Repræsentationsaftale
Repræsentationsaftale
(Klubrepræsentation)
mellem
Fodboldagentens fulde navn
CPR-nr.
Fodboldagentvirksomhedens fulde navn
CVR-nr.
Forretningsadresse
Postnr./By/Land
Fodboldagentens e-mailadresse
(i det følgende kaldet "fodboldagenten")
og
Klubbens fulde vedtægtsmæssige navn
CVR-nr.
Adresse
Postnr./By/Land
Klubbens kontaktperson og e-mailadresse
(i det følgende kaldet "klubben")
Marker ved afkrydsning, hvilket af nedenstående alternativer, der er gældende:
Xxxxxxxxxxxxxxx virksomhed drives i personligt regi, og afregnes med fodboldagenten personligt.
Fodboldagentens virksomhed drives i selskabsform, og afregnes med selskabet.
1 Indledende bestemmelser
1.1 Denne aftale regulerer fodboldagentens virke som repræsentant for klubben. Virksomhed som fodboldagent, for- stået som repræsentation og fremme af en klubs interesser ved forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt eller transferaftale i henhold til denne aftale, må kun varetages af fodboldagenten selv, og sådanne opgaver må ikke udføres af fodboldagentens medarbejdere.
1.2 Fodboldagenten er underkastet DBUs til enhver tid gældende reglement for fodboldagenter, og denne aftale kan ikke give fodboldagenten videregående rettigheder eller tillægge klubben videregående forpligtelser end, hvad der følger af dette reglement.
2 Registrering
2.1 Fodboldagenten bekræfter, at han er registreret eller senest samtidig med indgåelse af repræsentationsaftalen indsender ansøgning om registrering hos DBU, og han forpligter sig til at opretholde en sådan registrering så længe aftalen er gældende. Aftalen bortfalder uden varsel, hvis fodboldagenten ikke længere er registreret som fodboldagent hos DBU - uanset årsagen.
3 Varighed
3.1 Aftalen træder i kraft den og gælder til og med den , hvorefter den ophører uden varsel. Aftalen kan maksimalt have en varighed på 2 år fra datoen for aftalens ikrafttræden. Fornyelse sker ved indgåelse og indsendelse af en ny repræsentationsaftale, hvis parterne er enige om det.
3.2 I aftaleperioden efter punkt 3.1 er aftalen (sæt kun ét kryds):
Opsigelig, og kan opsiges af hver af parterne med måneders skriftligt varsel til udgangen af en måned.
Uopsigelig.
4 Honorar
4.1 Fodboldagenten modtager et honorar i form af et engangsbeløb på (nøjagtigt beløb og valuta inklusive moms. Ved kontraktindgåelse/ forlængelse anbefales et beløb på højest 3 % af bruttogrundlønnen i hele kontraktperioden og ved transferaftaler et beløb på højest 3 % af den samlede transfer- sum). Betalingen forfalder den .
4.2 Fodboldagentens honorar må kun betales af den klub, der engagerer ham, og ikke af andre parter. Uanset hvilke aftaler, der måtte blive indgået mellem de involverede parter, skal fodboldagenten derfor uden undtagelse faktu- rere klubben for sit fulde honorar.
5 Fodboldagentens bemyndigelse
5.1 Fodboldagentens bemyndigelse i henhold til denne aftale er:
Eksklusiv, for så vidt angår
.
Ikke-eksklusiv, for så vidt angår
.
5.2 Fodboldagentens bemyndigelse er tidsbegrænset, jf. punkt 3 i denne aftale.
5.3 Fodboldagenten er ikke i medfør af denne aftale bemyndiget til at indgå nogen aftaler på klubbens vegne eller på anden måde forpligte klubben i et bindende aftaleforhold. Alle aftaler er betinget af klubbens endelige og udtryk- kelige godkendelse og klubbens bindende underskrift.
6 Fodboldagentens forpligtelser
6.1 Fodboldagenten forpligter sig i denne aftales løbetid til at varetage klubbens interesser. Fodboldagenten forpligter sig ligeledes til ikke at varetage interesser, der måtte stride imod klubbens interesser som beskrevet i denne aftale. Dette indebærer bl.a., at fodboldagenten ikke i forhandlinger om klubbens ansættelse af eller transfer af en spiller må have en repræsentationsaftale, en samarbejdsaftale eller et interessefællesskab med en af de øvrige i ansæt- telsen eller klubskiftet involverede parter eller med en fodboldagent, som repræsenterer en af de øvrige i ansæt- telsen eller klubskiftet involverede parter.
6.2 En sådan repræsentationsaftale, samarbejdsaftale eller interessefællesskab med en af de øvrige i ansættelsen eller klubskiftet involverede parter er dog lovlig, hvis fodboldagenten på forhånd skriftligt oplyser alle involverede par- ter om aktuelle eller potentielle interessekonflikter, som fodboldagenten måtte have med en eller flere af de invol- verede parter, og hvis fodboldagenten opnår alle involverede parters udtrykkelige skriftlige samtykke, førend de pågældende forhandlinger påbegyndes.
