Almindelige Forretningsbetingelser - Privatkunder
Almindelige Forretningsbetingelser - Privatkunder
Forretningsbetingelserne gælder for alle dine forretninger med Coop Bank, medmindre andet er aftalt. Du må kun bruge dine konti, betalingskort og andre produkter til private formål.
For de fleste forretninger med Coop Bank gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel, aftale om Visa/Dankort og aftaler om beta- lingskonti.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger din og Coop Banks rettigheder og pligter. Anden del indeholder Coop Banks Generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter og priser på serviceydelser
Priser betegnes også som gebyrer.
1.1 Oplysning om rentesatser og priser på serviceydelser Du modtager og/eller betaler renter af ind- og udlån.
Coop Bank kan tage betaling for sine serviceydelser til dig og for at besvare henvendelser om dig, når Coop Bank har pligt til at svare.
Coop Banks almindelige rentesatser og priser for serviceydelser fremgår af Coop Banks hjemmeside og oplyses på forespørg- sel.
Alle rentesatser og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser og priser uden varsel Coop Bank kan i løbende aftaleforhold uden varsel, sætte ren- tesatser ned på indlån og op på lån og kreditter, samt sætte sine priser op og indføre nye priser, på grund af udefrakommende forhold som Coop Bank ikke har indflydelse på og som har be- tydning for Coop Bank, bl.a. når der sker - ikke udtømmende opremsning:
* inden- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpo- litik, som påvirker det almindelige renteniveau
* anden udvikling i det almindelige renteniveau, f.eks. på penge- og obligationsmarkederne, eller
* ændringer i skatter og afgifter.
1.3 Ændring af variable rentesatser og priser med varsel Coop Bank kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel, sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter, samt sætte sine priser op, hvis
* der sker ændringer i de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af dine rente- og prisvilkår, eller
* Coop Bank ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Coop Banks ressourcer eller kapacitet.
For etablerede boliglån kan Coop Bank af samme årsager kun sætte sine priser op med 3 måneders varsel.
Coop Bank kan af samme årsager indføre nye priser i løbende aftaleforhold, med et varsel på 3 måneder. Nye priser er priser for ydelser, som Coop Bank ikke tidligere har taget betaling for.
Ændring eller indførelse af priser til ugunst for dig i løbende af- taleforhold om betalingskonti sker dog altid med 2 måneders varsel.
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold, f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank.
Coop Bank kan uden varsel indføre og sætte priser op for en- keltstående ydelser og generelt for nye aftaler.
Ved realkreditlignende lån forstås et lån, der på tidspunktet for låneoptagelsen har en aftalt løbetid på mere end 10 år og en hovedstol på mindst 100.000 kr., og som er sikret ved pant i en ejerbolig, et fritidshus eller en landbrugsejendom beliggende i
Danmark. Lånet skal på tidspunktet for låneoptagelsen ligge in- den for de lånegrænser, der gælder for realkreditlån, ligesom lånet skal kunne ligge til sikkerhed for særligt dækkede obligati- oner eller obligationer, som kan betegnes som sådan. Rente- ændringer, prisændringer og indførelse af nye priser for etable- rede realkreditlignende lån skal varsles med minimum 6 måne- der, medmindre det er begrundet i udefrakommende forhold, som Coop Bank ikke har indflydelse på. Renten kan i sådanne tilfælde ikke ændres udover, hvad det udefrakommende forhold tilsiger.
1.4 Ekstraordinær ret til at hæve indlån med opsigelsesvarsel ved rentenedsættelse
Du kan se bort fra et aftalt opsigelsesvarsel og kan uden at be- tale rentedekort hæve beløbet på en indlånskonto med opsigel- sesvarsel, hvis renten nedsættes, inden du kunne få beløbet udbetalt.
Beløbet skal dog hæves senest 14 dage efter, at rentenedsæt- telsen er trådt i kraft.
1.5 Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Coop Bank kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bi- stand ved inkassation m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente. Oplysning om overtræksrente fås i Coop Bank.
For betalingskonti fremgår rentesatser for overtræk af kontoud- tog og kontoaftalen.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Coop Banks oversigt over priser for serviceydelser.
1.6 Meddelelse om rente- og prisændringer
Coop Bank annoncerer i dagspressen eller giver skriftlig eller elektronisk besked ved rente- og prisændringer. Væsentlige prisændringer eller indførelse af nye priser varsles ved indivi- duel kommunikation. Det vil fremgå, hvorfor der sker ændringer.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift – el- ler opgørelse efter ændringen.
