer er i lejeperioden forpligtet til at foretage renholdelse af det lejede både ud- og indvendigt.
Lejeren afholder, hvor intet andet er nævnt i udlejers prisliste, alle udgifter i forbindelse med betjeningen af grejet/det lejede.
Lejer bærer risikoen for enhver skade på det lejede, der indtræffer i lejeperioden. Lejer er endvidere ansvarlig i tilfælde af forkert betjening/brug, driftsstop, blokering af installationer herunder ventilation/slanger/ledninger mv., frostskader, forkert tilsluttet strøm, osv.
2.9. Fremleje:
Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige samtykke fremlejes eller fremlånes, anvendes til andet end det aftalte formål, anvendes på anden måde eller flyttes til andet sted end det aftalte.
2.10. Overdragelse af udlejers rettigheder:
Lejer er bekendt med, at udlejers rettigheder til det lejede kan være afledt af en kontrakt med en tredjemand, f.eks. et finansieringsselskab, som ejer det udlejede. Xxxxx er bekendt med og accepterer, at udlejningsenhedens ejer til enhver tid er berettiget til at indtræde i nærværende lejekontrakt i stedet for udlejer, og at en meddelelse herom fra udlejningsenhedens ejer til Xxxxx medfører, at Lejer derefter kun kan betale såvel skyldige som fremtidige beløb vedr. lejemålet med frigørende virkning til det lejedes ejer. Indtil sådan meddelelse er givet, skal lejer dog erlægge ethvert beløb til udlejer.
Administration:
Xxxxxxxxxx 0
7000 Fredericia Danmark
Afdeling: Xxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 16148040
Sydbank: 7040 0002384872 BIC/SWIFT: XXXXXX00
DKK: IBAN: XX00 0000 0000 000000
2.11. Fraflytning og aflevering:
Lejeren modtager det lejede i fejlfri og rengjort stand. Evt. reklamation skal ske 1. lejedag. I modsat fald betragtes det lejede som mangelfrit.
Toiletkværne, både fastmonteret og løs opstillet, er alle afprøvet inden de forlader udlejers plads. Eventuelle udgifter i forbindelse med skade/driftstop er for lejers regning.
Lejer er endvidere pligtig til ved tilbagelevering at aflevere det lejede i samme stand som det blev modtaget i.
Transportomkostninger afholdes af lejer. Der faktureres kr. 500 ved læsning/losning med truck medmindre andet er aftalt. Levering og opstilling forudsætter vandret og bæredygtig kørevej og underlag på placeringsstedet, med frie og tilgængelige tilkørselsforhold til ryddet og klargjort plads med mulighed for kranaflæsning ved vognside og ingen ventetid.
Lejer hæfter endvidere med 50% af den aftalte leje i liggedagsafsavn til Udlejer for den periode, det lejede er under reparation for skader, lejer er ansvarlig for. Udlejer påtager sig ikke risikoen for eventuelle forsinkelser eller lignende.
Transportrisiko dækkes af lejer ved egen transport. Udlejer betinger sig ret til hos lejer at få forevist gyldig forsikringspolice der i påkommende tilfælde yder dækning ved skader som anført, hvis all-risk forsikring ikke er tegnet.
Evt. rengøring faktureres iht. gældende dagspris og afholdes af lejer.
2.12. Øvrigt:
2.12.1. Der må ikke ryges i det lejede.
2.12.2. Lejer må ikke foretage reparationer eller ændringer på det lejede uden udlejers tilladelse.
2.12.3. Lejer skal sørger for tilstrækkelig ventilation under det lejede. Hvis skørt anvendes skal skørter etableres som plademateriale pr. 1200 mm med 8 mm luftspalte i pladestød, eller tilsvarende. Skørter skal monteres tilbagetrukket fra klimaskærm.
2.12.4. For at etablere niveaufri adgang kan der opstilles en stålrampe eller lignende, men ovennævnte ventilation må ikke blokeres.
2.12.5. Ved tyveri eller totalskade bliver tabet beregnet svarende til nyværdi indtil 5 år efter materiellets anskaffelse. Er materiellet over 5 år bliver tabet beregnet efter dagsværdi.
2.12.6. Teknisk vejledning tilbydes via
a. Telefon (Gratis) Telefonopkald
b. Video (Gratis) Video-opkald via FaceTime, Skype, WhatsApp, Messenger
c. Besøg (Betalt) Afhjælpnings besøg på din adresse
d. Hjælp til selvhjælp finder du her: xxx.xxxxxxxxxx.xx – Brochurer – Tips og tricks
Der kan kræves betaling for følgende situationer: Forkert betjening/brug, skader, driftstop, blokering af installationer herunder ventilation/slanger/ledninger mv., frostskader, forkert tilsluttet strøm, osv.
Ønskes besøg accepterer lejer samtidig, at udlejer kan kræve betaling for medgået tid, km og materialer hvis fejlen kan henføres til ovennævnte situationer.
Besøg afregnes efter gældende normal time- og km takst på hverdage mellem 7.00 -16.00, herefter tillæg på 50% på timetakst.
2.12.7. Mobilhouse dækker ikke følgende omkostninger:
a. Bestilling og udlægning af køreplader
b. Mobilkran
c. Svagstrømsinstallationer
d. Jordarbejde før og eller efter installationen
e. Støbte fundamenter
f. Opklodsning
g. Tilslutning af el, vand og afløb
2.12.8. Betalt leje giver ikke mulighed for nedslag i købspris i forbindelse med et eventuelt efterfølgende køb af det lejede.
2.12.9. Udlejeren har til enhver tid adgang til det lejede.
Administration:
Xxxxxxxxxx 0
7000 Fredericia Danmark
Afdeling: Xxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 16148040
Sydbank: 7040 0002384872 BIC/SWIFT: XXXXXX00
DKK: IBAN: XX00 0000 0000 000000
2.12.10. Udlejer dækker ikke lejers eventuelle driftstab.
2.12.11. Såfremt det lejede skal placeres på en byggeplads bærer lejer selv risikoen for beskadigelser på byggepladsens tilkørselsveje, betongulve eller lignende samt på underjordiske installationer af enhver art, der måtte blive beskadiget ved brug af materiellet samt transport til og fra det lejede.
Ansøgning om byggetilladelse og gebyr for samme til offentlig myndighedsbehandling er udlejer uvedkommende. Såfremt der stilles myndighedskrav ud over det tilbudte og beskrevne, vil evt. ekstra omkostninger herfor skulle afholdes af bygherre.
2.13. Tvister:
Enhver tvist mellem parterne, der udspringer af nærværende aftale, skal indbringes ved retten i Kolding.
Administration:
Xxxxxxxxxx 0
7000 Fredericia Danmark
Afdeling: Xxxxxxxxxxx 0X 0000 Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
xxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 16148040
Sydbank: 7040 0002384872 BIC/SWIFT: XXXXXX00
DKK: IBAN: XX00 0000 0000 000000