Aftale om Tryghedspuljen
Aftale om Tryghedspuljen
KL
Forhandlingsfællesskabet
Indholdsfortegnelse Side
§ 4. Midlernes anvendelsesområde 4
§ 8. Ikrafttrædelsestidspunkt 6
§ 1. Formål og baggrund
Parterne er enige om, at der i kommunerne er fokus på tryghed for medarbejderne, der berøres af personalereduktioner som følge af budgetbesparelser, organisationsændrin- ger, lukning af institutioner/nedlæggelser af arbejdspladser og kapacitetsmæssige æn- dringer. Når en ansat afskediges, skal kommunen undersøge muligheden for at ompla- cere den pågældende til en anden stilling.
Baggrunden for Tryghedspuljen er at yde en ekstra indsats, når kommunale medarbej- dere indenfor overenskomstgrupperne i OAO (de forhandlingsberettigede organisatio- ner på KL’s område består af: Blik- og Rør, Dansk El-forbund, Dansk Jernbanefor- bund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F, HK Kommunal, Malerforbun- det, Serviceforbundet, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund), Sundhedskartel- let (de forhandlingsberettigede organisationer i Sundhedskartellet på KL’s område be- står af: Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeu- ter, Danske Tandplejere, Farmakonomforeningen, og Kost & Ernæringsforbundet), FOA – Fag og Arbejde, BUPL, Konstruktørforeningen, Lederne Søfart samt Forhand- lingskartellet (de forhandlingsberettigede organisationer på KL’s område består af: Dansk Formands Forening, Dansk Musiker Forbund, DSL, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Frederiksberg Kommunalforening, Gentofte Kommunalforening, HI – Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur- og Fritidssektoren, Maskin- mestrenes Forening og Kort- og Landmålingsteknikernes Forening) afskediges, som følge af stram kommunal økonomi.
Parterne er enige om at videreføre Tryghedspuljen, som skal finansiere tryghedsskaben- de aktiviteter i forbindelse med afskedigelse. Parterne er enige om, at Tryghedspuljen er et supplement til den eksisterende praksis i forbindelse med afskedigelse af medarbejde- re, og aktiviteter finansieret af Tryghedspuljen er derfor udover, hvad der sædvanligvis tilbydes medarbejdere i forbindelse med afskedigelse.
Tryghedspuljens fokus er den enkelte medarbejder som afskediges og derfor rettes ind- satsen mod de enkelte arbejdspladser i kommunen.
Parterne henleder desuden opmærksomheden på, at etablering af en jobbank er et mu- ligt redskab til at sikre tryghed for afskedigede medarbejdere, samt som grundlag for fremadrettet rekruttering.
Ved afskedigelser og organisationsændringer henleder parterne endvidere opmærksom- heden på reglerne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse §§ 7-8 vedrø- rende information og drøftelse og retningslinjer.
§ 2. Puljemidler
I overenskomstperioden 2021-2024 afsættes der midler til tryghedsforanstaltninger for afskedigede ansatte indenfor overenskomstgrupperne i de omfattede organisationer. De afsatte midler er midlertidige, og skal finansiere et supplement til de aktiviteter, som i øvrigt finder sted i kommunerne.
§ 3. Finansiering
Tryghedspuljen finansieres i overenskomstperioden af de uforbrugte midler fra OK-18 samt en tilførsel af provenu på [O.21]15,098 mio. kr.[O.21] af engangsbeløb fra ATP- provenu, jf. pkt. 12 i forliget mellem KL og Forhandlingsfællesskabet af 1. april 2021.
Der kan søges om midler fra Tryghedspuljen fra 1. april 2021. Medarbejdere, der er op- sagt, men endnu ikke er fratrådt, kan søge midler fra Tryghedspuljen.
