INDHOLDSFORTEGNELSE:
Teknikeroverenskomsten 2017
mellem Dansk Byggeri
og
Teknisk Landsforbund
INDHOLDSFORTEGNELSE:
§ 6 Beregning af løn for brudte måneder 9
§ 9 Varierende ugentlig arbejdstid 10
§ 13 Barsel, barns 1. sygedag m.v 16
§ 17 Elektroniske dokumenter 25
§ 18 Afskedigelse og vejledning ved afskedigelse 26
§ 19 Valg af tillidsrepræsentanter 26
§ 20 Tillidsrepræsentantens opgave 28
§ 21 Afskedigelse af tillidsrepræsentant 29
§ 22 Regler for behandling af uoverensstemmelser 30
§ 24 Kompetenceudviklingsfonden 33
§ 25 Samarbejde og uddannelse 34
§ 26 DA/LO Udviklingsfonden 35
§ 29 Vikarer fra vikarbureauer 36
§ 30 Overenskomstens varighed 36
Protokollat om samarbejde på arbejdsmiljøområdet 37
Protokollat om varetagelse af tillidshverv 38
Protokollat om forældreorlov 39
Protokollat om implementering forældreorlovsdirektivet 40
Protokollat om samarbejde og uddannelse 43
Protokollat om Udviklingsfond 45
Protokollat om implementering af ligelønsloven 48
Protokollat om forståelsen af protokollat nr. 12 om systematisk overarbejde 52
Bilag 1 Ansættelseskontrakt 53
§ 1 Overenskomstens område
1. Overenskomsten omfatter tekniske funktionærer, hvis ar- bejde udelukkende eller hovedsageligt består i tek- nisk/klinisk bistandsydelse af ikke håndværks- eller fa- briksmæssig art, og andre teknikere, som udfører arbejde, der kan sidestilles hermed.
Det vil sige teknisk betonet arbejde inden for projektering, udvikling, konstruktion, design, planlægning og styring, som almindeligvis forudsætter en design-/tekniker-
/teknologuddannelse, herunder uddannelser på konstruk- tørniveau.
Disse uddannelser er betegnelsen for de erhvervskompe- tence-givende teknikeruddannelser, som uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt er placeret i området mellem håndværksmæssige, erhvervsfaglige grunduddannelser på den ene side og ingeniøruddannelserne på den anden side.
2. I tvivlstilfælde om, hvorvidt en lønmodtager er omfattet af nærværende overenskomst, afgøres spørgsmålet i hen- hold til regler for behandling af uoverensstemmelser, § 22.
3. Når en virksomhed, der indmelder sig i Dansk Byggeri el- ler gennem fusion bliver omfattet af et Dansk Byggeri- medlemskab, forinden er omfattet af en funktionærover- enskomst, som helt eller delvist har samme dækningsom- råde som nærværende overenskomst, kan Teknisk Lands- forbund eller Dansk Byggeri begære tilpasningsforhand- linger.
Begæringen skal være fremsat senest 2 måneder efter indmeldelsen er kommet til den begærende parts kend- skab. Såfremt der ikke begæres tilpasningsforhandlinger, erstatter nærværende overenskomst den hidtidige med virkning fra 3 måneder fra virksomhedens indmeldelse.
§ 2 Lønbestemmelse
1. Lønnen for den enkelte tekniker aftales i hvert enkelt til- fælde mellem arbejdsgiveren og teknikeren.
2. Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifika- tioner, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.
3. Vurdering og eventuel regulering af teknikerens lønforhold sker ved individuel lønforhandling mindst én gang om året.
4. En af overenskomsten omfattet tekniker er berettiget til at kræve en forhandling med virksomheden, såfremt teknike- rens løn afviger fra begyndelsesniveauet for sammenlig- nelige medarbejdergrupper. Hvis denne forhandling ikke resulterer i enighed, er Teknisk Landsforbund berettiget til at kræve en forhandling med Dansk Byggeri på virksom- heden. Uoverensstemmelse om lønforhold for enkeltper- soner kan ikke bringes til faglig voldgift.
5. Uoverensstemmelser om lønforhold kan kræves behandlet ved faglig voldgift i tilfælde, hvor misforhold - som helhed taget - skønnes at være til stede. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger misforhold, skal der ikke i alle tilfæl- de refereres til samtlige funktionærer, der på den pågæl- dende virksomhed er omfattet af overenskomsten.
6. Der kan individuelt eller kollektivt aftales andre eller sup- plerende lønsystemer. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende lønsystemer, der lokalt kan af- passes efter den enkelte virksomheds særlige behov.
§ 3 Særlig opsparing
1. Arbejdsgiveren afsætter pr. 1. marts 2017 2,7% af den A- skattepligtige indkomst til den særlig opsparingsordning.
Pr. 1. marts 2018 afsættes 3,4% af den A-skattepligtige indkomst til den særlige opsparing.
Pr. 1 marts 2019 afsættes 4,0% af den A-skattepligtige indkomst til den særlige opsparing.
I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse og ferietillæg.
2. Beløbet udbetales til teknikeren sammen med lønnen for december måned, medmindre teknikeren inden den 1. de- cember har anmodet om, at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
3. Nyoptagne medlemmer af Dansk Byggeri kan kræve, at bidraget til den særlige opsparingsordning jf. § 3, stk. 1 fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for Dansk Byggeris meddelelse til Teknisk Landsforbund om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri skal virksomheden afsætte 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag som fastsat i § 3 stk. 1.
Senest 1 år efter skal der afsættes mindst 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal der afsættes mindst 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.
Senest 3 år efter skal der afsættes mindst fuldt overens- komstmæssigt bidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes for- holdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid afsættes til teknikernes særlige opsparingsordning.
Senest 2 måneder efter meddelelsen om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri skal ordningen på begæring fra Dansk Byggeri protokolleres. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
§ 4 Elever
1. For tekniske designere i henhold til ny uddannelsesbe- kendtgørelse udgør den minimale månedsløn:
Pr. 1.3.2017: 14.438,25 kr.
Pr. 1.3.2018 14.683,75 kr.
Pr. 1.3.2019 14.933,50 kr.
2. Der ydes elever transportgodtgørelse under skoleophold efter reglerne fastsat i henhold til lov om arbejdsgiverens elevrefusion. Uoverensstemmelser herom kan behandles i henhold til regler for behandling af faglig strid, jf. § 22.
3. Elever, hvor uddannelsesaftaler indgås efter 1. marts 2011, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser:
Invalidepension (maksimalt 60.000,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt 100.000,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom (100.000 kr.) Dødsfaldssum (300.000 kr.)
Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen. Ordningen kan etableres hos PensionDanmark, og ydel- serne følger PensionDanmarks vilkår, som er anført i de- res forsikringspakke til elever.
Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af Tekniker-pension, eller en anden arbejdsgiverbetalt pensi- onsordning, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.
Elever, der er fyldt 20 år ved uddannelsens start, omfattes af den almindelige pensionsordning, jf. § 14.
