Contract
Overenskomst vedrørende løn- og ansættel- sesvilkår for social- og sundhedshjælpere, so- cial- og sundhedsassistenter, hjemmehjæl- pere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, plejere og elever
Kommunernes Landsforening Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Forbundet af Offentligt Ansatte
§ 3. Løn for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere, afdelingsledere, ledende beskæftigelsesvejledere og ikke-uddannede medarbejdere. 6
§ 8. Forhandlingssystem, konfliktløsning mv. 11
§ 9. Løn for hjemmehjælpere, sygehjælpere og
beskæftigelsesvejledere m.fl. 11
§ 14. Tjenestedragt, befordringsgodtgørelse og telefongodtgørelse 19
§ 16. Konvertering til årligt ulempetillæg 22
§ 18. Fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og
§ 20. Værnepligt og efterløn 24
§ 23. Personafgrænsning og løn 26
§ 27. Opsigelse, sygdom, frihed og lønudbetaling 27
Afsnit III. Fælles bestemmelser 28
§ 32. Manuel ventilation, udrykning mv. og patientledsagelse 28
§ 33. Ledsagelse af patienter/klienter ved deltagelse i
ferie- og højskoleophold mv 29
§ 34. Ansættelses- og arbejdsløshedsforsikringsforhold 30
§ 35. Decentrale løninstrumenter m.v. 30
§ 36. Tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler 30
§ 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 30
§ 38. Indplacering og overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny løndannelse, jf. §§ 4-6 31
§ 39. Ikrafttræden og opsigelse 31
A. Tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaften- og nytårsaftensdag 33
B. Hjemmehjælpere ansat i Københavns Kommune 34
D. Benyttelse af eget befordringsmiddel 35
F. Opskolingsuddannelse, hvor optagelse er godkendt før
1. januar 2001, og Arbejdsformidlingen har godkendt uddannelsesorloven inden 1. januar 2001 37
G. Opskolingsuddannelse, hvor optagelse er godkendt efter
1. januar 2001 og påbegyndt inden 31. december 2001 40
A. Retningslinier i forbindelse med SOSU-elevers ferie 41
B. Præcisering vedrørende feriespørgsmål i forbindelse med efteruddannelse, jf. protokollat E 42
C. Præcisering vedrørende feriespørgsmål i forbindelse med
opskoling, jf. protokollat F 42
Tillæg til overenskomst for SOSU-personalet vedrørende arbejdstidsaftalen. 44
Indledning
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som enten
1) social- og sundhedshjælper,
2) social- og sundhedsassistent,
3) hjemmehjælper,
4) sygehjælper,
5) beskæftigelsesvejleder,
6) plejehjemsassistent,
7) plejer eller
8) elev
Overenskomsten gælder for kommunalt ansatte i
a) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde,
b) Københavns Kommune og
c) Frederiksberg Kommune.
§ 2. Uddannelser
1) Social- og sundhedshjælpere
Herved forstås personer,
⚫ der har gennemgået grunduddannelsen efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet mv., eller
⚫ som efter en konkret vurdering af den ansættende myndighed på baggrund af gennemgang af anden særlig relevant uddannelse, sammenholdt med en vurdering af pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse, anses for kvalificeret til ansættelse som social- og sundhedshjælper.
2) Social- og sundhedsassistenter
Herved forstås personer,
⚫ der har gennemgået overbygningsuddannelsen efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsom- rådet mv., eller
⚫ som efter en konkret vurdering af den ansættende myndighed på baggrund af gennemgang af anden særlig relevant uddannelse, sammenholdt med en vurdering af pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse, anses for kvalificeret til ansættelse som social- og sundhedsassistent.
Bemærkning:
Uddannelse og beskæftigelse som enten hjemmehjælper, sygehjælper, be- skæftigelsesvejleder, plejehjemsassistent eller plejer berettiger ikke til an- sættelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
3) Hjemmehjælpere
Herved forstås personer, der har gennemført
⚫ grundkursus, der er omtalt i Socialministeriets cirkulære af 8. oktober 1981 om uddannelse af hjemmehjælpere eller
⚫ et af de i medfør af den tidligere husmoderafløsnings- og hjemme- hjælpslovgivning fastsatte grundlæggende kurser.
4) Sygehjælpere
Herved forstås personer, der
⚫ har fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til bestemmelserne i Sundheds- styrelsens retningslinier af 20. februar1978 for uddannelse af sygehjælpere, afsnit VI, eller
⚫ har modtaget bevis som ”sygehjælper ved plejehjem”.
5) Beskæftigelsesvejledere
Herved forstås personer, der
⚫ har gennemgået den af Indenrigsministeriet godkendte beskæftigelsesvejle- deruddannelse, eller
⚫ er omfattet af de i Indenrigsministeriets cirkulære af 18. juni 1976, afsnit V, omtalte overgangsregler.
6) Plejehjemsassistenter
Herved forstås personer, der har gennemgået uddannelsen efter
⚫ Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980, eller
⚫ Uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenets betænkning nr. 583/1970 samt betænkning afgivet i september 1965 af et udvalg nedsat af Københavns magistrats 3. afdeling om den på forsøgsvis basis etablerede uddannelse.
7) Plejere
Herved forstås personer, der har modtaget bevis som plejer i henhold til be- stemmelserne i Sundhedsstyrelsens retningslinier af 12. juli 1977, afsnit 1.1 og 1.2.
Afsnit I. Månedslønnede.
§ 3. Løn for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere, afdelingsledere, ledende beskæftigel- sesvejledere og ikke-uddannede medarbejdere.
Lønnen består af fire elementer:
xxxxxxxx, jf. § 4, funktionsløn, jf. § 5, kvalifikationsløn, jf. § 6 og resultatløn, jf. § 7
[O.99]Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 03.01.[O.99]
[O.99]Rammeaftale om deltidsarbejde gælder. Rammeaftalen har virkning fra 1. ja- nuar 2001.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit 15.15.[O.99]
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.21.
De pr. 31. marts 1998 ansatte social- og sundhedshjælpere, social- og sund- hedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere, ledende beskæftigelsesvejle- dere og afdelingsledere er omfattet af overgangsbestemmelserne i § 39.
De lønafhængige særydelser/overarbejde beregnes på grundlag af den sam- lede faste løn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn).
§ 4. Grundløn
Grundlønnen dækker de funktioner, en social- og sundhedsassistent/plejehjemsassi- stent/plejer/social- og sundhedshjælper er i stand til at varetage, når denne er nyud- dannet.
Grundlønnen for nedennævnte uddannet social- og sundhedspersonale er fastsat som følger:
social- og sundhedshjælpere, jf. § 2, nr. 1: løntrin 12 social- og sundhedsassistent, jf. § 2, nr. 2: løntrin 15 plejehjemsassistent, jf. § 2, nr. 6: løntrin 15
plejer, jf. § 2, nr. 7: løntrin 15
Grundlønnen for ledende beskæftigelsesvejledere, jf. § 2, nr. 5: løntrin 23 Grundlønnen for afdelingsledere på plejehjem, jf. § 2, nr. 2 og nr. 6: løntrin 27 Grundlønnen for ikke-uddannede medarbejdere: løntrin 9
Bemærkning:
Parterne er enige om, at der normalt ikke vil være grundlag for ydelse af funktions- og kvalifikationsløn til ikke-uddannede medarbejdere.
§ 5. Funktionsløn
Funktionsløn ydes ud over grundløn og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn ba- seres på de funktioner, der er knyttet til det job, som medarbejderen varetager og be- grundes i arbejds- og ansvarsområdet, herunder arbejdstilrettelæggelsen. Funkti- onsløn gives bl.a. for særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for gruppens grundløn.
Til social- og sundhedspersonale, der
⚫ er pålagt funktion som gruppeleder inden for Kommunernes Landsforenings in- tegrerede ordninger eller
⚫ er pålagt funktion som ansvarshavende i aften- og nattjeneste ved plejehjem el- ler i integrerede ordninger eller
⚫ er pålagt funktion som 1. assistent ved plejehjem
ydes et tillæg på 6.000 kr. årligt (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 8.400 kr. (31/3 2000-niveau)).
Bemærkning:
For så vidt angår plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter ansat inden 31. marts 1998 med nævnte funktioner, henvises til § 9, stk. 3.
[O.99]Begrebet plejehjem dækker både traditionelle plejehjem og "moder- ne" plejehjem. Parterne er enige om, at der ikke med denne bemærkning er tilsigtet en udvidelse af det hidtidige begreb "plejehjem".[O.99]
Stk. 3
Til plejere , jf. § 2, nr. 7 og social- og sundhedsassistenter, jf. § 2, nr. 2, der inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde ansættes ved bofællesskaber så- vel for psykiatriske som for psykisk- og fysisk handicappede, og som er beskæftiget med specialrådgivning og vejledning til personer med fysiske og psykiske handi- caps, ydes et tillæg på 6.000 kr. årligt (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 8.400 kr. (31/3 2000-niveau)).
Bemærkning:
For så vidt angår plejere og social- og sundhedsassistenter ansat inden 31. marts 1998 ved bofællesskaber med nævnte funktioner henvises til § 9, stk. 4, 2. afsnit.
[O.99]Til social- og sundhedspersonale, der er pålagt funktion som demenskoordi- nator aftales der decentralt funktionsløn herfor.[O.99]
I kommuner, hvor der er en egentlig praktikvejlederfunktion, aftales der decentralt funktionsløn herfor.
Bemærkning:
Ved fastsættelse af tillæggets størrelse indgår en konkret vurdering af ni- veau, kvalitet og kvantitet i praktikvejlederfunktionen.
Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner den ansatte va- retager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg - medmindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkning:
Vejledende kriterier for funktionsløn:
Funktionsløn gives bl.a. for funktioner, som ud over grunduddannelsen for- udsætter, at den ansatte oplæres i jobbet, og hvor denne oplæring evt. sup- pleres med kortere eller længerevarende kurser.
