Bilag nr. 1
Bilag nr. 1
Kontraktsudkast
Nærværende kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale.
Kontrakten skal ikke udfyldes af leverandør. Kontrakten udfyldes af ordregiver i tilfælde af en aftaleindgåelse.
Kontrakt vedr. levering af
Brandslukning, redning og visse miljøindsatser til Esbjerg Kommune i Esbjerg og Bramming slukningsområde.
1. Parterne
Nærværende kontrakt er indgået mellem
Ordregiver: Esbjerg Kommune, i det følgende kaldet ordregiver og
Leverandør: Firmanavn, adresse, postnummer og by, CVR reg. nr., kontraktsansvarlig, i det følgende kaldet leverandør
2. Kontraktsgrundlag
Nærværende kontrakt er indgået efter afholdt annoncering efter Tilbudslovens kap 6a, Udbudsdirektivets artikel 23 og artikel 35, stk. 4.
Kontrakten beskriver ordregivers og leverandørens forpligtigelser og rettigheder.
Kontraktsgrundlaget består af:
A. Kontrakt mellem leverandøren og ordregiver
B. Udbudsmateriale med bilag fra ordregiver
C. Eventuelt uddybende materiale, som er nærmere aftalt mellem parterne – herunder eventuelle forståelsesmæssige præciseringer anført i referat fra afholdt afklarende møde
D. Spørgsmål/svar til udbudsmaterialet
E. Leverandørens tilbud af [dd.mm.åååå].
Leverandøren forpligter sig ved nærværende kontrakt til at levere de i kontraktsgrundlaget nævnte ydelser på de beskrevne vilkår og til de anførte priser.
3. Kontraktperiode
Kontrakten er gældende fra den 1. januar 2013 – 31. december 2022. Esbjerg Kommune forbeholder sig retten til at forlænge aftalen med op til 2 x 12 måneder.
Såfremt Esbjerg Kommune ønsker at forlænge aftaleperioden vil leverandøren få skriftlig besked SENEST 6 måneder før normal aftaleudløb.
4. Genforhandling
Genforhandling af kontrakten skal finde sted såfremt lovmæssige ændringer fører til at forudsætningerne for kontrakten har ændret sig væsentligt.
Kontrakten kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis der forekommer ændringer i kommunens plan for beredskabet eller hvis der sker væsentlige ændringer i kommunens infrastruktur.
Ændring af picklisten anses som en uvæsentlig ændring, der sker løbende, denne ændring må tåles af leverandøren uden at det giver anledning til at genoptage kontrakten til genforhandling.
Hver part kan til enhver tid kræve genforhandling af kontrakten, såfremt ovenstående ændringer gør sig gældende.
5. Betaling
Vederlaget betales forud med 1. gang årligt pr. 1. januar.
6./ Priser
Jf. leverandørs tilbud af xx.xx. 2012 med angivne nettopriser i danske kroner ekskl. moms.
7. Prisregulering
Den samlede pris for løsning af opgaven er fast de første 12 måneder regnet fra kontraktens start. Herefter kan der ske dokumenterede prisreguleringer én gang årligt.
Første prisregulering kan ske med virkning fra 1. januar 2014 og kan maksimalt svare til udviklingen af det til enhver tid samlede vægtede indeks for den kommunale pris- og lønudvikling som udmeldt i den kommunale budgetvejledning fra KL.
Leverandøren kan dog til enhver tid kræve, at lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter og afgiftsstigninger, som bliver kendt efter, at kontrakten er indgået, og som bliver pålagt kontrakthaver i forhold til de af kontrakten omfattede ydelser, tillægges de aftalte priser.
Prisregulering sker på leverandørens foranledning ved meddelelse af indekstal og den procentvise regulering, der ønskes foretaget.
Hvis prisreguleringen vedrører lovgivningsmæssigt fastsatte afgiftsændringer, skal dokumentation for afgiftsændringerne fremsendes.
Prisreguleringer skal meddeles ordregiver senest 60 dage før ikrafttræden. Det vil sige første prisregulering skal være meddelt ordregiver senest den 1. november 2013.
