Tillægsvilkår for TDC Scale
Tillægsvilkår for TDC Scale
Juli 2019
Indholdsfortegnelse
3. Kvalitetsniveau – intern telefoni 3
5. Elektronisk selvbetjening 4
7. Betaling og tillægsydelser 4
8. Rabataftale (PABC-funktioner) 4
8.1. Beregning af mængderabat 5
8.2. Løbetid og opsigelse af rabataftalen 5
9. Integration mellem kundens it-systemer og TDC Scale 6
11. TDC Flex Talk Scale (fast pris for opkald til danske telefonnumre) 7
1. Tillægsaftalen
For aftaler om TDC Scale gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår for TDC's telefonitjenester samt TDC’s Generelle Vilkår for levering og drift af TDC’s tjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte tillægsvil- kår for TDC Scale forud.
En aftale om TDC Scale omfatter følgende:
• PABC-funktioner: Kundens forbindelser til TDC’s IP-telefonitjeneste (her- under kundens IP-telefoner tilsluttet kundens interne net) og/eller kundens eventuelle forbindelser til TDC’s mobiltjenester kombineres i én samlet løs- ning med de omstillings- og lokalnummerfunktioner, som kunden har valgt (PABC-funktioner, jf. faktablad for TDC Scale).
• Mængderabat på PABC-funktioner: Afhængig af antallet af bestilte PABC- funktioner kan kunden i visse tilfælde opnå mængderabat, jf. pkt. 8.
• Eventuel Mobiltelefoni: Kunden kan vælge, at integrere kundens mobiltele- foni i kundens TDC Scale-løsning ved at oprette abonnementer på TDC’s mobiltjenester i enten abonnementsformen TDC Scale Mobil, jf. særskilte tillægsvilkår herfor, eller i abonnementsformerne TDC Scale MobilMix og/eller TDC Scale MobilPakker, jf. særskilte tillægsvilkår herfor.
TDC Erhverv A/S, København, CVR 40 07 52 91
• Fri intern telefoni: Xxxxxxx interne telefoni mellem forbindelser, der ind- går i kundens TDC Scale-løsning, afvikles i kundens private interne telenet til eget brug (herefter ”interne net”), som kan være virtuelt og/eller base- ret på kundens lokale it-net (herefter ”LAN”). Intern mobiltelefoni afvikles dog i TDC’s offentlige mobilnet. Levering af kundens interne net og kun- dens LAN er ikke omfattet af disse vilkår. Kundens interne telefoni, herun- der intern mobiltelefoni i Danmark, takseres ikke.
Det nærmere omfang og indhold af kundens TDC Scale-løsning aftales mellem kunden og TDC ved kundens bestilling, og fremgår af TDC's ordrebekræftelser til kunden.
Aftale om TDC Scale kan kun indgås af erhvervskunder.
Oplysning om de til enhver tid gældende priser og rabatmuligheder for TDC Scale – og om mulighederne for at kombinere en aftale om TDC Scale med TDC's øvrige produkter og rabataftaler – kan fås ved henvendelse til TDC.
2. Forudsætninger
Hvis kunden har tilknyttet forbindelser til TDC’s IP-telefonitjeneste (herunder IP-telefoner tilsluttet kundens interne net) til TDC Scale, er det en forudsæt- ning for aftalen om TDC Scale, at kunden er tilsluttet TDC’s IP-net på én af føl- gende måder:
1. ved at kunden har adgang til et abonnement på internetadgang via xDSL hos TDC frem til installationsadressen (xDSL-aftalen), jf. pkt. 1 i abonnementsvilkår for TDC’s IP-telefonitjeneste; xDSL-aftalen skal bestå i en af TDC's erhvervskundevendte abonnemementsformer (TDC Bredbånd Professionel eller TDC Business Bredbånd), og den accesforbindelse, som er en forudsætning for den forudsatte xDSL- aftale skal enten bestå i en PSTN-forbindelse, en ISDN2-forbindelse eller en bærelinje; eller
2. ved at kunden har adgang til en tilslutning til TDC’s IP-net via TDC Fi- ber.
Tilslutningen til TDC’s IP-net benævnes IP-accessforbindelsen. TDC’s nettermi- neringsudstyr (NT-udstyr), som placeres hos kunden, varierer afhængig af den valgte IP-accesforbindelse.
