Gældende pr.
Gældende pr.
1. november 2017
Almindelige forretningsbetingelser for
Privatkunder i Nykredit Bank
1. Indledning
De almindelige forretningsbetingelser gælder i alle forhold mellem
Nykredit Bank og dens privatkunder, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af særskilt aftale. En særskilt aftale kan fx være en indlåns-, udlåns- eller kredit- aftale, Aftale om Nykredit Netbank, Depotaftale, Vilkår for betalinger til og fra udlandet eller brugerregler for kort.
De almindelige forretningsbetingelser indeholder også oplysninger i henhold til lov om Betalingstjenester.
2. Generelle oplysninger
Når der etableres et kundeforhold skal Nykredit Bank have nogle informationer og dokumenter fra dig. Det kan du læse mere om under ”Information om behandling af personoplysninger” nedenfor.
Modtager du rådgivning i Nykredit
er den ikke uafhængig. Det betyder, at rådgivningen kun omfatter produkter, som Nykredit udbyder.
3. Fuldmagt
R8378 Propellant 1017 • Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • København
Du kan give andre fuldmagt til at disponere på dine vegne i forhold til Nykredit Bank. Fuldmagten skal være skriftlig, og banken kan forlange, at bankens fuldmagtsblanket benyttes. En fuldmagt gælder, indtil den skriftligt er tilbagekaldt.
4. Rentevilkår
Indlåns- og udlånsrenten er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er
aftalt. At renten er variabel betyder, at Nykredit Bank kan ændre rentesatsen. Nykredit Bank kan ændre variable rentesatser uden varsel, hvis ændringen er til fordel for dig.
Nykredit Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel på grund af udefrakommende forhold, f.eks. hvis
■ ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for Nykredit Bank, fordi det almindelige renteniveau påvirkes,
■ anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Nykredit Bank,
■ ændringer i skatter og afgifter har betydning for Nykredit Bank.
Nykredit Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med
1 måneds varsel, hvis ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, lovgivnings-, forretnings-, konkurrence-, risiko- eller indtjeningsmæssige forhold. For realkreditlignende lån gælder dog 6 måneders varsel. Du kan nedenfor se eksempler på dette. Listen er ikke udtømmende.
■ ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis
■ imødekommelse af krav, henstillinger og/eller målsætninger
fra investorer, offentlige myndigheder, ratinginstitutter og/eller andre interessenter, som har betydning for bankens forretningsmodel og risikoprofil, eller
■ omkostningsudviklingen i banken fx ved
• ændrede krav til kapital- grundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens
• øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital
• øgede tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab
• øgede skatter og afgifter
■ øgede risici, herunder operationelle risici
■ hvis der generelt er længere- varende ubalance mellem markedsrenter,
■ nationale- og internationale forhold, som generelt påvirker bankens forretning
■ forhold som påvirker bankens samlede fundingsituation,
■ øget generel kreditrisiko for banken
■ bidrag til generelle garantiordninger
■ eventuel sammenlægning med et andet pengeinstitut (eller andet finansielt institut)
■ indførelse eller ændring af et kundeprogram
■ administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af bankens ressourcer eller kapacitet
■ øvrige forhold, som nødvendiggør øget indtjening eller en ændret prisstruktur
Nykredit Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med
3 måneders varsel, hvis der er sket væsentlige ændringer i den
forretningsmæssige forbindelse med banken, fx i omfanget af engagementet med banken eller i de individuelle forhold, som blev lagt til grund for dine rentevilkår. For realkreditlignende lån gælder dog 6 måneders varsel.
Rentesatsen afhænger af kontotype, ligesom rentesatsen for hele kontoen kan afhænge af kontoens saldo.
Nykredit Bank oplyser rentesatser for de enkelte typer ind- og udlån ved skiltning i Nykredits centre, på xxxxxxxx.xx eller ved forespørgsel. Du får oplysning om renteændring i MitNykredit eller ved brev, samt
når Nykredit Bank sender det første kontoudskrift efter renteændringen. Hvis du ønsker oplysning om renteændring skriftligt kan dette ske mod et gebyr.
5. Betalingskonto
En betalingskonto er en konto, der er oprettet med henblik på at
gennemføre betalingstransaktioner, fx en lønkonto eller en budgetkonto.
Nykredit fastsætter, hvilke konto- typer der er betalingskonti, og du vil derfor ikke kunne foretage
betalingstransaktioner fra alle dine konti i banken.
