Vejledende udtalelse

Vejledende udtalelse

i sag om klage fra Captrain Denmark ApS af 15. april 2013 til Jernbanenævnet vedrørende Trafikstyrelsens udtalelse af 20. marts 2013 om retten til rangering på kombiterminalen i Taulov (x.xx. JN34-00008).

Klage fra: Captrain Denmark ApS, X.X. Xxxxxxxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxx- xxxxxx. Klagen er sendt til Jernbanenævnet den 15. april 2013.

Klage over: Trafikstyrelsens udtalelse af 20. marts 2013 til Banedan- mark om rangering på kombiterminal Taulovs område. Trafikstyrelsens udtalelse er fremsendt af Banedanmark til Captrain Denmark ApS (tidligere Railcare Danmark A/S) den 2. april 2013.

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxx X

Telefon 0000 0000

Fax 0000 0000

xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx www. xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Dato 21.02.2014 x.xx. JN34-00008

Klagesagens parter:

Nævnets be- handling af sagen:

Nævnets ud- talelse:

DB Schenker Rail Scandinavia A/S og DB Schenker Rail Danmark Services A/S, Xxxxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxxx, ved advokat Rune Hamborg.

Captrain Denmark ApS, X.X. Xxxxxxxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxx- xxxxxx.

Banedanmark, Xxxxxxx Xxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.

Jernbanenævnet har på sit møde den 21. februar 2014 behandlet sagen og vedtaget nedenstående.

Nævnets sammensætning under sagens behandling var følgende:

Nævnsformand: Vicedirektør Xxxxxx Xxxxxxxx.

Nævnsmedlemmer: Dekan, lektor Xxxxxx Xxxxxxxxxx Sø- rensen, prodekan, professor Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, kon- torchef Xxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx, cheføkonom Xxxxxx Xx- xxxxx, professor Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx og chefkonsulent Xxxx Xxxxxx.

Jernbanenævnet udtaler i medfør af jernbanelovens § 24a og med henvisning til jernbanelovens § 10 og kombitermi- nalbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., at Captrain Den- mark ApS efter nævnets opfattelse på det foreliggende grundlag har ret til, mod betaling af sædvanlig takst for adgang til og skinnekapacitet på kombiterminal Taulov, selvstændigt at udføre rangering på kombiterminalens om- råde inden for tidsrum, hvor terminaloperatøren ikke selv måtte være til stede på kombiterminalen og kan tilbyde at udføre rangeringen mod betaling af sædvanlig takst.

1. Klagen og den påklagede udtalelse

Captrain Denmark ApS (tidligere Railcare Danmark A/S – herefter Captrain) har ved brev af 15. april 2013 med bilag 1-11 klaget til Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens udtalelse om rangering på sporarealer på kombiterminal Tau- lovs område, meddelt ved mail af 20. marts 2013 kl. 10:33 til Banedanmark, hvori det er anført:

”Efter granskning af bekendtgørelsen om modtagepligt på kombi- terminaler1 og DB Schenkers mail af 13.3.2013 kan jeg oplyse føl- gende:

Bekendtgørelsens § 2 fastslår, at den, der driver en kombiterminal (terminaloperatøren), skal stille kombiterminalen til rådighed for jernbanevirksomheder efter betaling på lige og ikke diskrimine- rende vilkår efter reglerne i bekendtgørelsen. Kombiterminalen med tilhørende serviceydelser, herunder kombiterminalens spor, klargøringsfaciliteter, betjent løftekapacitet, adgangsveje og mid- lertidig henstillingsplads, stilles således til rådighed mod betaling for jernbanevirksomheder.

Bekendtgørelsen fortsætter i § 2, stk. 2, at hvis terminaloperatø- ren leverer ydelser udover de i stk. 1, nævnte som f.eks. strøm til elektrisk kørsel, levering af brændstof, rangering og alle andre ydelser mm eller assistance af specialtog skal sådanne ydelser til- bydes enhver jernbanevirksomhed mod betaling.

Heraf tolker Trafikstyrelsen, at da DB Schenker som en af selska- bets ydelser tilbyder rangering, så skal DBS tilbyde denne ydelse til Railcare[nu Captrain], og det skal i overensstemmelse med be- kendtgørelsen ske på lige og ikke diskriminerende vilkår. Railca- re[nu Captrain] har efter Trafikstyrelsens opfattelse ikke selv- stændig adgang til at udføre rangering, idet DB Schenker tilbyder denne ydelse.

Klager over Trafikstyrelsens afgørelser eller terminaloperatørens takster kan indbringes for Jernbanenævnet. ”

Ovennævnte mail af 20. marts 2013 fra Trafikstyrelsen blev fremsendt til Captrain ved Banedanmarks mail af 2. april 2013, hvorved det samtidigt blev meddelt, at Banedanmark henholdt sig til den i Trafikstyrelsens mail af 20. marts 2013 indeholdte fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsen.

Baggrunden for sagen er et forbud fra terminaloperatøren til Captrain den 13. marts 20132 mod at foretage rangering på egen hånd på terminalens område. Captrain gør i klagen til Jernbanenævnet sammenfattende gældende, at ter-

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

1 Bekendtgørelse nr. 168 af 3. marts 2009 om modtagepligt på kombiterminaler, hvor- fra bestemmelser er gengivet i afsnit 2 nedenfor om retsgrundlaget.

2 Som nærmere i sagsfremstillingen, jf. afsnit 3 neden for.

minaloperatørens forbud mod Captrains rangering på terminalens område er i strid med den gældende retlige regulering.

Med klagen til Jernbanenævnet har Captrain nedlagt principal påstand om, at hvad der betegnes som Trafikstyrelsens afgørelse af 20. marts 2013 ophæ- ves, og at Captrain meddeles ret til at udføre selvstændig rangering på kom- biterminalens område under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmel- ser og øvrige gældende regler.

Subsidiært påstås ophævelse af det af terminaloperatøren DB Schenker Rail Scandinavia A/S (herefter DB Schenker) den 13. marts 2013 nedlagte forbud imod, at Captrain udfører selvstændig rangering på kombiterminalen.

Mere subsidiært har Captrain nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling af spørgsmålet om retten til rangering på kombiterminalen i Taulov. Mest subsidiært ønskes Trafikstyrelsen pålagt at fremkomme med en begrundelse i form af de hovedhensyn, som ligger til grund for styrelsens ud- talelse, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.

Captrain fremfører en række anbringender relateret til spørgsmålet om range- ring på terminal Taulovs område.

Til støtte for klagen henviser Captrain for det første til bestemmelsen i kombi- terminalbekendtgørelsens § 2, som i stk. 1-3 sondrer imellem 3 slags ydelser fra kombiterminalen i form af hhv. grundydelser, tillægsydelser og hjælpe- ydelser.

Det fremføres i den forbindelse, at grundydelserne efter stk. 1, er de ydelser, som terminaloperatøren skal stille til rådighed for jernbanevirksomhederne, og at disse ydelser alene skal udføres af terminaloperatøren for enhver bruger af terminalen efter ønske og på ikke diskriminerende vilkår.

Om sagens genstand, rangering, fremføres, at denne ydelse hører til under de i stk. 2, nævnte tillægsydelser, som efter bestemmelsen alene skal tilbydes jernbanevirksomhederne, såfremt disse ydelser udføres af terminaloperatø- ren, og således kan tilbydes til alle brugere af terminalen ligeledes på ikke diskriminerende vilkår. Bestemmelsen forudsætter som en mulighed, at jern- banevirksomhederne selv kan udføre rangering, og at det, idet bestemmelsen anvender udtrykket ”tilbydes” jernbanevirksomhederne, heraf følger, at jern- banevirksomhederne må være berettigede til at afslå terminaloperatørens tilbud om en sådan tillægsydelse.

Captrain fremfører herudover, at terminaloperatørens levering af en tillægs- ydelse som bl.a. rangering således efter bestemmelsen forudsætter, at der indgås en aftale herom ved jernbanevirksomhedens accept af terminalopera- tørens tilbud. Herudover, at det følger af den almindelige betydning af begre- bet ”tilbud”, jf. aftaleloven, at et sådant ikke bliver bindende uden en overensstemmende accept.

I nærværende sag har der været tale om, at Captrain i forhold til en specifik rangering den 15. februar 2013 bad om et tilbud fra terminaloperatøren på

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

udførelse af dette, men at tilbuddet ikke imødekom Captrains behov. Konse- kvensen bør ifølge Captrain være, at Captrain herefter må kunne udnytte den i kombiterminalbekendtgørelsens § 2, stk. 2, forudsatte mulighed for selv at udføre rangeringen. Captrain fremfører i den forbindelse, at der, såfremt bru- geren var afhængig af terminaloperatørens muligheder for at udføre tillægs- ydelser, ikke ville være tale om, at kombiterminalen stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne på lige og ikke diskriminerende vilkår.

2. Retsgrundlaget

Jernbaneloven3 indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”§ 8c. Jernbaneinfrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte baneafsnit skal offentliggøres og være tilgængelige for alle jernbane- virksomheder.

Stk. 2. Jernbanevirksomhederne skal følge infrastrukturforvalterens krav til færdsel på det enkelte baneafsnit, jf. stk. 1.

Stk.3. Infrastrukturforvalteren skal stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til rådighed for jernbanevirksomhederne.

[…]

§9. Infrastrukturkapacitet tildeles af det pågældende baneafsnits infra- strukturforvalter.

[…]

Stk. 4. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet medfører ikke eneret til benyttelse af et givet jernbaneafsnit …

Stk. 5. I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgår jern- banevirksomheden aftale med infrastrukturforvalteren om samarbejds- relationer, betingelser for benyttelse af infrastrukturen, m.v. […] Trans- portministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Stk. 6. Banedanmark fastsætter regler om karakteren af den jernbane- infrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomheder, og vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til jernbaneinfrastrukturen […]

[…]

§ 10. Stationer og jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler eller de- le heraf skal kunne benyttes af jernbanevirksomheder, der befærder det baneafsnit, hvor faciliteterne er beliggende, på lige og ikke diskrimine-

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

3 Lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010 om jernbane som ændret ved L 2012-06-18 nr. 612 og L 2012-06-18 nr. 613.

rende vilkår og mod betaling. Transportministeren kan fastsætte nær- mere regler herfor.”

