Abonnementsvilkår for TDC's faste kredsløb
Abonnementsvilkår for TDC's faste kredsløb
Juli 2019
Indholdsfortegnelse
Abonnementsvilkår for TDC's faste kredsløb 1
2. Flytning og hvilende abonnement 1
3. TDC’s misligholdelse - Afslag i abonnementsafgiften 1
1. Abonnementsaftalen
For aftaler om abonnement på TDC's faste kredsløb, der udbydes af TDC via TDC's offentlige telenet, gælder følgende tjenestespecifikke abonnementsvil- kår i supplement til Generelle Vilkår for levering og drift af TDC’s tjenester (herefter TDC’s Generelle Vilkår). Ved modstrid mellem vilkårene går de tje- nestespecifikke abonnementsvilkår for TDC’s faste kredsløb forud.
Abonnementsvilkårene gælder for kredsløb etableret mellem to eller flere net- termineringspunkter, jf. pkt. 5 i TDC’s Generelle Vilkår, i Danmark ekskl.
Grønland og Færøerne (nationale faste kredsløb) samt for den danske del af faste kredsløb, hvor mindst et nettermineringspunkt ligger i Danmark, og et eller flere termineringspunkter ligger i et andet land, herunder i Grønland og på Færøerne (internationale faste kredsløb).
2. Flytning og hvilende abonnement
Kunden kan mod betaling bestille et fast kredsløb nedtaget og afbrudt for se- nere flytning eller genåbning (hvilende abonnement). Abonnementsaftalen forbliver i kraft under afbrydelsen, således at bl.a. kundens forpligtelse til at betale abonnementsafgift fortsat består.
3. TDC’s misligholdelse - Afslag i abonnementsafgiften
Hvis TDC ved ændring eller flytning af eksisterende faste kredsløb, som ikke er omfattet af TDC's forsyningspligt, ikke overholder det fastlagte leverings- tidspunkt, jf. pkt. 4 i TDC’s Generelle Vilkår, eller hvis der opstår fejl i telenet- tet, der medfører afbrydelse af kundens faste kredsløb, yder TDC et for- holdsmæssigt afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode. Af- slaget ydes dog kun hvis forsinkelsen eller afbrydelsen har varet mindst 3 ar- bejdsdage.
For nationale digitale faste kredsløb med en transmissionskapacitet på 2.048 kbit/s og derover ydes der et forholdsmæssigt afslag, når forsinkelsen eller afbrydelsen har varet i mindst 1 arbejdsdag (24 timer i tidsrummet mandag kl. 8.00 - fredag kl. 15.30, bortset fra helligdage).
TDC Erhverv A/S, København, CVR 40 07 52 91
2
For internationale faste kredsløb mellem Danmark og Europa, Grønland eller Færøerne ydes der et forholdsmæssigt afslag, når forsinkelsen eller afbrydel- sen har varet i mindst 3 timer, og for kredsløb mellem Danmark og andre lande, når forsinkelsen har varet i mindst 1 time.
For kredsløb mellem ét og flere nettermineringspunkter foretages afslag i abonnementsbetalingen forholdsmæssigt for den eller de kredsløbsstræknin- ger, der er berørt af forsinkelsen eller afbrydelsen.
Beløbet fratrækkes ved en efterfølgende opkrævning af abonnementsafgift.
4. Opsigelse
Aftalen er uopsigelig i 12 måneder fra levering, jf. pkt. 4 i TDC’s Generelle Vilkår. Kunden kan herefter opsige aftalen med et varsel på mindst 3 måne- der. Kunden kan endvidere - mod betaling af et beløb, der dækker abonne- mentsafgift og eventuelt minimumsforbrug i bindingsperioden - opsige aftalen med et varsel på mindst 3 måneder, inden der er gået 12 måneder fra leve- ringen.
Kunden kan i øvrigt opsige aftalen med et varsel på mindst 3 måneder eller med omgående virkning mod betaling af et beløb, der dækker abonnements- afgift og eventuelt minimumsforbrug frem til opsigelsesperiodens udløb.
Pkt. 17 i TDC’s Generelle Vilkår finder endvidere anvendelse.
5. Ikrafttrædelse
Disse vilkår træder i kraft den 27. juli 2019.