Kontrakt MELLEM kombit A/S og [LEVERANDØRENS indsætter navn] OM proof of concept til fremtidig infrastruktur
Kontrakt – proof of concept til fremtidig infrastruktur
Kontrakt
MELLEM
kombit A/S
og
[LEVERANDØRENS indsætter navn]
OM proof of concept til
fremtidig infrastruktur
Indholdsfortegnelse
3 LEVERANDØRENS LEVERINGSFORPLIGTELSER 5
8 BETALINGSBETINGELSER og betalingsplan 8
12 Erstatning, ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning 11
14 RETTIGHEDER TIL PROGRAMMEL OG DOKUMENTATION 11
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Tidsplan
Bilag 2: Kravspecifikation med tilhørende underbilag 2A: Løsningsbeskrivelse og underbilag 2B: behovs- og kravsopfyldelsesliste
Bilag 3: Prøver
Bilag 4 Samarbejdsorganisation, metode og Kundens deltagelse
Bilag 5: Licensvilkår
Bilag 6: Vederlag
Kontrakt om etablering af proof of concept til fremtidig infrastruktur
mellem
KOMBIT A/S
Xxxxxxxxxxxx 0
2300 København S
XXX.xx.: 19 43 50 75
(herefter ”Kunden”)
og
[Navn] [Leverandøren indsætter]
[Adresse] [Leverandøren indsætter]
[Postnr./By] [Leverandøren indsætter]
CVR. nr.: [Leverandøren indsætter]
(herefter ”Leverandøren”)
1BAGGRUND, OG FORMÅL M.V.
1.1Kunden: Kunden er en virksomhed, der har til formål, at arbejde for at sikre et bredt udvalg af effektive og innovative løsninger til gavn for den kommunale opgaveløsning. Kunden varetager i den forbindelse bl.a. en række projekter vedrørende etablering af nye it-systemer, der stilles til rådighed for danske kommuner.
1.2Baggrund: Kunden ønsker at få etableret et proof of concept til en fremtidig infrastruktur til udveksling af data med henblik på at give kommunerne hurtigere, nemmere og billigere adgang til egne data (”Løsningen”).
1.3Formål: Formålet med Kontrakten er at fastsætte vilkårene for Leverandørens etablering og afprøvning af Løsningen og drift heraf i perioden frem til godkendt driftsprøve.
2DEFINITIONER
2.1Arbejdsdag betyder alle Dage mandag til fredag, bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. 1. maj er ikke en helligdag.
2.2Dag betyder enhver kalenderdag.
2.3Dokumentation betyder al den dokumentation som i henhold til bilag 2, punkt 6 skal leveres.
2.4Kontrakten betyder denne kontrakt med tilhørende bilag.
2.5Kontraktsum betyder det faste beløb, Kunden skal betale til Leverandøren for etablering og afprøvning af Løsningen samt drift heraf indtil driftsprøvens godkendelse, jf. specifikationen heraf i bilag 6.
2.6Kravspecifikation betyder den i bilag 2 anførte kravspecifikation med tilhørende underbilag 2A og underbilag 2B. Indholdet af selve bilag 2 skal kun anses for fraveget, såfremt dette klart og tydeligt fremgår af underbilagene.
2.7Kundespecifikt Programmel betyder programmel, der er tilpasset, tilrettet eller udviklet i forbindelse med Leverandørens opfyldelse af Kontrakten.
2.8Løsningen betyder hele det it-system, der i henhold til Kontrakten skal etableres og driftes i overensstemmelse med Kontrakten.
2.9Open Source Programmel betyder programmel, hvis licensbetingelser giver Xxxxxx ret til og mulighed for at foretage ændringer i programmet på grundlag af kildekode, der er stillet til rådighed af licensgiveren for Kunden, andre kunder og offentligheden.
2.10Overtagelsesdag betyder den Dag, hvor Leverandøren består den funktionelle overtagelsesprøve, forudsat Kunden efterfølgende skriftligt godkender overtagelsesprøven.