Du får under alle omstændigheder skriftlig eller elektronisk be- sked senest dagen forud om
* enhver ændring af renten på udlån og
* forhøjelse af renten eller priser på kreditter.
Ved ændring af renten på udlån indeholder den skriftlige eller elektroniske besked også oplysninger om eventuelle ændringer af fremtidige betalingers størrelse, antal eller hyppighed.
Du får også skriftlig eller elektronisk besked om prisændringer på betalingskonti.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. National- bankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoudskrifter eller opgørelser fra Coop Bank.
1.7 Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af renten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Coop Bank registrerer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betydning for ren- teberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er ikke bankdage.
1.8 Indbetalinger
Ved kontant indbetaling med f.eks. Dankort eller Visa/Dankort er rentedatoen samme bankdag som indbetalingen.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengeinstitut- ter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Coop Bank.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Coop Bank er ren- tedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modtagerens konto.
1.9 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag, beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den dag, beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangspunkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen er den først- kommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en ikke-bankdag.
1.10 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f.eks. ved handel med værdipapirer.
1.11 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gælder for en konkret konto, oplyses i Coop Bank.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På ga- rantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten må- nedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Coop Bank kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfal- der eller videreføres til næste termin.
Coop Bank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivnin- gen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæs- sigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med dig, betyder det ikke, at Coop Bank giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
2. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på din konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Coop Bank modtager beløbet. Forbeholdet gæl- der, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Indbetaling på din konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Coop Bank kan tilbageføre beløb, der er indsat på din konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
3. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter.
En anden person kan gives fuldmagt til dine konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Coop Banks fuldmagtsblanket.
Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
Fuldmagten ophører endvidere, når Coop Bank bliver bekendt med fuldmagtgivers død, og konti og depoter bliver spærret, ind- til Skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Fælles konti og fælles depoter bliver også spærret, når Coop Bank bliver bekendt med ejers død, og en eventuel fuldmagt vil ophøre.
4. Refusion af udgifter
Coop Bank har ret til at få refunderet følgende:
* beløb, som Coop Bank lægger ud på dine vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunika- tion
* udgifter, som Coop Bank har, hvis du misligholder dine af- taler. Det kan f.eks. være betaling af forsikringspræmier, ud- gifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
5. Erstatningsansvar
Coop Bank er erstatningsansvarlig, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangel- fuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Coop Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes
* nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadi- gelser af data i disse systemer, der kan henføres til neden- nævnte begivenheder, uanset om det er Coop Bank selv el- ler en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
* svigt i Coop Banks strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, op- rør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
* strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Coop Bank selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Coop Bank
* andre omstændigheder, som er uden for Coop Banks kon- trol.
Coop Banks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
* Coop Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
* lovgivningen under alle omstændigheder gør Coop Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
6. Modregning
Coop Bank kan uden forudgående meddelelse modregne et- hvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodeha- vende, som du har eller får hos Coop Bank. Det gælder dog ikke den del af din løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modreg- ning.
Coop Bank giver besked ved modregning.
7. Kundeforholdets ophør
Coop Bank og du kan til enhver tid opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre der er aftalt andet.
Ved Coop Banks opsigelse har du krav på en saglig begrun- delse på papir eller elektronisk.
Coop Bank kan bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, hvis du tager fast bopæl udenfor landets grænser.
Når kundeforholdet ophører, kan Coop Bank opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta
samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for dig. Du er forpligtet til at frigøre Coop Bank fra alle forpligtel- ser indgået på dine vegne samt om nødvendigt at stille sikker- hed herfor.
8. Sprog og kommunikation
Sprog
Coop Bank indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmin- dre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Coop Bank elektronisk i netbanken eller e-Boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Coop Bank kan altid beslutte at sende meddelelser, aftaler, vil- kår m.v. på papir. Du betaler ikke gebyr, hvis Coop Bank på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
9. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
10. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser Coop Bank kan ændre de Almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for dig. Ellers vil ændringer ske med 3 måneders varsel. Ændring af de Generelle oplysninger kan dog ske uden varsel.
Oplysning om ændring af de Almindelige forretningsbetingelser sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Coop Banks hjemmesideændringerne kan ses.
Generelle oplysninger - Privatkunder
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som Coop Bank har pligt til at informere om.
1. Behandling af kundens personoplysninger
Indsamling og behandling af personoplysninger
For at Coop Bank kan betjene dig, har Coop Bank brug for dit navn, adresse og CPR-nr. Du skal derudover oplyse om dine skattemæssige forhold. Du skal dokumentere oplysningerne og vise pas eller anden dokumentation med billede og CPR-nr. Desuden skal du oplyse om formålet med og det forventede om- fang af dit kundeforhold i Coop Bank.
