Familieplejen Ballerup
Familieplejen Ballerup
Familieplejen Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE
01-01-2022
Indholdsfortegnelse
1) Kontaktoplysninger
2) Hvordan bliver man pleje- eller aflastningsfamilie
a. Generel godkendelse
b. Netværksgodkendelse
c. Grundkursus
d. Indhentelse af straffe- og børneattest
3) Ansættelse hos Familieplejen, Ballerup Kommune
a. Kontrakten
i. Opsigelsesvarsel
ii. Folkeregister
iii. Forsikringsforhold
iv. Tavshedspligt, herunder sociale medier
b. Underretningspligt
c. Samvær og samarbejde med biologiske forældre
d. Partshøring og høringsret
e. Ferieregler og pension
f. Plejebarnets 1. sygedag samt omsorgsdage
g. Sygdom og barsel
h. Vederlagsmodel
i. Alderskategorier og genforhandlingstidspunkter
ii. Vederlagsfastsættelse
iii. Efterværn
4) Tilsyn, supervision, rådgivning og vejledning
a. Familieplejekonsulenten
b. Sagsbehandler
c. Socialtilsynet
5) Xxxxxx og efteruddannelse
a. TSOP
b. Efteruddannelse
c. Aflastningsfamilier
6) Oversigt over supplerende ydelser
a. Omkostningsbeløb
b. Tøj- og lommepenge
c. Befordringsgodtgørelse
d. Tabel over supplerende ydelser
1) Kontaktoplysninger
Familieplejekonsulent
Xxxxxx Xxxxxxxx Tlf.: 0000 0000
Familieplejekonsulent Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Tlf.: 0000 0000
Familieplejekonsulent
Xxxx Xxxxx
Tlf.: 0000 0000
Familieplejekonsulent
Xxxxxxx Xxxxx Xxx.: 0000 0000
2) Hvordan bliver man pleje- eller aflastningsfamilie
Før du kan blive pleje- eller aflastningsfamilie, skal du have en godkendelse. Du kan enten blive generelt godkendt eller netværksgodkendt.
a. Generel godkendelse
Ønsker du at blive generelt godkendt pleje- eller aflastningsfamilie, bliver du godkendt til at modtage et bestemt antal børn inden for en defineret målgruppe uden forudgående kendskab. Denne godkendelse varetages af Socialtilsynet i den region, hvor du bor. Du skal derfor kontakte Socialtilsynet i din region, hvis du ønsker at blive generelt godkendt til pleje- eller aflastningsfamilie. De sociale tilsyn anvender en kvalitetsmodel i vurderingen af dig ved godkendelsen. Kvalitetsmodellen omfatter syv temaer, som kan læses på de forskellige socialtilsyns hjemmesider. Du kan også læse mere om godkendelsesproceduren på hjemmesiderne.
Socialtilsynene har følgende kontaktoplysninger:
- xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/ Tlf.: 0000 0000
- xxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/ Tlf.:0000 0000
- xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xx/ Tlf.:0000 0000
- xxxxx://xxxxxxxxxx.xxxxxxxxx.xx/ Tlf.:0000 0000
- xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx/ Tlf.: 0000 0000
b. Netværksgodkendelse
Ønsker du at blive godkendt som netværkspleje- eller netværksaflastningsfamilie til et barn eller en ung, som du allerede har en relation til, skal du godkendes af den kommune, hvor barnet bor. Godkendelsesproceduren består bl.a. af besøg fra to familieplejekonsulenter. Du får ikke løn, hvis du er godkendt som netværkspleje- eller aflastningsfamilie, men du får et fast omkostningsbeløb, der bl.a. dækker kost og logi. Derudover vil du kunne ansøge om dækning af andre omkostninger forbundet med anbringelsen.
c. Grundkursus
For at blive godkendt til pleje- eller aflastningsfamilie kræves det – uanset om du skal generelt godkendes eller netværksgodkendes – at du gennemfører et grundkursus.
Kurserne gennemføres af Socialtilsynet og i nogle tilfælde af Københavns Kommune, såfremt der er tale om en netværksgodkendelse. Kurset har en varighed af fire dage og er obligatorisk for både dig og din evt. partner/ægtefælle, hvis I bor sammen.
d. Indhentelse af straffe- og børneattest
Uanset om du godkendes gennem Socialtilsynet eller gennem Ballerup Kommune, skal der indhentes straffe- og børneattester. Godkendes du gennem Socialtilsynet, vil det være dette tilsyn, der indhenter attesterne. Godkendes du af Ballerup Kommune, vil det være en af familieplejekonsulenterne, der indhenter attesterne. Ved ændringer i husstanden, hvor der flytter en person ind, som er over 15 år, bliver der indhentet børneattest på vedkommende, og er personen over 18 år ligeledes en straffeattest.