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anven- des som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes:
Funktioner som fx konsulent, koordinator, eneansvarlig på kultur- og akti- vitetsområdet eller funktioner inden for senildemens-, psykiatri-, misbrugs-, AIDS-, terminalpleje- og respiratorplejeområdet. Derudover kan særlige ar- bejdsområder og funktioner vedrørende skærmede enheder, opsøgende ar- bejde, udegående aktiviteter med psykiatriske patienter, aktiverende og fo- rebyggende tilbud, forebyggende hjemmebesøg, støtte/vejlednings- og akti- veringsforanstaltninger for psykisk og fysisk handicappede samt under- visnings- og instruktionsfunktioner anvendes som eventuelle kriterier.
Efter overenskomstens § 16 (konverteringsaftalen) er der adgang til lokalt at indgå aftale om et fast årligt tillæg for arbejde på særlige tidspunkter . Med henblik på at fremme en fleksibel arbejdstilrettelæggelse kan der i tilknyt- ning til sådanne konverteringsaftaler aftales en forhøjelse af dette tillæg i form af et funktionsbestemt tillæg, som gives på grundlag af en samlet vur- dering af arbejdstilrettelæggelsen.
Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser o.lign. jf. aftale om konvertering af ulempetillæg.
Der kan decentralt aftales en stillingsmæssig klassificering, således at stillingen slås op med en forudsat funktionsløn, jf. § 8 om aftale om ny løndannelse.
Bemærkning:
For den konkrete stilling aftales lønnen afhængig af funktioner i stillingen og forudsatte kvalifikationer. For den konkrete stillingsindehaver kan der ud over den stillingsmæsssige klassificering aftales personlig funktions- og kvalifikationsløn.
§ 6. Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer (uddannelse, erfaring mv.) er- hvervet før og under ansættelsen.
Social- og sundhedsassistenter og plejehjemsassistenter, jf. § 4, der har opnået 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løntrin
16. Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indpla- ceres den ansatte på løntrin 20. [O.99]Med virkning fra 1. april 2000 ændres løntrin 20 til løntrin 21.[O.99]
Plejere, jf. § 4, der har opnået 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grund- uddannelsen, indplaceres på løntrin 16. Efter 14 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres den ansatte på løntrin 20. [O.99]Med virkning fra 1. april 2000 ændres løntrin 20 til løntrin 21.[O.99]
Social- og sundhedshjælpere, jf. § 4, der har opnået 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen, indplaceres på løntrin 13. Efter 11 års sammen- lagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplaceres den ansatte på løn- trin 18. [O.99]Med virkning fra 1. april 2000 ændres løntrin 18 til løntrin 19.[O.99]
[O.99]De i stk. 2 anførte ændringer af det sidste kvalifikationsløntrin for henholds- vis social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere og social- og sund- hedshjælpere sker således, at alle rykkes 1 løntrin op, idet der dog lokalt inden den
17. marts 1999 kan være aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Al- le centralt aftalte tillæg bevares. Alle decentralt aftalte tillæg bevares i øvrigt i over- ensstemmelse med decentrale aftaler herom. Der foretages modregning i udlignings- tillæg, hvis det er eller bliver aftalt lokalt inden 1. april 2000.[O.99]
[O.99]Indtil 31. marts 2000 gælder følgende bestemmelse:
Plejehjemsassistenter og plejere, der pr. 1. april 1998 eller senere opskoles til social- og sundhedsassistent, og som i den hidtidige stilling som plejehjemsassistent eller plejer har opnået ret til kvalifikationsløn efter stk. 2, 1. afsnit, respektiv 2. afsnit, an- ses ved ansættelsen som social- og sundhedsassistent for at have 4 års sammenlagt beskæftigelse efter grunduddannelsen som social- og sundhedsassistent regnet fra den efterfølgende 1. efter opskolingens afslutning.
For plejehjemsassistenter og plejere, der pr. 1. april 1998 eller senere opskoles til social- og sundhedsassistent og ansættes som sådan umiddelbar efter ved den kom- mune, som har bevilget orloven til uddannelsen, aftales der decentralt kvalifikati- onsløn for opskolingsuddannelsen på mindst 1 løntrin med virkning fra den efterføl- gende 1. efter opskolingens afslutning.
Der sker modregning i allerede decentralt aftalt kvalifikationsløn for opskolingsud- dannelsen.[O.99]
Kvalifikationsløn aftales iøvrigt decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgi- vende tillæg - medmindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin.
Bemærkning:
Vejledende kriterier for kvalifikationsløn:
Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som den ansatte har erhvervet gennem arbejdet samt på grund- lag af gennemførte relevante kurser og uddannelsesaktiviteter.
Kvalifikationsløn kan således fx ydes på baggrund af uddannelse, erfaring eller specialviden inden for særlige områder som fx smerte, allergi, cytosta- tika, inkontinens, diabetes, AIDS, stomi og pleje af døende. Derudover kan kvalifikationsløn ydes på baggrund af fx jobrotation, omstillingsparathed, relevant erfaring fra andre arbejdssteder, særlige sprogkvalifikationer, un- dervisningserfaring samt særlig erfaring fra projektarbejde og kvalitetssik- ring mv.
§ 7. Resultatløn
Aftale om resultatløn gælder.
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.51.
§ 8. Forhandlingssystem, konfliktløsning mv.
Aftale om ny løndannelse gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.21.
Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, gennem- snitsløngaranti, lønstatistik og rets- og interessetvister, herunder opsigelse og ophør af aftale om funktions- og kvalifikationsløn.
§ 9. Løn for hjemmehjælpere, sygehjælpere og beskæftigelsesvejledere m.fl.
Sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere aflønnes efter følgende lønforløb:
Hjemmehjælpere, jf. § 2, nr. 3 | Løntrinene | 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18 og 19. [O.99]Efter 2 års lønanciennitetsgivende beskæftigelse på løntrin 19 ydes med virkning fra 1. april 2000 et pensions- givende tillæg på 2.900 kr. årligt i grundbeløb (31/3 2000-niveau).[O.99] |
Alle løntrin er 2-årige. | ||
Sygehjælpere, jf. § 2, nr. 4: | Løntrinene | 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21. [O.99]Efter 2 års lønanciennitetsgivende beskæftigelse på løntrin 21 ydes med virkning fra 1. april 2000 et pensions- givende tillæg på 3.100 kr. i årligt grundbeløb (31/3 2000-niveau).[O.99] |
Løntrin 16 er 1-årigt. Øvrige løntrin er 2-årige. | ||
Beskæftigelsesvejleder, jf. § 2, nr. 5 | Løntrinene | 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21. [O.99]Efter 2 års lønanciennitetsgivende beskæftigelse på løntrin 21 ydes med virkning fra 1. april 2000 et pensions- givende tillæg på 3.100 kr. i årligt grundbeløb (31/3 2000-niveau).[O.99] |
Løntrin 16 er 1-årigt. Øvrige løntrin er 2-årige. |
For sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere foretages et fradrag på 2 år i den erhvervede lønanciennitet pr. 31. marts 1998.
Bemærkning:
Hjemmehjælpere, sygehjælpere og beskæftigelsesvejledere, herunder de i stk. 2 anførte personalegrupper, er principielt omfattet af ny løndannelse, uanset at disse personalegrupper har bevaret et lønforløb, hvor lønancienni- tetsaftalen, jf. stk. 6, fortsat er gældende.
Dette indebærer, at der for sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigel- sesvejledere decentralt kan aftales ydelse af funktionsløn efter § 5 og kvali- fikationsløn efter § 6.
[O.99]Sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere skal dog have funktionsløn efter § 5, stk. 2 (tillæg på 6.000 kr. årligt (1/10 1984- niveau)) (pr. 1. april 2000 8.400 kr. (31/3 2000-niveau)), når de pålægges en af de i stk. 2 nævnte funktioner.
Endvidere skal der ydes funktionsløn - decentralt aftalt - når sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere pålægges en egentlig praktik- vejlederfunktion eller funktion som demenskoordinator, jf. § 5, stk.
4.[O.99]
Ansatte, der ikke har gennemgået en af de i § 2 omtalte uddannelser, aflønnes som beskrevet under nr. 1-2:
1) | Hjemmehjælpere | a) | Hjemmehjælpere ansat senest den 30. april 1990 (i Københavns Kommune senest den 31. januar 1991) aflønnes efter løntrinene 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16 og 17. Alle løntrin er 2-årige |
b) | Hjemmehjælpere ansat efter den 30. april 1990 (i Københavns Kommune efter 31. januar 1991), men inden udsendelse af 1991-over- enskomsten aflønnes efter løntrinene 9, 10, 11, 12, 13 og 15. Alle løntrin er 2-årige. | ||
2) | Beskæftigelsesvej-le- dere, der udelukkende er beskæftiget i opsø- gende arbejde | Løntrinene 9, 10,11, 12 og 13. Alle løntrin er 2- årige. |
Bemærkning:
Vedrørende ikke-uddannede medarbejdere henvises til § 4, stk. 3.
Plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter, der 31. marts 1998 er ansat som
1. assistent ved plejehjem xxxxx
aften-/natplejehjemsassistent eller aften-/natsocial- og sundhedsassistent aflønnes fortsat som følger:
a) 1. assistent b) aften-/natassistent: | xxxxxxxxxx 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25 |
1) indtil 59 pladser 2) 60-79 pladser 3) 80 pladser og derover | løntrinene 18, 19, 20, 21, 22, 23 og 24 løntrinene 21, 22, 23, 24 og 25 løntrinene 24, 25, 26, 27 og 28 Alle løntrin er 2-årige |
Bemærkning:
Begrebet plejehjem dækker både traditionelle plejehjem og "moderne" ple- jehjem. Parterne er enige om, at der ikke med denne bemærkning er tilsigtet en udvidelse af det hidtidige begreb "plejehjem".
Plejere, der 31. marts 1998 er ansat som plejeassistenter, aflønnes fortsat efter løn- trinene 21, 22, 23, 24 og 25. Alle løntrin er 2-årige.