2.11Parterne betyder Kunden og Leverandøren og Part en af disse.
2.12Projektet betyder det af denne Kontrakt omfattede projekt vedrørende etablering af Løsningen.
2.13Standardprogrammel betyder programmel der ikke er Kundespecifikt Programmel.
3LEVERANDØRENS LEVERINGSFORPLIGTELSER
3.1Løsningen: Kontrakten omfatter gennemførelse af et projekt til etablering og afprøvning af Løsningen samt drift heraf fra Overtagelsesdagen og indtil driftsprøvens godkendelse. Leverandøren skal levere det programmel samt den dokumentation, der er nødvendig for at opfylde Kravspecifikationen.
3.2Dokumentation: Leverandøren skal levere Dokumentation i overensstemmelse med Kontraktens krav, herunder Kravspecifikationen, jf. bilag 2, punkt 6 og god it-skik. Projekt-, drifts- og systemdokumentation skal være på dansk eller alternativt engelsk, hvis der ikke foreligger en dansk udgave.
3.2.1Leverandøren skal levere og vedligeholde projektdokumentationen, herunder tidsplan, en risikolog, prioriterede arbejdsopgaver, log over ændringsanmodninger, udførlig dokumentation af afklaringer og beslutninger og statusrapporter. Tidsplaner skal være detaljerede og angive milepæle og ansvar.
3.3Krav til it-miljø: Det er i bilag 2 specificeret, hvilket it-miljø Løsningen skal indgå i. Såfremt disse krav er opfyldt, skal programmel og Dokumentation, som Leverandøren leverer, være tilstrækkeligt til at opfylde kravene i Kontrakten.
3.4Drift: Leverandørens forpligtelser til at drifte Løsningen træder i kraft på Overtagelsesdagen og indtil driftsprøven er godkendt.
3.5Datamodel: Leverandøren skal senest 5 uger før Overtagelsesdagen, levere dokumentation for den anvendte datamodel, inklusiv databeskrivelse, for distribution af CPR-data fra Løsningen til Kunden.
4Projektets udførelse
4.1Tidsplan: Parterne skal levere deres respektive ydelser i overensstemmelse med tidsplanen i bilag 1. Konstaterer en Part forhold, der kan føre til forsinkelse i forhold til tidsplanen, skal dette straks meddeles skriftligt til den anden Parts projektleder, og der skal hurtigst muligt iværksættes sådanne handlinger, der kan forebygge forsinkelse.
4.2Sted: Projektet udføres som udgangspunkt hos Leverandøren, og Kunden stiller ikke kapacitet, lokaliteter, udstyr og andre projektfaciliteter til rådighed for projektarbejde. Kunden kan dog kræve, at visse projektaktiviteter så som møder og workshops m.v. udføres hos Xxxxxx. I givet fald betaler Kunden Leverandørens rejseudgifter udover Kontraktsummen efter godkendte og dokumenterede udlæg. Kørsel i egen bil refunderes i henhold til Statens takster. Leverandøren får ikke særskilt betaling af den eventuelle tid, der bruges på transport, idet dette skal indgå som en del af Kontraktsummen.
4.3Projektledelse: Leverandøren skal varetage projektledelsen i forbindelse med udvikling af Løsningen, herunder koordinering af projektaktiviteter, opfølgning på den aftalte tidsplan, monitorering og styring af ressourceforbrug i forhold til planen, og sikring af Projektets fremdrift. For at sikre et effektivt samarbejde mellem Xxxxxx og Leverandøren, skal Leverandøren udpege en projektleder, som er ansvarlig for al kommunikation om projektet over for Kunden, jf. bilag 4.
4.4Kendskab til metode og teknologi: Leverandøren skal have kendskab til korrekt og hensigtsmæssig brug af den anvendte teknologi for at realisere de identificerede behov og tilfredsstille de stillede krav til Løsningen. Leverandøren skal endvidere anvende relevante metoder for Projektets gennemførelse og udvikling af Løsningen.