6.3 Hvis en klub og en spiller ønsker at lade sig repræsentere af den samme fodboldagent i relation til forhandling og indgåelse af en spillerkontrakt eller en transferaftale, og de betingelser, der er fastsat i punkt 6.2 er opfyldt, skal klubben og spilleren skriftligt aftale, hvilken eller hvilke af parterne, der betaler fodboldagentens honorar. Parterne skal straks indsende deres skriftlige samtykke og honorarfordelingsaftale til DBU som en del af registreringen.
6.4 Fodboldagenten forpligter sig til kun at påtage sig opgaver i det omfang, fodboldagenten kan udføre disse på en effektiv og forsvarlig måde.
6.5 Fodboldagenten forpligter sig til at overholde love og regler udstedt af DBU, UEFA og FIFA. Desuden forpligter fodboldagenten sig til at overholde den offentligretlige lovgivning om arbejdsformidling og anden relevant ufravi- gelig lovgivning.
6.6 Fodboldagenten forpligter sig til løbende at føre regnskab over modtagne honorarer og til i perioden 1. januar til
14. februar at oplyse DBU om det samlede honorar, som fodboldagenten har erhvervet ret til i løbet af det forud- gående kalenderår i henhold til nærværende repræsentationsaftale.
7 Klubbens forpligtelser
7.1 En klub, der, i henhold til denne repræsentationsaftale, gør brug af fodboldagenten, er ansvarlig for, at den under- skrevne repræsentationsaftale kommer frem til DBU til registrering via e-mailen xxxxxxxxxxxxx@xxx.xx senest 5 hverdage efter datoen for parternes underskrivelse. Hvis repræsentationsaftalen ikke er kommet rettidigt frem til DBU, bortfalder den automatisk.
7.2 Ved genforhandling af spillerkontrakter og/eller transferaftaler skal klubben, hvis denne gør brug af fodboldagen- ten og der forud for genforhandlingen er etableret et nyt fodboldagentforhold, tillige indsende samme dokumen- tation til DBU, som nævnt i punkt 7.1.
7.3 Hvis fodboldagentens bemyndigelse efter punkt 5 er helt eller delvist eksklusiv, forpligter klubben sig til ikke at indgå aftale med andre fodboldagenter, der strider mod den aftalte eksklusivitet.
7.4 Klubben forpligter sig til at deltage i alle møder i Danmark foranlediget af fodboldagenten, som i forbindelse med denne repræsentationsaftale må anses for rimelige.
8 Andre aftaler
8.1 Eventuelle særlige aftaler mellem parterne, som supplerer denne repræsentationsaftale, herunder om ydelser og honorarer af enhver art, skal være i overensstemmelse med principperne i DBUs og FIFAs til enhver tid gældende reglement for fodboldagenter, og skal vedlægges denne aftale og indsendes til registrering hos DBU sammen med denne aftale, eller hvis sådanne indgås efterfølgende, komme frem til DBU senest 5 hverdage efter datoen for afta- lens indgåelse.
9 Ændringer af og tilføjelser til aftalen
9.1 Ændringer af og tilføjelser til denne aftale skal være skriftlige og indsendt til registrering hos DBU i overensstem- melse med punkt 8.1 for at være gyldige.
10 Fortrolighed
10.1 Denne aftale er et fortroligt dokument mellem parterne, og ingen af parterne er berettiget til at informere nogen tredjepart om indholdet af aftalen uden specifikt tilsagn fra den anden part.
11 Lovvalg
11.1 Denne aftale skal fortolkes efter dansk ret.
12 Disciplinære klager og civilretlige tvister
12.1 Parterne erklærer sig herved indforståede med og bundne af de herom fastsatte bestemmelser i DBUs og FIFAs til enhver tid gældende reglement for fodboldagenter.
13 Behandling af personoplysninger
13.1 Dansk Boldspil-Union behandler som led i sin administration af fodboldagentområdet en række personoplysninger om fodboldagenten og klubbens kontaktperson.
13.2 Oplysningerne behandles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 (b) for at kunne opfylde nærværende repræsentationsaftale.
13.3 Fodboldagenten skal overholde de til enhver tid gældende regler inden for databeskyttelseslovgivningen, og dermed behandle de personoplysninger, som fodboldagenten kommer i besiddelse af, på en sikker og forsvarlig måde, således at spillernes personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
13.4 Yderligere information omkring DBUs behandling af personoplysninger i den til enhver tid gældende privatlivspoli- tik, kan findes på DBUs hjemmeside.
14 Underskrifter og indsendelse til registrering
14.1 Denne aftale er underskrevet af parterne. Efter indsendelse til registrering hos DBU sendes aftalen retur via e-mail til fodboldagenten og klubben, og DBU opbevarer et eksemplar i sit arkiv.
14.2 Fristen for indsendelse til registrering hos DBU er senest 5 hverdage efter datoen for parternes underskrift, jf. punkt 7.1.
Dato Fodboldagenten (stempel og underskrift)
Dato Klubben
Bekræftelse på modtagelse af aftalen:
Dato Dansk Boldspil-Union (stempel og underskrift)