Når Coop Bank beder om oplysninger er det frivilligt, om du vil afgive dem. Hvis du ikke ønsker at afgive oplysningerne til Coop Bank, kan det dog betyde, at Coop Bank ikke kan rådgive eller i øvrigt betjene dig yderligere.
Coop Bank behandler oplysninger om kunden til brug for udbud af finansielle tjenesteydelser af enhver art, herunder i forbin- delse med:
* betalinger
* kunderådgivning
* kundepleje
* kundeadministration
* kreditvurdering
* markedsføring
* opfyldelse af forpligtelser i henhold til lovgivningen.
Bruger kunden kredit- eller betalingskort, netbank, eller anden betalingsformidling m.v., henter Coop Bank oplysninger fra for- retninger, pengeinstitutter og andre. Det gør Coop Bank, for at banken kan gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter og lignende.
Coop Bank indhenter oplysninger fra Det Centrale Personregi- ster og andre offentligt tilgængelige kilder og registre. Ved kre- ditvurdering undersøger Coop Bank, om der er oplysninger re- gistreret om kunden i kreditoplysningsbureauer og advarselsre- gistre. Coop Bank opdaterer oplysningerne løbende.
I forbindelse med ind- og udbetalinger af enhver art indhenter Coop Bank oplysninger fra indbetalere, forretninger, pengeinsti- tutter og andre med henblik på at gennemføre betalingen kor- rekt og for at overholde lovgivningen samt udarbejde kontoud- skrifter, betalingsoversigter m.v.
I overensstemmelse med hvidvasklovgivningen indhenter Coop Bank løbende oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med Coop Bank. Der indhentes des- uden løbende oplysning om, hvor kundens midler stammer fra og om usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre. I øv- rigt indhenter Coop Bank oplysninger, som banken efter en risi- kovurdering, finder nødvendige for at sikre opfyldelse af loven.
Derudover modtager Coop Bank oplysninger om dig fra samar- bejdspartnere herunder korrespondentbanker og andre penge- institutter, i de tilfælde hvor kunden har givet samtykke, eller lov- givningen giver mulighed herfor.
Efter hvidvasklovgivningen opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.
For at sikre at kunden kan handle værdipapirer gennem Coop Bank, indhenter Coop Bank oplysninger om statsborgerskab, skatteydernummer og/eller andre oplysninger krævet af myn- dighederne, når det er relevant til brug for indrapportering af kundens handler med værdipapirer til myndighederne.
Opbevaring af person- og kundeoplysninger
Coop Bank opbevarer kun dine oplysninger, så længe der er et formål med opbevaringen, herunder så længe oplysningerne er relevante og nødvendige.
Efter hvidvasklovgivningen opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.
Coop Bank gemmer oplysninger, som du har givet Coop Bank med henblik på at opnå et kundeforhold, i op til to år – selvom kundeforholdet ender med ikke at blive etableret. Det gør Coop Bank for at sikre sig mod svig.
Grundlag for behandling af kundens personoplysninger
For at være kunde hos Coop Bank er kunden forpligtet til at give Coop Bank en række oplysninger som følge af lovgivningen.
Lovgrundlaget for Coop Banks behandling er den finansielle re- gulering samt anden lovgivning, herunder
* Betalingsloven
* Bogføringsloven
* Databeskyttelsesloven
* Hvidvaskloven
* Kreditaftaleloven
* Skattekontrolloven.
Derudover kan der ske behandling af kundens oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig som følge af en aftale, kunden har indgået eller overvejer at indgå med Coop Bank, eller hvis kun- den har givet sit samtykke.
Coop Bank foretager endvidere behandling af kundens oplys- ninger, når det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse for Coop Bank. Det kan f.eks. være til forebyggelse af misbrug og tab, til brug for styrkelse af IT- og betalingssikkerheden samt til direkte markedsføring.
Videregivelse af oplysninger om kunden Coop Banks ansatte har tavshedspligt.
Oplysninger om kunden videregives kun med kundens sam- tykke, eller når Coop Bank er forpligtet eller berettiget til at vide- regive oplysningerne i henhold til lovgivningen.
Oplysninger om kundeforhold kan f.eks. videregives uden sam- tykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af admini- strative opgaver.
Oplysninger om kunden kan f.eks. også videregives uden sam- tykke til:
* SKAT, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio- nal Kriminalitet (SØIK), herunder Hvidvasksekretariatet, Na- tionalbanken og andre offentlige myndigheder, når Coop Bank er forpligtet til videregivelsen
* andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
* kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kredit- vurdering og kundens misligholdelse af aftaler.