3) Ansættelse hos Familieplejen, Ballerup Kommune
Hvis du ansættes som pleje- eller aflastningsfamilie af Ballerup Kommune, kan du i dette afsnit læse nærmere om forskellige forhold, som du skal være opmærksom på.
a. Kontrakten
Kontraktmæssigt er der flere forhold, som du vil blive underlagt, når du ansættes som pleje- eller aflastningsfamilie. I det følgende er nævnt flere af disse, men det er vigtigt, at du læser din kontrakt grundigt igennem, når du modtager denne.
i. Opsigelsesvarsel
I ansættelsens første tre måneder kan kontrakten, af begge parter, opsiges med 14 dages varsel. Efter tre måneder kan kontrakten, af begge parter, opsiges med løbende måned + en måned.
Ved akutanbringelse frafalder de almindelige betingelser, og kontrakten kan opsiges med dags varsel. Går akutanbringelsen ud over tre måneder, udarbejdes kontrakt på almindelige betingelser.
Udbetaling af omkostningsbeløb samt tøj- og lommepenge ophører ved barnets fraflytning.
ii. Folkeregister
Når et barn eller en ung flytter ind hos dig, skal barnet registreres på adressen. Det er barnets sagsbehandler, der skal sørge for dette, og det skal ske inden for de første fem dage, efter at barnet er flyttet ind. Du skal dog sørge for at tjekke, at barnet er tilmeldt din adresse, da det har betydning for din mulighed for at tegne forsikring, vælge læge til barnet mv.
iii. Forsikringsforhold
Det forudsættes, at du tegner en kombineret ansvars- og ulykkesforsikring på plejebarnet, og denne betales af omkostningsbeløbet. Forsikringen skal dække personskader forvoldt af plejebarnet på plejefamilie eller på tredjemand samt tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom. Når du får et barn i pleje, skal du kontakte dit forsikringsselskab og oplyse, at du har et plejebarn, således at barnet bliver forsikret. Det er vigtigt, at du oplyser, hvis der er særlige forhold vedrørende plejebarnet, som gør sig gældende, fx en diagnose.
Ballerup Kommune forpligter sig til at tage evt. skader op til vurdering, i tilfælde af at ovenstående forsikring ikke dækker, og når skadesbeløbet overstiger 500 kr.
Du har derudover pligt til at tegne fornøden rejseforsikring i forbindelse med udlandsrejser, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke eller hjemtransport både i og uden for EU.
iv. Tavshedspligt, herunder sociale medier
Som pleje- eller aflastningsfamilie har du tavshedspligt, jf. straffelovens bestemmelser. Tavshedspligt betyder, at du som pleje- eller aflastningsfamilie ikke må videregive oplysninger om hverken plejebarnet eller dennes biologiske familie. Det gælder både i samtaler med andre, på skrift og på de sociale medier. Oplysninger kan være informationer om plejebarnets sociale problemer, misbrugsproblemer og/eller strafbare forhold samt religiøse og politiske tilhørsforhold. Det betyder også, at du fx ikke må offentliggøre billeder af plejebørn på de sociale medier uden skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Tavshedspligten er stadig gældende, efter at kontrakten er ophørt.
b. Underretningspligt
Som pleje- eller aflastningsfamilie har du skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at du skal underrette kommunen, hvis du får kendskab til eller har grund til at formode, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, har været udsat for overgreb eller mistrives. I dette tilfælde kan du ringe direkte til barnets sagsbehandler, eller du kan ringe på tlf. 0000 0000, hvor du vil få kontakt med en socialrådgiver, der kan modtage din underretning. Har du AKUT behov for at komme i kontakt med Ballerup Kommunes sociale døgnvagt uden for lukketid, skal du kontakte Københavns Vestegns politi på tlf. 0000 0000.
c. Samvær og samarbejde med biologiske forældre
Som plejefamilie må du forvente, at barnet skal have samvær med sine biologiske forældre og evt. også andre familiemedlemmer. Kun i særlige tilfælde kan samværet helt afbrydes. Samværet vil altid blive forsøgt lagt i samarbejde med dig, men du må forvente, at samvær kan finde sted i hverdage, weekender og ferier.