6. Renteberegning og rentetilskrivning
Rentedagen (valørdagen) er den dag, hvor en ind- eller udbetaling får virkning for beregning af renter på en konto. Når der indbetales på en
konto i Nykredit Bank, er rentedagen samme dag, som der indbetales. Når
der hæves fra en konto i Nykredit Bank, er rentedagen den dag, der hæves fra kontoen. Når der tilskrives renter på kontoen, er rentedagen første ekspeditionsdag efter rentetilskrivningen. For betalinger fra udlandet henvises til ”Vilkår for
betalinger til og fra udlandet”. Hvis du disponerer over beløb tidligere end rentedagen, kommer du til at betale rente til banken. Nykredit foretager en daglig renteberegning baseret på antallet af kalenderdage.
Xxxxxxx, søn- og helligdage, dagen efter kr. himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke ekspeditionsdage i Nykredit Bank.
For indlån tilskrives renten årligt, medmindre andet fremgår af kontoaftalen. Renten på udlån tilskrives kvartalsvis medmindre andet fremgår af kredit- eller låneaftalen. Renten beregnes bagud og rentetilskrivningen fremgår af posteringsoversigten i MitNykredit og af kontoudskrift.
Banken kan til enhver tid ændre reglerne om renteberegning med 3 måneders varsel. Du får oplysning om ændringer i MitNykredit eller ved brev.
7. Gennemførelsestid Gennemførelsestiden er den tid, der kan gå fra et beløb hæves fra en betalingskonto, til det indbetales på en konto i betalingsmodtagers pengeinstitut. Den maksimale gennemførelsestid for betalings- transaktioner omfattet af Betalingstjenesteloven er op til
3 bankdage. For papirbaserede betalingstransaktioner kan gennem- førelsestiden være op til 4 bankdage.
Hvis en betalingsordre modtages mod slutningen af en bankdag anses den for at være modtaget den følgende
bankdag. Du kan få oplysning om sidste frist for modtagelse af betalingsordrer ved henvendelse til Nykredit.
8. Vekselkurser
På xxxxxxxx.xx og på MitNykredit findes oplysning om den faktiske vekselkurs eller referencekurs, hvis der sker valutaveksling. Ændring i den fastlagte vekselkurs kan ske uden varsel.
9. Gebyrer
Nykredit Bank kan opkræve gebyrer for serviceydelser, og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder om dine forhold. Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller
en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres. Nykredit Bank oplyser de almindelige gebyrer ved skiltning i Nykredits centre, på xxxxxxxx.xx
eller ved forespørgsel. Øvrige gebyrer oplyses ved forespørgsel.
Nykredit stiller månedligt oplysninger om betalte gebyrer gratis til rådighed i MitNykredit. Du er selv forpligtet til at sikre, at du har adgang til MitNykredit.
Nykredit Bank kan til enhver tid uden varsel nedsætte gebyrer.
De gebyrer, som du løbende betaler i bestående kontraktforhold, kan
Nykredit Bank ændre med 3 måneders varsel, hvis ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, lovgivnings-, forretnings-, konkurrence-, risiko-
eller indtjeningsmæssige forhold. For gebyrer knyttet direkte til realkreditlignende lån gælder dog 6
måneders varsel. Du kan se eksempler på dette i ovenstående afsnit 4. Listen er ikke udtømmende.
De gebyrer, som du løbende betaler i bestående kontraktforhold, kan endvidere ændres med 3 måneders varsel, hvis der er sket væsentlige ændringer i din forretningsmæssige
forbindelse med banken, fx i omfanget af engagementet med banken eller de individuelle forhold, som blev lagt til
grund for dine gebyrvilkår. For gebyrer knyttet direkte til realkreditlignende lån gælder dog 6 måneders varsel.
I bestående kontraktforhold kan Nykredit Bank af forretningsmæssige grunde indføre gebyr for serviceydelser, som banken ikke tidligere har taget gebyr for. Et sådant gebyr kan indføres med 3 måneders varsel, hvis ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, lovgivnings-, forretnings-, konkurrence-, risiko- eller indtjeningsmæssige forhold. Du kan se eksempler på sådanne forhold i ovenstående afsnit 4. Listen er ikke udtømmende.
Nykredit Bank kan altid uden varsel indføre og forhøje gebyrer for enkeltstående serviceydelser og generelt for nye aftaler.
