Contract
1. GENERELT
Nærværende Generelle Handelsbetingelser (Handels- betingelserne) finder anvendelse for alle tilbud, aftaler, ordrer, ordrebekræftelser, salg og leverancer fra DCC Energi A/S (herefter betegnet DCC), undtagen køb af Naturgas, der alene er reguleret af ’Handelsbetingelser for salg og levering af naturgas’.
Sideløbende med nærværende Generelle Handels- betingelser gælder nedenstående produktspecifikke Tillægsbetingelser:
- Fyringsolie og brændstoffer
- Smøreolie
- Kundekort
- Udlån af tanke og udstyr
- Kul
DCC forbeholder sig generelt altid retten til at afvise samhandel uden yderligere begrundelse.
Hvis der er lavet en separat skriftlig aftale, gælder denne sideløbende med nærværende Handelsbetingelser, dog således at bestemmelserne i en sådan skriftlig aftale går forud for bestemmelser i nærværende Handelsbetingel- ser og i Tillægsbetingelserne. I forholdet mellem Han- delsbetingelser og Tillægsbetingelser går Handels- betingelserne forud for Tillægsbetingelserne.
Ved mundtlige bestillinger anses aftale for indgået ved afgivelse af ordre. Ved skriftlig aftale anses aftale for indgået ved enten skriftlig aftale eller ved DCCs ordre- bekræftelse på ordre afgivet af Køber.
Hvis Købers bestillingssedler, e-mail eller lign. indehol- der Købers almindelige betingelser eller bestemmelser, er det udelukkende DCCs Handelsbetingelser, der er gældende.
Parternes evt. skriftlige aftale, Handelsbetingelserne og Tillægsbetingelserne fraviges ikke, medmindre DCC skriftligt og specifikt har samtykket hertil.
Køber indgår samhandel med: DCC Energi A/S
Nærum Xxxxxxxxx 0, XX-0000 Nærum CVR. nr. 00 00 00 00, telefon 0000 0000
xxxxxxxxx.xx
Den omstændighed, at DCC evt. ikke benytter sine beføjelser ifølge denne aftale, (parternes evt. skriftlige aftale, Handelsbetingelserne og Tillægsbetingelserne), købeloven eller gældende kutymer, afskærer ikke DCC fra efterfølgende at påberåbe sig de(n) pågældende beføjelse(r).
DCC kan til enhver tid ændre en kundes vilkår i aftalen med kunden eller i disse Handelsbetingelser eller Tillægsbetingelser med 14 dages varsel. Dette gælder alle vilkår herunder, men ikke udtømmende, rabat, bonus, Plattstillæg, betalingsbetingelser, fakturerings- terminer m.v.
Den til enhver tid gældende version af Handelsbetingel- ser og Tillægsbetingelser findes på xxxxxxxxx.xx/xxx- delsbetingelser.
2. LEVERING
DCC tilstræber, at levering foretages inden for oplyste leveringstider. Oplyste og generelt anførte leverings- tider, f.eks. på hjemmeside er dog alene vejledende. Om vinteren skal Køber tilsikre, at der er ryddet for sne og is, så det er muligt at levere/aflæsse sikkert.
Forsinket levering
Er der indgået aftale om levering på et bestemt tids- punkt, medfører forsinkelse med en leverance ikke ret for Køber til at annullere den pågældende ordre, før Køber ved skriftlig meddelelse til DCC har fastsat en rimelig frist for levering og angivet, at Køber agter at annullere den pågældende leverance, hvis levering ikke sker inden for denne fastsatte frist.
Hvis levering ikke er sket inden for den af Køber fastsatte frist, er Køber herefter berettiget til, ved skriftlig med- delelse til DCC, at annullere den pågældende leverance. Køber kan ikke gøre andre krav, herunder krav om erstat- ning, gældende i tilfælde af forsinkelse.
Forsinkelse med én leverance giver ikke Køber adgang til at annullere/hæve hverken tidligere eller senere leverancer.
Hvis forsinkelse ved levering skyldes Købers forhold, forlænges leveringstiden i det omfang, det efter omstændighederne skønnes rimeligt.