4.5Rådgivning: Leverandøren har ansvaret for løbende at rådgive Kunden om anvendelse af og Kundens deltagelse i udviklingen af Løsningen og i forbindelse med teknologirelaterede beslutninger.
5Levering
5.1Hvordan: Leverandøren skal etablere Løsningen som beskrevet i Kravspecifikationen (bilag 2).
5.2Leveringssted: Leverandøren skal levere Løsningen på de i Kravspecifikationen beskrevne udviklings- og testmiljøer og give Kunden adgang til at teste og benytte Løsningen jf. bilag 2.
5.3Overtagelsesdagen: Levering af Løsningen anses for sket på Overtagelsesdagen. Leverandøren bærer risikoen for Løsningen indtil Overtagelsesdagen.
6afprøvning
6.1Ingen ændring: Ingen gennemgang, kommentering eller godkendelse fra Kundens side af nogen prøve kan tages som udtryk for en ændring af de krav, der kan stilles efter Kontrakten.
6.2Interne tests: Som led i Projektet udfører Leverandøren de interne tests, der måtte være relevante for Løsningen med henblik på at identificere fejl så tidligt som muligt i forløbet og sikre, at de aftalte prøver kan bestås.
6.3Funktionel overtagelsesprøve, non-funktionel overtagelsesprøve og dokumentationsprøve: Formålet med den funktionelle overtagelsesprøve er at konstatere, om den i bilag 2 beskrevne funktionalitet er til stede i Løsningen. Formålet med den non-funktionelle overtagelsesprøve er at konstatere, om de non-funktionelle krav i bilag 2 er opfyldt i Løsningen. Formålet med dokumentationsprøven er at konstatere, om kravene til dokumentation i bilag 2 er opfyldt.
6.3.1Den funktionelle og non-funktionelle overtagelsesprøve samt dokumentationsprøven gennemføres af Leverandøren med Kundens deltagelse, jf. bilag 3 og 4.
6.3.2Prøvernes procedure, indhold og krav til beståelse er fastsat i bilag 3. Er kravene til beståelse opfyldt, er Kunden forpligtet til skriftligt at godkende prøven. Kunden skal senest inden 3 Arbejdsdage efter en prøves afslutning skriftligt meddele Leverandøren, hvorvidt prøven kan godkendes eller ej. Såfremt prøven ikke kan godkendes, skal Xxxxxx beskrive årsagen hertil. Afgives Kundens meddelelse om enten godkendelse eller manglende godkendelse ikke inden fristens udløb, kan Leverandøren skriftligt meddele Kunden, at prøven anses for godkendt.
6.3.3Opfylder prøven ikke kravene til beståelse, er Xxxxxx ikke forpligtet til at godkende den. Leverandøren er i den situation berettiget til med mindst 5 Arbejdsdages varsel at gentage den fulde prøve, indtil prøven er bestået, eller Xxxxxx måtte hæve Kontrakten efter bestemmelserne herom
6.3.4For hver prøve skal Leverandøren udarbejde udkast til prøverapport, hvor prøvens forløb og de konstaterede fejl noteres. Leverandørens udkast til rapport skal godkendes skriftligt af Xxxxxx. Når der ved prøverne konstateres fejl, bør rammerne for afhjælpning aftales, herunder ansvarsdeling ved og tidsfrister for udbedring.
6.4Driftsprøve: Formålet med driftsprøven er at konstatere, hvorvidt Løsningen overholder de opstillede servicemål, som er specificeret i bilag 2. Driftsprøven gennemføres af Kunden, men med Leverandørens deltagelse. Driftsprøven skal påbegyndes og afsluttes som angivet i tidsplanen, jf. bilag 1.
6.4.1Driftsprøvens procedure, indhold og krav til beståelse samt afslutningsfrist er fastsat i bilag 3. Servicemål anført i bilag 2, skal opfyldes fra Overtagelsesdagen.
