Ulykkesforsikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: LB Forsikring A/S Produkt: Ulykkesforsikring
FT-nr.: 53040
Gælder fra 1. januar 2022
Her kan du læse en kort beskrivelse af vores ulykkesforsikring. Du kan se mere om forsikringen og os på xx.xx, xxxxx.xx, xxxx.xx eller xxxxxxxxxxxx-xxx.xx. Vælger du at købe en ulykkesforsikring, får du de samlede vilkår og en police, der tilsammen er aftalen mellem dig og LB Forsikring.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Ulykkesforsikringen kan dække dig, hvis du kommer til skade ved en ulykke og får varige fysiske eller psykiske mén.
Hvad dækker den ikke?
Forsikringen dækker kun de situationer, der står på policen eller i vilkårene. Det betyder fx:
✘ Forsikringen dækker ikke sygdom.
✘ Forsikringen dækker ikke det tab, du får, hvis din evne til at arbejde bliver nedsat.
✘ Forsikringen dækker ikke svie og smerte eller tabt arbejdsfortjeneste.
Hvad dækker den?
Ulykkesforsikringen dækker den person, der står på policen.
STANDARDDÆKNINGER:
✔ Ulykkesforsikring: dækker, hvis du kommer til skade ved en ulykke og får varige fysiske eller psykiske mén. Ved et ulykkestilfælde
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
Forsikringen dækker ikke de situationer, der er undtaget på policen eller i vilkårene, det gælder fx:
! Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde, der skyldes forsæt, grov uagtsomhed, deltagelse i slagsmål, selvforskyldt beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer.
! Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde, der opstår ved udøvelse af professionel sport.
! Forsikringen dækker ikke ulykkestilfælde som følge af krig, jordskælv eller udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
! Forsikringen dækker ikke skader, der opstår ved almindelige dagligdagsbevægelser uden relevant belastning.
! Fra du fylder 70 år, til du fylder 75 år, nedsætter vi hvert år forsikringssummerne ved invaliditet og dødsfald med 10 procentpoint.
forstår vi en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
✔ Du kan vælge, om forsikringen skal dække dig hele døgnet (heltid) eller om du kun ønsker at være dækket uden for din arbejdstid (fritid).
✔ Du kan vælge, om du ønsker erstatning ved skader, hvor méngraden er 5 % eller højere eller om du først ønsker erstatning ved skader, hvor méngraden er 10% eller højere.
✔ Vi udbetaler erstatning ud fra den sum, der står på policen. Vi udbetaler en forholdsmæssig
del af summen svarende til størrelsen af méngraden efter et ulykkestilfælde.
✔ Tillægserstatning: Er du under 70 år, udbetaler vi en tillægserstatning ved en méngrad på 30 % eller derover.
✔ Tandskade: forsikringen dækker tandskader
opstået ved ulykkestilfælde.
✔ Behandling: forsikringen dækker behandling efter et ulykkestilfælde hos fysioterapeut, kiropraktor, osteopat, psykolog eller anden behandler med op til en vis sum.
✔ Farlig sport: forsikringen dækker varigt mén som følge af ulykkestilfælde opstået under udøvelse af farlig sport, fx kampsport.
✔ Motorcykeldækning: forsikringen dækker, hvis
du er fører af en motorcykel/scooter.
TILVALGSDÆKNING:
• Dødsfaldsdækning: forsikringen kan indeholde en aftalt dødsfaldssum, der kan komme til udbetaling, hvis et ulykkestilfælde er den direkte årsag til sikredes død.
Hvor er jeg dækket? ✓ Forsikringen dækker i Danmark. ✓ Forsikringen dækker under rejser og midlertidigt ophold i Europa og på Grønland. I resten af verden er du dækket under rejser og ophold i op til et år. |
Hvilke forpligtelser har jeg? · Du skal give os de korrekte oplysninger, når du køber forsikringen. · Du skal betale til tiden. · Du skal straks anmelde skader til os. Du skal give besked: · Hvis du får andet erhverv eller bliver selvstændig. · Hvis du har en fritidsdækning og holder op med at arbejde. |
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft og senest 14 dage efter, at du har modtaget den første opkrævning. Vi opkræver betaling helårligt. Du kan mod tillæg vælge at betale halvårligt eller månedligt. Du kan vælge mellem at betale via Betalingsservice, som koster 6 kr. pr. gang eller indbetalingskort, som koster 30 kr. pr. gang. Vælger du at betale månedligt, er det et krav, at du betaler via Betalingsservice. |
Hvornår går dækningen fra og til? Forsikringen dækker fra den aftalte dato. Herefter løber den et år ad gangen, indtil den bliver opsagt. Vi kan opsige eller ændre forsikringen med 30 dages varsel til den årlige fornyelse eller med 14 dages varsel efter en skade. Forsikringen ophører, hvis sikrede dør. |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Du har 14 dages fortrydelsesret. Fristen begynder, når du har modtaget en skriftlig besked fra os om, at forsikringen er trådt i kraft, og din police ligger på Min Side. Du skal fortryde skriftligt inden fristens udløb. Du kan herefter altid opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en måned. Har du haft en skade, har du også ret til at opsige forsikringen straks i indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden. |