Plejere og social- og sundhedsassistenter, der inden for Kommunernes Landsfor- enings forhandlingsområde pr. 31. marts 1998 er ansat ved bofællesskaber såvel for psykiatriske som for psykisk- og fysisk handicappede, og som er beskæftiget med specialrådgivning og vejledning til personer med fysiske og psykiske handicaps, af- lønnes med virkning fra 1. april 1998 fortsat efter løntrinene 21, 22, 23, 24 og 25.
Alle løntrin er 2-årige.
De i stk. 3 og 4 anførte aflønningsvilkår fortsætter som en personlig ordning for de pr. 31. marts 1998 ansatte stillingsindehavere. Dette forudsætter bevarelse af hidti- dig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad mv. eller indtil der indgås aftale om overgang til ny løndannelse efter § 4-6.
Bemærkning:
Plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter samt plejere ansat i en af de i stk. 3 og 4 anførte stillinger er fra 1. april 1998 principielt omfat- tet af ny løndannelse, uanset at disse stillingsindehavere har bevaret et løn- forløb, hvor lønanciennitetsaftalen, jf. stk. 6, fortsat er gældende. Det er samtidigt aftalt, at disse stillingsindehavere ikke er omfattet af § 5, stk. 2 el- ler 3. Dette indebærer, at der decentralt herudover kan aftales ydelse af funktionsløn efter § 5 og kvalifikationsløn efter § 6.
Stk. 6
Aftale om lønanciennitet for (amts)kommunalt ansatte med aflønning efter tjeneste- mandslønsystemet gælder.
Ved ansættelse som hjemmehjælper anses i relation til lønanciennitetsaftalen som li- gestillede husassistenter, omfattet af (amts)kommunale overenskomster. Det forud- sættes, at der er tale om umiddelbar overgang mellem den tidligere og nuværende stil- ling.
Såfremt det ikke af den seneste lønseddel fremgår, hvilken lønanciennitet, herunder dato for oprykning til næste løntrin, pågældende har, udstedes der ved fratræden et anciennitetskort. Anciennitetskort eller lønseddel danner grundlag for anciennitets- fastsættelsen.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.11.
Ved umiddelbar overgang til en anden (amts)kommune bevarer sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere, jf. stk. 1, den hidtidige anciennitetsbe- stemte lønindplacering og det videre lønforløb efter de for de enkelte stillingskate- gorier aftalte løntrinsforløb.
[O.99]Indtil 31. marts 2000 gælder følgende bestemmelse:
Ved overgang til stilling som social- og sundhedshjælper eller social- og sund- hedsassistent efter opskoling skal den pågældende indplaceres mindst et løntrin hø- jere end den hidtidige lønindplacering som henholdsvis hjemmehjælper eller syge- hjælper.[O.99]
[O.99]Indtil 31. marts 2000 gælder følgende bestemmelse:
Bestemmelsen i § 6 om retten til kvalifikationsløn - i form af højere indplacering end grundlønnen på grundlag af sammenlagt beskæftigelse - regnes fra overgang til ansættelse som henholdsvis social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsas- sistent således, at social- og sundhedshjælpere, der indplaceres på løntrin 13 eller højere og social- og sundhedsassistenter, der indplaceres på løntrin 16 eller højere, anses for at have haft 4 års sammenlagt beskæftigelse efter grunduddannel- sen.[O.99]
[O.99]Med virkning fra 1. april 2000 gælder følgende bestemmelse:
a) Ansættelsestiden for hjemmehjælpere, der opskoles til social- og sundhedshjæl- pere, medregnes i den sammenlagte beskæftigelse som social- og sundhedshjæl- per, der efter bestemmelsen i § 6 giver ret til kvalifikationsløn.
b) Ansættelsestiden for sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, der opsko- les til social- og sundhedsassistenter, medregnes i den sammenlagte beskæfti- gelse som social- og sundhedsassistent, der efter bestemmelsen i § 6 giver ret til kvalifikationsløn.
c) De pågældende bevarer som minimum den hidtidige løn ved tilbagevenden til samme arbejdsplads. Der kan modregnes i denne personlige løngaranti ved fremtidige lokalt aftalte lønstigninger.
Bemærkning:
For så vidt angår hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassi- stenter, der starter opskolingsuddannelsen før 1. april 2000, men afslutter denne uddannelse efter 1. april 2000, er parterne enige om, at de følger de bestemmelser, der gælder efter 1. april 2000.
Det forudsættes, at spørgsmålet om tillæggelse af mindst 1 løntrin på grund- lag af opskolingsuddannelsen ved tilbagevenden til hidtidigt ansættelsessted naturligt indgår i den lokale løndannelse.[O.99]
Iøvrigt gælder følgende bestemmelser
a) [O.99]Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte gæl- der.[O.99]
b) Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
c) Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder.
Bemærkninger:
Ad pkt. a):
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 03.01. Ad pkt. c):
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.21.
§ 10. Løn til elever
For elever udgør lønnen følgende pr. måned: *)
1) Under uddannelsen til social- og sundhedshjælper:
a) | under 18 år: | 3.890,21 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 5.441,67 kr. (31/3 2000-niveau)) |
b) | over 18 år: | 5.420,91 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 7.575,00 kr. (31/3 2000-niveau)) |
2) Under uddannelsen til social- og sundhedsassistent:
a) | under 18 år: | |
1.-12. måned | 4.224,89 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 5.908,33 kr. (31/3 2000-niveau)) | |
13. og flg. måned | 4.522,56 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 6.325,00 kr. (31/3 2000-niveau)) | |
b) | over 18 år | |
1.-12. måned | 5.770,78 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 8.066,67 kr. 31/3 2000-niveau)) | |
13. og flg. måned | 6.025,92 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 8.425,00 kr. (31/3 2000-niveau)) |
*) Xxxxxx, der gennemgår teoriuddannelsen på Diakonhøjskolen i Århus, har kun krav på løn i perioder, hvor de er under praktikuddannelse.
Aftale om lønforholdene for visse elever (under 18 år) gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 28.21.
[O.99]Med virkning fra 1. april 2000 kan kommunen/institutionen beslutte at afløn- ne social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever, der ved elevkontraktens indgåelse er fyldt 25 år, som voksenelev med aflønning efter løntrin 9 i stedet for de i stk. 1 anførte elevlønssatser.[O.99]
[O.99]De i stk. 1 og 3 omtalte lønninger reguleres efter aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte.[O.99]
Bemærkning:
De i stk. 1 anførte månedslønninger procentreguleres efter § 3 i ovennævnte aftale.
Overarbejde, der ikke er afviklet med afspadsering, jf. Arbejdstidsaftalen, afregnes i hele og halve timer med et beløb svarende til 1/(1924/1,5) af den årlige grundløn for henholdsvis
⚫ en social- og sundhedshjælper for de elever, der gennemgår grunduddannelsen, og
⚫ en social- og sundhedsassistent for de elever, der gennemgår overbygningsud- dannelsen.
§ 11. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret over- sigt over det udbetalte beløb.
§ 12. Pension
Personalet omfattes af en af de i stk. 2 omtalte pensionsordninger som følger:
Ordning | ||
1) | Social- og sundhedshjælpere: | I*) [O.99]eller IV (fra 1. april 2000) |
2) | Social- og sundhedsassistenter: | I*) eller IV (fra 1. april 2000) |
3) | Hjemmehjælpere: | III eller IV (fra 1. april 2000)[O.99] |
4) | Sygehjælpere: | II |
5) | Beskæftigelsesvejledere: | II |
6) | Plejehjemsassistenter: | II |
7) | Plejere: | II |
8) | Ikke-uddannede medarbejdere: | III [O.99]eller IV (fra 1. april 2000)[O.99] |
*) Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der tidligere har været omfattet af en pensionsordning i forbindelse med beskæftigelse som enten sygehjælper, beskæftigelsesvejleder, plejehjemsassistent eller plejer, omfattes af pensionsordning II.
Pensionsordningerne oprettes i Pen-Sam Liv forsikringsaktieselskab. Pension ydes i henhold til forsikringsaktieselskabets vedtægter.
Bemærkning:
Efter aftale med Forbundet af Offentligt Ansatte skal Kommunernes Lands- forening henstille, at institutionerne, i tilfælde, hvor en ansat fra en af per- sonaleorganisationerne modtager refusion, der vedrører pensionsordningen, vil være behjælpelig med overførsel af disse beløb til Pen-Sam Liv forsik- ringsaktieselskab.
Personalet omfattes af en af nedennævnte pensionsordninger i overensstemmelse med stk. 1:
I) Der oprettes en pensionsordning for ansatte, som efter det fyldte 18. år har haft mindst 3 års beskæftigelse enten som social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent/elev eller anden (amts)kommunal beskæftigelse, og er be- skæftiget gennemsnitlig mindst 15 [O.99](fra 1. januar 2001: 10 timer) timer pr. uge.[O.99]
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle ovennævnte betingelser er opfyldt.
II) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra ansættelsestidspunktet.
III) Der oprettes en pensionsordning for ansatte, som:
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 4 års (amts)kommunal beskæftgelse og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer [O.99](fra 1. januar 2001: 10 timer) pr. uge.[O.99]
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle ovennævnte betingelser er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse end nævnt i nr. 2 indgår ved beregning af karensperioden på 4 år.
Timelønnet ansættelse med henblik på midlertidig beskæftigelse i indtil 6 måneder som vikar, ekstrahjælp mv. medregnes ikke i karensperioden på 4 år.
IV) [O.99]Med virkning fra 1. april 2000 oprettes en pensionsordning for ansatte, som
1) er fyldt 21 år
2) har 1 års sammenlagt (amts)kommunal beskæftigelse inden for en 8 års pe- riode, tidligst regnet fra den 1. april 1999, og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge (pr. 1. januar 2001 gennemsnitlig mindst 10 timer pr. uge).
Ved indtræden i den nyetablerede pensionsordning kan timelønnet beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 6 måneder ikke medregnes i karensperioden på 1 år. Dokumentationspligten for forudgående (amts)kommunal ansættelse påhviler den ansatte. Der indbetales ikke pensionsbidrag for medarbejdere, som i indtil 6 måneder ansættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv.
