Aftaletekst Aftale om Et stærkere erhvervsliv 27. juni 2024
Skatteudvalget 2023-24 SAU Alm.del - Bilag 292
Offentligt
Aftaletekst | 27. juni 2024 |
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om, at Dan- mark skal have et stærkt erhvervsliv.
Dansk erhvervsliv er med til at skabe vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark, og danske virksomheder er i dag førende indenfor blandt andet sundhed og grøn teknologi. Det skal de også være i fremtiden. Aftalepartierne er enige om, at det kræver attraktive og tidssvarende rammevil- kår. Aftalepartierne er derfor enige om, at:
• Det skal være attraktivt at investere i forskning og udvikling
• Skabe bedre muligheder for at drive familieejet virksomhed
Aftalepartierne er enige om, at finansieringen blandt andet skal komme fra sanering af tre er- hvervsstøtteordninger.
***
Det skal være attraktivt at investere i forskning og udvikling
Det skal være attraktivt for danske virksomheder at investere i forskning og udvikling. Forskning og udvikling er afgørende for et stærkt erhvervsliv. Det skaber arbejdspladser, innovation og vækst og er med til at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
Forhøjelse af fradraget for udgifter til forskning og udvikling (FoU-fradrag)
Aftalepartierne er enige om at forhøje fradraget for udgifter til forskning og udvikling (FoU-fradra- get), herunder skattemæssige afskrivninger, permanent til 120 pct. op til et loft på 1 mia. kr. (2024- niveau) fra 2028 og frem.
Loftet opgøres samlet for sambeskattede selskaber. I 2026 og 2027 forhøjes satsen til henholds- vis 114 pct. og 116 pct. For udgifter over loftet vil FoU-fradraget udgøre 110 pct. fra 2026 og frem.
Forhøjelsen af fradraget for udgifter til forskning og udvikling skønnes at medføre et mindrepro- venu efter tilbageløb og adfærd på 200 mio. kr. i 2026, 300 mio. kr. i 2027 og 500 mio. kr. i 2028 frem (2024-niveau).
Bedre mulighed for overdragelse af familiejet virksomhed
Familieejede virksomheder er en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De står for en betydelig del af den private beskæftigelse og eksport og sikrer vækst og økonomisk aktivitet i hele landet. De familie- ejede virksomheder tæller både store multinationale koncerner, heriblandt nogle af vores største eksportsuccesser, og en underskov af små og mellemstore familievirksomheder inden for fx håndværk, handel og landbrug.
Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næ- ste generation.
Retskrav på skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomhed
Aftalepartierne er enige om at indføre et retskrav på anvendelse af en skematisk værdiansættelse ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed inden for den nære familie. Den skematiske vær- diansættelse skal kunne anvendes som beskatningsgrundlag ved opgørelse af bo- og gaveafgif- ten ved overdragelse af ejerandele i en erhvervsvirksomhed. Retskravet skal have virkning for ga- ver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Aftalepartierne er enige om, at den skematiske værdiansættelse tager udgangspunkt i de nuvæ- rende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne. Ved opgørelse af den skematiske værdi- ansættelse tages dog udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår og ikke kun de sene- ste 3 år som i aktie- og goodwillcirkulærerne.
Desuden indføres en klar skematik ift. levetiden på virksomhedens goodwill (immaterielle aktiver) baseret på virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsætning med en øvre grænse på 15 år. Derudover indebærer aftalen, at værdien af goodwill henfalder over tid.
Et retskrav på skematisk værdiansættelse skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 200 mio. kr. i 2024 og ca. 800 mio. kr. årligt i 2025 og frem (2024-niveau).
Lempelse af bo- og gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomhed
Aftalepartierne er enige om at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Nedsættelsen skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende perso- ner, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Nedsættelse af bo- og gaveafgiften vil alene omfatte erhvervsvirksomheder, der lever op til kriteri- erne for anvendelse af skattemæssig succession. Derudover stilles der krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen, og at erhververen skal opret- holde ejerskabet i mindst 3 år, for at sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gave- afgiften ved kortvarig omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave.
En nedsættelse af bo– og gaveafgiftssatsen ved overdragelse af erhvervsvirksomhed skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 100 mio. kr. i 2024 og ca. 430 mio. kr. årligt i 2025 og frem (2024-niveau).
Overdragelse af ejendomsvirksomheder med succession
Aftalepartierne er enige om, at aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom ikke længere be- tragtes som passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession med virkning for overdragelser, der sker den 1. januar 2025 eller senere.
Aftalen indebærer således, at aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom kan overdrages in- den for den nære familie, uden at der udløses avancebeskatning. Der vil være tale om aktiv virk- somhed med udlejning af fast ejendom, når familien har bestemmende indflydelse over udlej- ningsvirksomheden og ikke har overladt indgåelsen af lejeaftaler og andre væsentlige aftaler ved- rørende virksomhedens drift til en uafhængig tredjemand. Skatten vil blive udløst ved et evt. efter- følgende salg uden for familien.
De lempeligere beskatningsregler vil både omfatte ejendomsselskaber og personligt ejede ejen- domsvirksomheder.
Adgangen til, at aktive ejendomsvirksomheder kan overdrages med succession, skønnes at inde- bære et varigt mindreprovenu på ca. 110 mio. kr. (2024-niveau) årligt efter tilbageløb og adfærd i 2025 og frem.