§ 5 Sociale ansættelser
1. Organisationerne er enige om, at også socialt udsatte grupper bør have tilknytning til arbejdsmarkedet og opfor- drer derfor deres respektive medlemmer til så vidt muligt at medvirke hertil.
2. For at undgå, at overenskomsten modvirker denne mål- sætning, er parterne enige om, at der, hvor forholdene gør det naturligt, kan indgås aftaler om at fravige enkelte be- stemmelser, f.eks. bestemmelserne om løn- og arbejds- tidsforhold. Sådanne aftaler skal indgås under medvirken
af tillidsrepræsentanten eller, hvor en sådan ikke findes, den lokale afdeling af forbundet. Organisationerne har på- taleret.
§ 6 Beregning af løn for brudte måneder
1. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i månedens løb, beregnes denne ved fuld tid som 1:160,33 af fuldtidsmånedslønnen gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. Nævn- te betaling ydes også for søgnehelligdage, i det omfang disse falder på teknikerens normale arbejdsdage
2. Ved fravær på grund af ferie, for hvilken der ikke er optjent løn/feriepenge, beregnes fradraget i teknikerens måneds- løn efter samme beregningsmetode. Endvidere beregnes fradraget for fridage uden løn efter samme beregningsme- tode.
3. For deltidsansatte beregnes lønnen forholdsvis.
§ 7 Deltidsbeskæftigelse
1. Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virk- somheden eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid.
2. Arbejder den deltidsbeskæftigede udover vedkommendes normale arbejdstid, aflønnes sådanne ekstratimer med pågældendes normale timeløn.
3. Hvis ekstratimerne ligger uden for virksomhe- dens/afdelingens normale arbejdstid, aflønnes disse som overarbejde, jf. § 10, som for øvrige teknikere.
4. Der betales for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på funktionærens normale arbejdsdage.
§ 8 Arbejdstid
1. Den normale, ugentlige, effektive arbejdstid udgør indtil 37 timer.
2. Arbejdstiden lægges af virksomheden efter forudgående lokal drøftelse.
3. Hvis den normale arbejdstid er kortere end 37 timer pr. uge, betales ekstraarbejde ud over den gældende arbejds- tid, men inden for 37 timer pr. uge, med sædvanlig løn.
4. Den enkelte fuldtidsbeskæftigede teknikers ugentlige ar- bejdstid skal i virksomheder med en 5 dages arbejdsuge tilstræbes fordelt jævnt på disse dage. For arbejde i hold- drift, forskudt tid, ude- og rejsearbejde samt udstationering skal der, såfremt der ikke ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen dækker herfor, ydes særskilt betaling efter aftale.
5. Der kan lokalt aftales flekstid.
6. Parterne har implementeret EU-direktiv 93/104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdsti- den ved aftale.
§ 9 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måne- ders periode.
2. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglende enighed herom kan gø- res til genstand for fagretlig behandling sluttende med et organisationsmøde.
3. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkel- te medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog stk. 2.
4. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fri- dage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig opsparing til anvendelse ved de på- gældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventu- elt over- eller underskud af timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.
5. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en periode aftales en lønudjæv- ning.
6. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbindelse med den varierende daglige arbejdstid betales i henhold til over- enskomstens §§ 8 og 10.
7. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb.
§ 10 Overarbejde
1.
a. Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde bør begrænses mest muligt.
b. I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 9, kan virksomheden varsle systematisk overarbej- de. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalender uge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.
Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres. Systematisk overarbejde skal – medmindre andet af-
tales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræ- sentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Over- skydende timer, der ikke berettiger til en fuld ar- bejdsfri dag, videreføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgive- ren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
Afspadsering, der hidrører fra systematisk overar- bejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, med- mindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
2. For overarbejde, for hvilket der kan kræves tillæg, jf. reg- lerne i §§ 7, 8 og 9, betales timeløn plus 50 % for de første tre timer efter normal arbejdstids ophør, og for overarbejde efter dette tidspunkt betales 100 %. For overarbejde på arbejdsfrie hverdage betales timeløn plus 50 % for de før- ste 3 timer, og derefter betales timeløn plus 100 % for de resterende timer. For arbejde på søn- og helligdage beta- les timeløn plus 100 %.
3. Timelønnen beregnes som den pågældende teknikers samlede månedsløn divideret med maksimalt 160,33.
4. Når overarbejde finder sted, regnes betalingen ifølge stk. 2 fra tidspunktet for overarbejdets begyndelse.
5. Overarbejdsbetaling ydes kun, når der er tale om beordret overarbejde. Overarbejde skal så vidt muligt varsles se- nest dagen før.
6. Såfremt der ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende overarbejde, ydes der ikke overarbejdsbetaling.
7. Såfremt aftale om afspadsering træffes, afspadseres hver overarbejdstime med én time, og tillægget for overarbejdet udbetales.
Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, for- udsat medarbejderen melder sig syg inden normal ar- bejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle
have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.
8. Der kan ved lønfastsættelsen indgås aftale om funktions- løn. Ved sådan aftale kan det bestemmes, at lønnen også omfatter betaling for overarbejde med den virkning, at der ikke ydes overarbejdsbetaling.
Aftalen skal stå i forhold til lønnen, stillingens indhold og overarbejdets omfang og kan behandles fagretlig efter overenskomstens § 2, stk. 5 jf. § 22.
Hvis der er aftalt funktionsløn, drøftes denne ved den årli- ge lønsamtale, herunder lønnens størrelse og overarbej- dets omfang.
Anmærkning:
En særskilt aftale i henhold til stk. 6, udelukker ikke over- arbejdsbetaling i henhold til stk. 2, for arbejde ud over al- mindeligt forefaldende overarbejde.
§ 11 Funktionærlov
1. Reglerne i Funktionærloven er gældende for ansættelses- forholdet. Såfremt en uoverensstemmelse i sager om bortvisning eller afskedigelse ikke har kunnet bilægges ved forhandling, behandles den efter begæring af en af parterne ved voldgift.
2. I tilfælde, hvor en arbejder bliver funktionær på samme virksomhed, bevarer teknikeren det opsigelsesvarsel, der var gældende på overflytningstidspunktet, indtil den på- gældende i henhold til Funktionærloven opnår mindst samme opsigelsesvarsel.
§ 12 Ferie og frihed
Ferie
1. Den til enhver tid gældende ferielov finder anvendelse på ansættelsesforholdet.
2. Ved en teknikers fratræden kan arbejdsgiveren anvende et af organisationerne godkendt feriekort i stedet for Xxxxx Xxxxx, jf. hovedorganisationernes standardaftale A.
3. Dansk Byggeri afgiver sædvanlig garanti for pengenes til- stedeværelse.
4. Der ydes praktikanter og elever ferie med løn i henhold til ferielovens § 9.
5. Uoverensstemmelser om de mellem parterne aftalte fravi- gelser til ferieloven behandles i henhold til regler for be- handling af uoverensstemmelser, jf. § 22.
Overførsel af ferie
6. Teknikere og arbejdsgivere kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.
Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter at ferie overføres, skal al ferie afholdes.