Ansatte, der er omfattet af pensionsordning IV, følger denne, indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af enten pensionsordning I eller III.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle be- tingelserne er opfyldt i hele måneden, dog tidligst med virkning fra 1. april 2000.[O.99]
Den ansattes eget bidrag til pensionsordning I-III udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget be- regnes som 8% af de samme pensionsgivende løndele.
[O.99]Den ansattes eget bidrag til pensionsordning IV udgør 0,8% af de pensionsgi- vende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidra- get beregnes som 1,6% af de samme pensionsgivende løndele.[O.99]
Bemærkning:
Vedrørende pensionsordningen for hjemmehjælpere, ikke-uddannede syge- hjælpere, ikke-uddannede beskæftigelsesvejledere og andre ikke-uddannede medarbejdere henvises til aftale med KTO om udbygning af pensionsord- ninger pr. 1. oktober 1997 med tilhørende fortolkningsbidrag til KTO-forlig 1989. Aftalen og fortolkningsbidraget findes i samlemappen under afsnit 26.21.
[O.99]Med virkning fra 1. april 2000 er betalt merarbejde til overenskomstansatte på deltid, der er omfattet af en pensionsordning efter ovenstående, pensionsgivende.
For ansatte omfattet af pensionsordningerne I-III forhøjes de pensionsgivende lønde- le til 100/96 af den pensionsgivende løn af timelønnen.
For ansatte omfattet af pensionsordning IV forhøjes de pensionsgivende løndele til 100/99,2 af den pensionsgivende løn af timelønnen.[O.99]
For hjemmehjælpere, sygehjælpere og beskæftigelsesvejledere m.fl. aflønnet efter § 9 og som er omfattet af pensionsordningerne II, III eller IV udgør de pensionsgi- vende løndele 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på samme løntrin.
Følgende bestemmelser gælder for de personalegrupper, der er overgået til ny løn- dannelse efter § 4-6:
Pensionsordning I-III:
Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele af et løntrin udgør 100/96 af den pensionsgivende løn på samme løntrin.
Pensionsordning IV:
[O.99]Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgi- vende, med mindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensionsgivende løn på samme løntrin.[O.99]
Bemærkning:
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/96 for pensionsordning I-III, og [O.99]for pensionsordning IV forhøjes tillægget til 100/99,2.[O.99]
Ansættelsesmyndigheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensi- onsordningen.
§ 13. Funktion
Aftale om betaling mv. til tjenestemænd under midlertidig tjeneste i højere stilling gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 21.51.
Under midlertidig tjeneste i en stilling, hvor sygeplejersker er pålagt at udføre funk- tioner som ansvarshavende i aften- og natperioden ved plejehjem uden for integre- rede ordninger eller i en stilling, hvor plejehjemsassistenter eller social- og sund- hedsassistenter pålægges funktion som ansvarshavende i aften- og natperioden ved plejehjem eller i integrerede ordninger udbetales der plejehjemsassistenter/social- og sundhedsassistenter vederlag for midlertidig tjeneste i den højere funktion, uanset den midlertidige tjeneste ikke har varet i 15 (22) dage eller mere.
Bemærkning:
I tilfælde , hvor en social- og sundhedsassistent/plejehjemsassistent pålæg- ges at fungere som 1. assistent ved plejehjem eller som ansvarshavende i af- ten- og nattjenesten ved plejehjem eller i integrerede ordninger beregnes vederlaget for den midlertidige funktion på grundlag af den i § 5, stk. 2 an- førte funktionsløn.
Tilsvarende gælder, hvor social- og sundhedshjælpere, social- og sund- hedsassistenter, plejere og plejehjemsassistenter pålægges midlertidig funk- tion som gruppeledere.
I tilfælde hvor en social- og sundhedsassistent eller plejehjemsassistent på- lægges midlertidig funktion i en stilling, som afdelingsleder på plejehjem beregnes vederlaget i forhold til den i § 4, stk. 3, anførte grundløn.
§ 14. Tjenestedragt, befordringsgodtgørelse og telefongodtgørelse
I København og Frederiksberg kommuner gælder følgende bestemmelse:
Der ydes de ansatte fri tjenestedragt. Hvor dette ikke lader sig gøre eller, hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes en kontant erstatning herfor på 2.460 kr. årligt eller, hvis der ydes fri vask, 1.176 kr. årligt.
Elever omfattes kun af bestemmelsen i perioder, hvor de er under praktikuddannelse.
Bemærkning:
Hovedreglen er, at der ydes fri tjenestedragt.
Inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde gælder følgende be- stemmelse:
[O.99]
a) Der ydes fri tjenestedragt eller der ydes en kontant erstatning herfor.
b) Fri tjenestedragt omfatter bl.a. overdel og bukser/nederdel samt fri vask heraf. Hvis der ikke stilles fri tjenestedragt til rådighed og/eller ydes fri vask ydes føl- gende erstatning:
Årligt beløb | |
Ikke fri tjenestedrag og ikke fri vask | 2.460 kr. |
Ikke fri tjenestedragt, men fri vask | 1.176 kr. |
c) Hvis der er planlagt tjeneste i borgerens hjem i distriktet, stilles der, ud over be- stemmelsen i stk. 2, overtøj til rådighed eller ydes en kontant erstatning herfor.
Erstatning ydes med 615 kr. årligt.[O.99]
Elever omfattes kun af bestemmelserne a)-c) i perioder, hvor de er under praktikud- dannelse.
Bemærkning:
[O.99]Det bemærkes, at overenskomstparterne ved tjeneste i distriktet for- udsætter, at der normalt er behov for benyttelse af overtøj uanset om trans- porten i distriktet foregår ved benyttelse af bil, cykel el.lign.[O.99]
Aftale om benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 18.31.
Opmærksomheden henledes på, at aftalen om benyttelse af eget transport- middel også omfatter tjenstlig kørsel på cykel eller knallert.
Udlæg ved brug af telefon refunderes i forhold til faktisk afholdte udgifter til tjenst- lige samtaler.
§ 15. Arbejdstid
Arbejdstidsaftalen mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte gælder med de i stk. 2- 4 anførte undtagelser og tilføjelser.
Bemærkning:
Arbejdstidsaftalen er optaget som bilag til overenskomsten.
Elevers praktikuddannelse forudsættes afviklet inden for rammerne af de forhold, hvorefter tjeneste afvikles for det til praktikstedet knyttede personale.
Elever kan under den i § 2, nr. 1, omtalte grunduddannelses
⚫ første 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,
⚫ på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 4. weekend,
⚫ i aften- og natperioden i større omfang end en fjerdedel af pågældendes tje- nestetid,
⚫ sidste 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,
⚫ på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 3. weekend,
⚫ i aften- og natperioden i større omfang end en trediedel af pågældendes tje- nestetid.
Elever kan under den i § 2, nr. 2, omtalte overbygningsuddannelses
⚫ første 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,
⚫ på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 3. weekend,
⚫ i aften- og natperioden i større omfang end en trediedel af pågældendes tje- nestetid,
⚫ følgende 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,
⚫ på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 2. weekend,
⚫ i aften- og natperioden i større omfang end en trediedel af pågældendes tje- nestetid.
Elever omfattes alene af arbejdstidsaftalens bestemmelser under praktiktjeneste. Un- der praktiktjenesten er elever ikke omfattet af §§ 9-12 i arbejdstidsaftalen.
Stk. 4
Delt tjeneste.
1) Hjemmehjælpere. Under forudsætning af,
⚫ at tjenesten har været adskilt af en pause på mindst 2 timer,
⚫ at det anviste arbejde udgør 6 timer eller derover, og
⚫ at tidsrummet mellem påbegyndelsen og afslutningen af dagens arbejde oversti- ger 8 timer
ydes der en hjemmehjælper for delt tjeneste 23,00 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 32,16 kr. (31/3 2000-niveau)) pr. dag.
Tjenesten kan kun deles en gang pr. dag.
2) Andet personale.
a) For andet personale, bortset fra elever, bør tjenesten tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, fx på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse o.l., betales der for delt tjeneste 23,00 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 32,16 kr. (31/3 2000-niveau)) pr. dag.
b) For elever kan tjenesten ikke planlægges med delt tjeneste, hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere. Hvor delt tjeneste for ele- ver undtagelsesvis ikke kan undgås, på grund af særlige arbejdsopgavers udførelse, eller at eleven i en kort periode skal følge personale, der har tje- nesten tilrettelagt med delt tjeneste, betales for delt tjeneste 23,00 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 32,16 kr. (31/3 2000-niveau)) pr. dag.
§ 16. Konvertering til årligt ulempetillæg
Aftale om konvertering af ulempetillæg gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.61
I stedet for takstmæssig betaling mv. af tilfældigt forekommende overar- bejde, forskudt tidstillæg (17-6) opsparing af frihed (37/2 [O.99](fra 1. ok- tober 2001: 37/3)[O.99]) og tillægsbetaling indtil 30. september 2001, beta- ling for rådighedsvagt samt delt tjeneste efter overenskomstens bestemmel- ser, kan kommunalbestyrelsen yde et rådighedstillæg på 8.600 kr. årligt (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 12.000 kr. (31/3 2000-niveau)) til ple- jere, der inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde er ansat ved bofællesskaber såvel for psykiatriske som psykisk- og fysisk han- dicappede, jf. § 5, stk. 3. Tillægget reguleres efter tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.
§ 17. Sygdom
Ansatte (bortset fra elever) oppebærer løn under sygdom i henhold til lov om rets- forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven).
[O.99]Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds var- sel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden føl- gende måneder, der optages i ansættelsesbrevet, finder ikke anvendelse for ansættel- sesforhold indgået den 1. april 1999 eller senere. *)
*) Selv om reglen ikke er optaget i ansættelsesbrevet, gælder den også for hjem- mehjælpere, der har fået udstedt ansættelsesbrev som månedslønnet før udsen- delse af 1991-overenskomsten.
For ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999 kan § 5, stk. 2, alene an- vendes, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræ- der inden den 1. oktober 1999.
Det forkortede varsel kan ikke anvendes for ansættelsesforhold indgået forud for den
1. april 1999, hvis samtlige 120 sygedage udelukkende skyldes tilskadekomst i tje- nesten, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræf- fer inden den 1. oktober 1999.[O.99]
Kommunen kan afkræve pågældende fornøden lægelig dokumentation for forholdet.
Bemærkning:
[O.99]Forkortet varsel kan ikke anvendes, når en arbejdstager, der har gen- optaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejds- skade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mel- lemtiden har været afbrudt.
Såfremt tjenesteforholdet er ophørt, som følge af at pågældende har haft mere end 120 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder, hen- stilles det, at genansættelse finder sted, når pågældende på ny bliver tjenst- dygtig. Bemærkningen bortfalder med udgangen af september måned 1999.[O.99]
Elever oppebærer under sygdom 1/1 løn, indtil fratrædelse finder sted efter opsigelse med overenskomstmæssigt varsel.
§ 18. Fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og familiemæssige årsager
Aftale om (amts)kommunalt ansattes adgang til fravær ved graviditet, barsel og af andre familiemæssige årsager gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.21.
§ 19. Barns 1. sygedag
Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tje- nestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1. barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3. tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet.
Bemærkning:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, ind- går en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke ar- bejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 20. Værnepligt og efterløn
Følgende bestemmelser i funktionærloven finder anvendelse:
1. Indkaldelse til aftjening af værnepligt (§ 6).
2. Efterløn (§ 8).
§ 21. Tjenestefrihed
Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.
Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
§ 22. Opsigelse
For månedslønnede - bortset fra elever - gælder de i funktionærlovens
⚫ § 2 anførte opsigelsesvarsler, og
⚫ § 2 a anførte regler om fratrædelsesgodtgørelse.
Elever kan inden for de første 3 måneder af henholdsvis grunduddannelsestiden og overbygningsuddannelsestiden opsiges med 14 dages varsel og kan opsige deres stil- ling med samme varsel. I resten af elevtiden kan de opsiges med en måneds varsel til den 1. i en måned og kan opsige deres stilling med samme varsel.
[O.99]Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til forbundet ved dennes eventu- elle inddragelse i sagen.
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes forbundet skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det for- nødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, medmindre dette strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffelo- ven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.[O.99]
[O.99]Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, ori- enteres forbundet herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til forbundet. Den nævnte underretning sendes til:
Forbundet af Offentligt Ansatte, Staunings Plads 1-3, 1790 København V[O.99]
[O.99]Forbundet kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis forbundet skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den an- sattes eller institutionens forhold. Forbundet kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.[O.99]
[O.99]Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i kommunen i mindst 8 må- neder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Forbundet af Offentligt An- satte kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende kommunale ar- bejdsgiverpart.[O.99]
Et afskedigelsesvnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og 2 af Forbundet af Offentligt Ansatte, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ik- ke opnås enighed om valget af opmand, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsi- gelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller kommunens forhold, kan det pålægges kommunen, hvis den ansatte og kommunen ikke begge ønsker ansættelses- forholdet opretholdt, at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. [O.99]Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode sva- rende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet.[O.99] Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Afsnit II. Timelønnede
§ 23. Personafgrænsning og løn
Ansatte, som ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn.
En ansat, der er ansat som afløser i vikariat i indtil 3 måneders varighed, aflønnes med timeløn. Såfremt pågældende i sammenhæng beskæftiges i mere end 6 måne- der, overgår pågældende til månedsløn.
Bemærkning:
Hvis et vikariat på forhånd af kommunen vurderes til at have en varighed ud over 3 måneder i sammenhæng, fx et barselsvikariat, skal afløseren ansættes på månedsløn, evt. med en tidsbegrænset ansættelse.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af lønnen, eksklusiv pensionsbidrag efter §§ 4-6 for så vidt angår social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pleje- hjemsassistenter og plejere samt ikke-uddannede og af den til den pågældendes løn- anciennitet svarende årsløn for månedslønnede, eksklusiv pensionsbidrag efter § 9, for så vidt angår sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere m.fl.
[O.99]Indtil udgangen af september måned 2001 beregnes timelønnen i aften- og natperioden som 1/1820 af ovennævnte løndele.[O.99]
§ 24. Lønanciennitet
Lønancienniteten fastsættes efter § 9, stk. 6, for så vidt angår timelønnede:
a. Uddannede sygehjælpere, hjemmehjælpere og beskæftigelsesvejledere, jf. § 9, stk. 1 og
b. ikke-uddannede hjemmehjælpere, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, og
c. beskæftigelsesvejledere, der udelukkende er beskæftiget i opsøgende arbejde, jf.
§ 9, stk. 2, nr. 2.
§ 25. Arbejdstid mv.
Med hensyn til:
§ 14, stk. 2 | Befordringsgodtgørelse, |
§ 14, stk. 3, | Udlæg ved brug af telefon, |
§ 15, stk. 4 | Delt tjeneste samt, |
§ 15, stk. 1 | Arbejdstidsaftalen for såvidt angår de i arbejdstidsaftalens § 22 omtalte forhold |
finder de for månedslønnede gældende bestemmelser tilsvarende anvendelse.
§ 26. Tjenestedragt
I København og Frederiksberg kommuner gælder følgende bestemmelse:
Inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde gælder følgende be- stemmelse:
[O.99]Der ydes fri tjenestedragt herunder eventuel overtøj, eller der ydes en kontant erstatning herfor. Godtgørelsen ydes pr. time og beregnes som 1/1924 af de i § 14, stk. 2 anførte satser. [O.99]
Nævnte tillæg ydes også for tjeneste på søgnehelligdage og for overarbejdstimer.
§ 27. Opsigelse, sygdom, frihed og lønudbetaling
For timelønnede gælder et opsigelsesvarsel på 2 dage for hver fulde måneds be- skæftigelse.
Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov om dag- penge ved sygdom og fødsel.
Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 ar- bejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, fx under aften- og nattjeneste.
Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig af- regning, jf. dog stk. 5. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der tilstiles medarbejderen specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
Til timelønnede, som er omfattet af § 23 afsnit 2, udbetales lønnen månedsvis bag- ud. Betaling i henhold til bestemmelserne i § 25, stk. 1, kan opgøres og anvises efter samme regler som for månedslønnede.
Bemærkning:
Lønudbetaling finder sted senest 17 dage efter lønperiodens udløb.
§ 28. Barns 1. sygedag
Timelønnede er omfattet af reglerne i § 19, stk. 1 og 3.
Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til en indtægt, der svarer til ind- tægten i tilfælde af fravær på grund af egen sygdom.
Hvis den ansatte ikke har ret til indtægt fra arbejdsgiveren under egen sygdom, be- taler arbejsgiveren et beløb, der svarer til dagpengebeløbet.
Afsnit III. Fælles bestemmelser
§ 29. Ferie
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.41.
Specielt vedrørende social- og sundhedselevers ferie henvises til de i punkt A i vedlagte bilag 1 aftalte retningslinier.
§ 30. Feriefridagstimer
[O.99]Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.42.
Undtaget fra aftalen er timelønnede, der ikke har ret til fuld løn under syg- dom, jf. § 27, stk. 2.[O.99]
§ 31. Ansættelsesbrev
Aftalen om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 15.01.
I ansættelsesbrevet angives ansættelsesområdet. Dette skal svare til det i stillingsopslaget angivne.
§ 32. Manuel ventilation, udrykning mv. og patientledsagelse
Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i de tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmestrålebe- handling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 ¼ time.
Ved deltagelse i udrykning med ambulance eller helikopter ydes en godtgørelse på 75,13 kr. (1/10 1984-niveau) (Pr. 1. april 2000 105,04 kr. (31/3 2000-niveau)).
Godtgørelsen procentreguleres efter § 3 i aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte.
Følgende er gældende i forbindelse med patientledsagelse:
1) Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilba- gerejse imellem kl. 22 og kl. 8 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.
2) Arbejdsfri ophold.
a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21-6 medregnes dog indtil 3 timer.
b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført under litra a, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele ophol- det med 1/3 af tiden.
c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.
3) I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til statens regler. I stedet for statens regler kan der lokalt aftales anvendelse af de i kom- munen i øvrigt gældende regler for ydelse af time- og dagpenge.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på, at såvel hen som tilbagerejse medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Strækker rejsetiden sig ud over den for den ansatte gældende normale daglige arbejdstid (fuldtidsbeskæftigede), honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overarbejde.
Strækker patientledsagelsen sig ud over 12 timer (inkl. tilbagerejseperio- den), refunderes dokumenterede udgifter til fortæring i rimeligt omfang i stedet for time- og dagpenge.
Det er endvidere aftalt, at i de tilfælde, hvor den ansatte tjenstligt deltager i ambulancetransporter med bil eller flyver, tegnes der rejseforsikring, som giver en dækning på 1,0 mio. kr. ved død eller ulykke.
§ 33. Ledsagelse af patienter/klienter ved deltagelse i ferie- og højsko- leophold mv.
I tilfælde, hvor ansatte ledsager patienter/klienter i forbindelse med deltagelse i fe- rie- og højskoleophold mv., afvikles forholdene - herunder ydelse af vederlag - efter bestemmelser, der er gældende for personale, der inden for døgninstitutionsområdet deltager i børns ophold på feriekolonier.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 64.21.
§ 34. Ansættelses- og arbejdsløshedsforsikringsforhold
Institutionerne er frit stillet med hensyn til antagelse af medarbejdere, jf. Statsmini- steriets cirkulære af 7. juni 1933, idet der dog fortrinsvis beskæftiges arbejdsløs- hedsforsikrede medarbejdere.
[O.99]Der udleveres de valgte tillidsrepræsentanter en liste med de ansattes navne hvert kvartal.[O.99]
§ 35. Decentrale løninstrumenter m.v.