Banken oplyser de almindelige gebyrer ved skiltning i Nykredits centre, på xxxxxxxx.xx eller ved forespørgsel. Du får oplysning om ændring af gebyrer samt indførelse af nye gebyrer i MitNykredit eller ved brev.
10. Skatter og afgifter
I det omfang ny eller ændret offentlig regulering eller praksis medfører, at en ydelse leveret af Nykredit Bank til dig pålægges nye skatter eller afgifter, tager Nykredit Bank forbehold for uden varsel at opkræve disse skatter eller afgifter direkte hos dig.
Tilsvarende gælder ved ændring eller ophør af eksisterende skatter eller afgifter.
11. Overtræksrente og rykker- gebyrer mv.
Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid
med aftalen med Nykredit Bank, kan banken kræve overtræksrente,
provision eller morarente, gebyr for at udsende kontoudskrift og rykkerbreve, samt betaling af udgifter til juridisk
bistand til inkasso mv. Størrelsen af rykkergebyret fremgår af Nykredit Banks rykkerbreve og oplyses ved forespørgsel. Overtræksrente og overtræksprovision oplyses ligeledes ved forespørgsel.
12. Forbehold ved indbetalinger Alle indbetalinger på dine konti, der foretages med checks, anvisninger eller lignende, sker med forbehold for, at Nykredit Bank modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling med checks trukket på konti i Nykredit Bank. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen og kan medføre, at det indbetalte beløb først er til disposition 3 bankdage efter bogføringsdatoen. For udenlandske checks kan der gå op til 4 uger, før beløbet er til disposition på kontoen. Hvis der ikke er dækning på den konto, hvorfra ydelsen skal hæves, kan banken undlade at overføre ydelsen eller tilbageføre den. Når Nykredit Bank modtager en indbetaling til en konto, herunder en overførsel fra et andet pengeinstitut, er kontonummer
– ikke kontohavers navn osv. – retnings- givende for placeringen af beløbet.
13. Oplysning om og kontrol af betalingstransaktioner
Du kan få oplysning om betalings- transaktioner i MitNykredit. Du er forpligtet til løbende at kontrollere betalingstransaktioner i MitNykredit.
Hvis der er transaktioner, du ikke kan vedkende dig, skal du snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom
på den uautoriserede transaktion, kontakte Nykredit. Ved vurdering af, om du har kontaktet Nykredit rettidigt, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at kontrollere betalingstransaktioner.
Indsigelser vedrørende betalingstransaktioner omfattet af Betalingstjenesteloven skal under
alle omstændigheder ske senest 13 måneder efter, at transaktionen er gennemført.
Nykredit stiller dagligt oplysninger om betalingstransaktioner gratis til rådighed i MitNykredit. Du er selv forpligtet til at sikre, at du har
adgang til MitNykredit. Hvis du ønsker kontoudskrifter på papir er dette muligt mod gebyr.
14. Modregning
Nykredit Bank kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende, som banken har eller får hos dig, i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos banken. Banken modregner dog ikke i del af løn eller offentlige ydelser mv., som må anses for nødvendig
til at dække dine almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning.
15. Opsigelse
Både du og banken kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel. Banken kan dog kun opsige udlånsaftaler med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller andet grundlag for forfald.
Banken kan opsige kundeforholdet uden varsel hvis du, din fuldmægtig eller andre, som er berettiget til
at disponere over for banken på dine vegne, omfattes af sanktioner besluttet af EU, FN eller andre myndigheder, herunder amerikanske (eksempelvis OFAC).
Kundeforholdet kan også opsiges uden varsel, hvis du ikke meddeler banken de oplysninger, som banken er forpligtet eller berettiget til at kræve
af dig i henhold til lovgivningen som eksempelvis skattelovgivningen og hvidvaskloven.
En opsigelse fra bankens side skal være sagligt begrundet og vil blive meddelt skriftligt.
Når kundeforholdet ophører, kan banken opsige garanti- og
kautionsforpligtelser og frigøre sig fra andre forpligtelser, der er indgået på dine vegne, herunder forpligtelser i fremmed valuta. Du er forpligtet til at frigøre banken fra alle forpligtelser indgået på dine vegne og skal stille den nødvendige sikkerhed, hvis banken finder det nødvendigt.