Tekniker og arbejdsgiver skal skriftligt indgå en aftale in- den 30. september. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede blanket anvendes.
Overført ferie holdes forud for anden ferie og placeres ef- ter de samme regler, som gælder for lægning af ferie i henhold til ferieloven.
Hvis en tekniker på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan teknikeren og arbejdsgive- ren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen ind- gås efter de samme regler som ovenfor.
Hvis en tekniker, der har overført ferie fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren. Ferie i et omfang svarende til overført ferie, kan ikke på- lægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
Ovenstående mulighed for at aftale ferieoverførsel gælder ikke for elever.
Ferietillæg
7. Xxxxxxxxxxx, som udbetales til teknikere med løn under fe- rie, kan udbetales før ferien begynder. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er ud- betalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.
Feriefridage
8. Teknikere, der har været beskæftiget i virksomheden uaf- brudt i 6 måneder, har ret til 5 feriefridage pr. ferieår. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie.
Feriefridagene omregnes til timer og afvikles med sæd- vanlig løn som timer inden for ferieåret.
9. Hvis feriefridagene ikke er afholdt inden udløbet af ferie- året, kan teknikeren inden for 3 uger rejse krav om kom- pensation for de ikke afholdte feriefridage. Kompensatio- nen, der udgør sædvanlig løn, udbetales med næstføl- gende lønudbetaling.
10. Der kan - uanset jobskifte - ikke afholdes flere end 5 ferie- fridage pr. ferieår.
11. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.
Grundlovsdag
12. Grundlovsdag og 24. december er hele fridage med løn.
§ 13 Barsel, barns 1. sygedag m.v.
Graviditet og barsel
1. Der gives frihed med løn i forbindelse med graviditetsun- dersøgelse.
2. Arbejdsgiveren udbetaler til teknikere, der på det forvente- de fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødsels- tidspunkt og indtil 14 uger efter føds- len(graviditetsorlov/barselsorlov).
3. Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
4. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have op- pebåret i perioden – svarende til sædvanlig timeløn. Belø- bet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Fædreorlov
5. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov.
Forældreorlov indtil 1. juli 2017
6. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreor- lov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ik- ke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågæl- dende ville have oppebåret i perioden, dog max. 143,50 kr. pr. time.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perio- der, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpen- gesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
De samme regler gælder for adoptanter.
Bestemmelsen træder i kraft for børn for hvilke der påbe- gyndes forældreorlov den 1. juli 2014 eller senere.
Forældreorlov, der påbegyndes efter 1. juli 2017
7. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreor- lov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågæl- dende ville have oppebåret i perioden. De 13 uger holdes inden for 46 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perio- der, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpen- gesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
De samme regler gælder for adoptanter.
Barns første sygedag
8. Teknikere med mindst 6 måneders anciennitet kan holde fri med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af teknikerens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres og omfatter barnets/børnenes første hele sygedag. Så- fremt barnet bliver sygt i løbet af teknikerens arbejdsdag,
og teknikeren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til fri med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Virksomheden kan kræve doku- mentation - f.eks. i form af tro- og loveerklæring.
Børns hospitalsindlæggelse
9. Til teknikere og elever indrømmes der frihed med løn, når det er nødvendigt, at teknikeren indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne teknikere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af foræl- dremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måne- ders periode.
Teknikeren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Børneomsorgsdage
10. Teknikere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Tek- nikeren kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn teknikeren har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og teknikeren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men teknikeren kan få udbetalt et beløb fra sin særlige opsparing, i det omfang der er dækning på kontoen.
§ 14 Pension
1. Der er etableret en obligatorisk arbejdsmarkedspensions- ordning for de af overenskomsten mellem Dansk Byggeri og Teknisk Landsforbund omfattede teknikere, der er fyldt 20 år, men ikke har opnået folkepensionsalderen. Det er
en betingelse, at teknikeren har mindst 2 måneders anci- ennitet i ansættelser omfattet af overenskomsten, eller har været omfattet af en anden arbejdsmarkedspensionsord- ning. Teknikeren skal efter påkrav dokumentere sin til- knytning til branchen eller anden arbejdsmarkedspension. Såfremt teknikeren fortsat er i beskæftigelse, efter at tek- nikeren har opnået folkepensionsalderen, er virksomhe- den forpligtet til at udrede et beløb, svarende til virksom- hedens pensionsbidrag. Det aftales mellem teknikeren og virksomheden, om beløbet fortsat skal indbetales til pensi- onsordningen som pensionsbidrag eller skal udbetales til teknikeren som løn.
Med virkning fra 1. marts 2011 nedsættes kravet til anci- ennitet fra 9 måneder til 2 måneder.
Bidrag
2. Bidragene til den aftalte pensionsordning udgør 12%, hvoraf arbejdsgiveren betaler 8% og teknikeren betaler 4%.
Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige ind- komst.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
3. Under de 14 ugers barsel-/adoptionsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til teknikere med 9 måneders anci- ennitet på det forventede fødselstidspunkt: Pensionsbidraget udgør pr. måned 1.680,00 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 8 % og teknikeren betaler 4%.
Pr. 1. juli 2014 udgør pensionsbidraget pr. måned 2.040,00 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 8 % og teknike- ren betaler 4 %.
For deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
4. Elever, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyld- te 20. år, er ikke omfattet af pensionsordningen i uddan- nelsesaftalens løbetid.
Elever, der starter i lære efter det fyldte 20. år, er omfattet af pensionsordningen.
Det er en betingelse, at eleven har mindst 9 måneders an- ciennitet i ansættelse omfattet af overenskomsten, eller
har været omfattet af en anden arbejdsmarkedspensions- ordning. Eleven skal efter påkrav dokumentere sin tilknyt- ning til branchen eller anden arbejdsmarkedspension.
Med virkning fra 1. marts 2011 nedsættes kravet til anci- ennitet fra 9 måneder til 2 måneder.
5. Teknikere, der er fyldt 60 år, skal som udgangspunkt om- fattes af pensionsordningen. Der kan dog - med organisa- tionernes medvirken - indgås særlig aftale om anvendel- sen af pensionsbidraget for disse teknikere, hvis de ikke allerede er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsord- ning.
6. Pensionsordningen oprettes i den i PFA oprettede pensi- onsordning Pension for Funktionærer. Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at pensi- onsbidraget indbetales til denne pensionsordning. Se dog stk. 8 om alternative ordninger.
Krav til alternativ pensionsordning
7. Eksisterende eller kommende obligatoriske firmapensi- onsordninger, som omfatter hele funktionærgruppen bort- set fra de grupper, der overenskomst- eller aftalemæssigt er omfattet af andre obligatoriske pensionsordninger, kan træde i stedet for denne ordning, når følgende forudsæt- ninger er opfyldt:
Det samlede bidrag til ordningen skal til enhver tid mindst svare til det samlede overenskomstaftalte bidrag, jf. stk. 2. Arbejdsgiveren skal mindst udrede det overenskomstaftal- te arbejdsgiverbidrag.