I lovbemærkningerne til sidstnævnte bestemmelse4 er det blandt andet an- ført:

”Adgang til stationer og kombiterminaler er en afgørende forudsætning for jernbanevirksomhedernes aktiviteter. For at sikre alle jernbanevirk- somhederne ret til adgang til stationer og kombiterminaler, er der mod- tagepligt på alle stationer og de kombiterminaler, der ejes af jernbane- virksomheder. Dette indebærer, at de pågældende faciliteter skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheder på vilkår, der ikke diskriminerer mellem disse.

[…].

Ved benyttelse af kombiterminaler skal fremmede jernbanevirksomhe- der kunne benytte sig af terminalens spor, løftekapacitet, adgangsveje og alle andre installationer, der er nødvendige for omlæsning mellem bil og tog.

I forbindelse med benyttelse af stationer og terminaler må jernbane- virksomhederne også have adgang til i nødvendigt omfang at kunne håndtere togets almindelige funktioner ved eller uden for perron. Dette gælder f.eks. rengøring, strømforsyning til opvarmning, køleanlæg og forberedelse af tog, henstilling af tog i ledige perioder, faciliteter eller plads til påfyldning af vand, tømning af toiletter etc.”

Yderligere regler for adgangen til kombiterminaler fremgår af kombiterminal- bekendtgørelsen5, som er fastsat med hjemmel i jernbanelovens § 10.

Bekendtgørelsen finder blandt andet anvendelse på kombiterminalen i Taulov, jf. bekendtgørelsens bilag 1, og indeholder blandt andet følgende bestemmel- ser:

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

”§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på kombiterminaler[…].

Stk.2. Ved kombiterminaler forstås terminaler, hvor enhedslastebærere kan omlades mellem vej og jernbane.

Stk.3. […] Af bilag 1 til denne bekendtgørelse fremgår de kombitermi- naler, der for tiden er omfattet.

4 LFF 1997-1998.2.27, bemærkningerne til § 10.

5 Bekendtgørelse nr. 168 af 3. marts 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 248 af

30. marts 2009.

[…]

§ 2. Den, der driver en kombiterminal (terminaloperatøren), skal stille kombiterminalen til rådighed for jernbanevirksomheder efter betaling på lige og ikke diskriminerende vilkår efter reglerne i denne bekendtgø- relse. Kombiterminalen med tilhørende serviceydelser, herunder kombi- terminalens spor, klargøringsfaciliteter, betjent løftekapacitet, adgangs- veje og midlertidig henstillingsplads, stilles således til rådighed mod be- taling for jernbanevirksomheder.

Stk.2. Hvis terminaloperatøren leverer ydelser udover de i stk. 1 nævn- te som f.eks. strøm til elektrisk kørsel, levering af brændstof, rangering og alle andre ydelser samt særlige kontrakter om kontrol af transport af farligt gods eller assistance af specialtog skal sådanne ydelser tilbydes enhver jernbanevirksomhed mod betaling.

Stk.3. Terminaloperatøren kan levere andre hjælpeydelser som adgang til telenet, levering af supplerende oplysninger og teknisk inspektion af rullende materiel, men terminaloperatøren er ikke forpligtet hertil.

Stk.4. Enhver jernbanevirksomhed, der opfylder de til enhver tid gæl- dende regler for at drive jernbanevirksomhed, er uden forskelsbehand- ling berettiget til de ydelser, der leveres af kombiterminalen mod beta- ling.

Stk.5. Enhver jernbanevirksomhed er berettiget til sporadgang til kom- biterminaler efter ansøgning herom efter de til enhver tid gældende regler.

Stk.6. Anmodninger fra jernbanevirksomheder efter stk. 1 og 2 om ydelser fra kombiterminalen kan kun afslås, hvis der findes anvendelige alternativer på markedsvilkår. Hvis ydelserne ikke tilbydes af samme terminaloperatør, skal denne gøre, hvad denne med rimelighed kan for at lette tilvejebringelsen af disse tjenesteydelser.

[…]

§ 10. Terminaloperatøren skal offentliggøre betingelser for adgang til og anvendelse af kombiterminalen i kombiterminalens forretningsbetingel- ser. Forretningsbetingelserne skal endvidere indeholde oplysninger om de ydelser, der tilbydes, og de takster, der opkræves.

[...]

§ 11. Jernbanevirksomheden ansøger Banedanmark om tildeling af ka- pacitet til kombiterminalen i forbindelse med den almindelige kapaci- tetstildeling på det øvrige net. Principperne om kapacitetstildeling i be- kendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastruktur (kapacitet m.v.) fin- der anvendelse i forbindelse med tildeling af kapacitet til kombitermina- len.

[…]

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

§ 12. Terminaloperatøren og den jernbanevirksomhed, der ønsker at modtage ydelser fra kombiterminalen, indgår en aftale herom. Aftalen skal som minimum indeholde følgende:

1) De ydelser, som jernbanevirksomheden rekvirerer.

2) Betaling for ydelserne i henhold til forretningsbetingelserne.

3) […]

4) Forpligtigelse til overholdelse af de til enhver tid gældende sikker- hedsforskrifter

5) Voldgift i Danmark og anvendelse af dansk ret.

§ 13. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at terminaloperatøren overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Terminaloperatøren er forpligtet til at give de oplysninger, her- under de dokumenter, som Trafikstyrelsen anmoder om som led i god- kendelsen af taksterne og tilsynet i øvrigt med overholdelse af denne bekendtgørelse.

[...]

§ 14. Den, der ansøger om ydelser fra en kombiterminal, men får afslag herpå, kan inden 4 uger indgive klage til Jernbaneklagenævnet. Klage over terminaloperatørens takster og Trafikstyrelsens afgørelser kan in- den 4 uger indgives til Jernbaneklagenævnet.[ …]”

Ud over før nævnte klagebestemmelse fremgår Jernbanenævnets kompetence som administrativ klagemyndighed og derudover nævnets kompetence som tilsynsmyndighed af følgende bestemmelser i jernbaneloven:

”§ 24a. Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på marke- derne for jernbanetransportydelser, herunder markedet for jernbane- godstransport, med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling på disse markeder. Jernbanenævnet fører i den forbindelse tilsyn med overholdelsen af Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvik- ling af Fællesskabets jernbaner med senere ændringer, Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om til- deling af jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur med senere ændringer6 samt reglerne til gennem- førelse heraf.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

6 De i loven nævnte direktiver er nu erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområ- de. Kravet om, at bl.a. godsterminaler med tilhørende faciliteter skal stilles til rådighed

[…]

§ 24c. Afgørelser i medfør af […] og §§ 9-11 og regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Jernbanenævnet.”

I lovbemærkningerne til jernbanelovens § 24a7 er det blandt andet anført:

”Tilsynsforpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet kan afgive en vejle- dende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig fo- reholde den forpligtede (f.eks. infratrukturforvalteren) hvad den efter nævnets opfattelse på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre.”

Om ansvaret for forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen indeholder Trans- portministeriets bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgod- kendelse af jernbaneinfrastrukturforvaltere bl.a. følgende bestemmelser:

”§1. Jernbaneinfrastrukturforvaltere der forvalter og driver jernbane- infrastruktur i Danmark skal have en sikkerhedsgodkendelse af Trafik- styrelsen […]

[…]

§ 2. Ved jernbaneinfrastrukturforvalter forstås enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet er drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings-og sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.

Stk.2. Ved sikkerhedsgodkendelse forstås en godkendelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse indeholdende […].

[…]

§ 8. Jernbaneinfrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker drift af sin del af jernbanesystemet og kontrollen med de risici, der opstår på dette system. […].”

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. jernbanelovens § 21h om regler og tilsyn i forbindelse med jernbanesikkerhed og interoperabilitet.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

for jernbanevirksomhederne med tilhørende faciliteter fremgår af direktivets artikel 13, stk. 2, jf. direktivets bilag II, punkt 2.

7 LFF 2010-03-17, nr. 170 om ændring af lov om jernbane, m.v., jf. lovforslagets be- mærkninger til § 24a.

Om en jernbanevirksomheds samt dennes medkontrahenters rettigheder til adgang til trafikbetjente strækninger samt forpligtigelser i forhold til jernba- nesikkerhed indeholder Transportministeries bekendtgørelse nr. 14 af 4. janu- ar 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder bl.a. følgende be- stemmelser:

” […]

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

§ 1. Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal have et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen […].

Stk. 2. Sikkerhedscertifikatet kan udstedes for hele jernbanenettet el- ler en nærmere angivet del af dette […].

[…]

§ 2. Ved en jernbanevirksomhed forstås enhver offentlig eller privat virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport, eller passa- gerbefordring via jernbane, og som er forpligtet til at sørge for træk- kraften, herunder virksomheder, som kun sørger for trækkraften.

Stk. 2. Ved sikkerhedscertifikat forstås et certifikat udstedt i medfør af denne bekendtgørelse indeholdende en del a) og en del b).

Stk. 3. Ved sikkerhedscertifikatets del a) forstås den del af sikker- hedscertifikatet, der bekræfter godkendelsen af den pågældende jernbanevirksomheds sikkerhedsledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Ved sikkerhedscertifikatets del b) forstås den del af sikker- hedscertifikatet, der bekræfter godkendelsen af de forholdsregler den pågældende jernbanevirksomheden har truffet for at opfylde de øvrige sikkerhedskrav, jf. § 3, stk. 1 nr. 2 og bilag 1.

Stk. 5. Ved sikkerhedsledelsessystem forstås den organisation og de systemer, en jernbanevirksomhed etablerer for at opnå en sikker le- delse af sin virksomhed.

