BETINGET KØBSAFTALE
BETINGET KØBSAFTALE
Undertegnede (sælger):
Vejle Kommune cvr. nr. 29189900
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
sælger og overdrager herved til medundertegnede (køber):
Navn
(xxx.xx.)
Adresse Postnummer
følgende del af den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom xxxx.xx. 10 v, 10 x og del af matr. nr. 10 m, Gadbjerg By, Gadbjerg, beliggende Sejershaven 14,16 og 18, 7321 Gadbjerg
matr. nr. 10 v, Gadbjerg By, Gadbjerg, beliggende Sejershaven 00, 0000 Xxxxxxxx- (840 m2)
matr. nr. 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg, beliggende Sejershaven 16, 7321 Gadbjerg – (840 m2)
Del af matr. nr. 10 m, Gadbjerg By, Gadbjerg, beliggende Sejershaven 18, 7321 Gadbjerg- (840 m2)
i det følgende nævnt Parcellen.
Parcellens afgrænsning og beliggenhed fremgår af udbudsmaterialet, som ligger til grund for denne handel.
Parcellen består af 2 matrikulære arealer og et delareal.
Parcellen har været i offentligt udbud i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Nærværende købsaftale er indgået på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i det udleve- rede udbudsmateriale samt de heri anførte bilag.
Overdragelsen finder sted på følgende vilkår:
§ 1
Det overdragne
1.1. Parcellens beskaffenhed
Parcellen, der er et ubebygget areal beliggende i byzone, overtages af køber som den er og fore- findes uden ansvar for sælger, bortset fra vanhjemmelsansvar.
Den del Parcellen, der består af matr. nr. 10 v og 10 x er forberedt til salg som parcelhusgrunde. Det indebærer, at matriklerne er udstykket hver for sig og, at Vejle Kommune har afholdt til- slutningsafgifter frem til grundgrænsen til de respektive forsyningsselskaber for hver matrikel:
-Kloakforsyning for en boligenhed inkl. skelbrønde til spilde- og regnvand.
-Elforsyning for en installation til maks 3 x 25 amp. ekskl. stikledning. i skab ved grundskel
-Vandforsyning med stikledning til grundskel.
-Varmeforsyning - stikledning til grundskel (byggemodningsbidrag).
Endvidere har sælger afholdt et kloaktilslutningsbidrag svarende til en boligenhed pr. matrikel for hver af matr. nr. 10 v og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg, som Vejle Kommune har afregnet med Vejle Spildevand A/S. Xxx.xx. matrikel er afregnet betalt for 2 stikledninger (spildevand og regnvand) afsluttet med 2 st. 315 PVC-brønde, der er før frem af Vejle Spildevand.
Den del af parcellen, der består af del af matr. nr. 10, Gadbjerg By, Gadbjerg, er ikke udstykket og er ikke forbedret til parcelhusgrund jf. § 8, og der er ikke afholdt kloaktilslutningsbidrag for denne del af Parcellen. Forøgelse af antallet af boligheder på Parcellen udløser supplerende op- krævning af tilslutningsbidrag hos grundejeren. Opkrævningen foretages af spildevandsforsy- ningen.
1.2. Ansvarsfraskrivelse
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for mulige mangler ved Parcellen. Det være sig såvel synli- ge som skjulte mangler. Køber bærer således i enhver henseende risikoen for Parcellen og kan ikke efterfølgende i anledning heraf hæve handlen, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstat- ning, medmindre andet fremgår eksplicit af denne købsaftale.
Vilkårene for handlen, herunder prisen er fastsat under hensyn til, at køber påtager sig det fulde mangelsansvar, herunder ansvar for eventuel forsinkelse.
1.3. Jordbundsforhold
Sælger har i forbindelse med byggemodning af matr. nr. 10 v og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg, ladet foretage en geoteknisk boreprøve på hver matrikel. På baggrund af hver boreprøve er ud- arbejdet en geoteknisk rapport. Den geotekniske boreprøver viser om der på matriklerne kan udføres normal direkte fundering af et almindeligt etplans parcelhus på 160 m2, herunder om gulvenen kan opbygges som traditionelt terrændæk.
Geoteknisk Rapport for Sejershaven 14 Gadbjerg (matr. nr. 10 v) Geoteknisk Rapport for Sejershaven 16, Gadbjerg (matr. nr. 10 x)
er en del af nærværende købsaftale.