Hvis ordningen indeholder anciennitetskrav, må dette højst være 9 måneder, jf. stk. 1.
Med virkning fra 1. marts 2011 må kravet til anciennitet højst være 2 måneder.
Der må ikke stilles krav om personlige helbredsoplysnin- ger, men der kan stilles krav om arbejdsdygtigheds- eller førtidspensionserklæring. Såfremt dette ikke kan opfyldes for den enkelte, etableres der en opsparingsordning.
De enkelte forsikringsdækninger i pensionsordningen skal hver især mindst svare til basisdækningerne hos Tekniker
Pension, Pension for Funktionærer.
Omkostningerne i forbindelse med ordningen må ikke af- vige væsentligt fra de for Pension for Funktionærer gæl- dende.
Skift fra Pension for Funktionærer til firmapensionsord- ning
8. Ved indførelse af en firmapensionsordning, der skal erstat- te den overenskomstfastsatte Pension for Funktionærer, skal pensionsleverandøren over for virksomheden og Teknisk Landsforbund indestå for, at firmapensionsord- ningen opfylder de nævnte forudsætninger, jf. stk. 8.
Hvis en af overenskomstparterne anmoder om det, frem- sender pensionsleverandøren pensionsaftalen.
Firmapensionsordningen træder i kraft tidligst 6 måneder efter at Teknisk Landsforbund har modtaget indeståelses- erklæring. Et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt kan aftales mellem de lokale parter.
Den enkelte tekniker har ret til skriftligt at modsætte sig en overførsel til den etablerede firmapensionsordning. Tekni- keren forbliver dermed i Pension for Funktionærer.
9. Omkostningerne ved skift af pensionsleverandør må ikke pålignes teknikeren.
Skift fra firmapensionsordning til firmapensionsordning i et andet leverandørselskab
10. Der kan efterfølgende foretages skift af pensionsleveran- dør til et andet leverandørselskab. Omkostningerne ved skift af pensionsleverandør må ikke pålignes medarbejde- ren.
Ved skift af firmapensionsordning til firmapensionsordning i et andet leverandørselskab skal det nye leverandørsel- skab overholde de samme bestemmelser som er gælden- de for skift fra Pension for Funktionærer til firmapensions- ordning.
Eventuel overførsel af medarbejders depot i forbindelse med et sådant leverandørskift skal ske uden omkostninger for medarbejderen. Det vil sige uden, at der sker fradrag i depotet – hverken hos det afgivende eller det modtagende
selskab, eller ved at det på anden måde kompenseres. Det modtagende selskab er forpligtet til at overtage alle fra den hidtidige firmapensionsordning, der på tidspunktet for skiftet er fyldt 50 år, på baggrund af de hidtidige afgivne helbredsoplysninger og med mindst samme forsikrings- dækninger.
Under forudsætning af Pension for Funktionærers accept, skal der ved skiftet gives medarbejderen mulighed for at lade sit depot overføre til Pension for Funktionærer og fortsætte sin pensionsordning der.
Tilpasning af pensionsbidrag
11. Såfremt det kan dokumenteres, at den aftalte bruttomå- nedsløn indeholder arbejdsgiverens bidrag til en eksiste- rende mulig pensionsordning for teknikeren, kan det over- enskomstaftalte samlede pensionsbidrag modregnes i lønnen, indtil det obligatoriske bidrag måtte overstige det for ansættelsen gældende på det tidspunkt, hvor virksom- heden omfattes af denne aftale.
Uoverensstemmelser behandles i henhold til overenskom- stens bestemmelser herom.
Nyoptagne medlemmer
12. Nyoptagne medlemmer af Dansk Byggeri, der forinden indmeldelsen i Dansk Byggeri ikke har etableret en pensi- onsordning for teknikere omfattet af dækningsområdet i overenskomsten, eller som for disse teknikere har en pen- sionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til pensionsordningen skal fastsættes således: Senest fra tidspunktet for Dansk Byggeris meddelelse til Teknisk Landsforbund om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 % af de overens- komstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 % af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 % af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest efter 3 år skal bidragene udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag.
Tilpasning af øvrige pensionsvilkår
13. For nye medlemmer af Dansk Byggeri omfattet af over- enskomsten skal tilpasning ske senest 4 måneder fra op- tagelsesdagen.
§ 15 Seniorordning
Der kan mellem teknikeren og virksomheden indgås skriftlig individuel aftale om seniorordning efter følgende retningslin- jer:
1. Teknikeren og virksomheden kan med virkning fra 5 år før den for teknikeren gældende folkepensionsalder aftale re- duceret arbejdstid. Parterne fastlægger selv med ud- gangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkrete udformning af arbejds- tidsreduktionen i form af f.eks. længere sammenhængen- de arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige ar- bejdstid eller andet.
2. Teknikeren kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsre- duktion vælge at konvertere løbende pensionsbidrag jf. § 14 til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres den løbende værdi af arbejdsgiverens andel af pensions- indbetalingen samt så stor en del af teknikerens andel, at der forsat indbetales 3% til pensionsopsparingen.
De frigjorte midler skal – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger til den særlige opsparing – anvendes til fi- nansiering af lønnedgange som følge af arbejdstidsreduk- tionen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således om- kostningsneutral for virksomheden.
Parterne er endvidere enige om, at teknikeren og virk- somheden kan aftale, at teknikeren fra 5 år før seniorord- ningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-
afholdte feriefridage, jf. §12, stk. 8, og akkumulere denne. Værdien heraf kan – eventuelt sammen med øvrige indbe- talinger på den særlige opsparingsorden, jf. § 3, - komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning.
§ 16 Kontrakt
Oplysninger om ansættelsesforholdet
1. Ved ansættelse af teknikere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal teknikeren skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen. Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i den optrykte ansættelseskontrakt (Bi- lag 1). Parterne anbefaler, at denne ansættelseskontrakt anvendes.
Oplysningerne skal udleveres til teknikeren senest 1 må- ned efter ansættelsesforholdets begyndelse.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når teknikere udsendes til arbejde i udlandet, skal der for- ud for rejsens påbegyndelse gives teknikeren oplysninger om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, befordring (ved befor- dring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokal- transport), den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer der er tegnet for teknikeren, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af an- sættelsen i Danmark.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelseskontrakten fremhævede forhold, skal der, hurtigst muligt og senest 1 måned efter ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives tek- nikeren oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige
bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrø- rer ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt teknikeren ikke har modtaget oplysninger om an- sættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til teknikeren se- nest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for arbejdsgiveren, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens oplysningspligt.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en tekniker, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. afsnit 1 og 2, og teknikeren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmod- ning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen meddele teknikeren de ønskede oplysnin- ger.
Den nævnte ansættelseskontrakt kan rekvireres i organi- sationerne.
§ 17 Elektroniske dokumenter
1. Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere fe- riekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelses- forhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Virksomheden kan dog med den enkelte tekniker aftale, at den elektroniske løsning ikke anvendes.