Sikkerhedscertifikat

§ 3. Trafikstyrelsen udsteder et sikkerhedscertifikat til jernbanevirk- somheder som:

1) har et sikkerhedsledelsessystem (del a) som nærmere beskrevet i bekendtgørelsens §§ 11-25, og

2) har truffet forholdsregler med henblik på at opfylde de øvrige sik- kerhedskrav fastsat i TSI’er og i henhold til lov om jernbane, herunder ibrugtagningstilladelse til rullende materiel og certificering af persona- le (del b). Kravene til dokumentation er nærmere beskrevet i be- kendtgørelsens bilag 1.

Stk. 2. Trafikstyrelsen kan i sikkerhedscertifikatet fastsætte særlige vilkår.

[…]

§ 5. Sikkerhedscertifikatets del a) udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler jf. § 1, stk. 3, anerken- des i Danmark.

Stk. 2. Jernbanevirksomheder, som ønsker at udføre jernbanetrans- port i Danmark og hvis sikkerhedscertifikats del a) falder ind under

§ 5, stk. 1, skal yderligere certificeres i henhold til § 3, stk. 1, nr. 2. […]

Sikkerhedscertifikatets del a) Sikkerhedsledelsessystem for jernbanevirksomheder

§ 9. Jernbanevirksomhederne har ansvaret for en sikker drift af sin del jernbanesystemet og kontrollen med de risici, der opstår på dette system. Jernbanevirksomheder har pligt til at iværksætte nødvendige risikostyringsforanstaltninger, og hvor det er relevant i samarbejde med de øvrige virksomheder på jernbaneområdet.

[…] Bilag 1

Certifikatets del b)

Dokumentationskravet i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2 omfatter følgende:

1) Dokumentation for overholdelse af Tekniske Specifikationer for In- teroperabilitet (TSI’er) eller dele af TSI'er og såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, dokumentation for overholdelse af sikkerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

2) Dokumentation for virksomhedens sikkerhedsregler og andre regler vedrørende virksomhedens drift, personale og rullende materiel, samt dokumentation for, hvordan sikkerhedsledelsessystemet sikrer over- holdelsen af disse.

3) Beskrivelse af de forskellige kategorier af virksomhedens eget per- sonale herunder dokumentation for, at personalet er behørigt certifi- ceret eller godkendt og har de nødvendige kompetencer.

4) Beskrivelse af medkontrahenters personale som virksomheden an- vender i forbindelse med driften, herunder dokumentation for, at per- sonalet er behørigt certificeret eller godkendt og har de nødvendige kompetencer.

5) Dokumentation for, at medkontrahenten opfylder kravene i TSI'er og såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, doku-

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

[…]

mentation for overholdelse af sikkerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

6) Dokumentation for at de forskellige typer rullende materiel, der anvendes til driften er behørigt godkendt, herunder dokumentation for, at de opfylder kravene i TSI'er eller såfremt der ikke findes TSI’er for det pågældende område, dokumentation for overholdelse af sik- kerhedsregler fastsat i henhold til lov om jernbane.

7) Dokumentation for at jernbanevirksomheden har overvågnings- el- ler vedligeholdelsesplaner for at sikre, at materiel, teknisk udstyr og anlæg bliver vedligeholdt og til enhver tid er funktionsdygtigt, samt dokumentation for overholdelse heraf.

8) Dokumentation for, at samarbejde om og køb af ydelser med et sikkerhedsmæssigt indhold hos en leverandør er fastsat i en skriftlig aftale, som definerer ydelsernes indhold og ansvar herfor.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Også denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af bl.a. jernbanelovens § 21h om regler og tilsyn i forbindelse med jernbanesikkerhed og interoperabilitet.

For så vidt angår tildeling af infrastrukturkapacitet er udstedt Transportmini- steriets bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af jernbanein- frastrukturkapacitet (kanaler) m.v. med hjemmel i bl.a. jernbanelovens § 9, stk. 5-6.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

”§ 1[…]

Stk. 2: Ved kanal forstås: En infrastrukturkapacitet på jernbanenettet, som i tid og geografi er defineret ved en sekvens af ankomst- og af- gangstidspunkter for toget imellem begyndelsesstationen, mellemlig- gende stationer og ankomststationen.

[…]

Stk. 3: Ved net forstås: Hele den jernbaneinfrastruktur, der ejes og for- valtes af en infrastrukturforvalter.

[…]

§ 2. Ansøgning om tildeling af kanaler på statens jernbaneinfrastruktur

… kan af jernbanevirksomheder […] indgives til Banedanmark. […]

§ 5. Banedanmark træffer afgørelse om tildeling af kanaler efter regler- ne i § 7 og §§ 9-15 på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet 8

måneder før en tildelingsperiodes begyndelse. Senere indkomne ansøg- ninger kan imødekommes, såfremt der er ledig kapacitet.

[…]

§ 9. Banedanmark imødekommer i videst muligt omfang alle ansøgnin- ger om infrastrukturkapacitet.

[…]

§ 16. De enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jern- banevirksomheder skal, inden tildelte kanaler kan benyttes, indgå aftale med Banedanmark vedrørende samarbejdsrelationer, gensidige ret- tigheder og forpligtelser, betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring.

Stk. 2. Aftalen skal specificere de tildelte kanaler og vilkårene for deres benyttelse, samt beskrive den infrastruktur, der stilles til rådighed af in- frastrukturforvalteren, den tilladte kørsel, afregning af baneafgift og andre ydelser, særlige sikkerhedsforhold m.v.

[…]

§ 21. Efter høring af berørte parter offentliggør Banedanmark hvert år en netredegørelse om adgangen til infrastrukturen (Netredegørelsen).

Stk. 2. Netredegørelsen udarbejdes på grundlag af de retningslinjer, der er nævnt i bilaget.

§ 22. Netredegørelsen skal offentliggøres senest 4 måneder inden udlø- bet af fristen for ansøgning om tildeling af infrastrukturkapacitet. Net- redegørelsen opdateres og ændres i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Netredegørelsen omfatter al dansk jernbaneinfrastruktur, der er almindelig tilgængelig for jernbanevirksomheder.

[…]

Bilag 1: Retningslinjer for netredegørelsen om adgang til infrastruktu- ren.

Netredegørelsen skal indeholde oplysninger om følgende forhold, jf. §§ 21 og 22:

1)Et afsnit om infrastrukturen

Afsnittet skal beskrive den infrastruktur, der er til jernbanevirksomhe- dernes rådighed og betingelserne for adgang til denne.

[…]

3)Et afsnit om principperne [ …] for kapacitetstildeling.

I afsnittet skal der redegøres for de generelle kapacitetskarakteristika ved den infrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomheder […]”

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Banedanmarks Netredegørelse 2013 gældende for perioden 9. december 2012

– 8. december 2013 er udstedt i henhold til bekendtgørelse nr. 59 af 2. febru- ar 2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og indeholder (side 34) blandt andet følgende vedrørende kombiterminaler:

”Brug af […] kombiterminaler er reguleret af bekendtgørelse nr. 168 af 03.03.2009 om modtagepligt på kombiterminaler. For yderligere infor- mation og adgang til terminalerne henvises til Banedanmark, kapaci- tetsplanlægning.

[…]

3.8.1. Rangering

Jernbanevirksomheder kan foretage rangering på sidespor. Bilag 3.8 vi- ser på hvilke stationer der findes sidespor til henholdsvis gods- og pas- sagertog. [… ]Det garanteres ikke, at samtlige sidespor kan anvendes til rangering. Der søges om kapacitet til rangering hos Banedanmark, kapacitetsplanlægning.”

Endvidere er det i netredegørelsen (side 46) anført:

”Kombiterminaler med modtagepligt stilles til rådighed for jernbanevirk- somheder. Dette gælder kombiterminaler, som ligger i umiddelbar til- knytning til baneafsnit, hvor den pågældende jernbanevirksomhed har fået tildelt kanal.”

Banedanmarks Sikkerhedsreglement af 1975 (SR) med senere ændringer er udstedt med hjemmel i jernbaneloven8 og indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”§ 3 […]

8. Fremføringspersonale

8.1. Almindelige bestemmelser

8.1.1. Ansvar

Ved enhver kørsel og rangering skal der være én person, der har ansvaret for sikkerheden ved kørslen. Denne person benævnes lokomotivfører, lods, fører eller rangerleder.

Den pågældende har ansvaret for, at

- bremsebestemmelserne overholdes

- hastigheden altid afpasses efter signalgivning samt bremse- og

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

8 I den nugældende jernbanelovs § 21j, stk. 1, er det fastsat, at Trafikstyrelsen efter indstilling fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder godkender de i lovens § 21i, stk. 1, nr. 1-5 nævnte krav til sikkerheden og ændringer heri.

oversigtsforhold

- hastigheden altid afpasses efter vejrliget og skinnernes beskaffenhed (sne, is, løvfald mv.).

- udveksle alle sikkerhedsmeldinger vedrørende kørslen Lokomotivfører/fører kan samtidig være rangerleder.

Når rangering ledes af en medgivet rangerleder, skal lokomotivføreren/føreren efterkomme rangerlederens ordrer, medmindre det vil medføre fare eller passage af mærker eller signaler, der ikke tillader forbikørsel.

Under rangering med medgivet rangerleder kan rangerlederen overdrage rangerledelsen til lokomotivføreren/føreren.

[…]

10. Rangerpersonale

10.1. Rangerleder

Enhver rangerbevægelse skal ledes af én bestemt person, der benævnes rangerlederen.

Rangerlederen har ansvaret for rangerbevægelsens førelse og sikkerhed.

Rangerlederen skal være lokalkendt i det område, hvor rangeringen finder sted.

Rangerlederen er lokalkendt, når den pågældende har kendskab til

- SIN og/eller lokal rangerinstruks

- de lokale sporanlæg, signaler og oversigtsforhold

- hvilke områder, der er omfattet af sikringsanlæg. […]

§ 36

5. Regler for rangeringens gennemførelse

5.1. Forholdsregler inden rangeringen begynder

5.1.1. Aftaler forud om rangeringens gennemførelse

5.1.1.1. Generelt

Rangerlederen skal træffe aftale om rangeringens gennemførelse med

- andre rangerledere i området

- lokomotivfører og rangerhjælpere

- eventuelt andet personale jf. SIN.