3. EJENDOMSRET OG RISIKOOVERGANG
Ejerskab og risiko for varer overgår til Køber ved levering på Købers adresse for tromlevarer og i Købers tank for bulkvarer, når DCC forestår levering. Hvis Køber selv foretager afhentning, eller der er aftalt en konkret incoterm, overgår ejerskab og risiko ved afhentning
på depot, fabrik, skibsside etc.
Uanset at levering har fundet sted, forbeholder DCC sig ejendomsretten til det leverede, indtil betaling har fundet sted.
Levering kan foretages, uden at Køber eller dennes repræsentant er til stede og kvitterer for modtagelsen.
4. REKLAMATION
Køber skal straks efter leverancen kontrollere følgesed- lens indhold, og at den bestilte mængde er leveret, og at leverancen i øvrigt, herunder kvalitetsmæssigt, er i overensstemmelse med det aftalte. Hvis dette ikke er tilfældet, er Køber forpligtet til straks at give skriftlig meddelelse til DCC.
Reklamerer Køber ikke straks efter, at Køber har eller burde have konstateret en kvalitetsmæssig eller mæng- demæssig mangel ved leverede produkter og under alle omstændigheder senest 5 dage efter levering, kan Kø- ber ikke senere reklamere over mangler ved leverancen.
Stemmer Købers og DCCs måling af de leverede mæng- der ikke overens, skal DCCs måleresultat anses for det rigtige, medmindre det kan påvises, at DCCs måle- instrumenter eller målemetoder er behæftet med fejl, der øver mærkbar indflydelse på måleresultatet.
5. MANGELBEFØJELSER
DCC kan efter eget valg afhjælpe eventuelle mangler ved efterlevering/omlevering inden for rimelig tid eller ved at meddele Køber et forholdsmæssigt afslag i købe- summen.
Køber har ikke ret til yderligere mangelbeføjelser, hvis DCC afhjælper manglerne ved efterlevering/omlevering eller meddeler Køber et forholdsmæssigt afslag.
Hvis DCC ikke foretager afhjælpning eller efterlevering/ omlevering inden rimelig tid, kan Køber annullere for så vidt angår den del af leverancen, der er mangelfuld. Xxxxxxx ved én leverance berettiger således ikke til annullering/ophævelse af hele aftalen.
Køber kan ikke gøre brug af andre mangelbeføjelser. Som angivet nedenfor er DCC aldrig ansvarlig for nogen form for indirekte skader eller følgeskader.
6. PRODUKT- OG SIKKERHEDSDATABLADE
Der er adgang til Produkt- og Sikkerhedsdatablade på xxxxxxxxx.xx.
7. PRISER
Alle priser er i danske kroner ekskl. moms, afgifter og skatter. Prisen er noteret pr. enhed. DCCs kvantums- differentiering og bestillingstidsfrister fremgår på hjemmesiden xxxxxxxxx.xx. Alle priser er med forbehold for pris- og trykfejl.
8. AFGIFTER, VALUTAREGULERINGER OG ANDRE INDGREB
Gældende afgifter fremgår på hjemmesiden xxxxxxxxx.xx.
I tilfælde af ændringer og/eller indførelse af (nye) importafgifter, EU-afgifter eller andre offentlige afgifter, hvor den pågældende afgift pålægges DCC, har DCC ret til at overvælte afgiften på Køber.
Tilsvarende gælder ved ændring og/eller indførsel af skatter, bidrag (herunder men ikke begrænset til frivil- lige brancheordninger/-puljer så som Energispareord- ningen og Tankforsikringsordningen og andre lign. ord- ninger), gebyrer el.lign. og i tilfælde af valutaregulerin- ger.
Endvidere kan et beløb svarende til DCCs skønnede omkostninger tillægges prisen i tilfælde af indførsel af ny regulering, offentlige påbud eller forbud vedrørende varens indhold, behandling eller produktionsmetode, herunder men ikke begrænset til omkostninger til opfyldelse af krav om reduktion af drivhusgasser efter biobrændstofloven.