Når teknikeren er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
§ 18 Afskedigelse og vejledning ved afskedigelse
1. Reglerne i Funktionærloven og Hovedaftalen af 1. januar 1993 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani- sationen i Danmark er gældende.
2. Parterne er enige om at anbefale, at virksomheden imø- dekommer kontraopsigelse med kort varsel fra teknikere i opsagt stilling i situationer, hvor dette sker, for at teknike- ren kan tiltræde ny stilling.
3. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukture- ringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til 2 timer til at søge vejledning i a-kassen / fagforenin- gen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktions- forhold.
Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014.
§ 19 Valg af tillidsrepræsentanter
1. I virksomheder, hvor der beskæftiges over 5 teknikere un- der overenskomstens område, kan der vælges en tillidsre- præsentant. Kommer antallet af teknikere ned på 5 eller derunder, bortfalder stillingen som tillidsrepræsentant, medmindre parterne aftaler at opretholde stillingen som til- lidsrepræsentant. I virksomheder med 5 teknikere eller derunder kan parterne aftale, at der alligevel vælges en til- lidsrepræsentant.
2. Hvor der er tale om geografisk adskilte filialer/afdelinger, kan der dog vælges en tillidsrepræsentant for det sted, hvor den pågældende er beskæftiget, såfremt de under stk. 1 og 3 nævnte betingelser er opfyldt.
3. Tillidsrepræsentanten vælges blandt anerkendte, dygtige teknikere, der har været ansat mindst et år i den pågæl- dende virksomhed. En praktikant kan ikke vælges som til- lidsrepræsentant. Hvor sådanne teknikere ikke findes i et antal af over 5, suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet længst i virksomheden.
4. Alene medarbejdere, der er medlem af Teknisk Landsfor- bund, har stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant.
5. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Xxxxxx, her- under voksenelever, der er medlem af Teknisk Landsfor- bund, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtids- punktet.
6. Beskyttelse af tillidsrepræsentanten indtræder, når valget er kommet til arbejdsgiverens kundskab. Valget er dog ik- ke gyldigt, før det er godkendt af Teknisk Landsforbund og meddelt Dansk Byggeri.
7. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.
8. Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det fore- tagne valg skal være forbundet i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget. Uoverens- stemmelse om den pågældendes valgbarhed kan afgøres ved fagretlig behandling, jf. overenskomstens § 22.
9. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kurser eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræ- der har i den periode, hvori han fungerer, den samme be- skyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han opfylder betingelserne for at kunne vælges til tillidsrepræ- sentant.
10. Såfremt 1 eller flere faggrupper under LO har valgt tillids- repræsentant, kan teknikere under denne overenskomst, såfremt det ikke er muligt at få valgt tillidsrepræsentant, i
stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsre- præsentanter.
§ 20 Tillidsrepræsentantens opgave
1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kol- leger og sin organisation som over for arbejdsgiveren at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgs- mål og vedligeholde et godt og roligt samarbejde på ar- bejdsstedet.
2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de tekni- kere, han er valgt iblandt, og kan som sådan over for virk- somheden, når han efter en stedfunden undersøgelse fin- der det berettiget, forelægge forslag, henstilling og klager fra teknikerne.
Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansæt- telsesvilkår for teknikerne forhandlet med virksomhedens ledelse.
3. Når en foreliggende sag kun berører en enkelt eller enkel- te af virksomhedens teknikeres personlige anliggender, bør disse selv direkte over for virksomhedens leder eller dennes stedfortræder forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde.
4. Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal det ske med forudgående underretning til ledelsen eller dennes repræsentant.
5. Efter aftale med arbejdsgiveren kan der gives tillidsrepræ- sentanten den nødvendige frihed til at deltage i relevante kurser for tillidsrepræsentanter.
6. Organisationerne er enige om, at nyvalgte tillidsrepræsen- tanter under fornødent hensyn til virksomhedens tarv op- når den nødvendige frihed til at deltage i et tillidsrepræ- sentantkursus snarest efter valget.
7. En tekniker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende pe-
riode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget i virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om teknikerens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afhol- des senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræ- sentanthvervet og på teknikerens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for fag- lig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har teknikeren ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har teknikeren ret til 6 ugers faglig opdatering.
Teknikeren deltager i den faglige opdatering uden fradrag i lønnen. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbe- stemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgø- relsen tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra den mellem Teknisk Landsforbund og Dansk Byggeri etablerede sa- marbejds- og uddannelsesfond.
§ 21 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
1. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvin- gende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en tekniker fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes.
2. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende år- sager efter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 19, skal vedkommende rette hen- vendelse til Dansk Byggeri, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalen- derdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke opsi- ges, uden det har været gjort til genstand for fagretlig be-
handling, medmindre der lokalt er enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelses- periodens udløb.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fore- tager en berettiget bortvisning.
3. Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsre- præsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er arbejdsgiveren ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørel- se, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstæn- digheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ik- ke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.
4. Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrelsen af den tillidsrepræsentanten eventuelt tilkommende godtgørelse afgøres endeligt ved faglig voldgift.
5. Såfremt forbundet hævder, at afskedigelse af en tillidsre- præsentant er urimelig, kan der fremsættes krav om er- statning, respektive genansættelse i henhold til Hovedafta- lens § 4, stk. 3. Dette spørgsmål kan sammen med spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tvingende årsager til afskedigelsen, behandles under en og samme sag ved faglig voldgift.
§ 22 Regler for behandling af uoverensstemmelser
1. Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mæg- lingsmøde eller voldgift at etablere arbejdsstandsning i medfør af § 5, stk. 2 i Norm for regler for behandling af faglig strid.
2. Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved for- handling på virksomheden. Parterne er enige om, at så- fremt der er lokal enighed herom, kan Teknisk Landsfor-
bunds afdelinger samt eventuelt Dansk Byggeri deltage i de lokale forhandlinger på virksomheden.
3. Fører en sådan forhandling ikke til enighed, kan enhver af parterne begære mæglingsmøde afholdt med deltagelse af overenskomstparterne. Tidspunktet for mæglingsmø- dets afholdelse skal være aftalt inden 14 dage efter mod- tagelse af mæglingsbegæringen, og mødet finde sted se- nest en måned herefter.
4. Såfremt der på mæglingsmødet ikke opnås enighed, og en af parterne ønsker det, skal der afholdes et organisati- onsmøde med deltagelse af repræsentanter for organisa- tionerne. Begæring herom skal være modparten i hænde senest en måned efter mæglingsmødets afholdelse, og mødet skal finde sted senest 14 dage efter begæringens fremsendelse.
5. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, kan sagen kræves af- gjort ved en i det enkelte tilfælde nedsat voldgiftsret be- stående af 4 medlemmer, udpeget med 2 fra hver side, samt en formand og opmand valgt af parterne i fællesskab eller udpeget af Arbejdsretten. Begæring om voldgift skal fremsættes inden en måned efter mødet.
6. Over alle ovennævnte møder udarbejdes referat, der in- deholder en kort gengivelse af de af parterne angivne standpunkter, og som underskrives af begge parter.