Samarbejdet mellem barnets familie og plejefamilie kan sommetider give anledning til vanskeligheder – både for forældre og for plejefamilie – og dermed for barnet. Det er vigtigt, at du taler med din familieplejekonsulent om dette, således at der kan sættes gode rammer for både dig og plejebarnets biologiske forældre. Et godt samarbejde mellem plejefamilie og biologiske forældre har stor betydning for plejebarnet.
d. Partshøring og høringsret
Plejefamilier er omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder reglerne om partshøring.
Høringspligten betyder, at kommuner skal partshøre plejefamilien forud for tre indgribende typer af afgørelser vedrørende plejebarnet:
- Afgørelser om samvær
- Afgørelser om hjemgivelse
- Afgørelser om skift af anbringelsessted.
Plejefamiliens udtalelser skal tillægges passede vægt i sagsgrundlaget. Udtalelsen indgår derved også som materiale i evt. klagesager.
e. Ferieregler og pension
Plejefamilier tilknyttet Ballerup Kommune er omfattet af ferieloven og administreres i overensstemmelse hermed. Ved ansættelsesforholdets start underskrives en tro- og loveerklæring, hvor du oplyser, om du har optjent feriepenge. Har du det, vil du blive trukket i løn. Du vil blive varslet om afholdelse af ferie og modtage et varslingsbrev i din e-boks. Vi har en forventning om, at plejebarnet afholder ferie sammen med dig.
Lønnen, som udbetales i vederlag, er ikke pensionsgivende, og du skal derfor selv sørge for pensionsopsparing.
f. Plejebarnets 1. sygedag samt omsorgsdage
Hvis du har andet arbejde, som er omfattet af overenskomst eller aftale, der giver dig ret til barnets 1. og evt. 2. sygedag, vil du være omfattet af disse regler, såfremt plejebarnet bliver sygt.
Du vil normalt ikke være omfattet af de regler, der omhandler omsorgsdage, inden for forskellige overenskomstområder.
g. Sygdom og barsel
Hvis du bliver syg eller skal på barsel, forventes det, at plejebarnet kan blive boende hos dig, og der kan derfor ikke aftales fravær fra plejebarnet. Hvis barsel eller sygdom kortvarigt er til hindring for, at du kan udføre plejeopgaven, kan Ballerup Kommune af
hensyn til plejebarnets forbliven i plejefamilien yde hjælp til dig i form af evt. hjemmehjælp, barnepige eller lignende. Støtten defineres og bevilliges efter kommunens konkrete vurdering.
h. Vederlagsmodel
Som pleje- eller aflastningsfamilie bliver du lønnet i vederlag. Du skal betale skat af vederlaget. Vederlagets størrelse forhandles på plads, inden du får et barn eller en ung i pleje eller aflastning. Herefter vil vederlaget blive genforhandlet på fastlagte tidspunkter. Er du godkendt som netværksplejefamilie eller netværksaflastnings- familie, modtager du ikke vederlag.
i. Alderskategorier og genforhandlingstidspunkter
• Ved anbringelsens start fastsættes vederlaget ud fra en vurdering af barnet/den unges støttebehov og omfang af plejeopgaven på baggrund af relevante sagsakter.
• Efter et år foretages en revurdering af vederlagets niveau, jf. procedurer for forhandling af vederlag.
• Ca. seks måneder før barnet/den unge indtræder i en ny periode, startes genforhandlingsproces.
• De generelle retningslinjer for genforhandling kan afviges i særlige tilfælde, fx ved efterskoleophold eller ved pludselige, voldsomme ændringer i barnets/den unges behov.
• De efterværn, vi overtager fra andre kommuner, bliver på de vederlag, de har i de første seks måneder efter overtagelsen, men informeres om, at omfanget af plejeopgaven revurderes efter seks måneder, og på det tidspunkt fastlægges det fremtidige vederlag.
• Døgnplejefamiliens samlede kapacitet (antallet af plejeopgaver/omfang samt kompetencer) og arbejdsopgaver indgår i fastsættelsen af vederlag.
• Der kan gælde særlige kontraktvilkår for specialiserede plejefamilier.
• Såfremt den unge ved det 18. år skal overgå til § 76 a i lov om social service, gælder der særlige kontraktvilkår.