Sælger er i øvrigt ubekendt med Parcellens bund- og funderingsforhold, men oplyser, at der i Vejle-området, er forekomst af glaciale aflejringer.
Det påhviler køber at foretage eventuelle yderligere geotekniske undersøgelser før ny bebyggel- se projekteres og opføres, hvilket køber samtidig er opfordret til, jf. nedenstående pkt. 1.6.
Udgifter til fundering er i enhver henseende sælger uvedkommende.
1.4. Miljømæssige forhold
Der er sælger bekendt ikke forekomst eller registreret forekomst af jordforurening på Parcellen. Parcellen er hverken kortlagt som forurenet eller omfattet af områdeklassificering.
Sælger opfordrer dog køber til, jf. nedenstående pkt. 1.6., at undersøge Parcellens miljømæssige forhold inden ny bebyggelse projekteres og opføres, idet køber i enhver henseende bærer risiko- en for eventuel forureningsforekomst eller øvrige miljømæssige forhold og ikke i anledning her- af kan hæve handlen, kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen, medmindre andet fremgår eksplicit af denne aftale.
1.5. Arkæologi
Sælger har ikke forud for nærværende handel rettet anmodning til Vejle Museum om en udtalel- se med stillingtagen til, hvorvidt jordarbejde på Parcellen indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Museumslovens almindelige regler herom finder anvendelse.
Udgifter til eventuelle arkæologiske undersøgelser er kommunen uvedkommende.
1.6. Købers tekniske undersøgelser
Køber har for egen regning og mod sædvanlig retablering ret til at foranledige geotekniske un- dersøgelser, forureningsundersøgelser eller arkæologiske undersøgelser af Parcellen foretaget. Sådanne undersøgelser skal være tilendebragt senest 6 måneder efter, at køber har modtaget meddelelse om sælgers accept af købstilbud.
Såfremt disse undersøgelser påviser, at realisering af købers projekt vil være forbundet med væ- sentlige og dokumenterede mérudgifter excl. moms svarende til mindst 20 % af købesummen excl. moms jf. pkt. 4.1., er køber berettiget til senest 2 uger efter udløbet af ovennævnte 6 måne- ders frist skriftligt at ophæve aftalen over for sælger. Ved ophævelse udveksles eventuelle alle- rede erlagte ydelser uden renter eller tillæg af nogen art. Ingen part er i øvrigt den anden noget beløb skyldig i anledning af aftalens ophævelse.
Ved opgørelsen af de ovenfor beskrevne hævebegrundende mérudgifter indgår alene udgifter til ekstraordinære foranstaltninger som betingelse for Parcellens anvendelse til boligformål, hvor- ved bemærkes, at jordudskiftning på indtil 1,2 meter under eksisterende terræn for bebyggelse i ét plan eller på indtil 3,0 meter under eksisterende terræn for bebyggelse med kælder ikke be- tragtes som mérudgifter.
Ved ophævelse af aftalen er sælger berettiget til vederlagsfrit at få udleveret og gøre brug af de af køber indhentede undersøgelser, rapporter og resultater vedrørende Parcellen.
Køber kan ikke i øvrigt gøre krav gældende mod sælger som følge af de gennemførte undersø- gelser.
Købers ret til at ophæve aftalen bortfalder i alle tilfælde, når der påbegyndes byggeri eller jord- arbejder i tilknytning hertil på Parcellen.
Sælger er, uanset ovenstående, berettiget til at optage forhandling med køber om hel eller delvis dækning af dokumenterede mérudgifter som alternativ til købers ophævelse af aftalen.
§ 2
Sælgers erklæringer og oplysninger
2.1. Sælger oplyser:
at sælger ikke har begæret Parcellen omvurderet eller indgivet klage over den fastsat- te vurdering,
at der ikke sælger bekendt består uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrø- rende Parcellen eller verserer sager eller er udstedt påbud, der vedrører Parcellen, herunder om dennes miljøforhold,
at der sælger bekendt ikke påhviler Parcellen utinglyste rettigheder eller byrder,
at Parcellen er gældfri og fri for hæftelser af nogen art,
at Parcellen overtages fri for lejemål af nogen art, herunder forpagtningskontrakt om dyrkning af Parcellens jorder,
§ 3
Overtagelse
3.1. Overtagelsesdagen fastsættes til den .
3.2. Parcellen henligger fra overtagelsesdagen for købers regning og risiko i enhver henseende.
§ 4
Købesummen og dens betaling
4.1. Den kontante købesum fastsættes til kr. ex. moms.
Sælger oplyser, at der er tale om et momspligtigt salg, hvorfor ovennævnte købesum skal tillæg- ges moms. Sælger fremsender sædvanlig momsfaktura til køber.