7. I forbindelse med en sags indbringelse for faglig voldgift udarbejder parterne i fællesskab et kort resumé til opman- dens orientering.
Det tilstræbes, at parterne udveksler processkrifter i rime- lig tid, forinden voldgiften afholdes, idet fristerne herfor af- tales i hver enkelt sag.
§ 23 Kompetenceudvikling
1. Både virksomheden og teknikeren er forpligtet til at sørge for løbende kompetenceudvikling afpasset efter forholde-
ne i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke kon- kurrenceevnen samt virksomhederne og teknikerens ud- viklingsmuligheder.
Det betyder, at virksomhederne bør give teknikerne de fornødne uddannelsesmuligheder, ligesom teknikerne bør deltage i den fornødne uddannelse. Virksomhederne og teknikerne opfordres derfor til at foretage en uddannelses- og kompetenceplanlægning.
Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og tekni- ker og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddan- nelse, samt læring-på-jobbet, jobudvikling m.v.
Til opfyldelse af ovennævnte formål har teknikeren ret til uden fradrag i lønnen at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et uddannelsesbe- hov.
Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse ud- redes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side.
2. Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og sy- stematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens teknikere. Uddannelsesplanlægningen bør omfatte udar- bejdelse af en kompetenceudviklingsplan for den enkelte tekniker, jf. stk. 1, efter retningslinjer drøftet mellem ledel- se og teknikere i regi af samarbejdsudvalget eller et parite- tisk sammensat uddannelsesudvalg med repræsentation af funktionærer.
Uddannelsesplanlægning kan, hvor organer i henhold til ovenstående ikke er etableret, foregå som et samarbejde mellem den enkelte tekniker og virksomheden.
3. Ajourførte almene jobrelevante kundskaber er en forud- sætning for at vedligeholde og udvikle de faglige kvalifika- tioner i takt med den teknologiske udvikling. Det er såvel den enkelte teknikers personlige ansvar som virksomhe- dens opgave at medvirke til, at almen jobrelevant kvalifice- ring er omfattet af uddannelsesplanlægningen. Nærmere regler for deltagelsen i almen jobrelevant kvalificering kan aftales lokalt.
4. Aftale om individuel frihed til uddannelse efter eget valg, kan kun træffes mellem virksomheden og den enkelte tek- niker.
5. Teknikere, der har været ansat i en virksomhed i mindst 3 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre forhold bero- ende på virksomheden, er berettiget til at deltage i et rele- vant kursus. Kursets varighed kan højst udgøre 2 uger og udgifterne ved kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kur- susperioden dækkes af arbejdsgiveren i det omfang, ud- gifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Hvis kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigel- sesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår be- rettiget til kursusdeltagelse inden for 3 måneder efter fra- trædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for teknikere, der ved fratrædelsen er berettiget til efterløn, pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.
6. Hvis en af organisationerne skønner, at ovennævnte ud- dannelsesbestemmelser ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmålet gøres til genstand for drøftelse mellem organisationerne.
§ 24 Kompetenceudviklingsfonden
1. For at fremme mulighederne for at virksomheder og tekni- kere sørger for en løbende kompetenceudvikling, jf. § 23 og protokollatet på side 43, etablerer Teknisk Landsfor- bund og Dansk Byggeri en kompetenceudviklingsfond for teknikere inden for Teknisk Landsforbunds område.
Bidrag
2. Virksomhederne indbetaler årligt kr. 520,00 pr. tekniker omfattet af overenskomsten. Der opkræves ikke bidrag for elever.
Ledelse og administration
3. Overenskomstparterne etablerer et sameje som admini- strerer fondens bidrag.
Teknisk Landsforbund og Dansk Byggeri etablerer eller til- slutter sig et administrationsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag i lighed med øvrige udviklingsfonde på Dansk Byggeris område.
De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter, som parterne har godkendt.
Ansøgninger
Uoverensstemmelser
5. Hvis Teknisk Landsforbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne i protokollatet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
Konkrete uoverensstemmelser kan fagretligt behandles, men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
§ 25 Samarbejde og uddannelse
2. Bidrag til Samarbejds- og Uddannelsesfonden forhøjes så- ledes:
Pr. 1. marts 2017 forhøjes bidraget med 5 øre til 40 øre pr. arbejdstime
Pr. 1. marts 2018 forhøjes bidraget med 5 øre til 45 øre pr. arbejdstime.
§ 26 DA/LO Udviklingsfonden
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannel- sesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 36 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkræv- ning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse. Pr. 1. januar 201 hæves bidraget til 40 øre pr. præsteret ar- bejdstime.
Pr. 1. januar 2015 hæves bidraget til 42 øre pr. præsteret arbejdstime.
§ 27 Samarbejde
1. Den til enhver tid gældende Samarbejdsaftale med tilhø- rende aftale om ligebehandling mellem LO og DA er gæl- dende.
2. Ligeledes gælder aftalen mellem DA og LO om udenland- ske arbejdsgiveres udstationering af arbejdstagere i Dan- mark af 1. januar 1993.
§ 28 Lokalaftaler
1. Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for teknikere omfattet af nærværende over- enskomst.
Såfremt der på virksomheden ikke er valgt en tillidsrepræ- sentant, skal sådanne lokale aftaler underskrives af alle teknikere omfattet af nærværende overenskomst.
2. Lokalaftaler, kutymer, reglementer m.v. kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsi- gende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger af- holdt og, for så vidt enighed ikke opnås, at lade sagen be-
handle ved et mæglingsmøde eller organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstå- ende part i hænde inden for den i § 22 angivne frist.
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.
3. Medfører indgåelse eller opsigelse af lokalaftaler m.v. væ- sentlige ændringer af funktionærernes ansættelsesvilkår, skal ændringerne varsles med funktionærernes individuel- le opsigelsesvarsler, såfremt vilkårene for én eller flere af funktionærerne er blevet gjort til et individuelt ansættel- sesvilkår.
§ 29 Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbu- reauer der udfører opgaver på virksomheden inden for over- enskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbu- reauet har oplyst til virksomheden.
§ 30 Overenskomstens varighed
Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2017.
Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til ud- løb 1. marts, dog tidligst den 1. marts 2020.
København, den 8. marts 2017
For Dansk Byggeri: For Teknisk Landsforbund:
Protokollater
I de efterfølgende protokollater er der henvisninger til speci- fikke paragraffer. Disse paragrafnumre bliver ikke tilrettet og kan som følge deraf have et andet paragrafnummer i nu- gældende overenskomst.
Protokollat om samarbejde på arbejdsmiljøområdet
Parterne er enige om, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø er af afgørende betydning.
Et centralt omdrejningspunkt heri er, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med alles forpligtelser efter Arbejdsmiljøloven.