Genforhandling af vederlag
18 ÅR
6
• Tidspunktet for genforhandling fastsættes efter barnets alder i følgende perioder:
Skoleopstart
12 ÅR
15 ÅR
• Skoleopstart: Der forhandles vederlag ved skoleopstart, da barnet indtræder i en ny hverdag, hvilket kan ændre plejeopgavens omfang.
• 12 år: Barnet indtræder i puberteten.
• 15 år: Der skal drøftes ny handleplan i forhold til barnets selvstændiggørelse samt ske drøftelse af evt. efterværn.
• 18 år: Beslutning om efterværn.
Klik her for at se vederlagsmodellen
ii. Vederlagsfastsættelse
Vederlaget fastsættes på baggrund af ovenstående vederlagsmodel. Du vil op til et år før genforhandlingstidspunktet blive kontaktet af en socialfaglig konsulent eller leder, der vil tale med dig om dine ønsker for vederlag. Herefter opstarter den egentlige vederlagsforhandling.
iii. Efterværn
Vederlagets størrelse bliver nedsat, når plejebarnet overgår til efterværn, medmindre der er tale om efterværn i henhold til § 76 a i lov om social service. I så fald vil det være muligt at bibeholde det tidligere fastsatte vederlag.
4) Tilsyn, supervision, rådgivning og vejledning
I det følgende afsnit kan du kort læse om rollefordelingen og samarbejdet mellem familieplejekonsulent, sagsbehandler og Socialtilsynet.
a. Familieplejekonsulenten
Døgnplejefamilier og aflastningsfamilier, som indgår kontrakt med Ballerup Kommune, får alle tilknyttet en fast familieplejekonsulent. Familieplejekonsulenten har ansvaret for en række opgaver i samarbejdet med plejefamilien.
Familieplejekonsulentens væsentligste opgave er at sørge for løbende pædagogisk supervision/rådgivning og vejledning til dig. Familieplejekonsulenten kommer derfor regelmæssigt hos plejefamilien efter forudgående aftale. Derudover kan du altid kontakte din familieplejekonsulent telefonisk, og der kan ligeledes aftales ekstra besøg ved behov. Familieplejekonsulentens rolle er således at støtte plejefamilien i at udføre arbejdet omkring plejebarnet og sørge for, at plejefamilien får den nødvendige vejledning og supervision for at kunne drage omsorg for barnet og stimulere barnets generelle, intellektuelle og sociale udvikling.
Med udgangspunkt i plejebarnets handleplan vil der efter hvert tilsynsbesøg blive udarbejdet et notat, som lægges i plejebarnets anbringelsessag. Efter anmodning kan en kopi af dette udleveres til plejefamilien. I tvangssager vil familieplejekonsulenten ydermere udarbejde statusudtalelser.
Familieplejekonsulenten tager derudover stilling til supplerede ydelser, som vedrører plejefamilien, fx psykologisk supervision og barnepigetillæg.
b. Sagsbehandler
Plejebarnet og dennes biologiske forældre er som udgangspunkt tilknyttet en fast sagsbehandler, som ofte vil kende barnets historik forud for en anbringelse. Det er sagsbehandler, som har det personrettede tilsyn med plejebarnet. Derudover har sagsbehandler beslutningskompetencen i forhold til fx:
- Iværksættelse af foranstaltninger, fx terapi til plejebarnet og aflastning
- Ophør af foranstaltninger
- Udarbejdelse og justering af handleplan
- Fastsættelse af samvær og ferie
- Barnets/den unges opstart i daginstitution/skole
- Bevilling af supplerende ydelser
- Indhentelse af udtalelser vedrørende plejebarnet
- Børne-/ungesamtaler.
c. Samarbejde mellem familieplejekonsulent og sagsbehandler
I Ballerup Kommune har sagsbehandler og familieplejekonsulent et tæt samarbejde omkring alle plejeanbragte børn og unge. Det betyder bl.a., at der ikke bliver truffet afgørelser om ændret samvær, uden at sagsbehandler og familieplejekonsulent har talt sammen, samt at barn og plejefamilie er inddraget. Ligeledes vil der inden iværksættelse af fx terapi til plejebarnet have været drøftelser mellem familieplejekonsulent og sagsbehandler.