Det er en forudsætning for aftalen om TDC Scale, at der til den forudsatte IP- accesforbindelse tilkøbes mindst én ekstrakanal med Quality of Service (QoS).
Antallet af tilkøbte ekstrakanaler med QoS er afgørende for hvor mange samti- dige samtaler (interne såvel som eksterne), der kan føres via TDC Scale.
Det er en forudsætning for aftalen om TDC Scale, at der til den forudsatte IP- accesforbindelse tilkøbes én og kun en fast IP-adresse.
Hvis kundens interne net omfatter flere adskilte fysiske adresser, er det en forudsætning for aftalen om TDC Scale, at forbindelserne mellem de enkelte adresser er etableret med QoS. Dette gælder også i de tilfælde, hvor hjemmearbejdspladser er koblet til kundens interne net.
3. Kvalitetsniveau – intern telefoni
Det er kundens ansvar, at LAN-kablingen i kundens interne private net overholder de tekniske krav, som er nødvendige for leveringen af TDC Scale. Nærmere oplysning om de tekniske krav kan fås ved henvendelse til TDC.
Kvaliteten af den interne telefoni i kundens private interne net er afhængig af det anvendte udstyr, herunder routere, switche og IP-telefoniapparater.
Sådant udstyr er ikke omfattet af disse vilkår. Nærmere oplysning om tekniske krav til udstyret kan fås ved henvendelse til TDC.
4. Alarmopkald til 112
Hvis kunden har tilknyttet forbindelser til TDC’s IP-telefonitjeneste (herunder IP-telefoner tilsluttet kundens interne net) til TDC Scale, gælder følgende om stedbestemmelse af alarmopkald:
Kundens alarmopkald til 112, stedbestemmes (via 118) i forhold til installationsadressen for den forudsatte accesforbindelse, jf. pkt. 2, som typisk er kundens hovedkontoradresse. Dette gælder også i de tilfælde, hvor alarm- opkaldet sker fra kundens øvrige adresser, som er koblet til kundens interne net, herunder hvis alarmopkaldet sker fra hjemmearbejdspladser, som er koblet til kundens interne net.
Det er kundens eget ansvar at etablere løsninger med henblik på stedbestem- melse af alarmopkald fra kundens adresser, som er fysisk adskilt fra kundens hovedadresse, jf. ovenfor.
Såfremt kunden ikke har etableret løsninger med henblik på stedbestemmelse af alarmopkald fra adresser koblet til kundens interne net, som er fysisk adskilt fra kundens hovedadresse, jf. ovenfor, bør kunden informere kundens ansatte grundigt om, at alarmcentralen IKKE ved alarmopkald til 112 får automatisk besked om, fra hvilken fysiske adresse alarmopkaldet er sket.
Kunden bør endvidere informere kundens ansatte om, at IP-telefoner ikke virker ved strømsvigt. Kunden kan eventuelt opfordre sine ansatte til at benytte mobiltelefoni ved alarmopkald til 112.
5. Elektronisk selvbetjening
Kunden kan få adgang til elektronisk selvbetjening ved indgåelse af særskilt aftale herom, jf. Vilkår for Selvbetjening Erhverv.
Elektronisk selvbetjening giver bl.a. kunden adgang til at udføre ændringer i PABC-funktionerne i TDC Scale. TDC er ikke erstatningsansvarlig for tab opstået som følge af ændringer i PABC-funktionerne, som er udført af kunden via elektronisk selvbetjening.
Hvis kunden bestiller tillægsydelser via elektronisk selvbetjening, sender TDC en ordrebekræftelsen på bestillingen.
6. Minuttaksering
Kundens forbrug af samtaler beregnes og takseres pr. påbegyndt minut (mi- nuttaksering). Opkald til 118 og til numre, der begynder med 90, samt opkald til internettet med en modemopkobling, beregnes og takseres dog pr. påbe- gyndt sekund.
7. Betaling og tillægsydelser
Opkrævninger vedrørende TDC Scale sker på én samlet regning for kundens forbindelser til TDC’s ip-telefonitjenesten og/eller kundens forbindelser til TDC’s mobiltjeneste, som indgår i kundens TDC Scale-løsning.