For yderligere oplysninger, herunder regler vedrørende afgiftsfritagelser og godtgørelser, henvises til nyheds- breve og vejledninger på xxxx.xx.
9. KREDIT OG BETALING
Betalingsbetingelserne fremgår af fakturaen. Enhver betalingsoverskridelse er væsentlig og berettiger DCC til at ophæve samarbejdet uden varsel.
DCC kreditvurderer løbende alle kunder, DCC forbehol- der sig ret til løbende at indhente oplysninger fra pen- geinstitutter, kreditoplysningsbureauer, kreditforsik- ringsselskaber, Debitor Registret A/S og RKI Kreditinfor- mation A/S. Informationer danner grundlag for en indivi- duel vurdering af kreditværdigheden. DCC kan i enhver aftaleperiode uden varsel og uden yderligere begrun- delse stille krav om bankgaranti eller forudbetaling.
Stiller Køber ikke bankgaranti eller foretager forudbeta- ling, er DCC til enhver tid berettiget til at ophøre med at foretage levering. Dette gælder også for ordrer, som DCC har bekræftet at ville levere.
Hvis DCC stiller krav om bankgaranti eller forudbetaling i en kontraktperiode, er Køber berettiget til at udtræde af aftalen.
Betaling for modtaget leverance skal, for at være fore- taget rettidigt, være til rådighed for DCC på forfalds- datoen. Ved overskridelse af betalingsbetingelserne vil DCC opkræve månedlige morarenter af skyldig saldo svarende til Nationalbankens udlånsrente + 8 % p.a. i henhold til gældende lovgivning, indtil betaling af ude- stående beløb er sket.
Hvis udestående beløb ikke er modtaget rettidigt, og DCC må udsende en betalingspåmindelse pålægges et gebyr på kr. 100,00 ekskl. moms for hver betalings- påmindelse.
Ny levering vil ikke kunne finde sted, hvis Køber har en forfalden saldo.
DCC og DLG a.m.b.a samt ethvert selskab, der indgår i samme koncern som DCC Holding Denmark A/S, herun- der men ikke begrænset til DCC Energi Retail A/S, og ethvert selskab, der indgår i samme koncern som DLG a.m.b.a, herunder men ikke begrænset til DLG Vet I/S, DLG Service A/S og DLG Tele I/S, er berettiget til at fore- tage modregning af egne krav mod kunden i kundens tilgodehavender hos DLG og/eller førnævnte selskaber.
Eventuel modregning vil blive foretaget uden forudgå- ende underretning. For yderligere oplysninger om mod- regning kontakt venligst DCC.
For kunder, der er samfaktureret via DLG, se henholdsvis DLGs generelle betingelser og leveringsbetingelser som fremgår af DLGs hjemmeside xxx.xx.
10. ERSTATNINGSANSVAR
Nedenstående om erstatningsansvar for DCC gælder med forbehold for, hvad der i øvrigt følger i henhold til disse Handelsbetingelser.
DCC er alene erstatningsansvarlig for skade eller tab som følge af mangler ved leverede produkter og Produktskade forårsaget af en defekt ved leverede produkter, hvis skaden eller tabet skyldes ansvars- pådragende fejl eller forsømmelser fra DCCs side.
Forvolder en af DCC leveret vare personskade som følge af en defekt ved varen, hæfter DCC alene i det omfang, dette følger af ufravigelige retsregler.
Det er en betingelse for DCCs erstatningsansvar, at Køber nøje har fulgt DCCs og/eller producentens anvisninger.
DCC er ikke erstatningsansvarlig for skader eller tab af enhver art, der udspringer af rådgivning ydet af DCC og markedsorienteringer eller vurderinger offentliggjort af DCC f.eks. på DCCs hjemmeside.
DCCs erstatningsansvar kan i forhold til hvert enkelt tilfælde (skade/leverance) ikke overstige DKK 10 mio.