I forhold til børne- eller ungesamtaler vil det også være nødvendigt, at familieplejekonsulenten møder plejebarnet. Der vil derfor blive planlagt fælles besøg af sagsbehandler og familieplejekonsulent, hvor familieplejekonsulenten også møder og taler med plejebarnet.
d. Socialtilsynet
Medmindre du er godkendt som netværksplejefamilie, vil det være Socialtilsynet, der har det generelle tilsyn med dig. Det er således også Socialtilsynet, der beslutter, hvilke type plejefamilie du kan blive godkendt som, samt hvor mange børn/unge du kan have i pleje og aflastning.
5) Xxxxxx og efteruddannelse
Som plejefamilie er der forskellige krav til uddannelse og undervisning. Dette kan du læse mere om i det følgende afsnit.
a. TSOP – tæt støttede opstartsforløb
Ballerup Kommune tilbyder Socialstyrelsens Tæt støttede opstartsforløb til plejefamilier, der har fået et nyt barn i pleje. Formålet med forløbet er, at du som plejefamilie og dit nyanbragte plejebarn får en god begyndelse, som kan danne grundlag for en tryg og udviklende anbringelse.
Det er et lovkrav, at alle plejefamilier, der har fået et nyt barn i pleje, deltager i det tæt støttede opstartsforløb. Forløbet skal være gennemført i løbet af anbringelsens første år.
Opstartsforløbet er opbygget af forskellige undervisningsmoduler, som hver især fokuserer på et område, som kan være relevant netop i forhold til dit nye plejebarn. Til undervisningsmodulerne er der knyttet temasupervision, e-læring og logbog til dig.
Gennemførelse af det tæt støttede opstartsforløb foregår på følgende måde:
- Formøde med din familieplejekonsulent, hvor I sammen planlægger dit opstartsforløb ud fra det nuværende kendskab til plejebarnet og dine forudsætninger.
- Gennemførelse af de udvalgte moduler. Undervisningen foregår som udgangspunkt, på Ballerup Rådhus, og såfremt det er muligt deltager begge plejeforældre. Det er muligt at søge om løngodtgørelse.
- Temasupervisioner imellem hver undervisning. Temasupervisionen aftales som udgangspunkt med din familieplejekonsulent og kan tilrettelægges individuelt eller i gruppe.
Du skal gennemføre fem moduler med dertilhørende temasupervision i løbet af anbringelsens første år. Tæt støttet opstartsforløb kan i anbringelsens første år stå i stedet for de to kursusdage, som ellers er påkrævet i alle plejefamilier.
b. Efteruddannelse
Alle typer af plejefamilier er forpligtet til at gennemføre efteruddannelse hvert år, svarende til mindst to kursusdage. Ballerup Kommune samarbejder med Familieplejen, Københavns Kommune, og kurser udbydes derfor herigennem. Du kan orientere dig i de udbudte kurser på Familieplejen Københavns hjemmeside og i det kursuskatalog, som udsendes årligt. Tilmelding sker på Familieplejen Københavns hjemmeside.
Såfremt du ønsker at deltage i andre kurser end de udbudte, skal du ansøge gennem din familieplejekonsulent, og det vil herefter blive drøftet på et møde, hvorvidt et eksternt kursus kan bevilliges.
c. Aflastningsfamilier
Ballerup Kommune tilbyder på nuværende tidspunkt hverken kurser eller efteruddannelse til sine aflastningsfamilier. I særlige tilfælde og efter forudgående ansøgning kan der dog bevilliges kurser, som er særligt relevante i forhold til et givent aflastningsbarns specifikke problemstillinger.
6) Oversigt over supplerende ydelser
I følgende afsnit kan du læse om de supplerende ydelser, du vil modtage eller kan ansøge om, når du får et barn i pleje af Ballerup Kommune.
a. Omkostningsbeløb
Omkostningsbeløbet – også kaldet kost- og logibeløb – er et skattefrit beløb, der hver måned udbetales til plejefamilien. Omkostningsbeløbet er aldersbestemt og justeres årligt. Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet, dvs. de helt almindelige udgifter, der er forbundet med at have et barn boende.
Omkostningsbeløbet indbefatter fx følgende forsørgelsesudgifter:
- Kost (inkl. fx skolemælk)
- Logi (fx værelse, seng, stol, sengetøj, bord, lys, varme, vand og babyalarm. Se også tabel over supplerende ydelser for etableringsudgifter)
- Vedligeholdelse af værelset
- Hygiejne (fx sæbe, shampoo – herunder luseshampoo – bleer, creme, deodorant og hygiejnebind)
- Medicin og kosttilskud, som ikke er lægeordineret, samt vaccinationer ved udlandsrejser
- Anskaffelse og brug af telefon, tv, pc (se supplerende ydelser) og internet mv.