Varsel om prisreguleringer skal via mail sendes til Esbjerg Kommune, Brand & Redning, xxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
7. Leverandørens forpligtigelser
Nærværende kontrakt om brandslukning, redningstjeneste og visse miljøindsatser skal indgås iht. Beredskabslovens § 13. Leverandøren er forpligtiget til at overholde de til enhver tid gældende regler og forskrifter med relevans for området.
Herunder kan nævnes:
Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.06.2009 (Beredskabsloven)
BEK nr. 765 af 03.08. 2005 med ændringer ved BEK nr. 872 af 06.07.2007 (Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab).
BEK nr. 41 af 21.01.1998 med senere ændringer (Bekendtgørelse om personel i redningstjenesten).
Ifølge § 4 i bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i plan for det kommunale redningsberedskab. Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet er vedlagt som bilag nr. 2 i udbudsmaterialet.
Xxxxxxx hjælp til indsats
Leverandøren er ikke berettiget til særskilt betaling ved brug af beredskabet til nabohjælp, idet Esbjerg Kommune har indgået gensidige vederlagsfrie aftaler om nabohjælp jf. beredskabsloven.
Såfremt der tilkaldes eksternt kommunalt eller privat entreprenørmateriel til løsning af en indsatsopgave, dækker leverandøren udgifterne de første 24 timer af den tilkaldte periode.
Evt. udgifter til deponering eller forbrugsvarer dækkes af Esbjerg Kommune.
Miljø, herunder supplerende miljøudstyr:
Leverandøren er forpligtiget til at betale samtlige udgifter i forbindelse med akutte uheld med farlige stoffer (mandskab, materiel og materialer) fra eget og tilkaldte redningsberedskaber for indtil 24 timer efter alarmeringen, medmindre der eksisterer en aftale mellem det tilkaldte redningsberedskab og byrådet om gensidig og vederlagsfrit bistand.
Mere end 24 timer efter alarmeringen ved akutte uheld med farlige stoffer betales udgifter efter regning af Esbjerg Kommune.
Leverandøren dækker eventuelle skader på materiel og personer.
Leverandøren skal tilkalde andet redningsberedskab, der er nærmest skadestedet.
Indsatsen fra det statslige redningsberedskab indgår ikke i entreprisen, herunder tilkaldt støttepunkt.
Strandrensning/sanering af kyster og strande er ikke omfattet af aftalen.
8. Serviceniveau
Serviceniveauet er fastlagt i plan for risikobaseret dimensionering, vedtaget af byrådet. Bilag 2 i udbudsmaterialet beskriver Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet.
Nærværende kontrakt omfatter Esbjerg og Bramming slukningsområder.
8.1 Tidsmæssige og mandskabsmæssige serviceniveauer for slukningsområde Esbjerg (minutudrykning)
Esbjerg Kommunes afhjælpende beredskab skal afgå fra beredskabsstationen hurtigst muligt dog senest 1 minut efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral, jf. Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet (se bilag 2 i udbudsmaterialet).
Assistance fra Beredskabsstationen skal, i tættere bebyggede områder, være fremme på indsatsstedet senest 10 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Assistance fra Beredskabsstationen skal, i områder med spredt bebyggelse, være fremme på indsatsstedet senest 15 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Assistance fra Beredskabsstationen skal til øvrige områder i kommunen være fremme på indsatsstedet senest 20 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Alle ovenstående tider for afgang og ankomst er baseret på normale trafikale og vejrmæssige forhold, hvilket indbefatter normale, daglige udsving i trafikale forhold samt normale skift i danske vejrforhold.
Medmindre der er foretaget udkald fra beredskabsstationen, skal der til enhver tid kunne rådes over 1 holdleder og 3 indsatsuddannede, således at de kan afgå med beredskabets køretøjer hurtigst muligt og senest 1 minut efter modtagelse af en alarm.
På hverdage mellem kl. 08.00-16.00 skal dette beredskab supplerende med yderligere 2 indsatsuddannede. Fastlæggelse af de nøjagtige tidspunkter på dagen kan reguleres efter nærmere forhandling med Esbjerg kommune.
Esbjerg Kommune forudsætter, at der ansættes det antal fuldtidsansatte brandmænd, der er nødvendigt for, at minimumsbemandingen kan overholdes i slukningsområde Esbjerg døgnet rundt og året rundt.