7PRISER
7.1Generelt: Alle priser er i danske kroner.
7.2Afgifter: I priserne er inkluderet told og øvrige afgifter, bortset fra moms. Ved ændring af danske afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at Leverandøren stilles uændret.
7.3Transport: I priserne er inkluderet transport i Danmark, jf. dog pkt.4.2. Vælger Leverandøren at inddrage personale fra lokationer udenfor Danmark, skal Leverandøren selv dække udgifterne til transport og ophold i forbindelse dermed.
7.4Kontraktsummen: Kontraktsummen for Løsningen udgør [Leverandøren indsætter] kr. Kontraktsummen udgør det samlede beløb for alle vederlag, Kunden skal betale for ydelser og leverancer, licens og andre udgifter under Kontrakten. Kontraktsummen er specificeret i bilag 6.
8BETALINGSBETINGELSER og betalingsplan
8.1Betalingsplan: Kunden skal betale Kontraktsummen i overensstemmelse med følgende betalingsplan: 1/3 af Kontraktsummen betales ved Kundens godkendelse af den funktionelle overtagelsesprøve. 1/3 af Kontraktsummen betales ved Kundens godkendelse af den non-funktionelle overtagelsesprøve, og den sidste 1/3 betales ved Kundens godkendelse af driftsprøven.
8.2Forudsætning: Betaling sker under forudsætning af, at Leverandøren på faktureringstidspunktet har udført alt, hvad Leverandøren i henhold til tidsplanen skal have udført på dette tidspunkt.
8.3Tilbageholdelse: Såfremt der ved en prøve konstateres fejl, som ikke hindrer godkendelse af prøven, tilbageholdes 10 % af det vederlag, der skulle betales ved godkendelse af den pågældende prøve, indtil fejlene er afhjulpet eller listen over fejl på anden måde er afsluttet ved aftale mellem Parterne.
8.4Fyldestgørende faktura: Xxxxxx er tidligst forpligtet til at betale 30 Dage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
9Garanti
9.1Generelt: Leverandøren garanterer, at alle leverancer og ydelser under Kontrakten overholder samt opfylder kravene i Kontrakten.
9.2God it-skik: Leverandøren garanterer, at Leverandørens leverancer og ydelser er udført i overensstemmelse med god it-skik. Leverandøren skal anvende metoder, procedurer og værktøjer, der følger god it-skik og er relevant set i forhold til Kravspecifikationen, Kontrakten og Løsningen, med mindre andet specifikt er aftalt.
9.3Garantiperiode: For alle leverancer og ydelser under Kontrakten gælder en garantiperiode fra Overtagelsesdagen og indtil driftsprøvens godkendelse.
10Forsinkelse OG MANGLER
10.1Bod: Overskrides fristen for godkendelse af den funktionelle overtagelsesprøve eller driftsprøven som følge af forhold Leverandøren hæfter for, betaler Leverandøren en dagbod. Boden udgør 0,50 % af Kontraktsummen pr. Arbejdsdags overskridelse. Den samlede bod for forsinkelse under Kontrakten kan ikke overstige 15 % af Kontraktsummen.
10.2Påkrav: Påløbet dagbod betales efter forsinkelsens opståen efter skriftligt krav fra Kunden. Har Leverandøren ikke senest 3 måneder efter den bodspålagte milepæl modtaget påkrav fra Kunden, bortfalder Xxxxxxx ret til den pågældende bod.
10.3Proaktive beføjelser: Foreligger der en forsinkelse, som skyldes Leverandøren, eller er det overvejende sandsynligt, at en sådan forsinkelse vil indtræde, skal Leverandøren for egen regning tilføre yderligere ressourcer kvalitativt og kvantitativt, såfremt dette kan øge sandsynligheden for overholdelse af tidsplanen eller reducere en opstået misligholdelse.