Hvis kunden bestiller tillægsydelser, herunder Saldomax eller Spærring, jf. pkt. 7 i Abonnementsvilkår for TDC’s IP-telefonitjeneste og pkt. 5 i Abonne- mentsvilkår for TDC’s mobiltjenester, etableres tillægsydelsen samlet for kun- dens forbindelser til TDC’s ip-telefonitjenesten og kundens forbindelser til TDC’s mobiltjeneste (pr. bruger), som indgår i kundens TDC Scale-løsning.
8. Rabataftale (PABC-funktioner)
Kunden kan efter indgåelse af særskilt aftale herom opnå mængderabat på kundens forbrug af abonnementsafgifter for funktionerne, herunder PACB- funktionerne, i TDC Scale.
Mængderabat kan opnås, hvis kunden indgår aftale om en løbetid på rabataf- talen på 1, 2 eller 3 år. Rabattens størrelse afhænger af rabataftalens løbetid og kundens samlede årlige forbrug af abonnementsafgifter for funktionerne i TDC Scale.
Oplysning om rabatsatser og rabattrin kan fås ved henvendelse til TDC.
Ændringer af rabatsatser, der samlet set er til fordel for kunden, kan gennem- føres straks og uden forudgående varsel. Andre ændringer kan ske med et varsel på mindst 1 måned.
8.1. Beregning af mængderabat
Ved indgåelsen af rabataftalen beregner TDC kundens forventede forbrug af abonnementsafgifter for PABC-funktioner i TDC Scale (omregnet til årsfor- brug). På baggrund af beregningen indplaceres kunden på det relevante rabat- trin.
Rabatten afregnes forud via den almindelige regning.
Kunden er berettiget til rabat i forhold til kundens til enhver tid værende fakti- ske forbrug af abonnementsafgifter for PABC-funktioner i TDC Scale (omregnet til årsforbrug), og i henhold til det rabatskema, der er anført i prislisten for TDC Scale.
Hver tredje måned i rabataftalens løbetid opgør TDC kundens faktiske forbrug. Hvis det faktiske forbrug er faldet i forhold til det forventede forbrug, er TDC berettiget til at kræve for meget modtaget rabat tilbagebetalt. Hvis det fakti- ske forbrug er steget i forhold til det forventede forbrug, er kunden berettiget til at få eventuel ekstra rabat udbetalt.
Hvis kunden er i restance til TDC Erhverv A/S, kan TDC Erhverv A/S modregne sit krav over for kunden. Selv om kunden er i restance til TDC, optjener kun- den fortsat rabat af det rabatgivende forbrug.
8.2. Løbetid og opsigelse af rabataftalen
Hvis rabataftalen opsiges midt i dennes løbetid, beregnes rabat frem til det tidspunkt, hvor rabataftalen ophører.
For 1-årig aftaleperiode gælder desuden:
Rabataftalen har en løbetid på 1 år. Kundens opsigelse af rabataftalen i dennes løbetid medfører pligt til at betale et beløb på kr. 500,- ekskl. moms.
For 2-årig aftaleperiode gælder desuden:
Rabataftalen har en løbetid på 2 år. Kundens opsigelse af rabataftalen i dennes løbetid medfører pligt til at betale et standardbeløb på kr. 1.000,- ekskl. moms samt 3% af forbruget til dato - dog maximalt af de seneste 12 måneders for- brug.
For 3-årig aftaleperiode gælder desuden:
Rabataftalen har en løbetid på 3 år. Kundens opsigelse af rabataftalen i dennes løbetid medfører, uanset hvornår rabataftalen opsiges inden udløbet af aftale- perioden, pligt til at betale et standardbeløb på kr. 1.000,- ekskl. moms.
Opsiges rabataftalen inden for de 2 første år af aftalens løbetid, er kunden for- pligtet til, udover standardbeløbet, at betale 6% af forbruget – dog maximalt af de seneste 12 måneders forbrug.
Opsiges rabataftalen efter 2 år, men inden den 3-årige aftaleperiodes udløb, er kunden forpligtet til, udover standardbeløbet, at betale 3% af forbruget til dato – dog maximalt af de seneste 12 måneders forbrug.