Bedre vejledning til små og mellemstore virksomheder
Det kan særligt være svært for små og mellemstore familievirksomheder at sætte sig ind i reglerne for generationsskifte.
Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte 1 mio. kr. i 2025 til, at Skattestyrelsen udarbejder en vejledning målrettet generationsskifte i små og mellemstore familievirksomheder. Vejledningen udarbejdes af Skattestyrelsen og udgifterne afholdes inden for Skatteforvaltningens egen ramme.
Søskende sidestilles med nære familiemedlemmer ved modtagelse af gaver Med aftale om Reform af personskat af 14. december 2023 blev tillægsboafgiften ved arv til sø- skende afskaffet fra og med 2027.
Aftalepartierne er enige om ligeledes at sidestille søskende med andre nære familiemedlemmer ved modtagelse af gaver. Søskende skal således fremover betale gaveafgift på 15 pct. af det be- løb, der overstiger det afgiftsfrie beløb ligesom andre nære familiemedlemmer. Udvidelsen skal have virkning for gaver, der ydes den 1. januar 2027 eller senere. Forslaget vurderes ikke at kræve finansiering.
Sanering af erhvervsstøtte
Aftalepartierne er enige om at følge op på Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøttes anbefa- linger af 19. februar 2024 ved at sanere i tre erhvervsstøtteordninger:
• Straksafskrivning på software
• Straksafskrivning på knowhow og patentrettigheder
• Delvis sanering af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på software
Aftalepartierne er enige om at sanere erhvervsstøtteordningen, der muliggør, at virksomheder kan straksafskrive anskaffelsessummen for software. Dette vil gælde for software, der anskaffes den
1. januar 2025 eller senere. For software anskaffet fra den 1. januar 2025 vil anskaffelsessummen herefter, som for andre driftsmidler, i udgangspunktet skulle afskrives efter saldometoden med op til 25 pct.
Sanering af ordningen skønnes at give et årligt varigt provenu på 650 mio. kr. (2024-niveau).
Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på knowhow og patentrettigheder
Aftalepartierne er enige om at sanere erhvervsstøtteordningen, der giver mulighed for at straksaf- skrive udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder samt licens- og brugsrettigheder hertil. Afskaffelsen af ordningen indebærer, at det ikke vil være muligt at straksafskrive på know- how og patentrettigheder mv., hvis udgifterne er afholdt den 1. januar 2025 eller senere. I stedet vil anskaffelsessummen skulle afskrives med som udgangspunkt 1/7 årligt, hvilket i dag gælder for afskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver.
Sanering af ordningen skønnes at give et årligt varigt provenu på 200 mio. kr. (2024-niveau).
Delvis sanering af pulje under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Aftalepartierne er enige om at følge anbefalingen fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervs- støtte og reducere den statslige bevilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 46 mio. kr. med 46 mio. kr. Med saneringen vurderes det, at der fortsat kan sikres fuldt hjemtag af EU-midler.
Den delvise sanering vil give et årligt varigt provenu på 46 mio. kr. i 2025 og frem (2024-pl).
Økonomien i aftalen
Af tabel 1 fremgår de varige økonomiske konsekvenser og provenuprofilen ved initiativerne i afta- len.
Tabel 1 Økonomitabel Mio. kr. (2024-niveau) | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
Nye initiativer | 300 | 1.340 | 1.540 | 1.640 | 1.840 | 1.840 | 1.840 |
Skematisk værdiansættelse | 200 | 800 | 800 | 800 | 800 | 800 | 800 |
Nedsat bo- og gaveafgift for overdragelse af erhvervsvirk- somheder | 100 | 430 | 430 | 430 | 430 | 430 | 430 |
Overdragelse af ejendomsvirk- somheder med succession. | - | 110 | 110 | 110 | 110 | 110 | 110 |
Forhøjelse af FoU-fradraget | - | - | 200 | 300 | 500 | 500 | 500 |
Bedre vejledning til små og mel- lemstore virksomheder | - | - | - | - | - | - | - |
Søskende sidestilles med andre nære familiemedlemmer ved modtagelse af gaver | - | - | - | - | - | - | - |
Finansiering | 300 | 1.340 | 1.540 | 1.640 | 1.840 | 1.840 | 1.840 |
Sanering af erhvervsstøtte | 896 | 896 | 896 | 896 | 896 | 896 | |
- heraf afskaffelse af retten til at straksafskrive på software | - | 650 | 650 | 000 | 000 | 000 | 000 |
- heraf afskaffelse af retten til at straksafskrive på knowhow og patentrettigheder | - | 200 | 200 | 200 | 200 | 200 | 200 |
- heraf delvis sanering af pulje under Danmarks Erhvervsfrem- mebestyrelse | - | 46 | 46 | 46 | 46 | 46 | 46 |
Råderumsfinansiering | 300 | 444 | 644 | 744 | 944 | 944 | 944 |
Anm.: Provenueffekterne er opgjort efter tilbageløb og adfærd og vil blive yderligere konsolideret i forbindelse med fremsættelse af lovforslag. Provenuvirkningen i enkelte år er opgjort til den årlige varige virkning.
Likviditetsvirkningen (skatteindtægter) vil for en række af initiativerne være højere i de første år og vil blive konsolideret i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag. Bedre vejledning til små og mellemstore virksomheder afholdes inden for Skatteforvaltningens egen ramme.
Aftalens karakter
Aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.