RAMMEAFTALE
RAMMEAFTALE
18. januar 2021
Rammeaftale for Ensemble Storstrøm 2021-2024
1. Aftalens formål og grundlag
Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Ensemble Storstrøm for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024.
Ensemble Storstrøm er en selvejende institution, der modtager driftstilskud fra Statens Kunstfond samt fra Guldborgsund, Næstved Lolland og Faxe Kommune. Der kan findes yderligere oplysninger om Ensemble Storstrøm på orkestrets hjemmeside.
Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand.
Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Ensemble Storstrøms strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af Ensemble Storstrøms virksomhed i aftaleperioden.
Statens tilskud ydes med hjemmel i § 3, nr. 3, i musikloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 om bekendtgørelse af lov om musik). Med tilskuddet og aftalen vedkender staten sig sit overordnede kulturpolitiske ansvar for Ensemble Storstrøm som kulturinstitution af national betydning.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og løber indtil 31. december 2024, med mindre andet aftales.
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til eller indgået aftale om andet.
Statens Kunstfonds driftstilskud til Ensemble Storstrøm ydes af finanslovsbevillingen til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (§ 21.21.01.45). Tilskuddet forventes at udgøre 4.861.588 kr. årligt (niveau 2020) i hele aftaleperioden.
Næstved, Guldborgsund, Lolland og Faxe Kommunes driftstilskud til Ensemble Storstrøm fastsættes på baggrund af det årlige kommunale budget. Tilskuddet forventes at udgøre 2.429.806 kr. årligt (niveau 2020) i hele aftaleperioden fordelt således:
Guldborgsund Kommune | 1.375.417 |
Guldborgsund Kommune (huslejetilskud) | 204.640 |
Næstved Kommune | 417.526 |
Lolland Kommune | 244.350 |
Faxe Kommune | 187.873 |
Kommunale driftstilskud i alt | 2.429.806 |
Kommunernes tilskud pris- og lønfremskrives årligt i hele aftaleperioden med KLs udmeldte fremskrivningsprocent for området.
Tilsagn ydes i et årligt bevillingsbrev. De anførte tilskud fra Statens Kunstfond og kommunen i oversigten nedenfor er altså ikke tilsagn om tilskud.
Oversigten omfatter forventede tilskud i de kommende fire år. Grundlaget for det statslige tilskud er forslag til finansloven for 2021 samt prognose herfor. Tilskuddet forventes reguleret efter Finansministeriets opregningsindeks. Hvis der gennemføres generelle eller specifikke besparelser på statslige kulturbevillinger, kan der ske en reduktion af tilskuddet.
X.xx. | R2019 | O2021 | O2022 | O2023 | O2024 |
Statsligt driftstilskud | 4.808.692 | 4.861.588 | 4.861.588 | 4.861.588 | 4.861.588 |
*Kommunalt driftstilskud | 2.625.305 | 2.478.402 | 2.527.970 | 2.578.530 | 2.630.100 |
Øvrige kommunale og regionale tilskud | 597.469 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Tilskud fra fonde og sponsorer | 220.000 | 400.000 | 350.000 | 350.000 | 350.000 |
Egenindtægter | 325.182 | 350.000 | 350.000 | 350.000 | 350.000 |
X.xx. | R2019 | O2021 | O2022 | O2023 | O2024 |
Finansielle indtægter | 20.170 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 |
Indtægter i alt | 8.596.818 | 8.690.990 | 8.690.558 | 8.741.118 | 8.792.688 |
Udgifter | 8.172.305 | 8.690.990 | 8.490.558 | 8.741.118 | 8.477.688 |
Årets resultat | 424.513 | 0 | 200.000 | 0 | 0 |
Egenkapital, ultimo | 162.459 | 100.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
Note: R2019 er oplyst i niveau 2019, mens O2021-O2024 er oplyst i niveau 2020.
*Det kommunale driftstilskud er fremskrevet årligt i hele aftaleperioden.
2. Mål og vision for Ensemble Storstrøm
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat følgende formål og vision for aftaleperioden:
Basisensemblerne bidrager til, at en mangfoldighed af musik af højeste kunstneriske kvalitet er tilgængelig og efterspørges i hele landet. Det sker gennem koncertvirksomhed samt formidling og publikumsudvikling.
Basisensemblerne har hver især en markant musikalsk profil og virker som kunstneriske dynamoer for et levende og aktivt lokalt og regionalt musikmiljø bl.a. i samarbejde med andre ensembler, orkestre og musikaktører m.fl. Basisensemblerne fremfører en mangfoldighed af ny og ældre musik og bidrager aktivt til, at publikum i alle aldre møder musik, der beriger og bevæger. Ensemblerne skal desuden bidrage til at styrke musikudøvelsen blandt børn og unge.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har for aftaleperioden 2021-2024 desuden fastsat, at basisensemblerne skal
• have stærkt fokus på at være dynamiske og fleksible, ikke mindst i den ledelsesmæssige prioritering af ensemblets virksomhed, f.eks. ensemblestørrelse, fleksible ansættelsesformer og løsning af administrative opgaver
• arbejde innovativt som koncertarrangører med projektudvikling og publikumsudvikling, ikke mindst inden for børne- og ungeområdet
• skabe øget efterspørgsel efter musik inden for de genrer, de arbejder med
• fremme forankring og samarbejde, dels ensemblerne og orkestrene imellem, dels mellem ensemblerne og andre centrale aktører, herunder bl.a. landsdelsorkestrene og Levende Musik i Skolen, koncertarrangører, musikforeninger, museer mv.