- Frisør
- Ansvars-, ulykkes- og rejseforsikring. Ballerup Kommune dækker generelt ikke skader forvoldt af og på plejebarnet, der kan dækkes af anden forsikring.
- Bus-, tog- og rejsekort til barnet/den unge til skole og fritidsaktiviteter mv.
- Kørsel og anden transport til og fra daginstitution, skole, læge, tandlæge, kammerater og fritidsaktiviteter mv.
- Diverse skoleremedier, fx taske, penalhus, passer og lommeregner
- Kørekort, pas og visum
- Fødselsdags-/julegaver og andre gaver
- Løbende opsparing til ferie, lejrskole, studierejser, konfirmation, fester mv. Se i øvrigt supplerende ydelser. Endvidere kan der for netværksplejefamilier ansøges om dette i særlige tilfælde.
- Udgifter til lektiehjælp, børnepasser ved forældremøder i plejebarnets daginstitution/skole, ved biografbesøg mv.
- Tøjvask (inkl. rensning af tøj, tæpper mv.)
- Porto til breve og pakker, som plejebarnet sender
- Reparation af cykel (inkl. punktering, udgifter til cykellygter mv.). Ovenstående er eksempler, og listen er ikke udtømmende.
b. Beklædnings- og lommepenge
Beklædnings- og lommepenge er specifikt øremærket til barnet/den unge og udbetales ligesom omkostningsbeløbet skattefrit. Beløbene er aldersbestemte og justeres årligt. For børn under tre år bliver der ikke udbetalt lommepenge. Beløbene skal dække konkrete behov for beklædning og lommepenge hos barnet/den unge.
Større børn får selv lov til at administrere disse beløb, når det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til alder og udvikling.
c. Befordringsgodtgørelse
For befordringsgodtgørelse gælder det særlige kørselsskema, som findes på familieplejens hjemmeside under ’Relevante skemaer til nuværende og kommende pleje- og aflastningsfamilier’. Skemaet skal udfyldes elektronisk. Det er vigtigt, at alle punkter i kørselsskemaet udfyldes korrekt, da det er påkrævet af skattemyndighederne. Det er ikke en mulighed at få udbetalt kørsel mere end seks måneder tilbage. Se desuden nedenstående tabel over supplerende ydelser.
d. Tabel over supplerende ydelser
Ballerup Kommunes regler for bevilling af supplerende ydelser til plejefamilier er beskrevet i det følgende.
Fælles for bevillingen af alle supplerende ydelser – også ydelser, der afviger fra reglerne – er, at de kun kan bevilliges efter en konkret ansøgning sendt til sagsbehandler. En begrundet ansøgning om supplerende ydelser fremsendes til sagsbehandler og familieplejekonsulent.
Ydelse | Aflastningsfamilier | Døgnplejefamilier |
Aktivitetspenge | Der kan efter særlig ansøgning ydes tilskud til aktiviteter i et omfang svarende til 200 kr. pr. weekend. Beløbets anvendelse skal kunne dokumenteres. | Skal dækkes af omkostningsbeløbet. |
Autostol/selepude | Autostol skal være godkendt og bevilliges ud fra følgende takster: Autostol 0-9 mdr.: 1300 kr. Op til 18 kg: 1600 kr. Over 30 kg: 1500 kr. | Autostol kan bevilliges i forbindelse med etablering. Autostol skal være godkendt. |
Barnepigetillæg | Efter en indkøringsperiode i plejefamilien kan familieplejen ansøges om bevilling af barnepigepenge, hvilket til enhver tid beror på en konkret vurdering. Ved ansættelse af en barnepige skal der indhentes børne- og straffeattest på de personer, som passer plejebarnet. |
Befordrings- godtgørelse | Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst ved kørsel i egen bil, når barnet skal hentes og bringes til aflastning og skole samt ved deltagelse i kurser og møder arrangeret af Ballerup Kommune. | Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst ved kørsel i egen bil med barnet til og fra samvær, specialskoler, besluttede behandlingsforløb, supervision, møder i forvaltningen samt kurser. Det er plejefamiliens eget ansvar at sørge for transport til og fra skole, dagsinstitution og fritidsaktiviteter samt almindelige læge- og tandlægebesøg. |