Købesummen inkl. moms kr. forfalder til kontant betaling pr. overtagel- sesdagen. Købesummen indsættes i sælgers pengeinstitut.
4.2. Købesummen frigives til sælger på overtagelsesdagen, idet sælger indestår for, at køber modtager endeligt og anmærkningsfrit skøde på gældfri ejendom.
4.3. Købesummen reguleres ikke i anledning af, at parcellens skønnede areal på 2.520 m2 m2 måtte afvige herfra ved endelig opmåling.
4.4. Parterne erklærer, at værdien af den overdragne Parcel efter parternes bedste skøn ikke overstiger den ovenfor anførte købesum.
4.5. Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til for- faldstid eller bankgarantien ikke fremsendes rettidigt. I tilfælde af misligholdelse fra købers side har sælger ret til under en umiddelbar fogedforretning at tilbagetage ejendommen og på grund- lag heraf begære betinget skøde udslettet af tingbogen.
I tilfælde af forsinket betaling, forrentes købesummen med en årlig rente, der svarer til den fast- satte referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg, jf. Rentelovens § 5 (pr. 1.8.2002 7 %), fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller – efter sælgers valg – enten til handlen eventuelt ophæves af sælger eller til den overtagelsesdag, som efter en ophævelse af handlen måtte blive fastsat i forbindelse med sælgers salg af ejendommen til anden side.
I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde sælger skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder udgifter til advokat m.v.
§ 5
Refusion
5.1. Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse over Parcellens indtægter og udgifter. Saldoen berigtiges kontant på anfordring. Eventuelle forfaldne ydelser før eller på skæringsdagen betales af sælger.
5.2. Sælger oplyser, at Parcellen på nuværende tidspunkt er fritaget for ejendomsskat af grund- værdien. Køber må forvente, at Parcellen fremover bliver selvstændigt vurderet og skatteansat, og at der derfor skal betales ejendomsskatter m.v. med hensyn til denne.
§ 6
Xxxxxxxxxxx, andre byrder og forpligtelser
6.1. Parcellen overtages i øvrigt med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger.
Der henvises til tingbogen vedrørende matr. nr. 10 v, 10 x, og 10 m, Gadbjerg By, Gadbjerg. På matriklerne er tinglyst følgende enslydende servitutter:
05.03.2004 Dok. om tilbagekøbsret, bebyggelse og benyttelse mv. 19.03.2014 Dok. om byggepligt, videresalg og tilbagekøb
Nævnte 2 servitutter kan aflyses mod samtidig tinglysning af ny servitut med indhold som anført i nedennævnte § 9 på Parcellen.
Endvidere respekteres de eventuelle servitutter, der måtte forlanges tinglyst i forbindelse med udstykningen/sammenlægning jf. § 10.
§ 7
Ejendomsvurdering og ejendomsskat
7.1. Parcellen er på tidspunktet for parternes underskrift af nærværende købsaftale ikke særskilt udmatrikuleret og dermed ikke særskilt vurderet. Køber må forvente, at Parcellen fremover bli- ver selvstændigt skatteansat, og at der derfor skal betales ejendomsskatter mv. med hensyn til denne.
§ 8
Forsyning og byggemodning
8.1. Del af parcellen, der består af matr. nr. 10 V og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg
Den del af parcellen, der består af matr. nr. 10 v og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg, er hver især forsynet og byggemodnede som anført i § 1.
Vej med belysning er anlagt frem til og med matr. nr. 10 v og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg.
Kloakforhold
Der er afholdt et tilslutningsbidrag svarende til én boligenhed til kloak pr. matrikel jf. § 1.
Fundamenter nær hovedkloakledninger skal føres til en sådan dybde, at opgravning af kloarken kan ske som åben grav uden afstivning. Se Dansk Ingeniørforeningens norm for fundering DS 415.
Xxxxxxxxxx kan efter nærmere aftale flyttes for købers regning.
Der skal betales vandafledningsbidrag i henhold til Vejle Spildevand A/S’ takter.