Ved rangering med lokomotiver og togsæt med medgivet rangerleder skal det aftales, hvilket førerrum lokomotivføreren skal

køre fra. Lokomotivføreren må herefter ikke skifte førerrum, uden det er aftalt med rangerlederen.”

Regler for rangering fremgår endvidere af Banedanmarks Sikkerhedsinstruks (SIN), som indeholder detaljerede rangeringsregler for de enkelte stræknin-

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

ger, stationer og sporområder. SIN indeholder dog ikke rangeringsregler for Kombiterminal Taulovs område.

3. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagsfremstillingen i klagen, at Captrain primo februar 2013 til Banedanmark fremsendte ansøgning om kanaltildeling på strækningen Pad- borg-Taulov samt om terminaladgang til kombiterminalen i Taulov, i første omgang for ét tog. Ansøgningen blev senere udvidet til at omfatte togtrans- porter udført på forskellige ugedage, herunder fredag aften.

Samtidig blev rettet henvendelse til DB Schenker Rail Danmark Services A/S (DB Schenker DS) med hensyn til en aftale vedrørende adgangen til kombi- terminalen i Taulov. Af sagsfremstillingen i klagen fremgår at:

”[..] Vi havde ikke forespurgt om priser på rangering, da vi selv øn- skede at foretage denne. Priser for rangering fremgik da heller ikke eksplicit af svaret […]”

Ved mail af 27. februar 2013 til Captrain oplyste DB Schenker DS om prisen for at ankomme til og forlade terminalen samt benytte terminalens spor til parkering, ligesom DB Schenker DS henviste til sin hjemmeside med hensyn til taksterne for øvrige ydelser. Spørgsmålet om rangering blev ikke omtalt.

Captrains første to togtransporter blev ifølge Captrain gennemført uden pro- blemer. Af klagens sagsfremstilling fremgår i den forbindelse at:

”..og vi (Railcare) [nu Captrain] forestod selv rangeringen på termina- lens område.”

I forbindelse med det tredje tog - den 1. marts 2013 – havde Captrain imid- lertid problemer i forbindelse med rangeringen. I den forbindelse anmodede Captrain om terminaloperatørens accept af, at Captrain udførte den sidste del af rangeringen en lørdag formiddag.

Henvendelsen blev besvaret ved mail af 4. marts 2013 til Captrain, hvori bl.a. er anført:

”Vi kan stille sporkapacitet til rådighed for anden operatør – f.eks. Railcare [nu Captrain] på Taulov Kombiterminal, MEN det kan kun ske i de tidsrum hvor vi selv har DB Schenker Rail personale på området. Dette af hensyn til den AEO-certificering vi har på terminalen og tilhø- rende sporarealer. ”

Captrains ønske om at foretage rangering lørdag formiddag blev på den bag- grund afslået, idet det dog blev oplyst, at Captrain kunne benytte spor 2 og 4 og industrispor Vest i Taulov, som ikke er en del af terminalområdet.

Da Captrain forudså problemer ved selv at skulle udføre en planlagt rangering den 15. marts 2013, anmodede Captrain om et tilbud på, at terminaloperatø- ren udførte dette.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Ved DB Schenker DS’ mail af 7. marts 2013 modtog Xxxxxxxx tilbud om termi- naloperatørens overtagelse af rangeringen, idet tidspunktet for udførelsen heraf dog ikke var i overensstemmelse med Captrains behov.

Den 13. marts 2013 kl 09:04 fremsendte DB Schenker som terminaloperatør på kombiterminalen i Taulov mail til Captrain med påbud om straks at indstille alle rangeraktiviteter på kombiterminalen, hvoraf fremgår:

”[…]

Vore terminaler leverer og lever af at levere ordentlige stabile ydelser til vore kunder, herunder rangering.

Ranger-ydelser samt bl.a. løft er nogle af terminalens kerneforret- ningsområder og vi kan derfor ikke tillade 3. part at udføre sådanne ydelser på vore terminaler.

Med udgangspunkt i ovenstående skal jeg meddele dig at Railcare [nu Captrain] straks skal stoppe ranger-aktiviteterne på DB Schenker Rail Scandinavia A/S terminal i Taulov.

[…]”

Efter drøftelser modtog Captrain den 13. marts 2013 kl 14:42 fra DB Schen- ker DS nyt tilbud om rangering den 15. marts 2013 som ønsket, hvilket blev accepteret for denne dag. Af DB Schenker DS’ mail fremgår bl.a.:

”[…]

Railcare [nu Captrain] kører til spor 40, hvor de taber vognene – og kan rundløbe disse i spor 41. – De kan lave dette uden at medtage rangerleder til Taulov – så sparer de denne omk[ostning].

[…]”

Ved mail af 13. marts 2013 kl 16:18 rettede Captrain herefter henvendelse til Banedanmark med henblik på at få afklaret Banedanmarks holdning til for- buddet.

Da Banedanmark var i tvivl herom, anmodede Banedanmark den 19. marts 2013 Trafikstyrelsen om styrelsens fortolkning af bekendtgørelse 168 i forhold til den verserende sag mellem DB Schenker og Captrain.

Trafikstyrelsens svar forelå ved den i denne sag påklagede mail af 20. marts 2013 (gengivet i afsnit 1 ovenfor) hvorefter styrelsen fortolker kombitermi- nalbekendtgørelsen således, at terminaloperatøren i forbindelse med frem- sættelse af tilbud om rangering kan fratage Captrain retten til selv at udføre rangering på kombiterminalens område.

Banedanmark har ved mail 2. april 2013 til Captrain videresendt Trafikstyrel- sens fortolkning af bekendtgørelsen, idet det oplyses at:

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

” [..] Banedanmark har forespurgt Trafikstyrelsen om deres tolkning af bekendtgørelsen […] Banedanmark følger Trafikstyrelsens fortolk- ning af bekendtgørelsens modtagepligt på kombiterminalen.”

Ved brev af 24. marts 2013 anmodede Captrain Trafikstyrelsen om fornyet behandling af sagen (genoptagelse) og i den forbindelse om ændring af det i styrelsens mail af 20. marts 2013 til Banedanmark anførte således, at Captrain blev meddelt ret til at foretage selvstændig rangering på kombiter- minalen i Taulov.

Captrains genoptagelsesbegæring blev besvaret af Trafikstyrelsen ved mail af

25. marts 2013, hvori styrelsen henviste Captrain til at klage over styrelsens mail til Jernbanenævnet.

Trafikstyrelsens Center for Jernbane (jernbanesikkerhedsmyndighed) har den

14. januar 2014 oplyst9, at Captrain Sweden AB har modtaget Sikkerhedscer- tifikat B udstedt af Trafikstyrelsen den 13. august 2013 til jernbaneaktiviteter på den af Banedanmark, Øresundsbro Konsortiet og DSB forvaltede infra- struktur i Danmark, inklusive sporarealerne ved kombiterminalerne. Endvide- re oplyste Trafikstyrelsen, at Captrain Denmark ApS (Captrain) i henhold til kontrakt med Captrain Sweden AB som dennes underleverandør opererer på det danske jernbanenet i henhold til Captrain Sweden AB’s sikkerhedscertifi- kat.

Captrain har ved mail af 15. januar 2014 fremsendt kopi af leverandøraftalen med Captrain Sweden AB10. I henhold til denne aftale har Captrain status som leverandør (medkontrahent) af personel, operative og sikkerhedsmæssig tje- nester samt rullende materiel til brug for Captrain Sweden AB’s virksomhed på det danske jernbanenet.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

9 Jf. Jernbanenævnets telefonnotat af 14. januar 2014.

10 Aftalen er indgået den 27. april 2012 mellem henholdsvis Railcare Tåg AB (nu Captrain Sweden AB) og Railcare Danmark A/S (nu Captrain Denmark ApS) som oprin- delige parter.

4. Jernbanenævnets sagsbehandling, høringer og yderli- gere modtagne bemærkninger

Ved brev af 14. maj 2013 stillede Jernbanenævnet en række spørgsmål til Banedanmark, som blev besvaret ved Banedanmarks brev af 6. juni 2013. Uddrag af spørgsmålene med tilhørende svar i de nævnte breve gengives samlet nedenfor:

Spørgsmål 1:

Banedanmark blev anmodet om at fremsende dokumentation for den kanaltildeling til Captrain for Padborg – Taulov, som blev meddelt på grundlag af Captrains ansøgning primo februar 2013, herunder vedrø- rende adgangen til og vilkårene forbundet med benyttelsen af kombi- terminal Taulovs sporområder.

Banedanmarks svar:

Banedanmark tildeler kapacitet via toganmeldelser, hvilket er jernbane- virksomhedens dokumentation for, at den pågældende kapacitet er til- delt. Toganmeldelser indeholder ikke vilkår for benyttelsen af infra- strukturen, idet disse fremgår af operatørkontrakten. Operatørkontrak- ten indeholder ikke specifikke bestemmelser om benyttelse af kombi- terminaler.

Som bilag til besvarelsen fremsendte Banedanmark kopi af Captrains toganmeldelse nr. 6621 for strækningen Padborg-Taulov for den 15. marts 2013.

Spørgsmål 2:

Banedanmark blev anmodet om at oplyse, hvorvidt den af Captrain fo- retagne og ønskede rangering er omfattet af kanaltildelingen.

Banedanmarks svar:

Kanaltildelingen i henhold til toganmeldelserne vedrører tildeling af ka- pacitet til kombiterminalen, jf. bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler, § 11. Tildelingen vedrører derimod ikke forhold gæl- dende på selve terminalen.