For alle udrykninger i slukningsområde Esbjerg gælder, at udrykningen som minimum sammensættes som det fremgår af bilag nr. 3 ”Picklistemeldinger og minimumsudrykninger”.
8.2. Tidsmæssige og mandskabsmæssige serviceniveauer for slukningsområde Bramming (5 minut udrykning)
Esbjerg Kommunes afhjælpende beredskab skal afgå fra beredskabsstationen hurtigst muligt og senest 5 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral, jf. Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet (se bilag 2 i udbudsmaterialet).
Assistance fra Beredskabsstationen skal, i tættere bebyggede områder, være fremme på indsatsstedet senest 10 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Assistance fra Beredskabsstationen skal, i områder med spredt bebyggelse, være fremme på indsatsstedet senest 15 minutter efter alarmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Assistance fra Beredskabsstationen skal til øvrige områder i kommunen være fremme på indsatsstedet senest 20 minutter efter larmcentralens afsendelse af 1. melding til Falcks vagtcentral.
Alle ovenstående tider for afgang og ankomst er baseret på normale trafikale og vejrmæssige forhold, hvilket indbefatter normale, daglige udsving i trafikale forhold samt normale skift i danske vejrforhold.
Medmindre der er foretaget udkald fra beredskabsstationen, skal der til enhver tid kunne rådes over 1 holdleder og 7 indsatsuddannede, således at de kan afgå med beredskabets køretøjer hurtigst muligt og senest 5 minutter efter modtagelse af en alarm.
Esbjerg Kommune forudsætter, at der ansættes det antal deltidsansatte brandmænd, der er nødvendigt for, at minimumsbemandingen kan overholdes i slukningsområde Bramming døgnet rundt og året rundt.
For alle udrykninger i slukningsområde Bramming gælder, at udrykningen som minimum sammensættes som det fremgår af bilag nr. 3 ”Picklistemeldinger og minimumsudrykninger”.
10. Krav til mandskab og uddannelse
Menigt mandskab og holdledere skal være uddannede i henhold til gældende bestemmelser for brand- og redningspersonale på de pågældende niveauer.
Leverandøren skal til enhver tid kunne dokumentere over for Esbjerg Kommune, at personalet uddannelsesmæssigt er opdateret og har deltaget i de lovpligtige årlige øvelser og undervisning.
Ordregiver skal inddrages i planlægningen af de lovpligtige årlige øvelser og undervisning.
11. Materiel
Leverandørs køretøjer, materiel og udrustning skal som minimum opfylde beskrivelserne i udbudsmaterialet samt bilag nr. 5.
Leverandøren er ansvarlig for de køretøjer som ordregiver stiller til rådighed jf. udbudsmaterialet.
Leverandøren skal til enhver tid leve op til de betingelser, der stilles i udbudsmaterialet vedrørende køretøjer og materiel stillet til rådighed af ordregiver herunder den daglige drift af køretøjerne.
12. Påklædning
Esbjerg Brand & Rednings logo er det gennemgående symbol for alle dele af Esbjerg Kommunes redningsberedskab.
Logoet benyttes således både som kendetegn for redningsberedskabets faste personale, de deltidsansatte, frivillige samt for personale, der som led i deres ansættelse hos kommunens beredskabsmæssige entreprenør udfører beredskabsfagligt arbejde.
Logoet må dog kun anvendes i forbindelse med udførelse af officielle handlinger forbundet med redningsberedskabets virke.
Indsatspersonalets påklædning skal være tydeligt mærket: ”Esbjerg Brand & Redning”. Dette gælder ved nyindkøb af indsatsdrager.
Teksten påtrykkes henover ryggen, ligesom Esbjerg Brand & Rednings logo påsættes fronten af indsatsdragten. Se i øvrigt udbudsmaterialets bilag 6.
Nærmere vedrørende mærkning og brug af logo aftales direkte med Esbjerg Brand & Redning.
Indsatspersonalet udstyres af leverandøren i henhold til gældende branchevejledninger på området.
13. Dokumentation
Leverandøren skal kunne dokumentere specificerede forpligtelser, herunder dokumentation af øvelses- og udrykningsaktivitet.