§ 4. Midlernes anvendelsesområde
Stk. 1
Aftalen gælder for ansatte indenfor overenskomstgrupperne i OAO (de forhandlingsbe- rettigede organisationer på KL’s område består af: Blik- og Rør, Dansk El-forbund, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F, HK Kom- munal, Malerforbundet, Serviceforbundet, Socialpædagogerne og Teknisk Landsfor- bund), Sundhedskartellet (de forhandlingsberettigede organisationer i Sundhedskartellet på KL’s område består af: Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Psyko- motoriske Terapeuter, Danske Tandplejere, Farmakonomforeningen og Kost & Ernæ- ringsfor-bundet), FOA – Fag og Arbejde, BUPL, Konstruktørforeningen, Lederne Sø- fart samt Forhandlingskartellet (de forhandlingsberettigede organisationer på KL’s om- råde består af: Dansk Formands Forening, Dansk Musiker Forbund, DSL og Have- og Parkingeniører, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Frederiksberg Kommunal- forening, Gentofte Kommunalforening, HI – Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur- og Fritidssektoren, Maskinmestrenes Forening og Kort- og Landmå- lingsteknikernes Forening) indenfor Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde:
1. i KL’s forhandlingsområde,
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster mv., og som er omfattet af en kommunal overenskomst eller
3. på selvejende institutioner mv., med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst, og hvor det af driftsoverenskomsten fremgår, at de kommunale overenskomster gælder.
Bemærkning:
KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den Kommunale Styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønnings- nævns tilsyn.
KL meddeler organisationerne med kopi til Forhandlingsfællesskabet, når der indgås serviceaftale med en virksomhed.
I forhold til ansatte i virksomheder, jf. pkt. 2, er det en forudsætning for aftalens an- vendelse, at den enkelte overenskomst omfatter disse virksomheder.
Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. pkt. 2, findes i
KL’s Løn og Personale, afsnit 01.30.
Stk. 2
Der kan søges midler til aktiviteter for månedslønnede varigt kommunalt ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser og kapacitetsmæssige besparelser.
Stk. 3
Puljen omfatter alene ansatte, som endnu ikke er fratrådt og herunder afskedigede, der fritstilles i opsigelsesperioden.
Stk. 4
Der kan søges midler fra Tryghedspuljen til finansiering af følgende eksterne aktiviteter:
• Kompetenceudvikling og efteruddannelse.
• Karrieresparring og – afklaring, realkompetencevurdering.
• Individuel rådgivning ift. personlige og arbejdsmæssige udfordringer, som op- står med baggrund i afskedigelsen.
Der er frihed med sædvanlig løn til deltagelse i aktiviteterne. Tryghedspuljen kan ikke anvendes til vikarudgifter og lignende eller til finansiering af kriseberedskab.
§ 5. Ansøgning til puljen
Stk. 1
Ansøgning til puljen foregår på følgende måde:
• Der kan søges op til 10.000 kr. pr. afskediget ansatte fra puljen.
• Tilskuddet som kan ydes til den enkelte for så vidt angår kompetencegivende uddannelse forhøjes fra op til 10.000 kr. til op til 20.000 kr.
• Der ansøges via elektronisk ansøgningsmodul på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
• Ansøgningen skal underskrives af den afskedigede ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for den forhandlings- og aftaleberettigede organisati- on.
• Ansøgningen sendes via det elektroniske ansøgningsmodul til KL og den omfat- tede organisation.
Stk. 2
KL og en repræsentant for den omfattede organisation behandler ansøgningen, og der modtages svar på ansøgningen indenfor 14 dage.
§ 6. Styring
Den i relation til Tryghedspuljen nedsatte styregruppe træffer beslutning om informati- onsaktiviteter i forhold til relevante interessenter, videreudvikling af administrations- model samt administrationsomkostninger. Disse aktiviteter finansieres inden for Tryg- hedspuljens økonomiske ramme.
Parterne er desuden enige om at styregruppen for Tryghedspuljen kan beslutte at ændre målgruppen for afskedigede, som omfattes af puljen.
§ 7. Udbetaling fra puljen
Udbetaling fra puljen foregår på følgende måde:
Godkendte beløb udbetales fra Tryghedspuljen til ansøgers institutions CVR- eller P- nummer.
§ 8. Ikrafttrædelsestidspunkt
Aftalen træder i kraft den 1. april 2021. Aftalen er midlertidig og ophører den 31. marts 2024.
Ansatte indenfor overenskomstgrupperne i de omfattede organisationer, der afskediges før den 1. april 2024, men som endnu ikke er fratrådt, kan søge om midler fra Tryg- hedspuljen i opsigelsesperioden.
København, den 23. september 2021 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx
For Forhandlingsfællesskabet Xxxx Xxxxxx
Xxxxx Xxxxx