10.4Dansk rets almindelige regler: I øvrigt gælder dansk rets almindelige regler om beføjelser i anledning af forsinket eller udeblevet levering, dog med de begrænsninger, der følger af denne Kontrakt.
10.5Afhjælpning: For alle dele af Løsningen gælder, at Leverandøren skal sørge for afhjælpning af fejl og mangler, som hindrer godkendelse af en prøve, eller som konstateres i garantiperioden. I forbindelse med afhjælpning er Leverandøren forpligtet til at lave en bindende plan for Leverandørens afhjælpning af manglen. Leverandøren skal uden yderligere vederlag afhjælpe manglen, evt. ved levering af supplerende udstyr, programmel og konsulentbistand.
10.6Dokumentation: Hvis Leverandøren indenfor garantiperioden gøres opmærksom på fejl og mangler herunder udeladelser ved Dokumentation leveret eller udarbejdet af Leverandøren under Kontrakten, skal Leverandøren snarest muligt, og uden beregning, rette sådanne fejl og mangler.
10.7Tredjeparts Standardprogrammel: For problemer som følge af fejl i Standardprogrammel fra tredjemand, gælder dog følgende særlige regler vedrørende Leverandørens afhjælpningspligt:
10.7.1Fejl i leveret Standardprogrammel skal Leverandøren straks rapportere til producenten af det pågældende programmel, og Leverandøren skal søge at reducere problemets omfang, indtil producenten har leveret en fejlrettelse eller anvist en relevant omgåelse. Kan problemet ikke afhjælpes straks, skal Leverandøren sørge for omgåelse af fejlen, så problemerne med Løsningens brug reduceres i relevant omfang.
10.7.2Ovenstående indskrænkninger i pligten til at foretage afhjælpning gælder ikke sådanne fejl, som Leverandøren burde have gjort opmærksom på inden Kontraktens indgåelse, og ej heller sådanne fejl som Leverandøren med rimelighed kunne have omgået ved rettidigt at tage højde for de til rådighed værende fejlmeddelelser fra producenten.
10.8Forholdsmæssigt afslag: Dansk rets almindelige regler om forholdsmæssigt afslag finder anvendelse.
10.9Ophævelse: Det anses for væsentlig misligholdelse, der berettiger Xxxxxx til at hæve Kontrakten helt eller delvis efter Kundens valg, såfremt:
10.9.1Kunden i garantiperioden reklamerer over væsentlige fejl og mangler, og disse ikke er afhjulpet indenfor rimelig tid,
10.9.2Den aftalte overtagelsesdag eller fristen for afslutning af driftsprøven eller andre prøver overskrides med mere end 30 Arbejdsdage (i det omfang dette ikke skyldes Kundens forhold).
10.9.3For de dele af Kontrakten, der er omfattet af en ophævelse, skal Leverandøren straks tilbagebetale de af Kunden indbetalte beløb uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug, og Kunden skal stille de pågældende dele af Løsningen til rådighed for Leverandøren i den stand, hvori de findes hos Kunden. Leverandøren skal varetage demontering og afhentning.
10.9.4Ved Kundens ophævelse skal Leverandøren til Leverandørens normale timesatser, i det omfang Kunden fremsætter en rimelig anmodning herom, yde bistand i forbindelse med eventuel færdiggørelse af Projektet foretaget af Kunden eller tredjemand.
11Kundens misligholdelse
11.1Rente: Misligholder Xxxxxx sine betalingsforpligtelser efter Kontrakten, er Leverandøren berettiget til rente fra forfaldsdag med den sats renteloven angiver.
11.2Ophævelse: Har Leverandøren forgæves overfor Kunden skriftligt påtalt Kundens misligholdelse med betaling af forfaldne beløb, idet påkravet samtidig angiver, at manglende betaling inden 30 Arbejdsdage vil medføre, at Kontrakten ophæves, eller at alt arbejde standses, kan Leverandøren ophæve Kontrakten helt eller delvis, respektivt suspendere sit arbejde med Kontraktens opfyldelse, såfremt Kunden ikke inden fristens udløb har betalt det påtalte forfaldne beløb.