Spørgsmål 3:

Banedanmark blev anmodet om at oplyse, efter hvilke regler jernbane- virksomheder selv kan forestå rangering på kombiterminaler i henhold til en kapacitetstildeling, jf. kombiterminalbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Banedanmarks svar:

Generelt kan jernbanevirksomheder foretage rangering på Banedan- marks infrastruktur så længe sikkerhedsforskrifterne overholdes. Dog er det uklart, hvorvidt der er særlige bestemmelser for, hvem der må fore- tage rangering på kombiterminaler, idet kombiterminalbekendtgørelsen

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

ikke entydigt beskriver dette. Banedanmark har derfor valgt at høre Trafikstyrelsen samt at følge Trafikstyrelsens tolkning herom.

Spørgsmål 4:

Banedanmark blev anmodet om at redegøre for, hvorvidt der foreligger SIN-instrukser for kombiterminal Taulovs sporområder, samt den spormæssige udstrækning disse instrukser i givet fald har.

Banedanmarks svar:

Der foreligger ikke SIN-instrukser for rangering på Kombiterminal Tau- lovs sporområder, og rangering foretages derfor i henhold til de gene- relle regler, primært SR.

Spørgsmål 5:

Banedanmark blev anmodet om at redegøre for, i hvilket omfang alene Banedanmark disponerer i forhold til terminalområdets sporarealer, de- potkapacitet, rangerspor mv., samt i hvilket omfang Banedanmark måt- te have overdraget disponeringsretten herfor til terminaloperatøren (DB Schenker).

Banedanmarks svar:

Banedanmark disponerer ikke over arealer eller spor på det område, der er omfattet af lejekontrakten mellem terminaloperatøren og Ba- nedanmark. Alle spor, rangerarealer, depotspor og bygninger er udlejet til terminaloperatøren, jf. lejekontrakten med denne.

Spørgsmål 6:

Banedanmark blev anmodet om at oplyse, hvorvidt der foreligger en af- tale mellem Banedanmark og terminaloperatøren (DB Schenker) om den sikkerhedsmæssige koordinering på terminalområdets sporområ- der.

Banedanmarks svar:

Der eksisterer ikke nogen aftale med terminaloperatøren om den sik- kerhedsmæssige koordinering på terminalens sporområde. Lejekontrak- ten med terminaloperatøren er det eneste aftalegrundlag i forhold til dette.

Endvidere stillede Jernbanenævnet ved brev af 14. maj 2013 en række spørgsmål til DB Schenker, som blev besvaret ved brev af 20. juni 2013 fra DB Schenkers advokat. Uddrag af spørgsmålene med tilhørende svar i de nævnte breve gengives samlet neden for:

Spørgsmål 1:

DB Schenker blev anmodet om at beskrive samt at illustrere på en skit- se med angivelse af spornumre, m.v., hvor og hvorledes de i klagen omhandlede rangeringer efter DB Xxxxxxxxx opfattelse er foretaget rent

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

fysisk, herunder hvorvidt de rangeringer, Captrain selv har udført, er foregået på spor, der er del af kombiterminalens område.

DB Schenkers svar:

Captrains tog ankommer normalt i spor 4. Herefter afkobles vognene, og DB Schenker forestår rangering af vognene på kombiterminalens depotspor. Tildeling af plads på depotsporene sker ved togets ankomst til kombiterminalen. Når de læssede vogne er placeret i depotsporet, rangerer DB Schenker efterfølgende vognene i grupper på to vogne ad gangen til godsafleveringsstedet, hvor vognene tømmes. Efter at vog- nene er tømt, rangeres de tilbage til depotsporet, og de næste to vogne rangeres til godsafleveringsstedet. Dernæst har DB Schenker som bilag til brevet af 20. juni 2013 fremsendt en skitse med angivelse af numre på de spor på kombiterminalen, hvor Xxxxxxxx selv har udført range- ring.

Spørgsmål 2:

DB Schenker blev anmodet om en redegørelse for, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang, DB Schenker som terminaloperatør har fået over- draget disponeringsretten fra Banedanmark til de sporarealer, som Captrain har benyttet og ønsker at benytte til de i nærværende sag omhandlede rangeringer.

DB Schenkers svar:

DB Schenker har som terminaloperatør fået overdraget Banedanmarks disponeringsret til sporarealerne på kombiterminalen i medfør af leje- kontrakten og kombiterminalbekendtgørelsen fratager ikke DB Schen- ker denne disponeringsret i relation til de omhandlede rangeringer. Ba- nedanmark tildeler i overensstemmelse hermed alene kapacitet til kom- biterminalen, hvorimod Banedanmark ikke disponerer på kombitermina- lens område, jf. endvidere Banedanmarks Netredegørelse.

Spørgsmål 3:

DB Schenker blev anmodet om en redegørelse for den nærmere bag- grund herunder det faktiske og det retlige grundlag for terminaloperatø- rens meddelelse af 13. marts 2013 til Captrain om straks at indstille rangeraktiviteterne på terminalen i Taulov samt om fremsendelse af dokumentation herfor.

DB Schenkers svar:

Baggrunden for DB Schenkers meddelelse til Captrain om, at denne ik- ke selv kan udføre rangering på kombiterminalens område er DB Schenkers status som terminaloperatør samt at DB Schenker i denne egenskab tilbyder rangering som en del af sine kerneydelser på kombi- terminalen. Endvidere oplyses det, at driften af terminalen i sin helhed er indrettet efter, at rangering alene forestås af DB Schenker.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Spørgsmål 4:

DB Schenker blev anmodet om at fremsende kopi af en eventuel aftale med Captrain for så vidt angår de rangeringer, som Captrain oplyser i klagen selv at have foretaget.

DB Schenkers svar:

Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale med Captrain vedrørende dennes selvbestaltede rangering, som DB Schenker ved sin mail af 13. marts 2013 anmodede om straks at få standset.

Spørgsmål 5:

DB Schenker blev anmodet om at oplyse, hvorvidt der måtte være tek- niske, sikkerhedsmæssige og/eller andre hindringer for, at Captrain selv foretager de omhandlede rangeringer generelt eller eventuelt blot på de tidspunkter, hvor DB Xxxxxxxx ikke selv kan tilbyde ydelsen. I det om- fang sådanne hindringer efter DB Shenkers opfattelse måtte skyldes jernbanesikkerhedsmæssige regler, blev DB Schenker anmodet om nærmere at specificere dette.

DB Schenkers svar:

DB Schenker henviser blandt andet til, at sporarealet inden for kombi- terminalens område ikke er signalreguleret, hvorfor al rangering inden for kombiterminalens område sker i henhold til Banedanmarks sikker- hedsreglement af 1975 (SR). Af punkt 5.1.1.1 i SR følger efter DB Schenkers opfattelse, at DB Schenkers rangerleder (rangeringsdispo- nenten) skal være til stede under rangeringens gennemførelse. Endvi- dere henvises til, at SKAT har udstedt AEO-certifikat til DB Schenker den 24. marts 2010, ligesom SKAT har udsendt MIG-tilladelse til DB Schenker den 22. maj 2012 (sidstnævnte med gyldighed til 8. juni 2017). DB Schenker er som følge af toldreglerne forpligtet til, til enhver tid at have kendskab til, hvad og hvem, der befinder sig på kombiter- minalens område, hvilket efter DB Schenkers opfattelse udelukker, at tredjeparter skulle kunne foretage rangering uden for terminalens åb- ningstid.

Dernæst stillede Jernbanenævnet ved brev af 14. maj 2013 en række spørgsmål til Captrain, som blev besvaret ved brev af 6. juni 2013 fra Captrain. Uddrag af spørgsmålene med tilhørende svar i de nævnte breve gengives samlet neden for:

Spørgsmål 1:

Captrain blev anmodet om at redegøre for, hvorvidt Captrains kundere- lation til DSV forudsætter/indebærer anvendelse af kombiterminalydel- ser ud over selve adgangen til sporarealerne.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Captrains svar:

Captrain oplyser, at for at kunne ekspedere sine tog på kombiterminal Taulov, har Captrain behov for 2 af kombiterminalens spor. Det oplyses, at spor 4, som Captrain ankommer i, og som ikke er en del af termina- len, har vist sig muligt at benytte hele dagen fra kl. 6.00 til kl. 17.30. I dette tidsrum kan Captrain sagtens betjene DSV og opfylde dette firmas ønsker. For at komme af med de tomme vogne fra DSV har Captrain brug for at køre gennem terminalens område for at henstille vogne i et andet spor og derefter køre vognene tilbage til spor 4 og ud til kunden. Captrain har således behov for 2 spor samt mulighed for at køre rundt om sine vogne i spor 4. Captrain forventer, at toget skal køre 1-2 gange pr. uge.

Spørgsmål 2:

Captrain blev anmodet om at oplyse, hvorvidt der med Banedanmark var indgået aftale om tildeling af infrastrukturkapacitet for de i sagen omhandlede tog herunder vedrørende benyttelsen af kombiterminalens sporområder, depotområder og rangerspor.

Captrains svar:

Captrain har ikke med Banedanmark indgået aftale om andet end tilde- lingen af kapacitet på strækningen mellem Padborg og Taulov, jf. tog- anmeldelsen sammenholdt med vilkårene i den med Banedanmark ind- gåede operatørkontrakt om samarbejdsrelationer og betingelser for be- nyttelse af infrastrukturen m.v. for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Captrain har ved sit brev af 6. juni 2013 fremsendt kopi af operatørkontrak- ten11 med Banedanmark.

Endvidere anmodede Jernbanenævnet ved brev af 14. maj 2013 Trafikstyrel- sen om fremsendelse af samtlige sagsakter, som var indgået ved styrelsens behandling af sagen, ligesom Trafikstyrelsen blev anmodet om at kommente- re de i klagen rejste spørgsmål.

Ved mail af 6. juni 2013 fremsendte Trafikstyrelsen sagens akter bestående alene af 7 mails fra styrelsens korrespondance med Banedanmark fra den 5. marts 2013 til den 20. marts 2013. Trafikstyrelsen besvarede ikke nævnets anmodning om at kommentere de i klagen rejste spørgsmål, men henviste i stedet blot til den påklagede udtalelse af 20. marts 2013.