Behandling | Behandling skal være lægeordineret og godkendt af Ballerup Kommune, som afholder udgiften til fx behandling hos følgende: - Fysioterapeut - Kiropraktor - Zoneterapeut - Fodterapeut - Psykolog - Diætist. Børn kan efter lægehenvisning få vederlagsfri fysioterapi/ridefysioterapi, hvis barnet har sygdomme og tilstande inden for følgende fire hoveddiagnoser: - Medfødte eller arvelige sygdomme - Erhvervede neurologiske sygdomme - Fysiske handicap som følge af ulykke - Nedsat led- og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme. | |
Bleer og vådliggertilskud | Der bevilliges ikke ekstra tilskud til bleer, da det forventes, at aflastningsbarnet har bleer | For børn under fire år skal bleer dækkes af omkostningsbeløbet. |
med hjemmefra eller fra døgnophold. Udgiften til vådliggerlagen kan dækkes efter forudgående ansøgning. | For børn over fire år, der ikke er renlige, kan der ydes hjælp til køb af bleer. Hvis bleen ikke holder tør, kan der være merudgifter ud over køb af bleer. Der kan bl.a. bevilliges tilskud til vådliggerlagen samt dyne efter ansøgning. | |
Briller og kontaktlinser | Der skal foreligge dokumentation fra optiker/øjenlæge for behovet. Kontaktlinser og brilleglas, almindeligvis med refleksfri behandling, bevilliges efter fremsendelse af regning. Tilskud til stel bevilliges med maks. 1500 kr., dog først efter forudgående ansøgning. | |
Computer/tablet | Der kan kun under særlige omstændigheder – og såfremt det fremgår af handleplanen – bevilliges maks. 3.500 kr. til computer/tablet. Der kan ansøges om computer hos Børnenes IT-Fond. | |
Cykel/barnestol til cykel Knallert | Der kan efter ansøgning og konkret vurdering i særlige tilfælde – set i forhold til relevansen af behovet for cykel i aflastningsfamilien – bevilliges op til 1500 kr. Af hensyn til barnets sikkerhed skal der bruges cykelhjelm. | Der kan efter ansøgning og konkret vurdering bevilliges op til 2.500 kr. Af hensyn til barnets sikkerhed skal der bruges cykelhjelm. |
Diætmad | Dette bevilliges ikke. Det forventes, at aflastningsbarnet har evt. diætmad mv. med hjemmefra eller fra døgnopholdet. | Der kan bevilliges tilskud til merudgifter forbundet med diætmad, som er lægeordineret eller anbefalet af egen læge eller sygehus. |
Dåb | Ansøgninger imødekommes som udgangspunkt ikke. I særlige tilfælde kan der dog ansøges om delvis dækning. | |
Efterskole | Dækning af efterskoleophold kan bevilliges efter konkret ansøgning. Der kan i helt særlige tilfælde være tale om, at plejefamilien afholder udgiften mod at fastholde det fastsatte vederlag. Ved netværksplejefamilier betaler Ballerup Kommune efterskoleopholdet. Plejefamilien vil i begge tilfælde blive modregnet i kostbeløbet. | |
Etableringsudgifter (indskrivnings- udstyr) | Etableringsudgifter kan ydes i særlige tilfælde til fx seng, sengetøj, håndklæder, lidt legetøj mv. Udgifterne kan ydes med maks. 50 % af KL’s takst på døgnplejeområdet. Udgifterne skal bevilliges efter konkret ansøgning. | Der bevilliges ikke automatisk etablerings- eller indskrivningsbeløb. Der skal fremsendes en konkret ansøgning om behovet. Beløbet beregnes efter KL’s vejledende sats. |
Ferie | Der kan i særlige tilfælde ansøges om ferietilskud til aflastningsbørn. | Plejefamilier holder som udgangspunkt ferie med plejebarnet. Ved ferie med plejebarnet dækkes barnets andel af opholds- og rejseudgifter med op til 6.000 kr. i anbringelsens første år og efterfølgende 5.000 kr. årligt pr. barn. |
Forsikring | Aflastningsfamilien er ikke forpligtet til at tegne forsikringer på aflastningsbarnet. Aflastningsfamilien har pligt til at sikre, at aflastningsbarnet er behørigt | Ballerup Kommune dækker generelt ikke skader forvoldt af og på barnet eller skader, der kan dækkes af anden forsikring. Vedrørende ansvarsforsikring: Det forudsættes, at |