11.3Udskydelse: Såfremt Kunden misligholder sine forpligtelser under Kontrakten herunder forhold nævnt i bilag 5, og dette medfører forsinkelse, har Leverandøren ret til en saglig begrundet udskydelse af sine tidsfrister samt til renter af eventuelle udskudte betalinger. Kunden skal endvidere godtgøre Leverandørens dokumenterede meromkostninger forårsaget af Kundens manglende medvirken, dog først fra det tidspunkt, hvor Leverandøren skriftligt har reklameret over Kundens manglende medvirken.
11.4Samarbejde om problemløsning: Uanset om et problem skyldes Kundens forhold, skal Parterne i samarbejde sørge for, at problemet løses hurtigst muligt. Leverandøren skal meddele Kundens projektleder, hvorvidt dette vil medføre fakturering for tillægsydelser.
12Erstatning, ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning
12.1Erstatning: Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves, i det omfang Kunden dokumenterer et tab udover bodsbeløbet.
12.2Ansvarsbegrænsning: Erstatning og eventuel bod tilsammen er dog under alle omstændigheder begrænset til et beløb svarende til Kontraktsummen med tillæg af moms.
12.3Ansvarsfraskrivelse: Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlige for følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data skal anses for et direkte tab i det omfang, Leverandøren har ansvaret for at tage back-up af disse data.
12.4Bortfald af fraskrivelse og begrænsning: De i denne Kontrakt anførte ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
12.5Produktansvar: Leverandørens produktansvar følger dansk rets almindelige regler.
13FORCE MAJEURE
13.1Ansvarsfrihed: Hverken Leverandøren eller Kunden skal i henhold til nærværende Kontrakt anses for ansvarlig overfor den anden Part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor Partens kontrol, og som Parten ikke ved Kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en sådan hindring, og Leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet denne, eventuelt ved brug af alternativ underleverandør.
13.2Varighed: Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for Leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende. Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden Part senest 5 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
13.3Annullation: Den Part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere Kontrakten helt eller delvist, såfremt den aftalte Overtagelsesdag overskrides med 40 Arbejdsdage som følge af force majeure. Ved en sådan annullation beholder begge parter, hvad de har modtaget fra den anden part, og der består derefter ingen yderligere krav mellem parterne.
14RETTIGHEDER TIL PROGRAMMEL OG DOKUMENTATION
14.1Kundespecifikt programmel: Kunden erhverver alle rettigheder til programmer, interfaces og specifikationer, der er Kundespecifikt Programmel, samt den tilhørende Dokumentation, herunder retten til at ændre og videreoverdrage sådant programmel. Xxxxxx Xxxxxx i programmellet bortfalder Leverandørens ansvarsforpligtigelser for det pågældende programmel.
14.2Kildekode til Kundespecifikt Programmel: Leverandøren skal efter Kundens anmodning og senest umiddelbart efter Overtagelsesdagen udlevere kildekoden til Kundespecifikt Programmel til Kunden.
14.3Leverandørens rettigheder: Leverandøren må anvende den generelle viden, der erhverves ved udvikling eller tilpasning af Løsningen, til brug ved udvikling eller tilpasning af systemer for tredjemand.
14.4Standardprogrammel: Ved Kundens overtagelse af Standardprogrammel erhverves en tidsubegrænset brugsret til Standardprogrammel og den tilhørende Dokumentation. Det nærmere indhold af brugsretten til Standardprogrammel og Dokumentation i tilknytning hertil, skal fremgå af licensbetingelserne i bilag 5.
14.4.1Det i bilag 5 anførte kan dog ikke medføre, at Kravspecifikationen ikke opfyldes, ligesom det ikke kan medføre, at Kunden ikke må stille Løsningen til rådighed for danske kommuner samt andre offentlige eller private kunder i Danmark mod betaling eller vederlagsfrit efter eget valg.