Banedanmark fremsendte den 11. juli 2013 notat af s.d. med bemærkninger til DB Schenkers høringssvar af 20. juni 2013 (gengivet ovenfor), særligt be-

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

11 Den fremsendte operatørkontrakt for 2013 er indgået mellem Banedanmark og Rail- care Tåg AB (nu Captrain Sweden AB) som oprindelige parter.

svarelsen af spørgsmål 5. Banedanmark henleder i den forbindelse opmærk- somheden på ordlyden af SR, § 36, punkt 5.1.1.112 og bemærker, at det be- ror på DB Schenkers egen fortolkning, at der af denne bestemmelse skulle følge et krav om, at DB Schenkers (terminaloperatørens) egen rangerleder skal være til stede ved rangering.

Ved brev af 1. oktober 2013 har Captrain afgivet bemærkninger til DB Schen- kers høringssvar af 20. juni 2013.

Med hensyn til lejeaftalen mellem Banedanmark og DB Schenker anføres det, at denne ikke har retsvirkninger over for tredjeparter som Captrain, idet der henvises til grundsætningen om aftalers relativitet. Der er derfor efter Captrains opfattelse ikke tale om, at DB Schenker har eksklusiv ret til at di- sponere inden for kombiterminalens område. Efter Captrains opfattelse er spørgsmålet om rettigheder og forpligtelser for tredjeparter inden for kombi- terminalens område i den foreliggende sag alene reguleret ved lovgivningen herunder kombiterminalbekendtgørelsen. Den af DB Schenker hævdede eks- klusive brugsret til kombiterminalen er i øvrigt efter Captrains opfattelse ufor- enelig med kombiterminalbekendtgørelsens krav om adgang på lige og ikke diskriminerende vilkår.

Yderligere bemærker Captrain, at der ikke af SR følger noget krav om, at terminaloperatørens rangerleder skal være til stede ved rangering. Den af DB Schenker påberåbte bestemmelse i SR, § 36, punkt 5.1.1.1, forudsætter ud- trykkeligt, at der kan være flere forskellige rangerledere til stede, men der er ingen krav med hensyn til, hvilken virksomhed disse skal tilhøre.

Med hensyn til toldreglerne anfører Captrain, at terminaloperatørens opfyldel- se af eventuelle oplysningskrav i disse regler bør kunne sikres gennem at af- tale nærmere procedurer.

5. Sagens øvrige omstændigheder

Ejer-og lejerforhold, herunder lejekontrakten:

Den samlede gældende aftale mellem Banedanmark og DB Schenker om leje af kombiterminalen i Taulov består af en række dokumenter13. Selve kombi- terminalen er opført på et 27.000 m2 stort areal, beliggende Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx, i henhold til overenskomst af 5. oktober 1989 indgået mel- lem Eurolink Transit Center A/S som udlejer og DSB som lejer.

Overenskomsten omfatter leje af området til ”veksellad og containerterminal for kombinerede transporter og andre beslægtede transportformer” efter den daværende udlejer Eurolink Transit Center A/S’ etablering af en række af de

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

12 Ordlyden af denne bestemmelse er gengivet ovenfor i afsnit 2 om retsgrundlaget.

13 Lejeaftalens forskellige dokumenter er fremsendt ved advokat Xxxx Xxxxxxxx mail af 28. januar 2013, kl. 9.16 i forbindelse med Jernbanenævnets sag JN34-00005.

til kombiterminalen nødvendige arbejder og anlæg, idet selve sporanlæggene dog skulle anlægges af og tilhøre den daværende lejer (DSB). Ved fremleje- kontrakt underskrevet af DSB den 17. december 2002 indtrådte Xxxxxxx Xxx- mark A/S i DSB’s rettigheder efter overenskomsten.

Det til kombiterminalen hørende øvrige område med sporanlæg, m.v., matr. nr. 8e og 8x, Børup By, Taulov, beliggende Xxxxxxxxx 00, 0000 Fredericia, blev udlejet til Railion Danmark A/S ved lejekontrakt underskrevet af DSB Ejendomme A/S som udlejer den 17. december 2002. Området må efter leje- kontrakten benyttes til de til lejers godsvirksomhed naturligt knyttede aktivi- teter.

Ved ”Allonge 1” underskrevet den 26. januar 2007 udgik en del af matr. nr. 8e (på ca. 75.000 m2) af lejemålet, idet dette ikke blev benyttet af kombi- terminalen, hvorefter det lejede areal i henhold til denne kontrakt udgjorde ca. 83.599 m2. Ved ”Allonge 2” af 2. december 2007 om regulering af lejen,

m.v. blev det blandt andet præciseret, at ansvaret for driften af anlægget alene ligger hos lejer.

I henhold til ovennævnte dokumenter, som samlet udgør den gældende leje- aftale, har DB Schenker erhvervet brugsretten til at drive kombiterminalen med tilhørende område under overholdelse af gældende sikkerhedsmæssige regler og øvrige krav i henhold til lovgivningen. Der er ikke herudover i lejeaf- talen fastsat begrænsninger for DB Schenkers anvendelse af kombiterminalen med tilhørende område til kombiterminalvirksomhed.

Ejendomsretten og infrastrukturforvalteransvaret for jernbaneinfrastrukturen forbundet med kombiterminal Taulov er overført fra DSB til Banedanmark ved aktstykke nr. 169 af 15. juni 2011 fra Folketingets Finansudvalg af 1. juli 2011. Af aktstykket fremgår bl.a. følgende i relation til overdragelsen:

”b. […]

En kombiterminal er et logistikområde, som består af arealer, bygnin- ger og infrastruktur, hvor gods kan flyttes mellem vej og bane.”

Om tildeling af infrastrukturkapacitet og operatørkontrakten

For jernbanevirksomheder gælder, at disse i forbindelse med tildeling af infra- strukturkapacitet indgår aftale med infrastrukturforvalteren omkring samar- bejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for benyt- telse af infrastrukturen, herunder krav til forsikring.

Som omtalt i jernbanelovens forarbejder 14 skal en sådan aftale, der også be- nævnes operatørkontrakt, bl.a. specificere den tildelte infrastrukturkapacitet

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

14 Bl.a. forarbejderne til LK 1249, L 27 bemærkninger til stk. 5 og Forslag til lov om jernbanevirksomhed fremsat 26. marts 1998 til Lov 289 af 18. maj 1998 om jernbane- virksomhed.

og vilkårene for dens benyttelse, beskrive den infrastruktur, der stilles til rå- dighed af infrastrukturforvalteren, den tilladte kørsel, afregningen af baneaf- gift, særlige sikkerhedsforhold osv. Banedanmark er rettelig forpligtiget over for den part (den jernbanevirksomhed), som operatørkontrakten er indgået med.

Captrain Sweden AB’s (oprindelig Railcare Tåg AB) operatørkontrakt med Ba- nedanmark for 2013 om samarbejdsrelationer og betingelser for benyttelse af infrastrukturen, m.v., indeholder blandt andet følgende:

”I denne kontrakt forstås ved

1) ”kapacitet”: Den til enhver tid tilgængelige infrastruktur i form af kanaler, klargøringsfaciliteter m.v.

2) ”kanal”: Den infrastrukturkapacitet på jernbanenettet, som i tid og geografi er defineret ved en sekvens af ankomst- og afgangstids- punkter for toget imellem begyndelsesstationen, mellemliggende stationer og ankomststationen – og kapacitet herimellem.

[…]

§ 1. Formål

Denne kontrakt fastlægger vilkårene for Railcare Tågs benyttelse af den statslige jernbaneinfrastruktur samt definerer de ydelser, som Banedanmark stiller til rådighed for Railcare Tåg i forbindelse med driften af jernbaneinfrastrukturen.[ …]

§ 2. Ydelser

2.1. Beskrivelse af ydelser

Banedanmark stiller en række basisydelser til rådighed for Railcare Tåg. Disse basisydelser er oplistet under § 2.2, og leveres uden særskilt betaling. Endvidere kan Banedanmark levere en række til- lægsydelser mod betaling, jf. § 2.3.

2.2. Basisydelser

2.2.1. Kapacitetstildeling

Railcare Tåg tildeles kapacitet til udførelse af jernbanevirksomhed. Tildelingen sker årligt på baggrund af konkret ansøgning fra Railcare Tåg, og Banedanmark giver skriftlig meddelelse om den tildelte ka- pacitet i en skrivelse, der optages som tillæg til denne kontrakt.

Herudover kan der tildeles kapacitet til lejlighedsvis kørsel. Tilde- lingsprincipperne følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler).

[…]

2.3. Tillægsydelser

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Udover de i § 2.2. nævnte basisydelser kan Banedanmark stille en række tillægsydelser til rådighed for Railcare Tåg. Tillægsydelserne leveres kun i det omfang det er aftalt mellem parterne, og de udfø- res mod betaling.

[…]

§ 3. Sikkerhed og tilladelser

3.1. Tilladelse og sikkerhedscertifikat m.v.

Railcare Tåg indestår for, at denne til enhver tid har gyldig tilladelse til at drive jernbanevirksomhed og til kørsel på de af Banedanmark tildelte kanaler på statens jernbaner, herunder licens udstedt af Trafikstyrelsen eller andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-Regler, samt sikkerhedscertificering udstedt af Trafik- styrelsen.

[…]

§ 8. Betaling af ydelser.

8.1. Basisydelser i henhold til § 2.2. leveres uden særskilt betaling.

For kørsel på statens jernbanenet skal Railcare Tåg betale infra- strukturafgifter til Banedanmark i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.

8.2. Tillægsydelser

For tillægsydelser i henhold til § 2.3. skal Railcare Tåg betale efter aftale.

[…]

Bilag 4 – Kvaliteten på Banedanmarks arealer og faciliteter ”Ikke-passagervendte” arealer

Af hensyn til Railcare Tågs benyttelse af anlæggene og medarbej- dernes arbejdsmiljø er kontraktens parter enige om efter behov at foretage en fælles gennemgang af Banedanmarks rangerarealer og øvrige områder, som benyttes af Railcare Tåg.