Protokollat om decentrale løninstrumenter m.v. gælder.
Bemærkning:
Protokollatet findes i samlemappen under afsnit 17.01.
[O.99]Opmærksomheden henledes på, at rammeaftalen om decentrale ar- bejdstidsaftaler er optaget i protokollatet om decentrale løninstrumenter m.v.[O.99]
§ 36. Tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler
Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt ind- gås aftale herom.
Bemærkning:
Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit 16.12.
Hvis der ikke er indgået lokal aftale efter Rammeaftale om medindflydelse og med- bestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsud- valg i (amts) kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening/Københavns samt Frederiksberg kommuners bestemmelser herom.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 16.01.
Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til funktions- og kvalifikationsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.
§ 37. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
[O.99]Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling for (amts)kommunalt an- sat personale gælder.
Bemærkning:
Aftalen findes i samlemappen under afsnit 19.31.[O.99]
§ 38. Indplacering og overgangsbestemmelser i forbindelse med ikraft- træden af ny løndannelse, jf. §§ 4-6
Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere, ledende beskæftigelsesvejledere og afdelingsledere, som pr. 1. april 1998 overgik til ny løndannelse, er sikret bevarelse af lønnen på det hidtidige løntrin pr.
31. marts 1998. Dette forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæf- tigelsesgrad mv.
Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemassistenter, plejere, ledende beskæftigelsesvejledere og afdelingsledere, som ved overgang til ny løndannelse pr. 1. april 1998 ikke opnåede en lønfremgang ved indplacering efter §§ 4 og 6, stk. 1 og 2, tillægges et ekstra løntrin som en personlig overgangsordning.
Dette forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad mv.
Allerede ansatte i særligt klassificerede stillinger fortsætter som en personlig ord- ning deres hidtidige lønforløb indtil der indgås aftale om overgang til ny løndan- nelse.
Bemærkning:
Bestemmelsen angår bl.a. en række særskilt klassificerede stillinger, som ikke tidligere var omfattet af overenskomsten mellem Forbundet af Offent- ligt Ansatte og Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og hvis klassificering har været aftalt særskilt.
§ 39. Ikrafttræden og opsigelse
[O.99]Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1999.[O.99]
Overenskomsten kan såvel af Kommunernes Landsforening, Københavns Kom- mune, Frederiksberg Kommune som af Forbundet af Offentligt Ansatte opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, [O.99]dog tidligst til den 31. marts 2002[O.99]. Opsigelse skal ske skriftligt.
Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes aflønningen efter Aftale om lønnin- ger for kommunalt ansatte, der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bliver opsagt.
København, den 15. september 1999
For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
For
Københavns Kommune Xxxx Xxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Frederiksberg Kommune Xxxx Xxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxx Xxxxxxxx
Xxxx X. Xxxxxx
Protokollat
A. Tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaften- og nytårsaftensdag
Der er mellem overenskomstens parter enighed om følgende:
1. Ansatte - [O.99]bortset fra hjemmehjælpere indtil 31. marts 2000[O.99] - i Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde (bortset fra kommuner i det tidligere FKKA-område):
Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten om- lægges
a) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,
b) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.
Personale (bortset fra elever), der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tids- rum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Nor- maltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Af- vikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.
Tillægsbetalingen ydes ikke til elever.
2. Ansatte i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde (for så vidt angår kommu- ner i det tidligere FKKA-område - [O.99]bortset fra hjemmehjælpere indtil 31. marts 2000)[O.99]:
⚫ Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften/nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17).
⚫ 1. maj betragtes som en søgnehelligdag.
⚫ Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12. Tillægsbetalingen ydes ikke til elever.
3. [O.99]Indtil 31. marts 2000 gælder følgende bestemmelse for hjemmehjælpere, ansat inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde incl. det tid- ligere FKKA-område:
1) Hjemmehjælpere, hvis arbejdstid normalt - helt eller delvis - er placeret i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 24, skal så vidt muligt have fri fra kl. 12 den 1. maj, den 24. december og den 31. december, jf. dog nr. 4.
2) For en månedslønnet hjemmehjælper, der er omfattet af nr. 1, og som får fri fra kl. 12 på nævnte dage, indgår tidsrummet fra kl. 12 til pågældendes normale arbejdstids ophør i arbejdstidsopgørelsen.
En timelønnet hjemmehjælper, der er omfattet af nr. 1, og som får fri fra kl. 12, oppebærer for de nævnte dage timeløn, som om tjenesten havde varet til den pågældendes normale arbejdstids ophør.
§ 8.
En timelønnet hjemmehjælper, der er omfattet af nr. 1, men som ikke får fri fra kl. 12, får for arbejde i tidsrummet fra kl. 12 til kl. 24 på de nævnte dage foruden sin timeløn - betaling efter de for tjeneste på søndage gældende be- stemmelser, jf. arbejdstidsaftalens § 8.
4) Anvendelse af bestemmelsen i nr. 1, jf. nr. 2 og 3, er betinget af, at hjem- mehjælperen forud for de nævnte dage har været beskæftiget mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage ved kommunen.
5) Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.
Bemærkning:
Med virkning fra 1. april 2000 er hjemmehjælpere omfattet af de bestem- melser, der gælder for ansatte inden for henholdsvis det tidligere KL-om- råde og det tidligere FKKA-område.[O.99]
B. Hjemmehjælpere ansat i Københavns Kommune
1. Oprykningsforhold
For hjemmehjælpere, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 a, der er ansat i Københavns Kom- mune, er oprykning ud over løntrin 15 betinget af, at pågældende har gennem- ført grundkursus, der er omtalt i Socialministeriets cirkulære af 8. oktober 1981 om uddannelse af hjemmehjælpere eller gennemført kommunens eget grundkur- sus for hjemmehjælpere ansat i kommunen senest den 31. januar 1991.
2. Lønudbetaling for timelønnede
Lønnen udbetales månedlig ved overførsel til konto i pengeinstitut.
3. Udrykningskorps
Efter bestemmelser, der er fastsat af Omsorgsafdelingen, varetages hastende ple- jer (forfaldsplejer og andre) af et ”udrykningskorps”.
Som godtgørelse for at stå til rådighed for udrykningskorpset ydes et tillæg (ureguleret), der fastsættes således:
Antal timer pr. uge: | Tillæg pr. uge indtil 31/3 2000 | Fra 1/4 2000 |
15-31 | 83,44 kr. | 89,74 kr. |
32-36 | 108,59 kr. | 116,79 kr. |
37 | 134,86 kr. | 145,04 kr. |
C. Istandgørelse af en død
Inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde ydes ikke betaling for istandgørelse af en død, men arbejdet forudsættes fortsat udført af de ansatte, som er berettiget til at benytte taxi til og fra ovennævnte besøg. Hvis den ansatte benytter egen bil, ydes kørselsgodtgørelse efter de for kommunens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
Følgende bestemmelse gælder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kom- mune:
Til ansatte, som påtager sig istandgørelse af en død uden for plejeenheden ydes en godtgørelse på 175 kr. (pr. 1/4 2000: 188,21 kr.) pr. gang uanset tidspunktet på døg- net.
Den tid, der medgår til ovennævnte besøg, indgår ikke i opgørelsen af den ugentlige arbejdstid. Arbejdstidsnormen reduceres dog ikke, såfremt besøget falder inden for den pågældendes arbejdstid.
Ansatte i Frederiksberg Kommune er berettiget til at benytte taxi til og fra oven- nævnte besøg. Hvis den ansatte benytter egen bil, ydes kørselsgodtgørelse efter de for kommunens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
D. Benyttelse af eget befordringsmiddel
Mellem Forbundet af Offentligt Ansatte på den ene side og Kommunernes Lands- forening på den anden side er der enighed om følgende vedrørende benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 14, stk. 2.
1) Der kan ikke i medfør af aftalen om godtgørelse for benyttelse af eget befor- dringsmiddel på tjenesterejser ydes godtgørelse for kørsel mellem hjem og ar- bejdssted.
2) Der kan ikke ydes godtgørelse for kørsel mellem hjem og fast mødested (fx hjemmehjælpslederkontor, distriktslokale), såfremt anvendelsen af eget befor- dringsmiddel efter kommunens opfattelse ikke er nødvendig for tjenestens va- retagelse i distriktet.
3) I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver tilladelse til at benytte egen bil, knallert eller cykel i arbejdet, og hvor det forudsættes, at den ansatte selv stiller eget befordringsmiddel til rådighed i kommunens tjeneste, ydes der de ansatte, der ikke udelukkende arbejder på et fast arbejdssted, kørselsgodtgørelse for det faktisk antal kørte kilometer inden for kommunegrænsen med fradrag af 4 kilo- meter pr. dag.
Dette gælder dog også, såfremt tjenesten påbegyndes/afsluttes på fx et distrikts- kontor, såfremt anvendelsen af eget befordringsmiddel efter kommunens be- stemmelse er nødvendig for tjenestens varetagelse i distriktet.
E. Efteruddannelse
Overenskomstens parter har konstateret, at der er etableret en af Forbundet af Of- fentligt Ansatte på den ene side og Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner på den anden side aner- kendt efteruddannelse af sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere m.fl. og hjemme- hjælpere.
Den af parterne anerkendte efteruddannelse er for sygehjælpere m.fl. tilrettelagt som en modul-uddannelse bestående af 3 moduler, hvoraf 1 modul har en varighed af 7 uger og 2 moduler hver har en varighed af 8 uger.
For hjemmehjælpere er efteruddannelsen tilrettelagt som en modul-uddannelse be- stående af 4 moduler af hver 3 ugers varighed.
Overenskomstens parter er enige om følgende konsekvenser ved den beskrevne ef- teruddannelse:
1) Det beror på ansættelsesmyndighedens afgørelse om sygehjælpere m.fl. eller hjemmehjælpere skal tilbydes at gennemgå den anerkendte efteruddannelse.
2) Når en sygehjælper m.fl. eller en hjemmehjælper tilbydes efteruddannelse ydes der tjenestefrihed uden løn i efteruddannelsesperioden.