Parterne er derfor enige om, at man i perioden vil drøfte, hvorledes det kan sikres, at Arbejdstilsynet bedst kan føre tilsyn med, at hver af aktørerne (arbejdsgiveres, ansattes, leverandørers, projekterendes, rådgiveres og bygherrers) le- ver op til deres forpligtelser i Arbejdsmiljølovgivningen. Ar- bejdstilsynets fokus på arbejdsgiverens forpligtelser skal så- ledes fastholdes, men der skal være initiativer rettet mod bygherrer, rådgivere, projekterende, leverandører og ansat- te. Initiativer bør fastholdes over en længere periode for bå- de at styrke effekten på længere sigt, og at konsolidere Ar- bejdstilsynets vidensgrundlag på området. Parterne er derfor enige om, at der er behov for gennemsigtighed i forhold til hvilke aktører, der indgår i de enkelte projekter.
Parterne er endvidere enige om, at man i perioden vil drøfte, om teknikerområdet kan tilknyttes byggeriets arbejdsmiljø- bus (BAM-BUS) og i givet fald hvordan og på hvilke vilkår.
København, den 8. marts 2017
Protokollat om uddannelse
Idet parterne er enige om at fremme og udvikle uddannelser og uddannelsesniveauet inden for bygge- og anlægsbran- chen med særlig henblik på at sikre en fremtidig arbejdskraft med tilstrækkelige faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det tra- ditionelle uddannelsessystem, etablerer Teknisk Landsfor- bund og Dansk Byggeri et samarbejde vedrørende tekniker- uddannelserne inden for bygge- og anlægsbranchens områ- de.
Samarbejdet kan eksempelvis udmøntes i:
1. Etablering af fælleskurser og andre former for fælles ud- dannelser for Teknisk Landsforbunds medlemmer og virk- somhedsrepræsentanter inden for områder relevante for det fremtidige bygge- og anlægsområde.
2. Afholdelse af konferencer mv. med repræsentanter for virksomhedernes ledelse og Teknisk Landsforbunds ledel- se om fremtidige uddannelsesbehov og uddannelsessy- stemer vedrørende tekniker-området i relation til bran- chens udviklingsområder.
3. Etablering af "forsøg" med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden omkring nye undervisningsformer og uddannelsesindhold.
Protokollat om varetagelse af tillidshverv
Parterne er enige om, at Dansk Byggeri overfor sine med- lemsvirksomheder anbefaler, at medlemmer af Teknisk Landsforbunds hovedbestyrelse og forbundsudvalg får den fornødne frihed til varetagelse af disse hverv. Teknisk Landsforbund giver Dansk Byggeri meddelelse om foretagne valg.
Lokale aftaler og kutymer fortsætter efter hidtidige regler uændret, med mindre de strider mod principperne i den for- handlede overenskomst.
Protokollat om forældreorlov
Med henblik på at implementere Rådets direktiv af 3. juni 1996 T (96/34) om rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af Unicé, CEEP og EPS er aftalt følgende:
Forældreorlov
1. Parterne anser direktivets bestemmelser om forældreorlov for gennemført gennem den eksisterende lovgivning.
Arbejdsfrihed på grund af force majeure
2. En tekniker har ret til arbejdsfrihed som følge af force ma- jeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gæl- dende i tilfælde af sygdom og ulykker, der gør teknikerens umiddelbare tilstedeværelse for påtrængende nødvendig.
Friheden er uden løn, medmindre andet er aftalt.
Bestemmelsen berører ikke andre bestemmelser om ar- bejdsfrihed med eller uden løn.
Ikrafttrædelse
3. Aftalen har virkning pr. 3. juni 1999.
Opsigelse
4. Selv om denne aftale opsiges, er parterne alligevel forplig- tet af aftalens indhold, indtil en anden aftale træder i ste- det eller direktivet ændres.
Protokollat om implementering forældreorlovsdirektivet
Dansk Byggeri og forbundene i BAT-kartellet har indgået nedenstående aftale med henblik på implementering af Eu- ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeafta- le vedrørende forældreorlov, der er indgået af Businesseu- rope, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (2012/18).
§ 1. Anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse på alle arbejdstagere, mænd såvel som kvinder, som udfører arbejde, der er omfattet af parternes overenskomster.
§ 2. Varsling af orlov
En mandlig lønmodtager, som ønsker at påbegynde foræl- dreorloven allerede i de første 8 uger efter fødsel eller mod- tagelsen af barnet, skal senest 3 uger inden fraværets be- gyndelse eller dets forventede begyndelse underrette sin ar- bejdsgiver herom og om længden af fraværet.
Hvis de i nærværende aftale eller de i lovgivningen fastsatte frister for varsling af orlov for mandlige og kvindelige løn- modtagere ikke overholdes, kan den ønskede orlov først på- begyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra vars- lingens afgivelse, med mindre andet aftales mellem virk- somheden og den enkelte medarbejder.
Ovennævnte bestemmelser vedrører ikke faderens ret til at indtræde i morderens ret til barselsorlov, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe bar- net.
§ 3. Tilskyndelse til at fastholde kontakt under orloven
For at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og privat- liv tilskyndes arbejdstagere og virksomheder til at forblive i kontakt med hinanden under orloven og forberede genopta- gelsen af arbejdet efter aftale de berørte parter imellem.
§ 4. Retten til at anmode om ændrede arbejdstider
Arbejdstager kan ved tilbagevenden fra forældreorlov anmo- de arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og/eller mønstre i en nærmere afgrænset periode. Arbejdstagerens anmod- ning skal være skriftlig. Arbejdsgiveren skal overveje og be- svare en sådan anmodning skriftligt under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov.
§ 5. Betaling under orlov
Betaling under orloven følger de i overenskomsterne og dansk lovgivning fastlagte regler herom.
§ 6. Orlovsperioderne
Orlovsperiodernes længde følger de i dansk lovgivning fast- lagte regler herom.
§ 7. Fagretlig behandling
Uoverensstemmelser om disse bestemmelser skal behand- les efter de sædvanlige fagretlige regler. Parterne er enige om, at uoverensstemmelse om disse regler ikke kan gøres til genstand for civilretlig behandling.
§ 8. Sanktioner
Parterne er enige om, at det fagretlige system sikrer arbejds- tagerne og deres repræsentanter de fornødne midler til at sikre håndhævelsen af denne aftale.
§ 9.Gennemførelse
Organisationsaftalen træder i kraft samme dato, som den danske lovgivning, der implementerer direktiv 2010/18/EU af
8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaf- tale.
I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forplig- tede til at overholde bestemmelserne vedrørende implemen- tering af direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksæt- telse af den reviderede rammeaftale, indtil anden overens- komst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbin- delse med denne implementeringsaftale. Det er i denne for- bindelse underordnet, om forhandlingsteksten placeres i sel- ve overenskomsten eller i en særskilt organisationsaftale.
Ændringer kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimumsforskrifter.
København, den 3. oktober 2013
Protokollat om samarbejde og uddannelse
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og tekni- kernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
Den danske model bygger både på et professionelt og kon- struktivt samarbejde mellem overenskomstparterne, og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Grund- laget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.
HK Privat, Teknisk Landsforbund og Dansk Byggeri er derfor enige om at der med virkning fra 1. oktober 2007 etableres en samarbejds- og uddannelsesfond.
