SAMARBEJDSAFTALE OM OPFØRELSE AF KLIMATORIUM
Advokat Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxx
Tlf x00 0000 0000
X.xx. 179597
13.11.2018
SAMARBEJDSAFTALE OM OPFØRELSE AF KLIMATORIUM
MELLEM OG
LEMVIG KOMMUNE
LEMVIG VAND & XXXXXXXXXX A/S
Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229
INDHOLDSFORTEGNELSE
3. UDBUD AF ETABLERING AF BYGNINGEN 6
5. BESLUTNINGER I ETABLERINGSFASEN 7
7. SALG AF ANDEL AF BYGNINGEN 8
BILAG
Bilag 1 Totalrådgiveraftalen
SAMARBEJDSAFTALE OM OPFØRELSE AF KLIMATORIUM
MELLEM | Lemvig Kommune (CVR nr. 29189935) Xxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxx ("Kommunen") |
OG | Xxxxxx Xxxx & Spildevand A/S (CVR nr. 32832296) Rønbjerghage 31 7620 Lemvig ("Forsyningen") |
(begge tilsammen benævnt "Parterne" og hver for sig en "Part") |
1. BAGGRUND
Lemvig-, Harboøre- og Thyborønområdet har altid været ”klima-udfordret”. Ved vestkysten har det været et vilkår, at naturen kan vise tænder og udfordre os. Dette har man gennem tiden levet med, og har fundet løsninger.
Klimaforandringerne forstærker udfordringen, og der er et stort behov for at finde nye løsninger. Løsninger, som håndterer klimaudfordringen, men helst også løsninger, som giver merværdi ved at forbedrede byrum, understøtte in- novation, øge turismen og skabe et fundament for erhvervsudvikling.
I Klimatorium ønsker vi at bruge klimaudfordringen konstruktivt, og som plat- form for at skabe innovative løsninger, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse og vækst.
Klimatorium består af 2 hovedelementer – et bygningskompleks og en organi- sation
1.1 Et bygningskompleks i Lemvig, som i kraft af beliggenhed, arkitektur og ind- hold er et fyrtårn indenfor arbejdet med vand, klima, miljø, grøn energi og cir- kulær økonomi.
Bygningskomplekset opføres i 2 etaper.
Etape 1 opføres af Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, og inde- holder arbejdspladser for de to organisationer, samt faciliteter til projektar- bejde, formidling, konferencer og udstillinger indenfor temaerne som Klimato- rium dækker. Bygningen er tegnet, finansieringen er på plads, og byggeriet
forventes at stå færdigt i efteråret 2020. Etape 1 er finasieret af Lemvig Vand & Spildevand og Lemvig Kommune.
Etape 2 skal opføres og anvendes af private virksomheder, som arbejder in- denfor vand, klima, miljø, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Bygningens yd- re udtryk er besluttet i forbindelse med arbejdet med etape 1. Der samarbej- des pt. med potentielle investorer og lejere om udarbejdelse af et prospekt. Bygningen skal udelukkende finasieres af private investorer, og der er vand- tætte skodder imellem økonomien i de to etaper.
1.2 En organisation – Klimatorium, som påtænkes etableret som en forening stif- tet af Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand. Foreningens for- mål er, at skabe et miljø, hvor lokale udfordringer fører til vækst, ved at fremme netværks- og kompetenceopbygning, forskning og innovation samt turisme og erhvervsudvikling indenfor områderne vand, klima, grøn energi, miljø og cirkulær økonomi.
Dette gøres med afsæt i de konkrete udfordringer som området har, og ved at koble videns- og forskningsmiljøerne på, - med henblik på at skabe fundamen- tet for en erhvervsudvikling – både lokalt og nationalt.
Klimatorium forventes at kunne tiltrække og drifte større projekter, - at kunne hjemsøge bevillinger, ansætte xxxxxxxx-Xx.x.xx, samt at kunne tilbyde formid- ling og undervisning.
Foreningen stiftes af Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, og beg- ge påtænker at opretholde et medlemskab af foreningen. Derudover henven- der foreningen sig til virksomheder, rådgivere, samt forsknings- og uddannel- sesinstitutioner indenfor emneområdet. Foreningens drift skal finansieres af medlemsbidrag, offentlig støtte, fondsbidrag mv.
Foreningen Klimatorium er pt. under dannelse, og der forventes afholdt stif- tende generalforsamling i december 2018. 12 virksomheder har på nuværende tidspunkt (primo oktober 2018) underskrevet interessetilkendegivelser om- kring et medlemskab af Klimatorium. Der søges pt. om startkapital til opstart af foreningens aktiviteter.