3) Under gennemgangen af efteruddannelsen ydes følgende godtgørelse pr. uge til de personer, der optages på efteruddannelsen:
Hjemmehjælpere | Hjemmehjælpere | Sygehjælpere | Sygehjælpere | ||
(1/10 1984-ni- | (31/3 2000-ni- | m.fl. | m.fl. | ||
veau) | veau) | (1/10 1984-ni- | (31/3 2000-ni- | ||
veau) | veau) | ||||
Gruppe | 0 | 580 kr. | 811,54 kr. | 653 kr. | 913,46 kr. |
1 | 592 kr. | 826,92 kr. | 666 kr. | 930,77 kr. | |
2 | 600 kr. | 838,46 kr. | 675 kr. | 944,23 kr. | |
3 | 613 kr. | 857,69 kr. | 689 kr. | 963,46 kr. | |
4 | 620 kr. | 867,31 kr. | 698 kr. | 975,00 kr. |
Godtgørelsen, der pr. 1/4 2000 er omregnet til 31/3 2000-niveau, reguleres efter
§ 3 i aftalen om lønninger for kommunalt ansatte.
4) Godtgørelsen pr. uge ydes uanset den ansattes beskæftigelsesgrad. Godtgørelsen ydes ved siden af de ydelser, de ansatte under efteruddannelsen vil være beretti- get til efter den til enhver tid gældende lovgivning.
5) Ved afholdelse af ferie hos den arbejdsgiver, der har bevilget orloven til efter- uddannelsen, indgår orlovsperioden i rettigheden til ferie med løn.
Bemærkning:
[O.99]Der henvises til punkt B i bilag 1, hvor overenskomstens parter er enige om præcisering af feriespørgsmål i forbindelse med efteruddannel- se.[O.99]
Hjemmehjælpere, der har gennemgået 3 moduler af efteruddannelsen for hjemme- hjælpere, tillægges 2 års lønanciennitet inden for lønrammen den efterfølgende 1. ef- ter uddannelsens afslutning.
Orlovsperioden, jf. nr. 2, på indtil 12 uger for hjemmehjælpere og indtil 23 uger for sygehjælpere m.fl. medregnes i lønancienniteten, ligesom denne orlovsperiode for henholdsvis hjemmehjælpere og sygehjælpere m.fl. medregnes i ansættelsesancien- niteten for så vidt angår opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse, jf. § 22, stk. 1 og efterløn, jf. § 20.
F. Opskolingsuddannelse, hvor optagelse er godkendt før 1. januar 2001, og Arbejdsformidlingen har godkendt uddannelsesorloven inden 1. januar 2001
a) Orlovsperioden under opskolingsuddannelsen, jf. undervisningsministeriets be- kendtgørelse nr. 219 af 23. marts 1994 indgår ikke i hjemmehjælperes eller sy- gehjælpere m.fl.s. lønanciennitet ligesom orlovsperioden ikke indgår i hjemme- hjælperens eller sygehjælperens m.fl. ansættelsesanciennitet for så vidt angår opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse, jf. § 22, stk. 1 og efterløn jf. § 20.
b) Efter gennemgang og bestået opskolingsuddannelse efter den i pkt. a omtalte bekendtgørelse vil en social- og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsas- sistent ved umiddelbar tilbagevenden til samme kommune, som har bevilget or- loven til uddannelse, være berettiget til at få orlovsperioden medregnet i be- skæftigelsesanciennitet, for så vidt angår opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgø- relse og efterløn.
c) Ved orlovsperiodens start betragtes den pågældende i feriemæssig henseende som fratrådt med adgang til ydelse af feriegodtgørelse (12,5%).
Ved afholdelse af ferie i løbet af orlovsperioden dækker feriegodtgørelsen denne ferie.
[O.99]Ved orlovsperiodens start betragtes den pågældende ligeledes som fra- trådt for så vidt angår optjent ret til feriefridagstimer.[O.99]
Såfremt den pågældende ved orlovsperiodens afslutning umiddelbart vender til- bage til en ny stilling, den pågældende er opskolet til, i samme kommune, som har bevilget orloven til uddannelse, anvendes eventuel resterende feriegodtgø- relse forlods til afvikling af restferie med løntræk som ved nyansættelse. Ved fe- rieafholdelse herefter betragtes orlovsperioden som indgået i retten til optjening af ferieret i løbet af optjeningsåret, således at den pågældende oppebærer sæd- vanlig løn i den nye stilling under ferie i overensstemmelse med ferieaftalens bestemmelser herom.
[O.99]Hvis den pågældende ved orlovsperiodens afslutning umiddelbart vender tilbage til en ny stilling på månedslønsvilkår, som pågældende er opskolet til, i samme kommune, som har bevilget orloven til uddannelsen, skal orlovsperioden sidestilles med beskæftigelse for så vidt angår optjening af ret til feriefridagsti- mer efter aftalen herom.[O.99]
Hvis den pågældende ikke umiddelbart vender tilbage til samme kommune ydes 12½% feriegodtgørelse af den udbetalte løn og/eller opskolingsydelsen i optje- ningsåret.
Bemærkning:
[O.99]Der henvises til punkt C i bilag 1, hvor overenskomstparterne er eni- ge om præcisering af feriespørgsmål i forbindelse med opskoling.[O.99]
d) Personer, der gennemgår opskolingsuddannelsen efter den i pkt. a omtalte be- kendtgørelse, er berettiget til under såvel teoriperioden som praktikperioden at oppebære følgende godtgørelse pr. uge:
Hjemmehjælpere | Hjemmehjælpere | Sygehjælpere | Sygehjælpere | ||
(1/10 1984-ni- | (31/3 2000-ni- | m.fl. | m.fl. | ||
veau) | veau) | (1/10 1984-ni- | (31/3 2000-ni- | ||
veau) | veau) | ||||
Gruppe | 0 | 580 kr. | 811,54 kr. | 653 kr. | 913,46 kr. |
1 | 592 kr. | 826,92 kr. | 666 kr. | 930,77 kr. | |
2 | 600 kr. | 838,46 kr. | 675 kr. | 944,23 kr. | |
3 | 613 kr. | 857,69 kr. | 689 kr. | 963,46 kr. | |
4 | 620 kr. | 867,31 kr. | 698 kr. | 975,00 kr. |
Godtgørelsen, der pr. 1/4 2000 er omregnet til 31/3 2000-niveau, reguleres efter § 3 i Aftale om lønninger for kommunalt ansatte.
Personer, der opskoles til social- og sundhedshjælpere, oppebærer godtgørelse efter satserne for hjemmehjælpere, og personer, der opskoles til social- og sundhedsassi- stenter, oppebærer godtgørelse efter satserne for sygehjælpere m.fl.
I opskolingsperioden forudsættes praktiktjeneste afviklet inden for rammerne af de forhold, hvorefter tjenesten afvikles for det til praktikstedet knyttede personale.
Praktiktjenesten i aften/nat, weekend og på søgnehelligdage forudsættes, at have et uddannelsesmæssigt formål.
Bemærkning:
Efter 1. januar 2001 gælder protokollat F kun for de ansatte, der har fået godkendt optagelse på uddannelserne før 1. januar 2001, og hvor Arbejds- formidlingen har godkendt uddannelsesorloven inden 1. januar 2001.
København, den 15. september 1999 For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
For
Københavns Kommune Xxxx Xxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Frederiksberg Kommune Xxxx Xxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxx Xxxxxxxx
Xxxx X. Xxxxxx
G. Opskolingsuddannelse, hvor optagelse er godkendt efter 1. januar 2001 og påbegyndt inden 31. december 2001
a) Protokollat G gælder for ansatte, der efter aftale med ansættelsesmyndigheden optages og påbegynder opskolingsuddannelsen (jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 23. marts 1994) i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001, og som er berettiget til godtgørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
b) Anssatte, der er omfattet af protokollat G, ydes løn under opskolingen, både i teoriperioden og praktikperioden. Lønnen er uafhængig af tidligere beskæftigel- sesgrad. Lønnen udgør pr. uge:
Hjemmehjælpere – grund- løn under opskoling | Sygehjælpere m.fl. – grundløn under opskoling | ||
Gruppe | 0 | 3.866,60 kr. | 3.970,41 kr. |
1 | 3.882,27 kr. | 3.988,04 kr. | |
2 | 3.894,02 kr. | 4.001,75 kr. | |
3 | 3.913,61 kr. | 4.021,34 kr. | |
4 | 3.923,41 kr. | 4.033,10 kr. |
Lønnen er ikke-pensionsgivende og reguleres ikke.
Personer, der opskoles til social- og sundhedshjælpere, får løn efter satserne for hjemmehjælpere, og personer, der opskoles til social- og sundhedsassistenter, får løn efter satserne for sygehjælpere m.fl.
c) Under afholdelse af ferie og feriefridage i opskolingsperioden ydes den løn, der udbetales under opskolingen.
d) Ved umiddelbar tilbagevenden til samme arbejdsplads i en stilling, man er op- skolet til, er udgangspunktet for lønfastsættelsen overenskomstens § 9, stk. 10. Ved umiddelbar tilbagevenden til samme arbejdsplads medregnes opskolingspe- rioden i beskæftigelsesanciennitet, for så vidt angår opsigelsesvarsel, fratrædel- sesgodtgørelse og efterløn.
e) I opskolingsperioden forudsættes praktiktjeneste afviklet inden for samme ram- mer, som gælder for det personale, der er ansat på praktikstedet. Praktiktjene- sten i aften/nat, weekend og på søgnehelligdage forudsættes at have et uddan- nelsesmæssigt formål.
Bilag nr. 1 - Vedrørende SOSU-elevers ferie samt ferie ved efteruddan- nelse og opskolingsuddannelse
A. Retningslinier i forbindelse med SOSU-elevers ferie
[O.99]SOSU-elever er omfattet af lov nr. 432 af 13. juni 1990 om grundlæg- gende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgs- området mv. med senere ændringer.
