Lean-On’s generelle salgs- og leveringsbetingelser
Lean-On’s generelle salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse
Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Lean-On A/S (herefter benævnt "LEAN-ON") til kunden (herefter benævnt ”Kunden”) er gældende for salg af enhver ydelse fra LEAN-ON, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale.
Kundens angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, accept, købsbetingelser m.v. anses ikke for en fravigelse af disse vilkår, medmindre LEAN-ON skriftligt har accepteret fravigelserne.
2. Tekniske oplysninger, brochurer m.v.
Produktinformationer, illustrationer, tegninger og oplysninger om tekniske data, som f.eks. ydeevne, oppetid, svartid og lignende i brochurer, powerpoint præsentationer, på LEAN-ONs hjemmeside m.v. er kun vejledende. LEAN-ONs oplysninger er kun bindende, når særskilt skriftlig udtrykkelig garanti er ydet for disse som et led i aftalen.
Kunden er bekendt med, at det leverede er et standardprodukt, og at Kunden henholdsvis slutbrugeren har det fulde ansvar for udvælgelsen af ydelsen, herunder for at Kunden henholdsvis slutbrugeren kan opnå de forventede resultater og funktionalitet, samt at ydelsen kan fungere i slutbrugerens eksisterende eller påtænkte driftsmiljø.
3. Levering og leveringstid
LEAN-ON skal levere Produkterne og ydelser, jfr. særskilt aftale herom (herefter benævnt ”aftalen”). Levering sker efter LEAN-ONs valg Ex Works ”LEAN-ON Skanderborg” eller Ex Works ”LEAN-ON Taastrup” (INCOTERMS 2000), medmindre andet er aftalt skriftligt i det konkrete tilfælde. Kan levering som følge af Kundens forhold i kke gennemføres, henstår varerne for Kundens regning og risiko på LEAN-ONs lager. LEAN-ON er berettiget til at opkræve lagerleje, få dækket omkostninger m.v.
Ethvert af LEAN-ON meddelt leveringstidspunkt er anslået efter bedste skøn og ikke bindende for LEAN-ON, medmindre det i aftalen udtrykkeligt er specificeret, at der er tale om en fast leveringstid for hele ydelsen eller delelementer af denne.
Er der udtrykkeligt aftalt en fast leveringstid, er LEAN-ON berettiget til at forlænge denne med indtil 10 arbejdsdage regnet fra udløbet af den faste leveringstid. Overskrider LEAN-ON den forlængede leveringstid med mere end 45 arbejdsdage, er Kunden berettiget til at annullere den pågældende ordre.
Vælger Xxxxxx at annullere ordren, har Xxxxxx alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende den forsinkede ydelse, men ikke vederlag vedrørende andre ydelser. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab, følgeskader eller anden indirekte skade.
4. Betaling
Med mindre andet er skriftligt aftalt forfalder købesummen til betaling ved levering og sidste rettidige betalingsdag er 14 dage efter, at levering har fundet sted.
Ved overskridelse af betalingsfristen svarer Kunden rente med 1,5% pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato og indtil beløbet er krediteret LEAN-ONs konto i LEAN-ONs pengeinstitut.
Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen ved krav hidrørende fra andre retsforhold, og Kunden kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance.
Ordreaccept fra Lean-ON forudsætter forudgående kreditgodkendelse.
Lean-On foretager en årlig prisindeksregulering i henhold til indeksudviklingen anført af Danmarks Statistik
5. Ejendomsforbehold
LEAN-ON har ejendomsretten til enhver delleverance, indtil den enkelte delleverance er betalt.
6. Garanti
LEAN-ON giver Xxxxxx garanti svarende til den, som LEAN-ON har modtaget fra LEAN-ONs underleverandør/producent. Der henvises til de enkelte underleverandører/producenters til enhver tid gældende garantibestemmelser. Der ydes ikke anden garanti fra LEAN -ONs side, med mindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt.