16. Forretninger i udlandet Hvis banken udfører forretninger i udlandet på dine vegne, vælger banken en forretningsforbindelse med mindre andet er aftalt. Du er i samme omfang som banken
underkastet de retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen med den udenlandske forretningsforbindelse.
17. Elektronisk kommunikation og aftaleindgåelse
Nykredit Bank kan give dig alle oplysninger i elektronisk form, selvom der i aftaledokumenter, vilkår m.v. bruges ord som “skriftligt”, “brev”, “kontoudskrift” m.v. Du vil modtage breve og dokumenter fra os elektronisk i MitNykredit eller i
e-Boks. Du kan logge på MitNykredit eller e-Boks med NemID. Vi opbevarer breve og dokumenter i MitNykredit i mindst 1 år.
De typer af breve og dokumenter, som du modtager i MitNykredit eller e-Boks, kan være meddelelser om rente- og gebyrændringer, aftaledokumenter og vilkår samt varsling om ændringer heraf. Du
vil blive orienteret, når Nykredit Bank begynder at sende breve eller
dokumenter, der hidtil er blevet sendt med post, elektronisk, og vi vil også oplyse, om breve og dokumenter er tilgængelige i MitNykredit eller e-Boks.
Du vil herefter ikke modtage disse breve og dokumenter med almindelig post.
Når du modtager de elektroniske breve og dokumenter, har det samme retsvirkning, som når du modtager almindelig post. Det betyder, at du skal åbne og kontrollere det, der sendes til dig elektronisk, på samme måde som almindelig post. Du er selv forpligtet til at sikre, at du har adgang til MitNykredit eller e-Boks.
Vi kan fortsat sende breve og dokumenter med almindelig post, hvis vi vurderer, at det er den bedste måde at informere dig på.
Du kan indgå elektroniske aftaler med Nykredit Bank ved at bruge dit NemID eller en løsning, som Nykredit Bank stiller til rådighed. Når du fx bruger dit XxxXX til at acceptere en aftale, så svarer det til en elektronisk underskrift. Denne elektroniske underskrift er juridisk bindende på samme måde som en underskrift på et fysisk dokument.
18. Experian RKI A/S
Nykredit Bank er tilknyttet
Experian RKI A/S (tidligere RKI Kredit Information A/S) og foretager indberetninger hertil efter gældende regler.
19. Nykredit Banks erstatningsansvar
Banken er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er banken ikke ansvarlig for tab,
som skyldes
■ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der
kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er banken selv eller en ekstern
leverandør, der står for driften af systemerne,
■ svigt i bankens strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk, herunder computervirus og hacking,
■ strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat
af banken selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele
af banken,
■ andre omstændigheder, som er uden for bankens kontrol.
Bankens ansvarsfrihed gælder ikke hvis
■ banken burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet,
■ lovgivningen under alle omstændigheder gør banken ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
20. Klager
Klager over banken rettes til Nykredit, Klageservice, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.
Fører henvendelsen til Nykredit, Klageservice ikke til en løsning, kan der klages til Pengeinstitutankenævnet, Xxxxxxxxxx 0X, 0. sal, Postboks
9029, 1022 København K, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, telefon 00 00 00 00.
Du kan også klage til EU-Kommissionens online klageportal (ODR). Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Hvis du klager, skal du oplyse denne mail xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx.
21. Garantiformuen (indskyder- og investorgarantiformuen) Som bankkunde er man i vidt omfang dækket mod tab i tilfælde af bankens konkurs gennem Garantiformuen. Garantiformuen
dækker bl.a. navnenoterede indskud i pengeinstitutter med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Garantiformuen dækker også, hvis du som investor lider
tab, fordi dit pengeinstitut ikke kan tilbagelevere de værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af pengeinstituttet. Der erstattes med op til 20.000 euro pr. investor.
Skemaet ”Grundlæggende oplysninger om beskyttelse af indskud” er stillet til rådighed på xxxxxxxx.xx under priser og vilkår for bank.
Du kan finde yderligere information på Garantiformuens hjemmeside xxx.xx.
22. Tilsyn og god skik for finansielle virksomheder
Erhvervsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om god skik for finan- sielle virksomheder. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav om, at kunderne skal oplyses om de tilfælde, hvor den finansielle virksomhed får provision eller andet vederlag for at sælge en samarbejdspartners produkter. På xxxxxxxx.xx er anført oplysninger om det vederlag, banken modtager fra samarbejdsparter.