Arbejdet med Klimatorium har sit udspring i Region Midtjyllands EU-støttede Klimaprojekt, Coast to Coast Climate Challenge, C2CCC, som består af 31 part- nere og 24 projekter til en samlet udført værdi på mindst 3 mia. kr. Projektet har til formål at sikre en klimarobust region. Klimatorium er udnævnt som Re- gion Midtjyllands fyrtårn indenfor arbejdet med de kystrelaterede Klimapro- jekter. Klimatorium skal medvirke til at sikre, at C2CCC består efter projektets formelle afslutning i 2022.
1.3 Nærværende aftale regulerer parternes samarbejde om opførelse, ejerskab og drift af Projektet (Bygningen og udenomsarealer), samt de fælles aktiviteter, som skal drives fra Bygningen, herunder Parternes deltagelse i Foreningen.
2. DEFINITIONER
2.1 Bortset fra hvor andet konkret er anført eller åbenbart fremgår af sammen- hængen, skal nedenstående udtryk i denne Aftale have den her anførte betyd- ning:
"Aftalen" | Denne aftale med tilhørende bilag. |
Forsyningsbestyrelsen | Bestyrelsen i Lemvig Vand & Spildevand A/S |
Kommunalbestyrelsen | Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune |
"Totalrådgiveraftalen" | Bilag 1 til denne aftale som vedrører aftale med totalrådgiver om opførelse af klimato- rium. |
"Styregruppen" | Direktør for Forsyningen og Direktør for Teknik & Miljø ved kommunen |
"Projektleder" | Udpeges af Styregruppen og varetager den daglige kontakt til entreprenør og totalråd- giver vedrørende opførelsen af Projektet. Projektlederen skal være bindeled imellem Projektgruppen, totalrådgiveren og Styre- gruppen, og skal varetage opgaven på både forsyningens og kommunes vegne. Projekt- leder er samtidig sekretær for Styregruppen og projektgruppen og sørger for distribution og journalisering af alle relevante dokumen- ter på vegne af begge organisationer. Pro- jektlederen planlægger og udarbejder ma- teriale til de relevante beslutningsgange i både forsyning og kommune – i samarbejde med Projektgruppen. |
"Projektgruppen" | Arbejdsgruppe, der nedsættes af Styre- gruppen, og har reference til Projektleder |
3. UDBUD AF ETABLERING AF PROJEKTET
3.1 Udbudsmateriale udarbejdes af totalrådgiver og godkendes af Kommunalbe- styrelsen og Forsyningsbestyrelsen inden iværksættelse af udbudsproces.
3.2 Procedure for godkendelse af udbud fastsættes af Styregruppen bestående af Direktør for Forsyningen og Direktør for Teknik & Miljø ved kommunen. Evalu- ering af indkomne tilbud foretages af totalrådgiver og Styregruppen. Endelig beslutning om tildeling af entreprisekontrakten træffes af kommunalbestyrel- sen og Forsyningsbestyrelsen.
3.3 Udgifterne til gennemførelse af udbud, herunder udarbejdelse af udbudsma- teriale, og andre udgifter afholdt i henhold til Totalrådgiveraftalen eller aftaler med andre rådgivere mv. fordeles mellem Parterne efter den fordelingsnøgle, som fremgår af Aftalens pkt. 6.1.
4. OPFØRELSE AF PROJEKTET (BYGNINGEN OG UDENOMSAREALER)
4.1 Begge parter er bygherre i forhold til opførelsen af Projektet.
4.2 Styregruppen træffer - indenfor de rammer, som kommunalbestyrelsen og Forsyningsbestyrelsen har godkendt - alle overordnede tekniske og økonomi- ske beslutninger vedrørende opførelsen af Projektet.
4.3 Styregruppen udnævner en Projektleder. Projektleder refererer til den samle- de Styregruppe. Projektlederen skal være bindeled imellem Projektgruppen, totalrådgiveren og Styregruppen, og skal varetage opgaven på både forsynin- gens og kommunes vegne. Projektleder er samtidig sekretær for Styregruppen og projektgruppen og sørger for distribution og journalisering af alle relevante dokumenter på vegne af begge organisationer. Projektlederen planlægger og udarbejder materiale til de relevante beslutningsgange i både forsyning og kommune – i samarbejde med Projektgruppen. Projektleder kan træffe be- slutninger vedrørende projektet om opførelsen af Projektet indenfor rammer- ne af pkt. 5.1 og 5.2.
4.4 Der kan af Styregruppen nedsættes en projektgruppe med reference til Pro- jektleder.
4.5 Udgifter til aflønning af Projektleder herunder til drift af en eventuel Projekt- gruppe som nævnt i pkt. 4.3 deles mellem Parterne efter den fordelingsnøgle, som fremgår af Aftalens pkt. 6.1.
4.6 Forsyningsbestyrelsen og Kommunalbestyrelsen har fælles besluttet at opføre Projektet og midler til opførelsen er til rådighed fra beslutningsdato.
4.7 Alle udgifter til opførelsen af Projektet, herunder udgifter til entreprenør og totalrådgiver, fordeles mellem Parterne efter den fordelingsnøgle, som frem- går af Aftalens pkt. 6.1.