14.4.2Det i bilag 5 anførte kan endvidere ikke medføre, at brugsretten til Leverandørens eget Standardprogrammel og Dokumentation er begrænset til et bestemt antal brugere, installation på bestemte servere, et bestemt antal CPU’er eller på anden måde begrænset.
14.4.3Det skali underbilag 2A og bilag 5 fremgå, hvilke dele af Løsningen der består af Kundespecifikt programmel og Standardprogrammel, herunder Standardprogrammel frigivet på en Open source licens.
14.4.4Formålet med bilag 5 er alene at afgrænse brugsrettens indhold og omfang. Såfremt bilag 5 herudover indeholder andre bestemmelser, f.eks. vedrørende løbetid, installation, misligholdelse, vedligeholdelse, garanti, ansvar m.v. er Parterne enige om, at der i alle forhold mellem Leverandøren og Kunden skal bortses fra disse bestemmelser. Dette gælder også, hvis Kunden som følge af krav fra tredjemand skal underskrive licensbetingelser direkte overfor disse.
14.4.5Leverandøren skal skadesløsholde Kunden for eventuelle krav fra underleverandører, der støttes på de nævnte licensbetingelser, og som ikke påhviler Kunden efter Kontrakten.
15TREDJEMANDS RETTIGHEDER
15.1Garanti mod krænkelse: Leverandøren indestår for, at det leverede ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder. Kunden skal straks give Leverandøren skriftlig meddelelse, såfremt Kunden bliver opmærksom på eventuelle rettighedskrænkelser og bistå Leverandøren under sagen i fornødent omfang. Nærværende indeståelse bortfalder 3 måneder efter driftsprøvens godkendelse, dog senest 24 måneder efter Kontraktens indgåelse.
15.2Egne forhold: Indeståelsen gælder ikke, hvis krænkelsen skyldes Kundens egne forhold. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis krænkelsen skyldes dele af Løsningen, som Kunden selv, eller Kundens øvrige leverandører på Kundens vegne, måtte have leveret med henblik på indarbejdelse i Løsningen.
16FORTROLIGHED OG PERSONDATA
16.1Fortrolighed: Parterne skal iagttage tavshed i sædvanligt omfang for forhold, som ikke er alment kendte. Leverandøren og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed/fortrolighed for så vidt angår oplysninger vedrørende Kundens og borgernes fortrolige forhold, der kommer til deres kendskab ved forberedelse, indgåelse og opfyldelse af Kontrakten. Leverandøren må hverken anvende eller videregive sådan information på anden vis end som led i opfyldelse af Kontrakten.
16.2Brug som reference: Leverandøren må benytte Kunden som reference i sædvanligt omfang. Markedsføringsmateriale med omtale af Kunden eller Projektet skal forinden godkendes af Kunden.
16.3Persondata: Leverandørens behandling af persondata som led i Kontraktens opfyldelse, sker på Kundens vegne og efter instruks fra Kunden. Leverandøren skal træffe fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger og den tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 528/2000). Leverandøren skal på anmodning fra Kunden give Kunden tilstrækkelige oplysninger og kontroladgang til, at denne kan verificere Leverandørens overholdelse af Kontraktens krav til sikkerhedsforanstaltninger.
17SAMARBEJDSORGANISATION
17.1Projektledelse: For at sikre et effektivt samarbejde mellem parterne skal hver part udpege en projektleder, som er ansvarlig for al kommunikation om projektet overfor den anden part. Herudover kan Parterne efter behov beslutte at nedsætte en styregruppe. Samarbejdsorganisationen er beskrevet i bilag 4.
17.2Kvalifikationer: De ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, der deltager i Kontraktens opfyldelse, skal have fyldestgørende uddannelse, erfaring og viden, set i forhold til udfyldelse af deres rolle ved Kontraktens opfyldelse. Med mindre andet på forhånd er aftalt med Kunden, benytter Leverandøren kun konsulenter med relevant erfaring og kompetencer indenfor lignende projekter baseret på den i projektet anvendte teknologi.