Nykredit Bank er under tilsyn af Finanstilsynet, der hører under Erhvervsministeriet. Nykredit Bank er registreret i CVR-registreret med CVR-nr. 10519608.
23. Sprog, lovvalg, værneting Nykredit Bank indgår aftaler på dansk. Aftalerne er underlagt dansk ret og tvister kan indbringes for danske domstole.
24. Ændring
Nykredit Bank kan ændre de almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for dig. Øvrige ændringer sker med et varsel på mindst 3 måneder. Du vil modtage besked om ændringer enten skriftligt eller elektronisk i MitNykredit. Du er selv forpligtet til at sikre, at du har adgang til MitNykredit og til at meddele eventuelle ændringer i din adresse til Nykredit. Du bærer selv ansvaret for, at du ikke modtager meddelelse om ændringer, hvis du ikke har meddelt adresseændring og/ eller har adgang til MitNykredit.
Information om behandling af personoplysninger
Som kunde i Nykredit Realkredit A/S, Nykredit Bank A/S, Nykredit Leasing A/S, Totalkredit A/S (”Selskaberne” eller ”Nykredit”) og/ eller Nykredit Forsikring A/S har du krav på infor- mation om, hvordan Selskaberne behandler dine kundeoplysninger.
1. Formål med at indhente oplysninger
Etablering af kundeforhold
Når der etableres et kundeforhold, skal Nykredit have dokumenteret dit navn, adresse og CPR-nr. på grundlag af fx pas eller kørekort samt et andet officielt dokument. Har du adresse
i udlandet er vi også forpligtet til at indhente oplysning om hjemland og udenlandsk skatteydernummer.
Er der andre, der har adgang til dine konti (medkontohavere/fuldmægtige), skal tilsvarende oplysninger og doku- mentation gives for medkontohaver/ fuldmægtige.
Nykredit er også forpligtet til at indhente oplysninger om dit formål med kundeforholdet og den tilsigtede beskaffenhed af dette. Der kan også være et krav om, at vi skal have oplys- ning om, hvor dine midler stammer fra og om usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre.
Det/de selskab(er), hvor du er kunde, indsamler oplysningerne.
Oplysningerne indsamles og behand- les til brug for udbud af finansielle tjenesteydelser af enhver art, den heraf følgende rådgivning, kundepleje, kreditopfølgning og administration, lovpligtige indberetninger, statistik
og markedsføring samt til brug for
Nykredits opfyldelse af hvidvasklovgiv- ningen mv.
Oplysninger, der alene er indhentet til opfyldelse af reglerne i hvidvaskloven, behandles udelukkende med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Hvis Nykredit har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller akti- vitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terroris- me har Nykredit pligt til at foretage indberetning til myndighederne.
Nykredit er forpligtet til at opbevare de oplysninger, der er indhentet i henhold til hvidvaskloven herunder kopi af foreviste legitimationsdoku- menter. Nykredit er også forpligtet til at opbevare andre oplysninger, dokumenter og registreringer ind-
hentet eller foretaget til opfyldelse af reglerne i hvidvaskloven.
Udover de oplysninger du selv giver til Selskaberne, kan Selskaberne indhen- te ejendoms- og personoplysninger fra offentlige ejendoms- og personre- gistre og fra andre offentligt tilgæn- gelige kilder og registre. I forbindelse med betalingsformidling indhenter Nykredit Bank A/S oplysninger fra virksomheder og pengeinstitutter.
Til brug for kreditvurdering mv. kan Selskaberne indhente nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringssel- skaber, kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre herunder internati- onale informationsudbydere og andre offentligt tilgængelige kilder.
Løbende ajourføring
De oplysninger, der er indhentet, føres løbende ajour.
2. Hvilke oplysninger skal vi have Det er frivilligt at afgive oplysninger, men du skal være opmærksom på, at der i Selskaberne stilles krav om, at du underskriver samtykkeerklæringen om videregivelse af kundeoplysninger imellem Selskaberne.
Det kan dog følge af lovgivningen, at Selskaberne skal have visse oplysninger, som for eksempel CPR-nr., der skal bruges ved
indberetning til skattemyndighederne og dokumentation for din identitet og andre oplysninger, som Nykredit skal modtage for at leve op til kravene i hvidvaskloven og andre lovregler.