Coop Bank bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatil- synet, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.
Indsigt i kundens personoplysninger
Kunden kan få indsigt i, hvilke oplysninger Coop Bank behand- ler om kunden, hvor de stammer fra, og hvad Coop Bank an- vender dem til. Kunden kan få oplyst, hvor længe Coop Bank opbevarer kundens data og eventuelle modtagere af kundens data, i det omfang de måtte være blevet videregivet.
Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til Coop Banks forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom Coop Banks know-how, forretningshemmeligheder samt interne vur- deringer og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Coop Bank træffer automatiske afgørelser herunder profilering. Kunden har mulighed for at få indsigt i, hvordan afgørelsen er truffet og konsekvenserne af behandlingen, og kunden har mu- lighed for en manuel behandling af en eventuel automatisk vur- dering.
Berigtigelse eller sletning af kundens personoplysninger
Hvis de oplysninger, Coop Bank behandler om kunden, er ukor- rekte, ufuldstændige eller irrelevante, har kunden ret til at få op- lysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Medmindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har kunden ret til, at Coop Banks behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Xxxx Xxxxx legitime interesser går forud for kundens interesser.
Begrænsning af behandling
Hvis kunden bestrider korrektheden af de oplysninger, som Coop Bank har registreret om kunden, eller kunden har gjort indsigelse mod den behandling, som oplysningerne er genstand for, kan kunden kræve, at Coop Bank begrænser behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene be- grænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Coop Banks legitime in- teresser går forud for kundens interesser.
Hvis kunden har krav på sletning af de oplysninger, som Coop Bank har registreret om kunden, kan kunden i stedet anmode Coop Bank om at begrænse behandlingen af disse oplysninger til opbevaring.
Hvis behandling af de oplysninger, Coop Bank har registreret om kunden, alene er nødvendige for at gøre et retskrav gæl- dende, kan kunden ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse oplysninger begrænses til opbevaring. Coop Bank har mu- lighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende eller kunden har givet sit sam- tykke hertil.
Indsigelse mod behandling
Hvis Coop Bank behandler oplysninger om kunden på baggrund af kundens legitime interesse, har kunden mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legi- time grunde til behandlingen.
Dataportabilitet
Hvis Coop Bank behandler oplysningerne om kunden på bag- grund af kundens samtykke eller som følge af en aftale, og be- handlingen foretages automatisk, har kunden ret til at få de op- lysninger, kunden selv har leveret til Coop Bank, udleveret i et elektronisk format.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis kunden har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan kunden til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Kundens til- bagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagetrækning af samtykke.
2. God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Coop Bank oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisi- oner fås på xxx.xxxxxxxx.xx eller i Coop Bank.
3. Klager
Hvis du ønsker at klage over Coop Bank, skal du i første om- gang kontakte bankens kundecenter.
Hvis du herefter fortsat er uenig i Coop Banks behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte den klage- ansvarlige i Coop Bank. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Coop Bank eller på Coop Banks hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan du vælge at indbringe din klage for det finansielle ankenævn, Store Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal føl- gende e-mailadresse xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx angives.
Klager vedrørende Coop Banks overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.
Klager over Coop Banks behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. sal, 1300 Køben-
havn K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
4. Tilsyn
Coop Bank har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 6620.
Coop Bank er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø, tlf. nr. 00 00 00 00, www.finanstilsy- xxx.xx.
5. Garantiformuens dækning af indskydere og inve- storer
Som kunde i Coop Bank er du i vidt omfang dækket af tab i til- fælde af Coop Banks konkurs gennem Garantiformuens dæk- ning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensions- konti dækkes uden beløbsgrænse. Indskud foretaget før 1. juni 2015 og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig ud- betaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til 20.000 euro, hvis du som investor lider tab, fordi Coop Bank ikke kan tilbagelevere kundens værdipapirer, som opbevares, admini- streres eller forvaltes af Coop Bank.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside xxx.xxx.xx og Coop Banks hjemmeside.
6. Kontaktoplysning
Coop Bank kan kontaktes på:
Coop Bank Xxxxxxxxxxx 00
2620 Albertslund xxx.xxxxxxxx.xx
Coop Banks CVR-nr. 34887969.
7. Ændring af Generelle oplysninger
Coop Bank kan ændre Generelle oplysninger uden varsel.
Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skrift- ligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvis- ning til, hvor på Coop Banks hjemmeside, ændringerne kan ses.