[…]

Sporene skal have en kvalitet, som muliggør rangering med normal aftalt hastighed, maks. 40 km/t.[ …]”

Aftaler om rangering efter kombiterminalens forretningsbetingelser

Aftaler med vilkår for en brugers adgang til henholdsvis levering af service- ydelser fra kombiterminal Taulov indgås, medmindre andet er skriftligt aftalt,

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

i henhold til DB Schenkers ”Almindelige forretningsbetingelser for serviceydel- ser på kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup”, herunder dennes punkt 8 for så vidt angår særligt rangeringsydelser. Forretningsbetingelser og den såkaldte gebyrtarif (terminalens prisblad) udgør i henhold til forretningsbetin- gelsernes pkt. 1.2 en integreret del af en aftale. Såvel forretningsbetingelser som gebyrtarif offentliggøres begge på DB Schenker Rail Danmark Services hjemmeside 15.

Takster og gebyrer er ved prisbladets side 8 kategoriseret på følgende måde:

”[..]

Takster primære funktioner […]

Takster-sekundære funktioner […]

Takster – yderligere funktioner (ekstraydelser) […]

Individuelle ekstraydelser efter særskilt aftale […]”

Rangering ses at være en ydelse, der fastsættes i henhold til ”Takster – yder- ligere funktioner (ekstraydelser)”.

Terminaloperatørens levering af en tillægsydelse som bl.a. rangering forud- sætter således efter bestemmelsen, at der indgås en aftale herom ved jern- banevirksomhedens accept af terminaloperatørens tilbud.

6. Jernbanenævnets bemærkninger

Nævnets kompetence og den påklagede udtalelse

Som anført i afsnittet nedenfor om sikkerhedsreglerne, opererer Captrain i henhold til et gyldigt sikkerhedscertifikat (udstedt til Captrain Sweden AB) hvilket som udgangspunkt er en forudsætning for rettigheder som jernbane- virksomhed.

Den påklagede mail af 20. marts 2013 fra Trafikstyrelsen har Banedanmark som adressat og fremtræder ikke som en afgørelse truffet i forhold til Captrain. Det fremgår imidlertid af Trafikstyrelsens mail af 25. marts 2013 til Captrain, at den påklagede mail af 20. marts 2013 efter styrelsens opfattelse

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

15 xxxx://xxx.xxxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxx/0000000/xxxx/xxxxxxxxxxx_xxxxxxxxxxx.xxx xxxx://xxx.xxxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxx/0000000/xxxx/xxxxxxxx_xxxxxxxxxx.xxx

skal betragtes som en afgørelse i relation til Captrain (tidligere Railcare), idet styrelsen - som svar på genoptagelsesbegæringen af 24. marts 2013 – henvi- ste Captrain til at indgive klage til Jernbanenævnet.

Den af Trafikstyrelsen valgte form giver anledning til tvivl om, efter hvilke regler den påklagede mail skal behandles.

Det fremgår af mailen, at den er meddelt som Trafikstyrelsens fortolkning af kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser i forhold til spørgsmålet om Captrains ret til selvstændigt at udføre rangering inden for kombiterminalens område.

Trafikstyrelsen ses ikke efter kombiterminalbekendtgørelsen eller jernbanelo- ven at have hjemmel til med bindende virkning for sagens parter at træffe afgørelse i tvister mellem en terminaloperatør og de jernbanevirksomheder, der gør brug af den pågældende terminal. Jernbanenævnet lægger til grund, at sådanne tvister i givet fald må finde deres afgørelse ved den efter kombi- terminalbekendtgørelsens § 12, nr. 5, forudsatte voldgift.

Trafikstyrelsen fører imidlertid i medfør af kombiterminalbekendtgørelsens § 13, stk. 1-2, tilsyn med, at terminaloperatøren overholder bekendtgørelsens regler. Styrelsen kan i medfør af disse bestemmelser forlange oplysninger af terminaloperatøren, udtale sig om fortolkningen af bekendtgørelsens regler mv. og om fornødent tilrettevise terminaloperatøren.

Jernbanenævnet finder på denne baggrund, at den påklagede mail af 20. marts 2013 må betragtes som en udtalelse fra Trafikstyrelsen i dennes egen- skab af tilsynsmyndighed efter kombiterminalbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

I medfør af jernbanelovens § 24a fører Jernbanenævnet tilsyn med overhol- delsen af de i bestemmelsen nævnte direktiver med senere ændringer samt reglerne til gennemførelse heraf, herunder bestemmelsen i jernbanelovens § 10 og kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelser.

I den forbindelse kan nævnet som anført i lovbemærkningerne til bestemmel- sen afgive vejledende udtalelser om sin retsopfattelse med hensyn til fortolk- ning af de nævnte regler og i den forbindelse foreholde berørte parter – her- under blandt andet både terminaloperatøren og Trafikstyrelsen – hvorledes disse efter nævnets opfattelse er forpligtede til at forholde sig.

Sagen vedrører blandt andet fortolkningen og rækkevidden af det i jernbane- lovens § 10 omhandlede centrale krav om, at jernbanevirksomheder mod be- taling skal kunne benytte kombiterminalerne på lige og ikke diskriminerende vilkår.

Jernbanenævnet har derfor fundet anledning til at behandle sagen som til- synsmyndighed i medfør af jernbanelovens § 24a og i den forbindelse afgive denne vejledende udtalelse om de i sagen rejste spørgsmål.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Sikkerhedsreglerne

Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal være i besiddelse af et gyldigt sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen.

Sikkerhedscertifikatet er som udgangspunkt en forudsætning for den enkelte jernbanevirksomheds rettigheder i forbindelse med, at denne opererer på jernbaneinfrastrukturen – herunder blandt andet muligheden for at foretage rangering.

Kravene til en jernbanevirksomheds sikkerhedscertifikat er fastlagt ved be- kendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 16.

Et sikkerhedscertifikat dokumenterer, at jernbanevirksomheden har etableret et sikkerhedsledelsessystem og kan opfylde kravene i EU-regler gennemført som Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI’er), anden relevant EU- lovgivning samt nationale sikkerhedsforskrifter.

Jernbanevirksomheden Captrain Sweden AB oppebærer dansk B-sikkerheds- certifikat udstedt af Trafikstyrelsen, og Captrain Denmark ApS (Captrain) har i medfør af leverandøraftalen med Captrain Sweden AB erhvervet mulighed for at udøve jernbanevirksomhed på dennes vegne i henhold til dennes sikker- hedscertifikat.

Jernbanenævnet lægger derfor til grund, at Captrain i denne sag kan udøve de af jernbanelovgivningen almindeligt følgende rettigheder – herunder mu- ligheden for at få adgang til kombiterminal Taulovs sporarealer og derpå at foretage rangering.

Så længe Captrain således opererer i henhold til en af Trafikstyrelsen udstedt sikkerhedscertificering og overholder gældende jernbanesikkerhedsmæssige krav, er Captrain i forhold til sikkerhedsreglerne berettiget til selvstændigt at udføre rangering på kombiterminalens sporområder.

Sikkerhedsreglerne regulerer ikke afgrænsningen mellem terminaloperatørens muligheder for at disponere over kombiterminalen i forhold til jernbanevirk- somhederne.

Rangering skal dog – ligesom andre former for afvikling af toggangen – altid ske under overholdelse af de til enhver tid gældende sikkerhedsregler, jf. jernbanelovens kapitel 8a, herunder Banedanmarks Sikkerhedsreglement, som er godkendt af Trafikstyrelsen i henhold til jernbanelovens § 21j, stk. 1.

Der foreligger ikke SIN-instrukser eller andre særlige bestemmelser for kom- biterminal Taulovs sporområder. Den sikkerhedsmæssige regulering følger derfor af de generelle regler herom, herunder navnlig Banedanmarks Sikker- hedsreglement (SR).

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

16 Bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksom- heder.

DB Schenker har anført, at der af SR, § 36, punkt 5.1.1.117, efter DB Schen- kers opfattelse skulle følge et krav om, at terminaloperatørens rangerleder altid skal være til stede under rangeringens gennemførelse.

Af den nævnte bestemmelse følger blandt andet et krav om, at rangerlederen forud for rangeringen skal træffe aftale om rangeringens gennemførelse med andre rangerledere i området samt lokomotivfører og rangerhjælpere.

Det følger af SR, § 3, punkt 10.1, at enhver rangerbevægelse skal ledes af én bestemt person, der benævnes rangerlederen, som blandt andet skal have kendskab til de lokale sporanlæg, signaler og oversigtsforhold.

Jernbanenævnet finder ikke, at der af de nævnte bestemmelser – eller øvrige dele af de gældende sikkerhedsregler – følger noget krav om, at gennemfø- relse af rangering på kombiterminalen skal foretages af en rangerleder, der er ansat af terminaloperatøren, ligesom sikkerhedsreglerne heller ikke udeluk- ker, at rangering på kombiterminalen kan foretages uden tilstedeværelse af terminaloperatørens rangerleder.

Banedanmarks kanaltildeling omfatter ikke ret til at foretage rangering inde på kombiterminalens område

I Banedanmarks brev af 6. juni 2013 til Jernbanenævnet er det oplyst, at ka- naltildelingen til Captrain for Padborg-Taulov vedrører tildeling af kapacitet frem til kombiterminalen, hvorimod kanaltildelingen ikke vedrører forholdene inde på terminalens område.

Dette stemmer overens med Banedanmarks netredegørelse18, hvor det såle- des også er forudsat, at Banedanmarks tildeling af kanalkapacitet vedrører baneafsnit frem til i umiddelbar tilknytning til en kombiterminal. I overens- stemmelse hermed vedrører Banedanmarks operatørkontrakt med Captrain ikke tildeling af kapacitet inde på kombiterminalernes områder.