Det er en forudsætning for dit kunde- forhold med Nykredit, at vi modtager disse oplysninger.
Hvis du tegner forsikring hos Nykredit Forsikring A/S, stilles der tillige krav om, at du giver samtykke til videregivelse
af oplysninger om dit kundeforhold i Nykredit Forsikring A/S til Nykredit Realkredit A/S og Nykredit Bank A/S
og mellem Nykredit Forsikring A/S og Gjensidige Forsikring.
3. Videregivelse af oplysninger Videregivelse af kundeoplysninger mellem Selskaberne kan kun ske i be- grænset omfang, da alle selskaberne er undergivet en lovbestemt tavsheds- pligt. Du vil i samtykkeerklæringen derfor blive bedt om at give samtykke til videregivelse af oplysninger mellem Selskaberne. Og såfremt du tegner
forsikring hos Nykredit Forsikring A/S mellem Nykredit Forsikring A/S og Gjensidige Forsikring for at sikre dig den bedste betjening. Desuden
videregiver Nykredit Forsikring A/S op- lysninger til Foreningen Østifterne til brug for oprettelse og administration af dit medlemskab af denne forening.
I øvrigt videregiver Selskaberne kun nødvendige oplysninger til offentlige myndigheder. I tilfælde af misligholdel- se kan Selskaberne give oplysninger til kreditoplysningsbureauer og advar- sels-registre, for eksempel Experian
A/S (tidligere RKI Kredit Information A/S). Videregivelse til andre pengein- stitutter, realkreditinstitutter mv. sker kun i det omfang, det er nødvendigt som led i sagsbehandling, betalings- formidling eller lignende.
4. Indsigtsret
Ved at henvende dig til det selskab, hvor du er kunde, har du mulighed for efter gældende regler at få indsigt i, hvilke oplysninger det pågældende selskab har registreret om dig.
Ønsker du oplysningerne på skrift, kan Nykredit opkræve et gebyr. Du kan også få oplyst, hvilke typer af oplysninger, der kan videregives med dit samtykke, til hvilket formål videre- givelsen kan ske samt hvem, der kan modtage oplysningerne på baggrund af dit samtykke.
5. Urigtige/vildledende oplysninger
Er der fejl i de behandlede oplysninger, eller er oplysningerne vildledende, vil oplysningerne selvfølgelig blive rettet
på din anmodning. Henvendelse kan ske til det selskab, hvor du er kunde. Er du kunde flere steder, kan du nøjes med at rette henvendelse ét sted.
6. Hvordan kontakter du os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 70 10 90 00 eller skrive en mail til: xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Fortrydelsesret
I Nykredit Bank kan aftaler om etablering af konti, kreditfaciliteter og/ eller Nykredits netbank altid fortrydes efter de regler, der er gengivet nedenfor. Aftaler om individuelle pensionsordninger (fx aftaler om kapital- eller ratepensionskonti
og Nykredit PensionsInvest) kan dog kun fortrydes, hvis aftalen om pensionsordningen er indgået ved
fjernsalg. Nykredit Bank vil orientere særskilt, hvis en pensionsordning er omfattet af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, aftalen er indgået, fx den dag, hvor der er skrevet under på kontrakten, eller bestillingen
er afgivet.
Efter forbrugeraftaleloven har kunden krav på en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Fortrydelsesfristen træder i kraft, når disse oplysninger er modtaget på skrift (fx på papir
eller e-mail).
Hvis bestillingen fx afgives mandag den
1. og de nævnte oplysninger er givet, så løber fristen til og med mandag den
15. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, dagen efter kr. himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan fortrydelse ske den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal Nykredit Bank underrettes om, at aftalen er fortrudt. Kunden kan evt. bruge blanketten nedenfor.
Hvis beskeden gives skriftligt - fx pr. brev eller e-mail – skal den blot sendes inden fristens udløb. Bevis for, at fortrydelsen er sendt rettidigt, kan være en postkvittering, der dokumenterer, at brevet er sendt anbefalet.
Besked om, at aftalen er fortrudt, skal gives til:
Nykredit Bank Kalvebod Brygge 1-3
1780 København V
Herved fortryder jeg aftalen af den om
Der henvises til (fx brev, tilbud, aftale eller lignende):
Dato:
Navn:
Adresse:
Denne blanket skal afleveres/sendes til:
Nykredit Bank, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V