17.3Inddragelse af tredjepart: Kunden kan når som helst inddrage en tredjemand til støtte for Kunden i forbindelse med samarbejdet eller dets ophør. En sådan tredjemand har adgang til samme møder, oplysninger og dokumenter som Xxxxxx selv. Kunden dækker omkostningerne hertil.
17.4Udskiftning: Parterne må ikke udskifte deres projektleder eller andre nøglepersoner uden samtykke fra den anden Part, medmindre udskiftningen skyldes projektlederen eller nøglepersonens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, orlov, karriereskift eller lignende omstændigheder.
17.4.1En eventuel ny projektleder eller anden nøgleperson skal samlet set mindst have samme kvalifikationer som den fratrædende medarbejder.
17.4.2Ved eventuel udskiftning af Leverandørens projektdeltagere eller andre nøglepersoner skal Leverandøren for egen regning sørge for den nødvendige oplæring af den nye medarbejder.
18OVERDRAGELSE
18.1Kunden: Xxxxxx har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten, til kommuner, sammenslutninger heraf, andre offentligretlige organer, kommunale interesseorganisationer og/eller selskaber, der helt eller delvist er ejet af offentligretlige organer eller offentligretlige interesseorganisationer.
18.2Leverandøren: Leverandøren kan ikke uden Kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge Kontrakten til tredjemand. Kunden kan dog ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
19OPSIGELSE
19.1Uopsigelighed: Ingen af Parterne kan opsige Kontrakten.
19.2Ophør: Kontrakten bortfalder automatisk ved driftsprøvens godkendelse.
20KONFLIKTLØSNING
20.1Forhandling: Ved uoverensstemmelser i forbindelse med Kontrakten skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisationer.
20.2Mediation: Kan parterne ikke opnå en løsning ved forhandling, skal tvisten på begæring fra en part søges løst ved mediation ledet af en mediator udpeget af parterne. Har parterne ikke opnået enighed om valg af mediator inden 10 Dage efter, at en af dem har fremsat ønske om mediation, kan enhver af parterne indgive begæring til foreningen Danske it-advokater (DITA) om at udpege en mediator. Mediation udføres i overensstemmelse med Danske it-advokaters mediationsprocedure.
20.2.1Mediation indledes ved, at en af parterne sender et skriftligt påkrav om mediation til den anden Part med kopi til DITA. Mediator skal udpeges af DITA senest 8 (otte) Arbejdsdage efter DITAs modtagelse af påkrav om mediation.
20.2.2Som minimum har en part pligt til at deltage i det første møde, som mediator indkalder til. En part er dog berettiget til at indlede voldgiftssag, såfremt en udsættelse deraf kan føre til retsfortabelse, f.eks. på grund af forældelse.
20.3Voldgift: Er konflikten ikke løst ved mediation inden 8 uger efter, at der blev fremsat ønske om mediation, er hver af parterne berettiget til at indbringe konflikten for en voldgiftsret udpeget af Voldgiftsinstituttet. Voldgiftsretten skal bestå af én voldgiftsdommer og gennemføres i henhold til Voldgiftsinstituttets regler om forenklet voldgift. Voldgiftsretten skal have sæde i København.
21FORTOLKNING
21.1Ved eventuel indbyrdes modstrid har Kontraktens bestemmelser forrang forud for formuleringerne i de tilhørende bilag. Er der indbyrdes modstrid mellem bilag 2 (Kravspecifikationen) og løsningsbeskrivelsen i underbilag 2A, skal kravene i Kravspecifikationen have forrang.
22UNDERSKRIFTER
-
Dato: ________
Dato: ________
For KOMBIT A/S:
For Leverandøren
[navn]
[Leverandøren indsætter navn, stilling]
[Navn]
[Navn]
Underskrift
Underskrift