rejseforsikret, i tilfælde af at barnet er med aflastnings- familien på ferie i udlandet. Ballerup Kommune ønsker ikke at indgå i en fast aftale om erstatning i forhold til skader forvoldt af aflastningsbarnet på aflastningsfamiliens indbo og ejendom, men forpligter sig til, i hvert tilfælde, at tage sagen op til vurdering, når skaden overstiger en bagatelgrænse på 500 kr. | plejeforældre har en ansvarsforsikring, der dækker personskade, forvoldt af barnet på plejefamilien eller tredjemand, eller tingskader forvoldt af barnet på tredjemands ejendom. Vedrørende udlandsrejser: Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring i forbindelse med udlandsrejser. Vedrørende ulykkesforsikring: Plejefamilien skal indkøbe en individuel, privat ulykkesforsikring for deres plejebarn. Forsikringen skal betales af omkostningsbeløbet. Ballerup Kommune ønsker ikke at indgå i en fast aftale om erstatning i forhold til skader forvoldt af plejebarnet, men forpligter sig til, i hvert tilfælde, at tage sagen op til vurdering, når skaden overstiger en bagatelgrænse på 500 kr. | |
Fritidsaktiviteter | Der kan som udgangspunkt ikke ydes dækning af fritidsaktivitet i aflastningsfamilien. | Ballerup Kommune afholder udgiften til plejebarnets første fritidsaktivitet fra barnets fyldte fjerde år. Betalingen omfatter etableringsudstyr og kontingent og – efter en konkret vurdering – afledte udgifter som rejser, ture, turneringer mv., dog maks. to afledte udgifter pr. år. Det er et krav, at plejebarnet følger fritidsaktiviteten kontinuerligt. Fritidsaktiviteter herudover skal dækkes af omkostningsbeløbet. |
Xxxxx | Xxxxx (konfirmation, eksamen, svendeprøve): |
Beløbet beregnes efter KL’s gældende takster. Xxxxx til plejebarnet til jul og på fødselsdage dækkes af omkostningsbeløbet. | ||
Hjælpemidler til børn i familiepleje, fx kugledyne | Hjælpemidler til børn og unge med varig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne skal dækkes efter § 112 om hjælpemidler i lov om social service. | |
Konfirmation | Hvis plejefamilien afholder eller forestår konfirmation, kan der ydes et tilskud til dækning af tøjudgifter og dækning af afholdelse af festen: Dette beløb beregnes ud fra Familieretshusets satser for konfirmationsudstyr, som kan fordobles, hvis biologisk familie deltager. I særlige tilfælde kan der ansøges om et yderligere tilskud. Yderligere udgifter forbundet med konfirmationen forventes plejefamilien selv at spare op til. Bestemmelsen gælder for konfirmation og tilsvarende arrangementer i andre trossamfund samt for nonfirmation. | |
Lejrskole/studietur | Ballerup Kommune yder ikke tilskud til lejrskole i folkeskolen, da dette skal dækkes af omkostningsbeløbet. Ballerup Kommune yder tilskud til maks. halvdelen af udgiften til studieture på ungdomsuddannelser, hvis der er undervisningspligt. |
Kost og lommepenge ydes ikke. | ||
Lektiehjælp | Bevilliges som udgangspunkt ikke, da det anses for at være plejefamiliens opgave. | |
Medicin | Udgiften til lægeordineret medicin som følge af langvarig/kronisk sygdom dækkes. Kontakt sagsbehandler for evt. medicinbevilling. | |
Pas | Udgiften til pas skal dækkes af omkostningsbeløbet. | |
Privat daginstitution eller privatskole | Der ydes som udgangspunkt ikke dækning af udgifter til privat daginstitution eller privatskole. | |
Transportudgifter | Der kan bevilliges penge til offentlig transport, når barnet skal hentes og bringes til aflastning og skole, samt ved deltagelse i kurser og møder arrangeret af Ballerup Kommune. | Der kan bevilliges penge til offentlig transport, når plejebarnet skal til og fra samvær og besluttede behandlingsforløb, samt til plejeforældre i forbindelse med supervision, møder i forvaltningen samt kurser. Udgifter forbundet med ungdomskort i forbindelse med uddannelse skal dækkes af omkostningsbeløbet. |
TV/telefon | Ansøgninger til TV og telefon kan ikke imødekommes. Udgiften skal dækkes af omkostningsbeløbet. |