Almindelig kanaltildeling til Banedanmarks infrastruktur sker på grundlag af bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af jernbaneinfrastruk- turkapacitet, Banedanmarks netredegørelse samt Banedanmarks operatør- kontrakt med jernbanevirksomheden og forudsætter, at jernbanevirksomhe- den har mulighed for selv at foretage rangering. Retten for jernbanevirksom- hederne til at foretage rangering inde på kombiterminalerne følger dog ikke heraf, idet kanaltildelingen som anført ikke vedrører kapacitet inde på kombi- terminalernes område.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

17 Ordlyden af § 36, punkt 5.1.1.1. i Banedanmarks Sikkerhedsreglement er gengivet i afsnit 3 oven for om retsgrundlaget.

18 Jf. Banedanmarks netredegørelse 2013, side 46, som gengivet i afsnit 2 oven for om retsgrundlaget.

Efter det anførte lægger Jernbanenævnet til grund, at der ikke af selve kanal- tildelingen til Captrain for strækningen Padborg-Taulov følger nogen ret til at foretage rangering inde på kombiterminal Taulovs område.

Terminaloperatørens forhold til SKAT

DB Schenker har henvist til, at terminaloperatørens forpligtelse til at levere oplysninger i forhold til SKAT, herunder krav i forbindelse med terminalopera- tørens AEO-certificering, m.v., skulle nødvendiggøre, at al rangering inden for kombiterminalens område foretages af terminaloperatøren, og forbuddet mod rangering begrundes bl.a. hermed19.

Imidlertid har DB Schenker ikke nærmere præciseret, hvilke(n) specifik(ke) bestemmelse(r) om terminaloperatørens oplysningspligt over for SKAT et krav om terminaloperatørens udførelse af al rangering inden for kombiterminalens område i givet fald skulle følge af – og Jernbanenævnet ses heller ikke i øvrigt at have grundlag for at fastslå dette.

I det omfang terminaloperatøren måtte have behov for afgivelse af oplysnin- ger til SKAT om transporter foretaget i forbindelse med jernbanevirksomhe- dernes benyttelse af kombiterminalen, har terminaloperatøren som udgangs- punkt mulighed for at fastsætte krav om jernbanevirksomhedernes afgivelse af de dertil fornødne oplysninger til terminaloperatøren som en del af vilkåre- ne for at tillade jernbanevirksomhederne adgang til kombiterminalens områ- de.

Terminaloperatørens ret til at disponere over kombiterminalens område og jernbanevirksomhedernes ret til selv at foretage rangering

I medfør af lejekontrakten20 for kombiterminal Taulov er DB Schenker ind- trådt i brugsretten til at drive kombiterminalen med tilhørende område – her- under retten til i den forbindelse at foretage forretningsmæssige dispositioner

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

19 SKAT i Danmark har på vegne af EU pr 12. april 2010 godkendt DB Schenker Rail Scandinavia A/S som Autoriseret Økonomisk Operatør (såkaldt AEO-certificering). En AEO-certificering kan sammenlignes med f.eks. en ISO-certificering. I forbindelse med certificeringen gennemgås virksomhedens procedurer, procesbeskrivelser m.v. med henblik på at optimere disse. Med AEO-certificeringen fokuseres særligt på virksomhe- dens efterlevelse af gældende regler på toldområdet, herunder toldforenkling, virksom- hedens økonomiske solvens, regnskabs-og logistiksystemer samt virksomhedens sik- kerhed og sikring. Certificeringsordningen, der i øvrigt er frivillig, er relateret til en for- enkling af toldprocedurer for jernbanegods, og skal bl.a. ses i lyset af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbehandling, herunder bl.a. dennes § 1, § 2 og § 3 stk.1 nr. 6.

20 Lejekontrakten for kombiterminal Taulov består af en række dokumenter, som er nærmere omtalt under afsnit 5 oven for om sagens øvrige omstændigheder.

i det omfang, der ikke i medfør af lovgivningen eller aftale er fastsat be- grænsninger herfor.

DB Schenker har således som udgangspunkt i medfør af lejekontrakten ret til at fastsætte vilkår, der gælder for jernbanevirksomhederne som brugerne inde på kombiterminalens område som forudsætning for at tillade disses ad- gang.

Fastsættelse af sådanne vilkår kan imidlertid alene finde sted i det omfang, dette ikke strider imod de regler, der gælder for brugen af en kombiterminal med tilhørende område, herunder blandt andet jernbanelovens § 10, be- stemmelserne i kombiterminalbekendtgørelsen, samt de regler, der gælder for en jernbanevirksomheds færden på jernbaneinfrastrukturen generelt, herun- der jernbanesikkerhedsmæssige regler mv. fastsat med jernbanelovgivningen mv., herunder jernbanelovens §§ 3, 8, 21 h, 21 i og 21 j samt regler fastsat i medfør heraf.

Captrain har for det første henvist til, at det i kombiterminalbekendtgørelsens

§ 2, stk. 2, forudsættes som en mulighed, at rangering udføres af jernbane- virksomhederne selv, og at der heraf efter Captrains opfattelse skulle følge et retskrav for jernbanevirksomhederne på at kunne foretage rangering.

At bestemmelsen forudsætter rangering foretaget af jernbanevirksomhederne selv som en mulighed, må imidlertid forstås som navnlig vedrørende den situ- ation, hvor rangering ikke tilbydes af terminaloperatøren, og Jernbanenævnet finder ikke, at der med kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelse i § 2, stk. 2 med den fornødne klarhed også fastslås et retskrav for jernbanevirk- somhederne på at kunne foretage rangering i den situation, hvor dette tilby- des af terminaloperatøren.

At bl.a. rangering ifølge kombiterminalbekendtgørelsens bestemmelse § 2 stk. 2 skal ”tilbydes” jernbanevirksomhederne, såfremt en sådan serviceydelse udføres af terminaloperatøren, må forstås som en forpligtelse for terminalope- ratøren, og der kan heller ikke af dette udtryk med den fornødne klarhed ud- ledes noget retskrav for jernbanevirksomheden på selv at kunne foretage rangering i den situation, hvor rangering tilbydes af terminaloperatøren, men hvor jernbanevirksomheden blot ikke ønsker at gøre brug heraf.

I kombiterminalbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., er gentaget det generel- le krav, som også følger af jernbanelovens § 10, hvorefter jernbanevirksom- hedernes benyttelse af kombiterminalerne mod betaling skal ske på lige og ikke diskriminerende vilkår.

Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen21 betyder dette blandt andet, at jernbanevirksomhederne i forbindelse med brugen af kombiterminaler må ha- ve adgang til at benytte sig af kombiterminalens spor og i nødvendigt omfang

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

21 LFF 1997-1998.2.27, bemærkningerne til § 10 som gengivet oven for i afsnit 3 om retsgrundlaget.

at håndtere togets såkaldt almindelige funktioner, og som et af eksemplerne herpå er nævnt henstilling af tog i ledige perioder.

Denne ret for jernbanevirksomhederne til på egen hånd at håndtere togets almindelige funktioner støttes også af hensynet til effektiv udnyttelse af kom- biterminalen – herunder især inden for perioder, hvor terminaloperatøren ikke selv måtte være til stede og kan tilbyde at udføre den pågældende funktion.

Jernbanenævnet finder på denne baggrund, at jernbanevirksomheder, som har betalt for at få adgang til kombiterminalen og dennes spor, i medfør af jernbanelovens § 10, som udgangspunkt også har ret til bl.a. at foretage ran- gering til henstilling af togvogne på sporarealer tilknyttet kombiterminalen inden for perioder, hvor terminaloperatøren ikke selv måtte være til stede og kan tilbyde at foretage rangeringen.

I denne sag har Captrain også rent faktisk selv foretaget rangering umiddel- bart forud for, at DB Schenker i marts 2013 nedlagde generelt forbud mod dette.

Som nærmere anført ovenfor ses de gældende sikkerhedsregler ikke at være til hinder for førnævnte ret for jernbanevirksomheder til blandt andet at kun- ne foretage rangering, ligesom terminaloperatørens oplysningsforpligtelser over for SKAT heller ikke findes at kunne føre til fravigelse af denne ret, jf. ovenfor.

Jernbanenævnet finder sammenfattende på denne baggrund, at den i Trafik- styrelsens udtalelse af 20. marts 2013 indeholdte retsopfattelse ikke kan til- trædes, idet Captrain i overensstemmelse med de nævnte lovbemærkninger til jernbanelovens § 10 og på det foreliggende grundlag efter nævnets opfat- telse har ret til, mod betaling af sædvanlig takst for adgang til og skinnekapa- citet på Kombiterminal Taulov, selvstændigt at udføre rangering på kombi- terminalens område inden for tidsrum, hvor terminaloperatøren ikke måtte være til stede på kombiterminalen og kan tilbyde at udføre rangeringen mod betaling af sædvanlig takst herfor.

7. Jernbanenævnets vejledende udtalelse om retten til rangering

Jernbanenævnet udtaler i medfør af jernbanelovens § 24a og med henvisning til jernbanelovens § 10 og kombiterminalbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., at Captrain Denmark ApS efter nævnets opfattelse på det ovenfor anførte grundlag har ret til, mod betaling af sædvanlig takst for adgang til og skinne- kapacitet på kombiterminalen i Taulov, selv at udføre rangering på kombiter- minalen i Taulov inden for tidsrum, hvor terminaloperatøren ikke selv måtte være til stede på kombiterminalen og kan tilbyde at udføre rangeringen efter betaling af sædvanlig takst herfor.

Jernbanenævnets udtalelse kan ikke indbringes for anden administrativ myn- dighed.

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008

Captrain har fået medhold i det for Jernbanenævnet indbragte spørgsmål om rangering. Det indbetalte gebyr på 4.000,- kr. tilbagebetales derfor i henhold til § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1188 af 12. december 2012 om Jernba- nenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at da nævnet har valgt at be- handle sagen som en tilsynssag, kunne klagen have været afvist, og gebyret kunne derfor tillige have været tilbagebetalt efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Denne udtalelse offentliggøres på nævnets hjemmeside.

På nævnets vegne

Xxxxxx Xxxxxxxx Nævnsformand

Bilag 1: Oversigt pr 21. februar 2014 over sagens akter

Dato 21.02.2014 j.nr.JN34-00008