BILAG 8-3
BILAG 8-3
Danmarks
Naturfond
Dato: 6. december 2019
Til: bestyrelsen for Danmarks Naturfond og hovebestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Xxxxxx Xxxxxxx, 31193209, xx@xx.xx
Samarbejdsaftale
mellem
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond 2020 – 2025
Hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening og bestyrelsen for Danmarks Natur- fond har den 6. december 2019 indgået denne samarbejdsaftale.
Aftalen træder i kraft 1. januar 2020, og bortfalder uden yderligere med udgangen af 2025.
Med samarbejdsaftalen ønsker hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening og be- styrelsen for Danmarks Naturfond (herefter parterne) at samarbejde om udvikling og formid- ling af Danmarks Naturfond.
En gang om året kan en af parterne vælge at drøfte samarbejdsaftalen på et fællesmøde med henblik på at overveje at ændre og/eller supplere samarbejdsaftalen.
Hver part kan vælge at bringe samarbejdsaftalen til ophør ved et års udgang, hvis der er givet mindst 2 måneders varsel om påtænkt opsigelse af aftalen.
FONDENS NATURAREALER
Danmarks Naturfond er oprettet som en selvstændig erhvervsdrivende fond med henblik på særligt at løfte opgaven med at forvalte de naturarealer og ejendomme, som er blevet tildelt Danmarks Naturfredningsforeningen gennem legater mv.
Danmarks Naturfond har siden 1967 arvet 16 naturejendomme med et samlet naturareal på godt 300 hektar (plus Skovsgaard Gods). En stor del af arealerne er kommet fonden i hænde som følge af donation fra Danmarks Naturfredningsforening.
At drive, forvalte og pleje naturarealer er imidlertid en omkostningsfuld affære, og i de seneste år har alene naturarealerne gennemsnitligt kostet fonden omkring kr. 500.000,- kroner at eje. Der er tale om udgifter til skat, forsikringer, hegning, græsningsaftaler og vedligeholdelse af stier og publikumsfaciliteter mv., som hører til de økonomiske forpligtelser, man har som ejer af naturarealer.
Flere steder i landet udfører grupper af aktive DN-medlemmer frivilligt arbejde omkring natur- plejen på fondens arealer. Der er tale om frivillige, der yder en stor og uvurderlig indsats for naturen på fondens ejendomme, samtidig med at fondens arealer er med til at understøtte et stærkt frivilligengagement i DN om konkrete aktiviteter i naturen. Fonden understøtter dette frivillighedsarbejde med dækning af udgifter til større naturplejeindsatser, samt særligt til heg- ning og græsningsaftaler.
Med nærværende samarbejdsaftale forpligter Danmarks Naturfredningsforening sig til at yde økonomisk støtte (som omtalt nedenfor) til konkrete frivilliggrupper og konkrete naturplejeak- tiviteter på de naturarealer, der er ejet af Danmarks Naturfond.
Danmarks Naturfond er i en proces med at opdatere plejeplanerne for fondens ejendomme. Fonden ønsker at forvalte naturen ud fra den nyeste viden og de principper, man mener, der er bedst til at sikre højkvalitets natur og de bedste levesteder for Danmarks vilde planter og dyr.
På baggrund af et samlet årligt budget på kr. 450.000,- kan fonden eller DNs frivilliggrupper, der arbejder på fondens arealer, søge DN om støtte til konkrete naturplejeprojekter på fondens arealer. Der kan være tale om:
- Aktiviteter der understøtter den gældende plejeplan
- Hegning der kan sikre ekstensiv græsning
- Indkøb af dyr i tilfælde af muligheder for helårsgræsning
- Genskabelse af naturlig hydrologi
- Vedligeholdelse af stisystemer til offentlig adgang
- Udarbejdelse af plejeplaner
- Bekæmpelse af invasive arter
- Bioblitz for at kunne følge udviklingen af artsdiversiteten på fondens arealer
SKOVSGAARD GODS
Xxxxxxxxxx blev i 1979 overdraget som gave til Danmarks Naturfredningsforening fra xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx. Foreningen valgte efterfølgende at donere Skovsgaard Gods til Danmarks Natur- fond, som foreningen havde oprettet.
I driften af godset arbejdes der på at fremme biodiversiteten i overensstemmelse med DNs po- litikker. Bestyrelsen for fonden har desuden besluttet, at Skovsgaard skal udvikles med henblik på, at godset bliver et levendegjort eksempel på bedste praksis for natur- og klimavenlig land- brugsproduktion på en ejendom, hvor naturen samtidig får plads og råderum.
Hovedbestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Skovsgaard fortsat er et udstillingsvindue for foreningen. Publikum på Skovsgaard skal således kunne orientere sig om foreningens historie og aktiviteter, samt tilbydes oplevelser på stedet, som foreningen iværk- sætter.
DN har en naturvejleder ansat på Skovsgaard. Naturvejlederen tilbyder børn og voksne ture og aktiviteter i naturformidlingsværkstedet og på Skovsgaard. Formålet er at tilbyde undervisning og oplevelser om natur, formidling om økologisk landbrugsdrift og fødevareproduktion, samt helt konkret at røre og smage på naturen og være midt i den.
DN anvender endvidere Skovsgaard som en del af de medlemsfordele, foreningen tilbyder til sine medlemmer. Foreningens medlemmer får således fx billetrabat til Skovsgaard og xxxxx x
Skovsgaard Landkøkken (café og butik). Medlemmerne får også rabat ved leje af sommerhu- sene på Skovsgaard, idet udlejningen dog indtil videre er sat på stand by, da der arbejdes på, at få renoveret husene.
DN anvender også Skovsgaard til medlemshvervningsaktiviteter og arrangerer særlige tilbud til nye medlemmer af foreningen.
Skovsgaard ønskes endvidere at indgå i foreningens arbejde med en børne- og ungestrategi, hvor fx camps for børn og unge kan foregå på Skovsgaard og gøre brug af DNs naturvejleder på stedet.
DN betaler årligt kr. 40.000,- for leje af lokale til udstilling af DNs historie og til leje af natur- vejlederens lokaler og værksted.
DN skilter og udgiver endvidere pjecer om fondens ejendomme, samt bistår med IT-support.
I samarbejde markedsfører fonden og foreningen Skovsgård Gods og fondens øvrige naturare- aler, samt muligheden for at yde økonomisk støtte til fonden og deltage i frivilligt arbejde på fondens arealer.
UNDERSKRIFT
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, præsident for DN og formand for Danmarks Naturfond