- såvel i relation til produktansvar som et eventuelt mangelsansvar - og kan i relation til en enkelt Køber på årsbasis ikke overstige DKK 20 mio. I det omfang, DCC måtte blive pålagt erstatningsansvar over for tredje- mand, herunder produktansvar som følge af varer leveret til Køber, er Køber forpligtet til at holde DCC skadesløs for sådan skade eller tab, som DCC efter det ovennævnte ikke er erstatningsansvarlig for.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod DCC eller Køber om erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse, skal vedkommende part straks underrette den anden part skriftligt herom. Køber er endvidere forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod DCC på grundlag af en produktskade.
Uanset at DCC måtte gøres ansvarlig over for Køber eller tredjemand i medfør af reglerne om produktansvar eller som følge af forsinket eller mangelfuld levering, er DCC ikke under nogen omstændigheder ansvarlig for indi- rekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, avancetab, tab af goodwill, tabt fortjeneste og tab, som er opstået ved Købers manglende kontraktmæssige opfyldelse af sine forpligtelser over for tredjemand.
DCC er heller ikke ansvarlig for udgifter og tab forbun- det med (hverken Købers eller senere omsætningsleds) hjemtagelse/tilbagetrækning af et af Køber solgt produkt, herunder hvor Købers produkt er fremstillet ved brug af leverancer fra DCC.
11. ANSVAR - FØLGESKADER
DCC hæfter ikke for skader, herunder oliespildsskader, der er opstået som følge af mangler ved Købers tank- anlæg herunder manglende tømning, utilstrækkelig rengøring eller forkert opbevaring, hvilket også gør sig gældende for tromle- eller pakkevarer.
DCC hæfter ikke for skader eller tab som følge af forsin- ket levering eller tørløb, hvor kunden er tilmeldt grad- dagslevering, datolevering eller andre former for auto- matisk levering af brændstof og olie.
DCC hæfter ikke for tab som følge af restordrer på smøremidler.
12. FORCE MAJEURE
1. DCCs leveringspligt udsættes, begrænses eller ophører i det omfang force majeure eller lignende forhold, måtte forsinke, vanskeliggøre eller forhindre levering.
Som force majeure eller lignende forhold anses f.eks. regeringsindgreb eller indgreb af lokale myndigheder, offentlige forskrifter, beslaglæggelse, (lokale) strejker, blokader og/ eller lockout, slowdown, eksport- eller importforbud, naturkatastrofer eller (lokale) dårlige vejrforhold, sne- og isvanskeligheder, vareknaphed, brand, (lokale) maskinnedbrud, (lokal) mangel på trans- portmidler, arbejdskraft, krig, oprør, borgerlige urolighe- der, karantæneforanstaltninger, brand, ind- eller udfør- selsforbud med hensyn til råvarer eller færdigvarer her eller i udlandet, forsinkelser af skib eller tankvogn, som anvendes til levering, trafik- og driftsforstyrrelser i øvrigt, produktionsvanskeligheder/ nedsat produktion og leve- ring fra DCCs leverandører og foranstaltninger af enhver art truffet af offentlige myndigheder eller af myndighe- der, der kan sidestilles hermed.
2. I tilfælde af at en af DCCs sædvanlige leverandører af brændstof, olie eller andre produkter lukker sin produk- tionsfacilitet samt i øvrige tilfælde af produktionsvan- skeligheder/ nedsat produktion og levering fra DCCs leverandører, har DCC ret til at kræve betaling fra Køber til dækning af DCCs forøgede omkostninger til anskaf- felse og levering af produkterne.
13. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER
Køber er uberettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til den afgivne ordre og de dermed aftalte vilkår til tredjemand uden at have mod- taget skriftlig accept fra DCC.
DCC kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredjemand med uændrede vilkår for Køber generelt eller for at tilsikre ordreopfyldelse.
14. FORTROLIGHED
De aftalte betingelser og priser er fortrolige og må ikke videregives til tredjepart.
15. TVISTER
Dansk ret er gældende for parternes retsforhold.
Enhver tvist i forbindelse med Aftalen, herunder tvister om aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for DCCs værneting. DCC har dog ret til at sagsøge Xxxxx ved dennes værneting, hvor Xxxxx har misligholdt sin betalingsforpligtelse.
16. PRIVATLIVSPOLITIK
Gældende privatlivspolitik kan altid læses på xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.