Efter § 29 i SOSU-personaleoverenskomsten gælder Aftale om ferie for (amts) kommunalt ansat personale (ferieaftalen) for disse elever. Det følger af foranstå- ende, at bl.a. §§ 6 og 7 gælder for SOSU-elever under elevtiden, mens §§ 17 og 18 ikke gælder.
Ved elevforholdets start indgås en elevkontrakt. I feriemæssig henseende be- tragtes umiddelbar overgang til en elevstilling fra en anden stilling, som fx ikke- uddannet hjælper ved samme ansættelsesmyndighed, som en nyansættelse, såle- des at der afregnes med feriegodtgørelse på 12 1/2% i forhold til den tidligere forudgående ansættelse. Hvis SOSU-eleven har været ansat som elev på ind- gangsåret, hvor der ikke ydes elevløn, vil den pågældende ikke have erhvervet ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Hvis SOSU-eleven har haft beskæftigelse ved en anden arbejdsgiver, vil den pågældende elev have et feriekort/-giro el. lign. som vil angive ret til at holde et antal feriedage i ferieåret.
SOSU-hjælperelevens uddannelse er 1 år, hvoraf 16 uger omfatter teori på SOSU-skolen og resten er praktik. Praktiktjenesten reduceres op til 5 uger i det omfang, den pågældende har erhvervet ret til afholdelse af ferie fra tidligere be- skæftigelse jf. ovenstående.
Hvis SOSU-hjælpereleven ikke har optjent ret til afholdelse af ferie og ej heller ønsker at supplere (jf. § 2, stk. 7 i ferieaftalen) ferien (helt eller delvis) op til 5 uger uden, at der dertil er knyttet ret til løn under ferie sker der ikke reduktion i praktiktiden. Når eleven afholder ferie på grundlag af feriegiro/kort eller ønsker helt eller delvis at supplere ferien foretages der løntræk.
Hvis SOSU-hjælpereleven efter endt uddannelse umiddelbart fortsætter ansæt- telsen som månedslønnet SOSU-hjælper ved samme ansættelsesmyndighed, får den pågældende ret til løn under efterfølgende afvikling af ferie, jf. § 19, stk. 1 i ferieaftalen, dog således at eventuel resterende feriegodtgørelse forlods afvikles med løntræk som ved nyansættelse.
Hvis SOSU-hjælpereleven efter endt uddannelse ikke umiddelbart fortsætter an- sættelsen som månedslønnet SOSU-hjælper, eller ansættes ved en anden ansæt- telsesmyndighed eller umiddelbart fortsætter ansættelsen på timelønsvilkår efter SOSU-overenskomstens bestemmelser herom, skal der ske afregning med 12½% feriegodtgørelse, jf. § 19, stk. 3 i ferieaftalen.
Ovenstående om ferieforholdene gælder på tilsvarende vis for SOSU-assisten- televuddannelsen på 1 1/2 år.
B. Præcisering vedrørende feriespørgsmål i forbindelse med efteruddan- nelse, jf. protokollat E
[O.99]Efteruddannelse for hjemmehjælpere, sygehjælpere m.fl. omfatter alene teori (undervisning på SOSU-skolen) i et modulopbygget system.
Når den pågældende efter ansættelsesmyndighedens afgørelse skal gennemgå den i protokollat E omtalte efteruddannelse, ydes der tjenestefrihed uden løn i efteruddannelsesperioden, idet overenskomstens parter har forudsat, at den på- gældende anvender uddannelsesorlovsmuligheden.
Hvis der ved efteruddannelsens start aftales orlov for hele teoriperioden, må den pågældende acceptere, at ”friperioder”, hvor der ikke er teorigennemgang på skolen fortsat er orlov fra stillingen.
Hvis der ved efteruddannelsens start aftales orlov i 2 eller flere tidsafgrænsede perioder, som tager hensyn til, at der ikke er teorigennemgang på skolen, har den pågældende ikke orlov i den eller disse mellemperioder, men skal forrette tjeneste, medmindre det aftales, at pågældende afvikler tilgodehavende ferie.
Ved efteruddannelsesperiodens start betragtes den pågældende ikke som fratrådt i feriemæssig henseende, hvorfor pågældende ikke har ret til ydelse af ferie- godtgørelse på 12½%.[O.99]
C. Præcisering vedrørende feriespørgsmål i forbindelse med opskoling, jf. protokollat F
[O.99]Parterne har drøftet bestemmelsen i protokollat F og er enige om følgen- de præcisering:
1. Feriemæssigt forhold ved opskolingens start
En sygehjælper får bevilget orlov af arbejdsgiveren i en nærmere angivet periode for at gennemgå opskolingsuddannelsen.
Når orlovsperioden starter vil den pågældende i feriemæssig henseende skulle betragtes som fratrådt med ydelse af feriegodtgørelse beregnet efter ferieaftalens bestemmelser for perioden indtil orlovsperiodens start.
Eksempel:
Opskolingsperioden starter den 1. september 1999 og varer 1 år til 31. au- gust 2000. Pågældende skal have feriegodtgørelse for eventuel restferie for optjeningsåret 1998 samt for perioden 1. januar til 31. august 1999.
2. Ferie under orlovsperioden (opskolingsperioden)
Hvis den pågældende sygehjælper i orlovsperioden afholder ferie, anvendes feriegodtgørelsen og den pågældende kan ikke samtidigt oppebære opsko- lingsgodtgørelse.
3. Ferie efter orlovsperiodens afslutning
Der kan være tale om 2 forskellige situationer.
a) Den pågældende vender umiddelbart tilbage til samme kommune til en stilling pågældende er opskolet til. I dette tilfælde skal den pågældende først anvende resterende feriegodtgørelse mod løntræk. Når feriegodt- gørelsen er opbrugt, afholdes ferie med løn (dvs. lønnen i den stilling, den pågældende er opskolet til).
Eksempel:
En sygehjælper som har fået bevilget orlov efter eksemplet under pkt. 1 og vender den 1. september 2000 umiddelbart tilbage til en stilling som SOSU-assistent i samme kommune, som har bevilget orloven til opsko- lingsuddannelsen. Hvis den pågældende SOSU-assistent har afholdt fe- rie fra optjeningsåret 1999 med feriegodtgørelse, svarende til fx 2 uger (12 feriedage) vil den pågældende fortsat have resterende feriegodtgø- relse (for 20 – 12 = 8 feriedage), som skal afvikles forlods mod løntræk. De resterende 10 feriedage (fra perioden 1/9-31/12 1999) afvikles som ferie med løn.
Opskolingsydelsen, der er udbetalt fra orlovsperiodens start den 1. sep- tember 1999 og indtil 31/8 2000 er i denne situation ikke feriepengegi- vende, da der afholdes ferie med løn i den nye stilling på grundlag af optjeningsperioden 1. september – 31. december 1999 (ferieår 00/01) og optjeningsår 2000 (ferieår 01/02).
b) Den pågældende vender ikke umiddelbart tilbage til samme kommune. Der forholdes som anført i punkt c, sidste afsnit i protokollat F med 12½% feriegodtgørelse.[O.99]
Tillæg til overenskomst for SOSU-personalet vedrørende arbejdstidsafta- len.
[O.99]Parterne er enige om, at 1997-arbejdstidsaftalen mellem de kommunale ar- bejdsgiverparter og Forbundet af Offentligt Ansatte forlænges fra 1. april 1999 og indtil videre og længst til 31. marts 2000 med følgende ændringer og tilføjelser:
1. Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler gælder.
Bemærkning:
Aftalen er optaget i protokollat om decentrale løninstrumenter m.v. og fin- des i samlemappen under afsnit 17.01.
2. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, om at overarbejde så vidt muligt undgås, udgår.
3. Bestemmelsen i sidste punktum i første afsnit i § 12, stk. 3 i Arbejdstidsaftalen udgår. Der indføres et nyt stk. 4 som følger:
Over/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede or- ganisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Nuværende stk. 4 bliver stk. 5.
4. Der optages følgende bemærkninger til arbejdstidsaftalens bestemmelse over søgnehelligdage vedrørende sygdom på søgnehelligdag og erstatningsfrihed i forbindelse hermed.
a) Efter tjenesteplanen skal A arbejde på en søgnehelligdag. Der skal gives er- statningsfrihed. Denne kan være planlagt i tjenesteplanen umiddelbart efter eller være henlagt i afspadseringsregnskabet.
A bliver forhindret i at udføre den planlagte tjeneste på søgnehelligdagen på grund af sygdom. A skal stilles som om tjenesten var udført, således at A skal honoreres med søgnehelligdagstillæg og bevarer retten til erstatnings- frihed.
Hvis A har udført den planlagte tjeneste på søgnehelligdagen, men bliver syg på den planlagte erstatningsfrihed, som enten kan være planlagt umid- delbart efter eller er planlagt afspadseret fra afspadseringsregnskabet, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed.
b) Efter tjenesteplanen er der placeret en kort fridøgnsperiode, der samtidig er en søgnehelligdag. I disse tilfælde skal der gives erstatningsfrihed for søg- nehelligdagen bortset fra de i arbejdstidsaftalen § 20, stk. 1 nævnte undta- gelser.
Hvis A bliver syg på den korte fridøgnsperiode (på søgnehelligdagen), be- varer A retten til erstatningsfrihed, bortset fra de tidligere nævnte undtagel- sestilfælde. Hvis A bliver syg på den planlagte erstatningsfrihed for søgne- helligdagen, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed.
c) Efter tjenesteplanen skulle A arbejde på en søgnehelligdag, men får (plan- lagt) fri fra tjeneste på søgnehelligdagen. Hvis A er syg på søgnehelligda- gen, får A ikke ret til ny erstatningsfrihed for søgnehelligdagen, ligesom pågældende ikke får søgnehelligdagstillæg.
Parterne forudsætter, at der administreres i overensstemmelse hermed med fremadrettet virkning.[O.99]
København, den 15. september 1999
For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
For
Københavns Kommune Xxxx Xxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Frederiksberg Kommune Xxxx Xxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxx Xxxxxxxx
Xxxx X. Xxxxxx