Der er ligeledes enighed om, at der fra denne dato opkræ- ves et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af HK-overenskomsten og Teknikeroverens- komsten, til finansiering af nedenstående aktiviteter. Bidra- get opkræves sammen med bidraget til den af parterne etab- lerede udviklingsfond.
Parterne er enige om, at fondens midler skal anvendes til styrkelse af det lokale faglige samarbejde, herunder f.eks. til kurser, til projekter, til styrkelse/valg af tillids- og sikkerheds- repræsentantfunktionen samt til styrkelse af såvel det fysi- ske som psykiske arbejdsmiljøarbejde i branchen.
Fondens midler kan endvidere anvendes til et samarbejde om bl.a. oprettelse af fælles virksomhedsbesøg med det formål at rådgive og vejlede parterne på de enkelte arbejds- pladser om samarbejde, sikkerhed og sundhed og eventuel iværksættelse af forsøg til styrkelse af det gensidige samar- bejde
Der nedsættes en bestyrelse bestående af repræsentanter fra de tre organisationer, som skal tage stilling til ansøgnin- ger omfattet af nærværende protokollats formål.
Såvel organisationerne som lokale parter kan ansøge fon- den om tilskud til aktiviteter.
Forhandlingerne om etablering og drift af fonden skal være tilendebragt senest 1. oktober 2007.
Protokollat om Udviklingsfond
Nærværende protokollat indarbejdes i overenskomstens § 18.
Overenskomstparterne er enige om, at både virksomheder og medarbejdere har en forpligtelse til at sørge for en løben- de kompetenceudvikling. Det betyder, at virksomhederne bør give medarbejderne de fornødne uddannelsesmulighe- der, ligesom medarbejderne bør deltage i den fornødne ud- dannelse. Virksomhederne og medarbejderne opfordres der- for til at foretage en uddannelses- og kompetenceplanlæg- ning.
For at fremme mulighederne for at leve op til disse forpligtel- ser etableres en Kompetenceudviklingsfond for medarbejde- re indenfor Teknikeroverenskomstens område.
Formål
Udviklingsfonden har til formål at sikre udvikling af medar- bejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder i en teknologisk ver- den. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke be- skæftigelsesmulighederne.
Dette kan eksempelvis sikres gennem støtte til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til delta- gelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.
Udviklingsfond mellem Dansk Byggeri og Teknisk Landsforbund
Overenskomstparterne etablerer et sameje som administre- rer fondens bidrag. De nærmere retningslinier herfor fast- lægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1. oktober 2007.
Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse. Med- mindre andet aftales, gælder følgende for bestyrelsens virke, at posten som formand for Fondsbestyrelsen besættes på
skift 2 år ad gangen med en repræsentant fra henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiversiden. På tilsvarende vis be- sættes næstformandsposten. Arbejdstagersiden besætter formandsposten i den første 2-årige periode og arbejdsgi- versiden besætter næstformandsposten i samme periode.
Fondens bestyrelse træffer beslutning om ansøgningspro- cedurer samt hvilke kurser, der kan ydes tilskud til.
Parterne er enige om, at der kan ydes delvis dækning til:
Medarbejdernes selvvalgte uddannelse, som er relevant for branchen – idet branchen defineres i bred forstand. Der kan ydes tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusge- byr, kursusmaterialer og evt. transportudgifter mv.) og tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannel- sen. Løntilskud, inkl. evt. offentlig løntabsgodtgørelse, kan højst udgøre 85 % af den enkelte medarbejders sædvanlige tidløn.
Der kan endvidere ydes tilskud til aftalt efteruddannelse, herunder akademiuddannelser. Efter fondsbestyrelsens be- slutning kan der ydes helt eller delvist tilskud til dækning af teknikerens sædvanlige løn (med fradrag af eventuel offent- lig støtte som tilfalder virksomheden), kursusgebyrer og eventuelle transportomkostninger.
Virksomhedernes udgifter til uddannelse af medarbejdere omfattet af overenskomsterne, når dette følger af en uddan- nelses- og kompetenceplanlægning.
Fondens bestyrelse fastlægger støttens omfang og fordeling mellem selvvalgt uddannelse og planlagt virksomhedsud- dannelse.
Parterne er enige om, at Fonden etableres og administreres i samarbejde med øvrige udviklingsfonde på Dansk Byggeris område.
Indbetaling til fonden
Med virkning fra 1. april 2008 indbetaler virksomhederne år- ligt kr. 260,- pr. medarbejder omfattet af overenskomsterne. Beløbet reguleres pr. 1. april 2009 til kr. 520,- pr. medarbej-
der. Der opkræves ikke bidrag for elever. Midler kan tidligst uddeles fra 1. januar 2009.
Parterne er enige om, at etablere eller tilslutte sig et admini- strationsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag i lighed med ørige udviklingsfonde på Dansk Byggeris områ- de.
Grundbetingelser for ordningen
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere beta- lingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomst- parterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse.
Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokollatet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig behandling, (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.)
Protokollat
om implementering af ligelønsloven
Overenskomstparterne er enige om at implementere lige- lønsloven i overenskomsterne.
Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende pro- tokollattekst:
Ӥ 1.
1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbe- handling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte for- skelsbehandling.
2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsæt- telsen, bygges dette system på samme kriterier for mand- lige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en hel- hedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre rele- vante faktorer.
§ 1 a.
1. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvin- de i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbe- handling.
2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en be- stemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladen- de er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrun- det i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hen- sigtsmæssige og nødvendige.
3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejds- forholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgive- ren i penge eller naturalier.
§ 2.
1. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end an- dres, har krav på forskellen.
2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan til- kendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens om- stændigheder i øvrigt.
§ 2 a.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 3.
1. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en løn- modtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for an- den ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som re- aktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmod- tagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herun- der lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplys- ninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en løn- modtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedi- gelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som gi- ver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedafta- len. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til løn- modtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4.
1. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udar- bejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DIS- CO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomhe- den. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsop- delte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime inte- resser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.
4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren ind- går aftale med de ansatte på virksomheden om at udar- bejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete hand- lingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i rede- gørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virk- somhedens medarbejdere og behandles i overensstem- melse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det ka-
lenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstati- stik bestod.
§ 5.
1. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren over- holder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, ef- ter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for- mode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbe- handling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand- lingsprincippet ikke er blevet krænket.”
§6.
1. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes be- sigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisatio- nerne, inden sagen behandles fagretligt.
2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmø- det, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sa- gen.”
Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskom- sterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal lø- ses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
København, den 11. marts 2010
Protokollat
om forståelsen af protokollat nr. 12 om systematisk overarbejde
Parterne har drøftet forståelsen af protokollat nr. 12 om af- spadsering af systematisk overarbejde.
Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varie- rende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal ha- ve udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadse- ring.
Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan an- vendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes pro- duktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejds- uge med løbende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.
Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4 måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde indenfor hvil- ken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Afspadseres systematisk overarbejde inden udløbet af 12- måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systematisk overarbejde løbe en ny 12- måneders periode.
København, den 8. marts 2017