5. BESLUTNINGER I ETABLERINGSFASEN
5.1 Alle beslutninger af væsentlig arkitektonisk, teknisk eller økonomisk betydning træffes af Styregruppen på baggrund af indstilling fra Projektleder. Styregrup- pen indstiller beslutninger herom til godkendelse i Kommunalbestyrelsen og Forsyningsbestyrelsen indenfor de rammer, som er fastsat for Styregruppen.
5.2 Beslutninger uden væsentlig arkitektonisk, teknisk eller økonomisk betydning kan træffes af Projektleder – i dialog med Projektgruppen. Styregruppen skal løbende orienteres om beslutninger som træffes af Projektlederen.
5.3 Alle uforudsete udgifter eller andre former for fordyrelse af opførelsen af Pro- jektet indstilles skriftligt til Styregruppen med henblik på Styregruppens stil- lingtagen hertil. Sådanne udgifter fordeles svarende til fordelingsnøglen i pkt.
6.1. Alternativt kan udgiften på baggrund af enighed blandt Parterne afholdes af den ene part mod, at ejerandelen for denne part opskrives med det yderli- gere beløb.
6. EJERSKAB
6.1 Det samlede projekt (Bygningen og udenomsarealer) opdeles i ejerlejligheder svarende til Parternes andel af finansieringen af projektet. Kommunen tildeles en ejerlejlighed, der størrelsesmæssigt eller værdimæssigt svarer til 16,8/46,8 af projektet og Forsyningen tildeles en ejerlejlighed svarende til 30/46,8 af projektet.
6.2 Ændres på Parternes bidrag til finansiering af Projektet foretages ved tillæg til Aftalen en tilsvarende regulering af ejerandelen i pkt. 6.1.
6.3 Parterne opretter en ejerlejlighedsforening og Parterne er forpligtede til at stifte og tiltræde vedtægter for en sådan ejerlejlighedsforening senest samti- dig med færdiggørelsen af Projektet.
7. SALG AF ANDEL AF BYGNINGEN
7.1 Parterne har til hver en tid mulighed for at sælge deres andele af Projektet.
7.2 Overdragelse varsles til den anden part med mindst et års varsel forud for overdragelsen.
8. FORKØBSRET
8.1 Ønsker en af Parterne at sælge sin andel af Projektet har den anden part for- købsret til denne andel.
8.2 Prisen for andelen fastsættes på baggrund af indhentelse af 3 uvildige mæg- lererklæringer, hvorved prisen fastsættes til et gennemsnit af disse.
9. OPFØRELSE AF ETAPE 2
9.1 Etape 2 af Bygningen kan påbegyndes, når Parterne er enige herom.
9.2 Udbud af etape 2 skal følge det projekt for etape 2, som indgår som en del af det projekt for Bygningen, som er udarbejdet af 3XN, bilag 1, som også etape 1 er opført i henhold til og efter nærmere aftale med Kommunen og Forsynin- gen.
9.3 Aftalen med den private investor, der opfører Etape 2 af Bygningen, skal inde- holde en forkøbsret for Kommunen og Forsyningen ved efterfølgende salg af Etape 2 af Bygningen. Ønsker begge Parter at udnytte forkøbsretten vil ejer- skabet til Etape 2 af Bygningen være at fastsætte i henhold til den fordelings- nøgle, som er fastsat i pkt. 6.1.
10. DRIFT AF KLIMATORIUM
Ejerlejlighedsforeningen forestår den bygningsmæssige drift af hele bygnin- gen samt udenomsarealer.
Aktiviteterne i bygningen forestås af ejerne og lejerne af bygningen.
11. EVALUERING
11.1 Parterne holder minimum et møde om året, hvor Parterne en generel evalue- ring af Parternes samarbejde inden for rammerne af Aftalen, herunder forde- lingen af opgaver og omkostninger mellem Parterne mv.
12. MISLIGHOLDELSE
12.1 Aftalen kan opsiges ved væsentlig misligholdelse i henhold til dansk rets al- mindelige regler herom.
13. TVISTER
13.1 Enhver tvist om indgåelse, fortolkning, effektuering mv. af Aftalen skal søges løst mellem Parterne i mindelighed.
13.2 Såfremt en mindelig løsning ikke kan opnås, afgøres tvisten ved de almindelige domstole i henhold til dansk rets almindelige regler.
14. AFTALENS IKRAFTTRÆDEN
14.1 Aftalen træder i kraft når begge Parterne har underskrevet Aftalen.
15. UNDERSKRIFTER
15.1 Denne Aftale er underskrevet i to kopier, hvoraf hver Part har fået et eksem- plar, der hver for sig er at opfatte som den originale Aftale.
Den: Sted: For Lemvig Kommune: | Den: Sted: For Lemvig Vand & Spildevand A/S: | |
Navn: Titel: | Navn: Titel: |