9. Integration mellem kundens it-systemer og TDC Scale
Kundens eventuelle brug af software leveret af tredjemand i forbindelse med TDC Scale skal godkendes af TDC og skal leve op til de begrænsninger og krav, der fremgår af produktbladet for TDC Scale.
Hvis kunden integrerer kundens egne it-systemer med TDC Scale, gælder, at TDC ikke har ansvar for fejl i TDC Scale som følge af integrationen med kun- dens egne it-systemer. I øvrigt gælder pkt. 15.C i TDC’s Generelle Vilkår.
Det anses for væsentlig lukkeberettigende misligholdelse af abonnementsafta- len, hvis kunden skaffer sig adgang eller forsøger at skaffe sig adgang til TDC’s anlæg via integrationen mellem kundens egne it-systemer og TDC Scale. I øv- rigt gælder pkt. 14 i TDC’s Xxxxxxxxx Xxxxxx.
10. TDC Flex Talk (fastnet)
Hvis kundens TDC Scale-løsning både omfatter forbindelser til TDC’s IP- telefonitjeneste (herunder IP-telefoner tilsluttet kundens interne net), og
forbindelser til TDC’s mobiltjenester, og kunden indgår aftale om TDC Flex Talk (fastnet) for kundens forbindelser til TDC’s IP-telefonitjeneste, som indgår i kundens TDC Scale-løsning, er det en forudsætning for aftalen om TDC Flex Talk (fastnet), at kunden indgår aftale om TDC Flex Talk (Scale Mobil) for
kunden forbindelser til TDC’s mobiltjenester, som indgår i kundens TDC Scale- løsning, jf. særskilte Tillægsvilkår for TDC Scale Mobil.
I øvrigt gælder særskilte Tillægsvilkår om TDC Flex Talk (fastnet).
11. TDC Flex Talk Scale (fast pris for opkald til danske telefonnumre)
Kunden kan mod yderligere betaling få adgang til – via forbindelser til TDC’s IP-telefonitjeneste (herunder IP-telefoner tilsluttet kundens interne net) eller TDC’s mobiltjenester, der indgår i kundens TDC Scale-løsning – at foretage
opkald op til 3 timer til danske fastnetnumre og danske mobilnumre i Danmark uden betaling af forbrugstakst (opkalds- og minuttakst). Varer et enkelt op- kald mere end 3 timer, takseres forbrug, der ligger ud over de første 3 timer, til normal forbrugstakst, og der ydes ikke rabat i henhold til kundens eventu- elle rabataftale for ekstern telefoni (TDC Erhvervsaftale, Telerabat+ eller 4Lande40).
Følgende opkald takseres dog altid til normal forbrugstakst: opkald til numre, der begynder med 1, 80 eller 90, opkald til og i udlandet.
Abonnementsafgifter for TDC Flex Talk Scale opkræves pr. telefonforbin- delse/brugerlicens.
Kunder, hvor mere end 80 % af kundens trafik udgør udgående opkald (tele- marketing-bureauer, callcentervirksomhed m.fl.) kan ikke indgå aftale om TDC Flex Talk Scale. Hvis mere end 80 % af kundens trafik udgør udgående opkald, opsiger TDC aftalen om TDC Flex Talk Scale uden varsel med den virkning, at kundens abonnementer på TDC’s telefonitjenester konverteres til TDC Scale uden TDC Flex Talk Scale.
Aftalen om TDC Flex Talk Scale skal omfatte alle kundens forbindelser til TDC’s telefonitjenester, herunder yderligere forbindelser, som kunden opretter efter aftaleindgåelsen. En aftale om TDC Flex Talk Scale forudsætter derfor, at alle kundens forbindelser til TDC’s telefonitjenester indgår i kundens TDC Scale- løsning. Ved indgåelse af aftale om TDC Flex Talk Scale konverteres samtlige kundens abonnementsaftaler om TDC’s telefonitjenester til TDC Scale med TDC Flex Talk Scale.
12. Ophør
Hvis denne aftale helt eller delvist findes at være i strid med de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser eller på- eller forbud fra offentlige myndig- heder, er begge parter berettigede til skriftligt at bringe aftalen til ophør uden
varsel, uden at nogen part kan rejse krav mod den anden part, bortset fra krav om betaling for ydelser, som allerede er erlagt eller aftaget.