Elforsyning
Stikledning til matriklerne med elforsyning er afsluttet ved kabelskab på matriklerne. Etablering af el fra kabelskabet til forbrugsstedet skal laves af en autoriseret elinstallatør og betales af kø- ber. Køber har vedligeholdelsespligten for denne ledning.
Matriklerne er tilsluttet VOS a.m.b.a.
Vandforsyning
Stikledning til matriklerne med vandforsyning fra vej er afsluttet ved grundskel med stophane. Køber betaler tilslutning til og videreførelse af de afsatte stikledninger. Arbejdet skal udføres af autoriseret vand- og gasmester.
Matriklerne er tilsluttet Gadbjerg Vandværk.
Varmeforsyning
Stikledningerne til matriklerne med varmeforsyning er afsluttet ved grundskel.
Køber betaler tilslutning til og videreførelse af stikledning, der ikke må placeres i eller under byggeri. Stikledningen afsluttes med 2 hovedventiler pr. matrikel.
Matriklerne er tilsluttet DONG Naturgas.
8.2. Øvrig del af parcellen og øvrig byggemodning
Køber forestår og bekoster selv nødvendig byggemodning af Parcellen udover, hvad der fremgår af § 1 og § 8.2 ovenfor.
Det påhviler køber inden igangsætning af byggemodning at indhente sædvanlig byggemod- ningstilladelse fra Vejle Kommune.
Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor forsyningsselskaber. Køber betaler tilslutningsafgifter efter de for de respektive forsyningsselskaber gældende takstbestemmelser.
Køber afholder eventuelle udgifter forbundet med etablering af forsyningsledninger fra eksiste- rende hovedledninger og frem til Parcellen.
Parcellen skal separatkloakeres. Regnvandsafstrømning skal overholde spildevandsplanen for området. Oplysning om dette kan fås hos Vejle Kommune, Teknik & Miljø.
8.3. Myndighedskrav
Parcellen sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav i relation til kommende bebyg- gelse og anvendelse. Køber indhenter selv alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendel- se, bebyggelse og disponering.
§ 9
Særlige forpligtelser for køber – servitutstiftende lysning.
9.1. Overskydende jord
Vejle Kommune skal vederlagsfrit tilbydes ren tiloversbleven fyld fra enhver grundudgravning og terrænregulering på Parcellen. Fyldet leveres vederlagsfrit på det sted i kommunen, som kommunen anviser. For levering af fyld betaler den til enhver tid værende ejer i henhold til gæl- dende takstblad.
9.2. Eksisterende ledningsforhold
Ledninger og kablers antal og placeringer skal altid påvises i marken af ledningsejerne inden gravearbejde påbegyndes.
Hvis Parcellens bebyggelse indebærer, at der skal ske flytning eller forstærkning af ledninger og kabler eller lign., afholder køber eller den til enhver tid værende ejer af Parcellen i det indbyrdes forhold til sælger selv de eventuelt hermed forbundne udgifter.
Eksisterende drænledninger som eventuelt afskæres ved byggeriet skal genetableres. Omkost- ningerne hertil afholdes af køber eller den til enhver tid værende ejer.
Køber og senere ejere accepterer, at eventuelle eksisterende stikledninger, der tjener til fordel for naboparceller, af ledningsejer kan kræves omlagt eller sikret ved tinglyst deklaration. Udgif- ten hertil afholdes af køber eller den til enhver tid værende ejer.
9.3. Byggepligt og videresalg
9.3.1. Parcellen eller dele af denne må ikke uden Vejle Kommunes tilladelse videresælges og/eller udlejes i ubebygget stand, dvs. førend byggeri er opført og færdigmeldt til bygnings- myndigheden. Ejer er forpligtet til at forelægge en eventuel videresalgsaftale for kommunen til godkendelse. Vejle Kommune er ikke forpligtet til at give tilladelse til videresalg.
Den til enhver tid værende ejer har dog ret til at videresælge en del af Parcellen, såfremt byggeri på denne del er påbegyndt eller såfremt Vejle Kommune forelægges en indgivet byggeansøg- ning vedrørende bebyggelse på Parcellen. I alle tilfælde er det en betingelse for Vejle Kommu- nes tilladelse til videresalg, at forbud mod videresalg i ubebygget stand samt frister om bygge- pligt også gælder i forhold til ny ejer.
Såfremt køber/ejer er et selskab, et interessentskab eller lign. omfatter videresalg tillige den situ- ation, at der sker ændring i ejerforholdet til en bestemmende majoritet i det købende selskab, interessentskab eller lign. Vejle Kommune har ret til på ethvert tidspunkt at forlange dokumen- tation for det til enhver tid værende ejerforhold i selskabet, interessentskabet eller lign.
9.3.2. Såfremt køber eller den til enhver tid værende ejer ikke overholder den ovenfor anførte byggefrist eller såfremt Parcellen eller dele af denne videresælges i strid med det ovenfor anfør- te, herunder såfremt der sker en sådan ændring i ejerforholdet til det købende selskab, som be- skrevet ovenfor, forbeholder Vejle Kommune sig tilbagekøbsret til den del af Parcellen, hvor byggefristen ikke er iagttaget. Tilbagekøb sker til et beløb, der svarer til markedsværdien på tilbagekøbstidspunktet, dog højst til et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den i nærværende aftale fastsatte købesum (inkl. evt. moms), som forholdsmæssigt kan henføres til det areal, som tilbagekøbsretten vedrører. Alt uden renter eller tillæg af nogen art, men med fradrag af sælgers dokumenterede udgifter ved begge handler.
9.4. Nærværende § 9 tinglyses servitutstiftende på Parcellen med prioritet forud for al pante- gæld og med påtaleret for Vejle Kommune.
§ 10
Udstykning/matrikulering
Køber er bekendt med, at der efter aftalens indgåelse påbegyndes udstyk- ning/sammenlægningssag vedr. Parcellen, der består af matr. nr. 10 v og 10 x, Gadbjerg By, Gadbjerg samt del af matr. nr. 10 m, Gadbjerg By, Gadbjerg. Køber kan således først få tinglyst endeligt skøde og eventuelle pantsætninger på ejendommen, når udstykningen er godkendt i Geodatastyrelsen.
Sælger tiltræder ikke eventuelle pantsætninger foretaget af køber som betinget adkomsthaver. Landinspektørfirmaet udpeges ene og alene af sælger.
§ 11
Betingelser
11.1. Handlen er fra sælgers side betinget af købesummens betaling.
Når ovennævnte betingelser foreligger opfyldt opstarter sælger matrikulær sag om udstykning af Parcellen.
Herefter er handlen udelukkende betinget af udstykningssagens godkendelse.
Så snart betingelserne er opfyldt, er sælger forpligtet til at give og køber forpligtet til at tage endeligt skøde.
§ 12
Omkostninger og berigtigelse
12.1. Køber eller dennes rådgiver varetager handlens berigtigelse.
Omkostninger i forbindelse med tinglysning af skøde og servitut betales af parterne med halvde- len hver. Parterne afholder hver især egne udgifter til rådgiver. Køber afholder udgifter til ud- stykning/sammenlægning af Parcellen.
12.2. Køber er forpligtiget til at få tinglyst endeligt skøde senest 3 måneder efter overtagelses- dagen, dog tidligst når der foreligger godkendelse af den matrikulære sag. Umiddelbart efter tinglysning af skøde og servitut, påhviler det køber at give Vejle Kommune skriftlig besked her- om.
Er endeligt skøde ikke anmeldt til tinglysning inden for den anførte frist, er Vejle Kommune efter påkrav berettiget til at kræve, at en af kommunen antaget advokat færdiggør berigtigelsen af handlen for købers regning.
Følgende materiale og oplysninger har været tilgængelige for køber som en del af udbudsmate- rialet og indgår i handlen:
- Udbudsvilkår
- Kort over Parcellen
- Tingbogsattester matr. nr. 10 v, 10 x og 10 m, Gadbjerg By Gadbjerg dateret xx.xx.2017
- Lokalplan nr. 020301 for et boligområde i Gadbjerg
- Geoteknisk Rapport for Sejershaven 14 Gadbjerg (matr. nr. 10 v)
- Geoteknisk Rapport for Sejershaven 16, Gadbjerg (matr. nr. 10 x)
- Nivellementsplan for matr. nr. 10 v, 10 x m.fl., Gadbjerg By, Gadbjerg
Køber erklærer sig bekendt med samt accepterer indholdet af ovenstående materiale.
Som sælger:
For Vejle Kommune Vejle, den /
Som køber:
den /