Leverandøren skal sikre overførelse af data herunder til samtlige køretøjer og brandmandskab fra 112 til Falcks vagtcentral og videre til et elektronisk indberetningssystem benævnt ODIN.
Leverandørens branddata skal valideres inden overførsel til XXXX således, at tidsregistrering med åbenlyse fejl undgås.
Hvor der bliver rettet skal der udarbejdes en afvigelsesrapport og på forlangende skal den fremsendes til Esbjerg Brand & Redning.
Udrykningsrapporterne skal i henhold til fremsendes inden 3 døgn til godkendelse af Esbjerg Brand & Redning.
Byrådet har til enhver tid ret til at tilse beredskabsstationerne, foretage prøvealarmering samt i øvrigt kontrollere, om leverandøren overholder sine forpligtelser efter aftalen.
Leverandøren skal til enhver tid give ordregiver alle relevante oplysninger om forholdene i forbindelse med nærværende kontrakt.
14. Håndtering af pressen
Esbjerg Kommune udtaler sig i alle tilfælde til pressen.
Såfremt leverandøren kontaktes af pressen skal der henvises til Esbjerg Kommune.
16. Offentlige påbud
Sker der i kontraktperioden ændringer i offentlige påbud, der på væsentlige områder ændrer den udbudte opgave, vil parterne kunne anvende reglerne i pkt. 4 vedr. genforhandling, alternativt pkt. 25 vedr. afgørelse af tvister til at løse eventuelle tvivlsspørgsmål.
Overtrædelser af offentlige påbud vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse.
17. Miljø
Leverandøren garanterer, at alt hvad der bliver leveret under nærværende kontrakt opfylder de til en hver tid gældende miljøregler, -love, -bekendtgørelser, EU-direktiver mv.
18. Kontakt mellem parterne
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til kontrakten.
19. Underkontrakthaver
Såfremt leverandøren vil anvende underkontrakthaver til opfyldelsen af kontrakten, skal denneunderkontrakthaver på forhånd godkendes af ordregiver.
Leverandøren skal garantere for opfyldelsen af kontrakten i samme omfang, som hvis Leverandøren selv havde udført leverancen.
20. Erstatning og forsikring
Leverandøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver person- og tingskade, herunder også erhvervs- og produktansvar samt hændelige skader, som måtte opstå i forbindelse med de af kontrakten omfattede produkter og sideprodukter.
Leverandøren er ansvarlig for alt materiel herunder også evt. udlånte materiel, herunder forsikringsmæssige forpligtigelser.
Leverandøren hæfter for kommunale køretøjer og materiel, som er i leverandørens varetægt og er erstatningsansvarlig for disse.
Leverandøren er forpligtet til at tegne professionel produktansvarsforsikring og opretholde sådan forsikring i hele kontraktperioden.
Leverandøren skal senest 30 kalenderdage efter indgåelsen af nærværende kontrakt, forelægge dokumentation for tegnet produktansvarsforsikring i henhold til ovenstående.
Ordregiver er berettiget til på ethvert tidspunkt i kontraktens løbetid at forlange dokumentation for, at forsikringen er i kraft.
21. Opfyldelseshindringer, herunder force majeure
I tilfælde af force majeure, hertil regnes kun generalstrejke, naturkatastrofer, krig o. lign., som forhindrer opfyldelse, bortfalder parternes forpligtelser i det omfang og så længe force majeure er til stede.
Som force majeure regnes ikke vejrlig, strejke og lockout.
Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen.
Meddelelsen skal angive:
Årsagen til force majeure situationen
Forventet varighed af force majeure situationen
Indsats fra kontrakthavers side for at kunne genoptage leveringen.
Er force majeure isoleret til leverandørens virksomhed, eller områder leverandøren bærer ansvaret for, kan ordregiver kontrahere til anden side, så længe force majeure er til stede.
22. Misligholdelse
Som misligholdelse betragtes enhver tilsidesættelse af leverandørens forpligtigelser, dvs. en hvilken som helst mangel, forsinkelse, fejlleverance mv.
Foreligger der misligholdelse, skal leverandøren uden ugrundet ophold meddele ordregiver dette samt underrette ordregiver om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen og for at undgå tilsvarende misligholdelser i fremtiden.
