Contract
Rammeaftale for frivilligt ekstra arbejde i forbindelse med pukkelafvikling som følge af Covid-19 samt særlige længerevarende mangelsituationer i Region Midtjylland
Aftalen omfatter:
Personale ansat ved regionens hospitaler og regionspsykiatrien i Region Midtjylland, i henhold til overenskomsterne 32.21, 32.37, samt 34.02, indgået mellem RLTN og bl.a. 3 F.
Indledning
Formålet med denne rammeaftale er at give afdelinger/afsnit muligheder for – inden for fire uger før tjenestesten - at få adgang til yderligere arbejdstid inden for hospitalets eget personale. Denne aftale fastlægger honoreringen af denne fleksibilitet.
Aftalen anvendes alene, hvor der ikke er tilstrækkelige personaleressourcer i forbindelse med pukkelafvikling samt ved særlige længerevarende mangelsituationer. Behovet for anvendelse af aftalen skal derfor afklares mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten/fællestillidsrepræsentanten.
Aftalen tænkes således primært anvendt ved hele vagter, der ikke gennem planlægning kan dækkes. Det kan dog aftales, at aftalen finder anvendelse ved forlængelse af daglige vagter, hvor der er behov for pukkelafvikling.
Ved akut opstået vakance eller akut opstået behov for forlængelse af daglig arbejdstid finder arbejdstidsaftalens almindelige regler anvendelse.
Frivillighed
Det er en forudsætning for aftalens anvendelse, at den enkelte medarbejder selv aftaler tjeneste ud over sin ansættelsesnorm med sin leder.
Arbejdsmiljø
Det er en forudsætning, at bestemmelserne efter arbejdsmiljøloven samt Aftale om hviletid og fridøgn overholdes.
Aftalen
Regionshuset
Viborg
Koncern HR, Stab
Skottenborg 26
Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. x00 0000 0000
Dato 11-06-2021
Sagsbehandler Xxxx Xxxxxx XxxxXxxxx.Xxxxxx@xxxx.xx.xx
Tel. x0000000000
Sagsnr. 1-13-2-22-20
Side 1
Nærværende aftale er indgået jf. Arbejdstidsaftalen (11.05.11) § 16, stk. 1.
Deltidsansattes ekstra tjeneste på arbejdsfri dage (”0- dage/stregdage”)
Når en deltidsansat aftaler en ekstra tjeneste (vagt) - ud over egen arbejdstidsnorm - honoreres denne for alle timerne svarende til overtidsbetaling, samt eventuelle ulempetillæg jf. Arbejdstidsaftalen
§ 11, stk. 3.
Honoreringen skal udbetales og kan ikke afspadseres.
Ekstra tjenester på planlagte fridage
Når en ansat aftaler en ekstra tjeneste (vagt) på en planlagt fridag honoreres denne som overarbejde, samt eventuelle ulempetillæg jf. Arbejdstidsaftalen § 11, stk. 3.
Hertil honoreres med et (pukkelafviklings)tillæg på kr. 150 kr.(ureguleret) pr. time.
Der betales ikke samtidigt for eventuelt manglende varsel. Honoreringen skal udbetales og kan ikke afspadseres.
Bemærkning: Der vil således i disse situationer ikke skulle ske erstatning af mistet fridøgn, jf. dog ovenstående bestemmelse om overholdelse af arbejdsmiljøloven bestemmelser m.m.
Anvendelse af aftalen ved forlængelse af daglig arbejdstid
Når aftalen anvendes ved forlængelse af daglig arbejdstid, honoreres med overarbejde, samt eventuelle ulempetillæg jf. Arbejdstidsaftalen
§ 11, stk. 3.
Desuden honoreres med et (pukkelafviklings)tillæg på 150 kr. (ureguleret) pr. time vagten forlænges, dog honoreres for minimum 4 timer.
Der betales ikke samtidigt for eventuelt manglende varsel. Honoreringen skal udbetales og kan ikke afspadseres.
Bemærkning: Der vil således i disse situationer ske honorering med minimum 600 kr. i (pukkelafviklings)tillæg, samt honorering for det faktisk præsterede overarbejde og eventuelle ulempetillæg, jf.
Arbejdstidsaftalen § 11, stk. 3.
Aflyst ekstra tjeneste
I tilfælde af at en tjeneste aflyses, skal dette ske før 7 dage forud for tjenestens afholdelse. I modsat fald honoreres tjenesten svarende til overarbejde. Honoreringen skal udbetales og kan ikke afspadseres.
Side 2
Bemærkning: Der vil således ikke i disse situationer skulle ske erstatning af mistet fridøgn, jf. dog ovenstående bestemmelse om overholdelse af arbejdsmiljøloven bestemmelser m.m.
Sygdom
Såfremt medarbejderen pga. sygdom eller andet forfald ikke kan udføre den aftalte tjeneste, ydes der ingen honorering.
Uenighed
Ved uenighed om aftalens anvendelse forelægges sagen umiddelbart for aftalens parter.
Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft pr. 1. juli 2021 og ophører 31. december 2021.
Side 3
Dato: 14.6.2021
Dato:
14-06-2021
For Region Midtjylland For 3 F, Kreds Midtjylland
Xxxx Xxxxx
Xxxxx Xxxxxx