7. Reklamation og mangler
Kunden er forpligtet til straks og senest ugedagen efter modtagelsen af en leverance at foretage kontrol af ydelsen samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Konstaterer Kunden mangler, skal Kunden straks skriftligt reklamere til LEAN-ON med specifikation af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet. 1
Ethvert mangelskrav, uanset art, skal være gjort gældende inden for 12 måneder efter leveringstidspunktet. Undlader Kunden dette, kan Xxxxxx ikke efterfølgende påberåbe sig manglen.
LEAN-ONs ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til efter LEAN-ONs valg enten at foretage omlevering. Kunden kan ikke gøre andre mangelsbeføjelser gældende.
8. Produktansvar
For produktansvar er LEAN-ON ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. LEAN-ON fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele LEAN-ON, såfremt Xxxxxx bliver bekendt med, at der er indtrådt en skade forårsaget af det købte, at tredjemand påstår, at der er indtrådt en sådan skade, eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade.
I den udstrækning LEAN-ON måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er Xxxxxx forpligtet til at holde LEAN-ON skadesløs i samme omfang, som LEAN-ONs ansvar er begrænset i henhold til nærværende pkt.
9. Begrænset hæftelse
LEAN-ON hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger i forbindelse med retablering heraf, tab af goodwill, forvanskning af meddelelser, tab af forventet besparelse og lignende. LEAN-ONs ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 25% af det beløb, Kunden har erlagt for den ydelse (ell er mangel på samme), hvorpå kravet baseres. Uanset størrelsen af vederlaget for ydelsen, er LEAN-ONs samlede erstatningsansvar beløbsmæssigt maksimeret til kr. 100.000.
10. Krænkelse af tredjemands ret
LEAN-ON er over for Kunden ansvarlig for, at ydelserne ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder. Såfremt der rejses sag mod Kunden, hvorunder det gøres gældende, at en sådan krænkelse foreligger, er Xxxxxx forpligtet til straks at give LEAN-ON underretning herom. LEAN-ON eller den tredjemand fra hvem LEAN-ON har erhvervet ydelsen eller har ydelsen i licens, overtager herefter sagen og de med sagen forbundne omkostninger og LEAN-ON har uigenkaldelig fuldmagt til for egen regning at gennemføre retssag eller indgå forlig vedrørende de påståede krænkelser.
Såfremt der måtte blive givet endelig, upåankelig dom i henhold til den pågældende tredjemands påstand, er LEAN-ON berettiget til efter eget valg enten at skaffe Xxxxxx ret til fortsat at benytte ydelsen eller at bringe krænkelsen til ophør ved at ændre eller erstatte ydelsen med en and en ydelse, der i det væsentlige har samme funktionalitet som den aftalte ydelse, eller ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning mod at betale det af LEAN -ON modtagne vederlag. Kunden kan i så fald ikke rejse yderligere krav mod LEAN-ON.
11. Særlige betingelser for software Særlige licensbetingelser m.v.
For den leverede software gælder producentens licensbetingelser, som Xxxxxx har gjort sig bekendt med. Producentens licensbetingelser gælder forud for nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser, i det omfang det giver Kunden større forpligtelser eller fratager Kunden rettigheder i forhold til disse salgs- og leveringsbetingelser.
12. LEAN-ON's udviklinger
LEAN-ON bevarer alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til leverancer udviklet af LEAN-ON. Kunden er ved videresalg i overensstemmelse med aftalen berettiget til at give slutbrugeren af leverancen en uoverdragelig, tidsubegrænset og ikke-eksklusiv brugsret til de pågældende leverancer.
13. Afbestillinger af konsulent ydelser samt kurser
Ved afbestilling indtil 14 arbejdsdage før påbegyndelse af aktiviteten kan afbestilling foretages uden gebyr
Ved afbestilling 5-3 arbejdsdage før påbegyndelse af aktiviteten kan afbestilling foretages mod betaling af 50% af den estimerede/aftalte sum Ved afbestilling 3 eller under arbejdsdage før påbegyndelse af aktiviteten faktureres den estimerede/aftalte sum 100% - dog ikke transport