Dersom leverandøren gentagne gange gør sig skyldig i misligholdelse, jf. ovenstående, betragtes dette som væsentlig misligholdelse. Desuden betragtes følgende forhold altid som væsentlig misligholdelse:
Overtrædelse af offentlige påbud.
Konkurs, betalingsvanskeligheder, insolvens, betalingsstandsning, likvidation, åbning og forhandling om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt
Overtrædelse af kontrakthavers loyalitetsforpligtelser, herunder sin tavshedsforpligtelse. Manglende overholdelse af udrykningstider
Manglende overholdelse af krav til mandskabets uddannelse
Såfremt boet har ret til at indtræde i kontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel inden 5 arbejdsdage give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde.
23 Misligholdelsesbeføjelser
Ordregiver kan stille krav til den måde, hvorpå en konstateret misligholdelse skal bringes til ophør, og de skridt, der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover.
Væsentlig misligholdelse berettiger ordregiver til at ophæve kontrakten uden varsel.
I øvrigt er leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag, erstatningsansvar mv.
Det forudsættes, at reglerne herom kan bringes i anvendelse samtidig, således at betaling af erstatning, forholdsmæssigt afslag mv. ikke udelukker hinanden.
24. Opsigelse
Ordregiver kan opsige kontrakten uden varsel og uden omkostninger for ordregiver hvis Klagenævnet for Udbud på baggrund af en klagesag erklærer kontrakten for uden virkning.
25. Lovvalg og løsning af af tvister, fortolkning og dekort
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret.
Leverandøren skal overholde gældende regler og bestemmelser om udrykningstider, bemanding, køretøjer og materiel i beredskabet, der følger af gældende lovgivning og/eller denne kontrakt.
Hvis leverandøren ved gentagne eller væsentlige afvigelser ikke overholder forpligtelserne i det akutte beredskab, og forholdet er påpeget af ordregiver, optages der forhandling mellem parterne om løsning af problemerne, herunder eventuel om økonomisk kompensation.
Enhver tvist mellem ordregiver og leverandør søges løst ved åben dialog og en direkte forhandling mellem parterne. Herunder kan sagen af begge parter forelægges KL til udtalelse.
Hvis der ikke opnås enighed om en løsning, kan ordregiver eller leverandør begære sagen indbragt for Det Danske Voldgiftsinstitut, der afgør tvisten endeligt.
Sagen behandles i henhold til reglerne for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
Såfremt begge parter er enige herom, kan sagen alternativt afgøres efter Det Danske Voldgiftsinstituts regler for frivillig mægling.
26. Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten
Nærværende kontrakt er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres.
Ovenstående bestemmelse gælder ikke, såfremt tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten i henhold til forvaltningslovens eller offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt.
Ved kontraktens indgåelse skal der, såfremt én af parterne ønsker en offentliggørelse af kontrakten, udarbejdes en fælles pressemeddelelse.
Leverandøren og dennes ansatte er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tredjemand om denne kontrakts indhold. Dette gælder også efter kontraktens udløb.
27. Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer
Leverandørens rettigheder og forpligtigelser i henhold til denne kontrakt kan hverken i fuldt omfang eller kun delvist overlades til anden/andre kontrakthaver(er) uden forudgående skriftlig aftale med ordregiver.
Leverandøren kan ikke overdrage, sælge eller optage lån på grundlag af de krav, som Leverandøren har ifølge kontrakten med tilhørende bilag.
Overtrædelse af bestemmelser i dette afsnit vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse.
28. Kontraktændringer
Nærværende kontrakt, herunder bilag til kontrakten, kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem ordregiver og leverandør.
29. Offentlige påbud
Leverandøren er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud som naturligt henhører under dette arbejdsområde såvel på aftaletidspunktet som i kontraktperioden.
Overtrædelser af disse bestemmelser vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse.
30. Ikrafttræden og varighed
Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2013 og er gældende indtil den 31. december 2022. Denne kontrakt erstatter følgende kontrakt:
- Aftale om brandslukning mv. Indgået mellem Esbjerg Kommune og Falck for perioden 1. januar 2009- 31. december 2013.
31. Underskrift
Nærværende kontrakt underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager et eksemplar.
Dato: Leverandør: | Dato: Ordregiver: |