Ensemble Storstrøm har formuleret følgende vision for sin virksomhed:
Ensemble Storstrøm ønsker at være en essentiel del af områdets kulturelle identitet og udvikling. Med klassiske koncerter på højeste niveau og med musikpædagogisk indsats, skaber ensemblet stjernestunder gennem et bredt spektrum af aktiviteter, fra musikalsk samskabelse med børn, til koncerter med de største klassiske værker og bestillinger hos tidens fremmeste komponister.
Ensemble Storstrøms musiktilbud skal være en attraktion, som vækker glæde og genkendelse, både inden for bidragskommunerne, nationalt og internationalt.
Ensemble Storstrøm har som grundlag for denne rammeaftale udarbejdet en strategi, jf. bilag 1. Strategien, som løbende kan revideres, er tilgængelig på institutionens hjemmeside.
3. Opgaver og mål for Ensemble Storstrøm
Med udgangspunkt i mission og vision og på grundlag af Ensemble Storstrøms strategi er der aftalt nedenstående resultatmål for Ensemble Storstrøms opgaver:
Opgave | Resultatmål |
Koncertvirksomhed | Mål 1.1 Kunstnerisk kvalitet • ES viderefører og forbedrer sit høje kunstneriske niveau. • ES styrker sin nationale og internationale profil gennem dokumentation af ensemblets kunstneriske niveau, markante projekter og eksternt finansieret turnévirksomhed. Mål 1.2 Nye koncertformater og lokaliteter • ES aktualiserer og synliggør den klassiske musik ved at spille koncerter i nye koncertrum uden for de traditionelle koncertsale. Mål 1.3 Repertoireudvikling • ES udvikler kammermusikrepertoiret, så det er aktuelt for vores tid og peger ind i fremtiden. |
Formidling og publikumsudvikling | Mål 2.1 Børn og unge • ES involverer børn og unge i kvalitetstilbud på musikområdet og giver dem en indgang til at opleve og lytte til klassisk musik. • ES bidrager til den musikalske fødekæde gennem initiativer, der understøtter områdets musiktalenter i samarbejde med musikskolerne og MGK. |
Opgave | Resultatmål |
• ES formidler musik og tværkulturelle oplevelser til børn og unge i pædagogiske samarbejder med områdets andre kulturinstitutioner. Mål 2.2 Nyt publikum og publikumsudvikling • ES er aktivt opsøgende i forhold til at udvikle koncerter og andre optrædener, som når ud til en mangfoldig målgruppe af borgere, uanset alder og baggrund. • ES udvider musikoplevelsen gennem fællesskabsdannende initiativer og samarbejde med andre kunstformer. Mål 2.3 Øget synlighed i en digital virkelighed • ES vil med en opdateret mediestrategi og publikumsanalyse styrke sin synlighed som en aktuel dynamisk kulturaktør over for dets mange interessenter. Mål 2.4 Samarbejde og lokale netværk • ES fastholder og styrker sin lokale forankring og synlighed gennem samarbejde med en bred vifte af lokale aktører og spillesteder. • ES er en innovativ repræsentant for et levende og nutidigt klassisk musikliv gennem genrebrydende konstellationer og samarbejde med det øvrige musikliv. |
I tilknytning til strategi og mål har Ensemble Storstrøm opstillet nøgletal og indikatorer, som illustrerer den ønskede udvikling og anvendes i den årlige resultatopfølgning. Disse nøgletal, som omfatter måltal og ikke har karakter af resultatkrav, er vedlagt som bilag til strategien.
4. Rapportering af resultater
Afrapportering sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen") samt de udfyldende krav og vejledninger, som fremgår af de årlige bevillingsbreve.
Som led i budgetindledningen samt i årsrapportens ledelsesberetning skal Ensemble Storstrøm orientere aftaleparterne om eventuelle ændringer i sin strategi samt forklare eventuelle forventede og realiserede fravigelser. Ledelsesberetningen skal indeholde en kort redegørelse for, hvorledes institutionen har arbejdet med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, jf. "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner", 2011.
Rammeaftale, vedtægter, årsregnskaber og ledelsesberetninger gøres tilgængelig på Ensemble Storstrøms hjemmeside.
5. Tilsyn
Det offentlige tilsyn med Ensemble Storstrøm varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Tilsynet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af
21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen").
6. Underskrifter
Denne aftale er underskrevet af følgende:
For Ensemble Storstrøm: Bestyrelsesformand Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx og ensemblechef Xxx Xxxxxxxx.
For Guldborgsund Kommune: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx og Centerchef Xxxx Xxxxx Xxxxxxx.
For Næstved Kommune: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx og Centerchef Xxx Xxxxxxx.
For Lolland Kommune: Udvalgsformand Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx og Kultur- og fritidskonsulent Xxxxxx Xxxx Xxx.
For Faxe Kommune: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx og Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx.
For Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Udvalgsleder Xxxxxxx Xxxxxxx og kontorchef Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx.
Underskrifter fremgår af underskriftssiden til denne aftale.
Bilag:
1. Strategi, herunder nøgletal og indikatorer
Underskriftsside Ensemble Storstrøm den
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Bestyrelsesformand
Xxx Xxxxxxxx Ensemblechef
Guldborgsund Kommune den
Xxxxxx Xxxxx Udvalgsformand
Xxxx Xxxxx Xxxxxxx Centerchef
Næstved Kommune den
Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxxx Centerchef
Lolland Kommune den
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Udvalgsformand
Xxxxxx Xxxx Xxx
Kultur- og fritidskonsulent
Faxe Kommune den
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxx Kulturchef
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik den 18. januar 2021
Xxxxxxx Xxxxxxx Udvalgsleder
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx