UDBUDSBETINGELSER
Trafikselskabet Movias udbud af K6
K6 – Kommunebuskørsel Næstved Kommune
Kontrakter Trafikselskabet Movia Maj 2021
6
6
1.2 Oplysninger om ordregiver 6
6
9
4. Kommunikation under udbudsprocessen
10
4.1 Henvendelser og spørgsmål 10
4.2 Supplerende oplysninger og rettelsesblade 10
5. Formelle forhold vedrørende udbudsprocessen
10
11
6.1 Tilbudsfrist og afgivelse af tilbud 11
6.5.2 Udfyldelse af tilbudsblanket (Bilag 1) 12
6.5.3 Udfyldelse af liste over tilbudte busser (Bilag 2) 13
6.6 Krav til udelukkelse og egnethed 13
6.7 Forbehold og forudsætninger 14
14
8. ENDELIG DOKUMENTATION FOR OPLYSNINGER I ESPD
16
8.1 Dokumentation i forhold til udelukkelsesgrunde 16
8.2 Dokumentation i forhold til egnethed 16
9. Underretning om tildelingsbeslutning
16
18
1. Busmateriel og miljøforhold
18
1.1 Krav til busmateriel og udstyr 18
1.2 Idriftsættelse af busser 19
1.3.3 Kortlægning af miljøforhold 20
1.4 Vedligeholdelse og rengøring 21
21
21
3.3 Øvrige krav til chaufførerne og operatøren 22
4. SAMFUNDSANSVAR / CSR (CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY)
23
5. Information reklamer og andre services
24
5.2 Ansvaret for reklamers lovlighed 26
26
6.2 Operatørens oplysningspligt ved driftsuregelmæssigheder mv 26
6.3 Operatørens oplysningspligt i forbindelse med kundehenvendelser 26
6.4 Regelmæssige passagertællinger 27
7. Ændringer i kørselsomfanget i kontraktperioden
27
7.1 Xxxxxxxxx i antal køreplantimer 27
27
8.1 Betalingsbetingelser i forbindelse med afregning af kontraktbetalingen 27
28
9.1 Regulering af de månedlige satser 28
9.1.1 Illustration af principperne for regulering af betalingen 29
10. Krav til drifts- og trafikstyring
29
10.1 Drifts- og trafikstyring ved forskellige trafikale forhold 29
31
§ 5 Pris / Betaling / Regulering 33
§ 8 Overdragelse af rettigheder 34
§ 11 Skadeforvoldelse og forsikring 35
§ 14 Udskiftning af chauffører 37
§ 18 Modregninger i betalingen 38
§ 21 Tvistigheder / Lovvalg 39
1.1 Udbudsform
Disse udbudsbetingelser gælder for Trafikselskabet Movias udbud af kontrakt vedrørende udførelse af Kommunebuskørsel i Næstved Kommune - K6
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud efter udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer.
Udbuddet er bekendtgjort i EU-Tidende ved udbudsbekendtgørelse 2021/S (XXX-XXXX). Omfanget af den udbudte ydelse er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 2.
1.2 Oplysninger om ordregiver
Ordregiver er:
Trafikselskabet Movia CVR nr. 29896569
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx 0 0000 Xxxxx
(i det følgende benævnt ”Movia”)
1.3 Udbudsplatform
Udbudsprocessen afvikles fuldt ud elektronisk på udbudsplatformen xxx.xxxxxx.xx (i det følgende benævnt ”ETHICS”).
Tilbudsafgivelse samt al kommunikation mellem tilbudsgivere og Movia vedrørende dette udbud skal foregå elektronisk via ETHICS.
Alle henvendelser til Movia skal være skriftlige og på dansk.
Der henvises desuden til udbudsbetingelsernes afsnit 4. Kommunikation under udbudsprocessen.
2.1 Én samlet kontrakt
Opgaven udbydes som én samlet kontrakt, der tildeles en enkelt operatør.
Xxxxx har valgt ikke at opdele opgaven i delkontrakter, idet det af hensyn til Movias og Næstved Kommunes administration af opgaven og for at minimere grænsefladeproblematikker er mest hensigtsmæssigt, at opgaven alene udføres af én operatør. Tilsvarende er det Movias opfattelse, at en opdeling af opgaven i
delkontrakter og en deraf følgende potentielt øget konkurrence ikke opvejer den øgede indsats ved selve udbuddet og den efterfølgende kontraktstyring.
2.2 Udbuddets omfang
Udbuddet af K6 omfatter ca. 11.820 timers skolekørsel pr. år med 12 store busser og 2 minibusser.
Den udbudte kørsel gennemføres som udgangspunkt som speciel rutekørsel med en udbudsenhed i Næstved Kommune (i det følgende benævnt ”Kommunen”).
Busserne vil køre ”kommunebuskørsel” i Kommunen. Ved kommunebuskørsel forstås, at Movia på vegne af Kommunen udbyder kommunale kørselsopgaver. I dette udbud – hvor det efterspurgte materiel alene skal benyttes til kommunale kørselsopgaver – indebærer dette, at der ikke stilles eksempelvis de samme farve- og indretningskrav til materiellet, som der gør ved Movias ordinære ruteudbud, ligesom der heller ikke skal monteres rejsekortudsyr.
En væsentlig fravigelse fra Movias ordinære ruteudbud er desuden, at Kommunen fastlægger køreplanerne sammen med operatøren på baggrund af en dialog mellem de af Kommunen udpegede kørselskoordinatorer og operatøren. Tilbudsgivere skal derfor være opmærksomme på, at der i tilbudsprisen skal være afsat de nødvendige ressourcer til både denne planlægning og den dertil hørende dialog med Kommunens kørselskoordinatorer.
Kørslen i de udbudte vognplaner omfatter som udgangspunkt skolekørsel, med mulighed for at der kan komme til at indgå anden kørsel i form af f.eks. svømmekørsel. Kørslen skal udføres på en tilladelse til speciel rutekørsel. Det er derfor operatørens ansvar i relevant omfang at sørge for de fornødne tilladelser. Se nærmere på Færdselsstyrelsens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/XX/Xxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxx-x-Xxxxxxx.xxxx
I perioder hvor bussen ikke udfører den beskrevne skolekørsel, kan der iværksættes almindelig rutekørsel i form af f.eks. en indkøbsbus, denne kørsel udføres på Movias generelle tilladelse til almindelig rutekørsel. Kørsel udføres til samme køreplantimepris, som afgivet i Bilag 1 – Tilbudsblanket.
Endelig ønskes tilbud på lejlighedsvis kørsel (option), kørslen ønskes udført med turistbusser. Kørslen i optionen vil kunne ligge på hverdage mellem 06:00 – 23:59. Kørslen i optionen kan blive op til ca. 200 timer om året. Optionskørsel betragtes ikke som rutekørsel, men som buskørsel, og skal følge reglerne herfor.
Udbudsenhed:
Enhed 1 – Næstved Kommune
Ruter og tider kan ses i bilag 9 – K6 Kommunebus overblik
Skolekørsel | I alt | |
Stor bus (min. 70 pers. bus) Minibus (min. 16 pers. bus) | 10.460 timer pr. år 1.360 timer pr. år | |
I alt: | 11.820 timer pr. år | |
Optionskørsel med turistbusser | Evt. op til | 200 timer pr. år |
Udbudsbetingelser og bilag findes under Udbudsmateriale på udbudshjemmesiden:
xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xx#/xxx000x0-xx00-00x0-0x0x-00x00xxx0x0x/xxxxxxXxxxxxxx
2.3 Afregningsvognplaner
De udbudte vognplaner, som beskrevet i Bilag 9 K6 Kommunebus overblik, betegnes som "afregningsvognplaner" og danner grundlag for beregning af det køreplantimetal, der afregnes efter.
Kørslen udbydes i blokke af mindst 60 minutters varighed.
Vær opmærksom på, at timetallet kan blive reguleret jf. Bilag A afsnit 7.1 Ændringer i antal køreplantimer.
2.4 Køreplantimer og ophold
Operatøren afgør selv, hvor busserne skal være garageret. Tomkørsel til og fra garage afregnes ikke, men forventes indregnet i den almindelige timepris. Sker der ændringer i kørselsomfanget, som giver øget tomkørsel i forhold til udbudsgrundlaget, afregnes denne tomkørsel via den almindelige afregning af vognløbet til timeprisen.
Afregningen af kørslen for de enkelte blokke ud over de 60 minutter sker for hvert påbegyndt kvarter, således at 70 minutters drift afregnes som 75 minutter, 81 som 90 minutter osv. (der ændres således ikke i operatørens afregning, hvis driften i en blok ændres fra f.eks. 65 til 73 minutter – afregningen vil i begge tilfælde være 75 minutter).
Perioder, på 60 min. eller derunder, mellem de betalte blokke, afregnes til timeprisen angivet i tilbudslisten, via den almindelige afregning af vognløbet. Perioder mellem de betalte blokke på mere end 60 min. afregnes ikke.
Såfremt der Bliver behov for kørsel uden for udbudsenhedens hjemkommune, vil evt. tomkørsel blive afregnet til den tilbudte timepris.
2.5 Planlægning af kørslen
Kommunen og Operatøren står for den konkrete planlægning af kørslen. Planlægningen foregår i løbende dialog mellem operatøren og de af Kommunen udpegede kørselskoordinatorer.
Ressourcer til ovenstående samarbejde skal være indeholdt i timeprisen for kørslen. Kommunen kan gennemføre ændringer af kørslen med følgende varsler:
- Mindre ændringer skal varsles inden kl. 12:00 hverdagen før ændringerne træder i kraft. Ved mindre ændringer forstås ændringer, som ikke påvirker blokkene og dermed ikke operatørens planlægning af driften.
- Større ændringer skal varsles senest 4 uger før ændringen træder i kraft. Ved større ændringer forstås ændringer, som påvirker blokkene og dermed operatørens planlægning af driften.
Ændringer som påvirker blokkene og dermed afregningen af kørslen skal meddeles Movia straks.
Det samlede udbudsmateriale er offentligt tilgængeligt på ETHICS via følgende link
Udbudsmaterialet består af følgende dokumenter:
• Udbudsbekendtgørelse
• Nærværende dokument bestående af:
o Udbudsbetingelser
o Bilag A
o Udkast til kontrakt
• ESPD
• Bilag 1 – Tilbudsblanket
• Bilag 2 – Liste over tilbudte busser
• Bilag 3 – Under- og delkriterier – Pointmodel
• Bilag 4 - Tidsplan for udbudsprocessen
• Bilag 5 – Miljøsynsmanual
• Bilag 6 – Kortlægningsmanual – Bus 2018
• Bilag 7 – Erklæring om dannelse af konsortium
• Bilag 8 – Anfordringsgarantitekst (skal anvendes)
• Bilag 9 – Kommunebus overblik
Udbudsmaterialet består desuden af spørgsmål og svar samt eventuelle rettelsesblade, som offentliggøres løbende på ETHICS.
Tilbudsgivere opfordres til at sikre, at udbudsmaterialet er fuldstændigt, og er selv ansvarlige for løbende at holde sig opdateret om eventuelle supplerende oplysninger eller rettelser, der offentliggøres i løbet af udbudsprocessen.
4. Kommunikation under udbudsprocessen
4.1 Henvendelser og spørgsmål
Alle henvendelser til Movia forud for afgivelse af tilbud skal foregå skriftligt via spørgsmålsfunktionen på ETHICS. Der kan således ikke rettes telefoniske eller personlige henvendelser vedrørende udbuddet.
En tilbudsgiver, som bliver opmærksom på fejl eller uhensigtsmæssigheder ved udbudsmaterialet opfordres til at gøre Movia opmærksom herpå så tidligt som muligt.
Ved spørgsmål bedes det angivet, hvilke(n) del(e) af udbudsmaterialet spørgsmålet relaterer sig til.
Spørgsmål, der modtages efter udløb af spørgefristen, og som indebærer et behov for meddelelse af supplerende oplysninger eller dokumenter, kan alene forventes besvaret i det omfang Movia kan nå at svare senest 6 dage før udløbet af den pågældende frist. Se bilag 4 – K6 Tidsplan for udbudsproces
Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort i anonymiseret form på ETHICS.
4.2 Supplerende oplysninger og rettelsesblade
Movia kan indtil 6 dage før udløbet af tilbudsfristen offentliggøre supplerende oplysninger og/eller rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet. Sådanne supplerende oplysninger eller rettelser kan ske som følge af spørgsmål til udbudsmaterialet eller på Xxxxxx eget initiativ.
Tilbudsgiver skal selv holde sig orienteret om evt. supplerende oplysninger og rettelsesblade på ETHICS.
5. Formelle forhold vedrørende udbudsprocessen
5.1 Ejendomsret
Det udleverede udbudsmateriale og de heri indeholdte informationer er Movias ejendom. Materialet må ikke bruges i andre sammenhænge end ved nærværende udbudsforretning uden Movias forudgående, skriftlige samtykke.
5.2 Fortrolighed
Movia vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger indeholdt i tilbuddene, som angår tilbudsgivers fortrolige forretningsmæssige forhold.
Movia vil dog offentliggøre den samlede evalueringstekniske pris for alle konditionsmæssige tilbud på Movias hjemmeside.
Fortrolighedstilsagnet må endvidere i sagens natur vige i den udstrækning, hvor lovgivningen forpligter ordregiver til at videregive oplysninger til tredjemand.
I den udstrækning, hvor tilbudsgiver selv anser oplysninger for særligt konkurrencefølsomme, bedes dette tydeligt markeret i tilbuddet, hvorefter ordregiver vil tilstræbe, at oplysningerne ikke videregives. Generelle angivelser om konkurrencefølsomhed eller lignende kan ikke forventes tillagt betydning. Movia er ikke bundet af tilbudsgivers angivelser i forbindelse med en eventuel begæring om aktindsigt, men angivelserne kan indgå som et element i Movias vurdering af, om og i hvilket omfang der skal gives aktindsigt.
Movia er til enhver tid berettiget til at anvende oplysninger i den udstrækning, hvor dette er til berettiget varetagelse af ordregivers interesser under en rets- eller klagesag med tilknytning til udbuddet.
Tilbudsgiver skal tilsvarende sikre fuld fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger, som tilbudsgiveren modtager under udbudsforretningen, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Tilbudsgiver skal sikre, at eventuelle underleverandører ligeledes påtager sig at behandle oplysninger fortroligt.
Movia kan videregive oplysninger angående dette udbud, såfremt dette er påkrævet i henhold til lovgivning, eller en afgørelse er truffet herom af en domstol eller offentlig myndighed, herunder f.eks. den danske stat, konkurrencemyndighederne eller Europakommissionen.
Der kan ikke ved forbehold kræves indskrænkning i det nævnte oplysningsomfang.
Operatøren og Movia skal ved meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne, optræde loyalt over for hinanden. Meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne vedrørende spørgsmål af generel trafikpolitisk karakter med relation til Movias område bør så vidt muligt alene gives af Movia.
5.3 Omkostninger
Tilbudsgivers omkostninger forbundet med at afgive tilbud er Movia uvedkommende. Movia yder ikke vederlag for tilbudsgivers deltagelse i udbudsprocessen.
6.1 Tilbudsfrist og afgivelse af tilbud
Alle tilbudsgivere, der ikke er omfattet af de i afsnit 6.6 angivne udelukkelsesgrunde, og som opfylder de i afsnit 6.6 opstillede egnethedskriterier, kan afgive tilbud.
Tilbud skal være afgivet elektronisk via ETHICS inden den 9. juli 2021, kl. 14:00.
Tilbud, der modtages efter tilbudsfristens udløb eller på en anden måde end angivet, vil ikke blive taget i betragtning
6.2 Vedståelsesfrist
Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud i 4 måneder regnet fra fristen for afgivelse af tilbud.
6.3 Alternative tilbud
Tilbudsgiver har ikke adgang til at afgive alternative tilbud
6.4 Sprog og tilbudspriser
Tilbuddet skal i sin helhed være på dansk og være mærket med tilbudsgivers navn. Beløbsangivelser skal være i danske kroner (DKK) inkl. moms og afgifter.
6.5 Tilbuddets indhold
Operatører opfordres til at afgive tilbud og har adgang til det samlede udbudsmateriale på udbudshjemmesiden med internetadressen:
xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xx#/xxx000x0-xx00-00x0-0x0x-00x00xxx0x0x/xxxxxxxx Tilbud skal afgives i overensstemmelse med udbudsmaterialets bestemmelser og krav.
Tilbuddet forventes at indeholde alle relevante oplysninger, som er nødvendige for en fuldstændig bedømmelse af tilbuddet. Ved afgivelse af tilbud skal Movias tilbudsblanketter anvendes.
Tilbuddet skal indeholde følgende dokumenter:
• Et udfyldt ESPD
• En udfyldt tilbudsblanket (Bilag 1)
• En udfyldt liste over tilbudte busser (Bilag 2)
6.5.1 Udfyldelse af ESPD
I forbindelse med tilbudsafgivelsen skal tilbudsgiver aflevere et udfyldt ESPD (Det Fælles Europæiske Udbudsdokument), der bl.a. tjener som foreløbig dokumentation for, at tilbudsgiver (i) ikke er omfattet af de nedenfor i afsnit 6.6 anførte krav til udelukkelse og (ii) opfylder de nedenfor i afsnit 6.6 anførte krav til egnethed.
XXXX’et udfyldes på ETHICS.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet vejledningsmateriale om udfyldelse af ESPD på denne side: xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxx/.
Movia gør for god ordens skyld opmærksom på, at dette vejledningsmateriale ikke er en del af udbudsmaterialet. Movia påtager sig derfor ikke et ansvar for indhold og eventuelle fejl i vejledningen.
Særligt vedr. oplysning om evt. underleverandører
Tilbudsgiver skal i ESPD del II, afsnit D, oplyse, hvorvidt tilbudsgiver har til hensigt at benytte sig af underleverandører til dele af den udbudte opgave. Hvis spørgsmålet besvares med ”ja” skal tilbudsgiver angive, hvilke dele af den udbudte kontrakt tilbudsgiver har til hensigt at give i underleverance, samt hvilke underleverandører tilbudsgiveren foreslår.
6.5.2 Udfyldelse af tilbudsblanket (Bilag 1)
Den tilbudte pris skal indeholde samtlige ydelser, som operatøren skal levere, og i tilbuddet skal prisen for kørsel opdeles i:
a) Faste omkostninger Pris pr. måned
(anlæg, administration mv.)
b) Busafhængige omkostninger Pris pr. bus pr. måned (renter, afskrivning, reparation, vedlige-
holdelse og renholdelse, forsikring mv.)
c) Køreplantimeafhængige omkostninger Dag (chaufførløn, brændstof mv.)
06:00 – 17:59 Mandag – Lørdag (begge dage inklusiv) Pris pr. køreplantime dag
Den tilbudte pris pr. køreplantime dag danner grundlag for afregning af kørsel uden for den definerede periode for dagskørsel.
Aften: 18:00 – 23:59 Mandag – Lørdag = pris pr. køreplantime Dag + 15% 00:00 – 05:59 mandag – Lørdag = pris pr. køreplantime Dag + 15%
Øvrige: 06:00 – 17:59 Søndag = pris pr. køreplantime Dag + 50% 18:00 – 23:59 Søndag = pris pr. køreplantime Dag + 65% 00:00 – 05:59 Søndag = pris pr. køreplantime Dag + 65%
Prisen for lejlighedsvis kørsel (option) skal angives som én fast pris pr. time.
Samtlige priser, der skal angives i danske kroner, skal være i prisniveau april 2021. Alle priser skal være inkl. eventuel moms og afgifter.
Der betales ikke særskilt for evt. reservebusser, og udgifterne hertil skal derfor indregnes i tilbudspriserne for driftsbusserne.
6.5.3 Udfyldelse af liste over tilbudte busser (Bilag 2)
Tilbudsgiveren skal i bilag 2 oplyse euronorm, bussens alder, antal siddepladser, antal ståpladser for alle de tilbudte busser.
Herudover skal operatøren, for alle tilbudte busser, i bilag 2, oplyse iblandingsforhold, sammensætningen af drivmidlet og reduktion af CO2æ, NOx, partikler, CO og HC, såfremt brændstoffet indeholder mere biomateriale end det lovpligtige.
6.5.4 Øvrige oplysninger:
Tilbudsgiver har mulighed for at indsende andre dokumenter under punktet ”Diverse fra tilbudsgiver”, hvis tilbudsgiver skønner det nødvendigt.
6.6 Krav til udelukkelse og egnethed
Udelukkelsesgrunde
Tilbudsgivere, der befinder sig under en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens
§§ 135-136 og/eller en eller flere af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre den pågældende inden for en af ordregiver fastsat rimelig frist fremlægger dokumentation, der viser tilbudsgiverens pålidelighed, jf. udbudslovens §
138. Tilsvarende gælder, hvis tilbudsgivere på et hvilket som helst senere tidspunkt under udbuddet bliver omfattet af en eller flere af ovennævnte udelukkelsesgrunde.
Underleverandører, der befinder sig under en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135-136 og/eller en eller flere af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre den pågældende inden for en af ordregiver fastsat rimelig frist fremlægger dokumentation, der viser underleverandørens pålidelighed, jf. udbudslovens § 138. Tilsvarende gælder, hvis underleverandører på et hvilket som helst senere tidspunkt under udbuddet bliver omfattet af en eller flere af ovennævnte udelukkelsesgrunde.
Minimumskrav til egnethed i forhold til udøvelse af det pågældende erhverv
• Tilbudsgiver skal være optaget i CVR-registret eller tilsvarende udenlandsk register.
• Tilbudsgiver (for selskaber den ansvarlige leder) skal have tilladelse fra Færdselsstyrelsen til erhvervsmæssig personbefordring (Vognmandstilladelse).
6.7 Forbehold og forudsætninger
Tilbud skal afgives i overensstemmelse med udbudsmaterialets bestemmelser og krav.
Tilbudsgiver opfordres til ikke at tage forbehold over for udbudsmaterialet, da forbehold indebærer en risiko for, at tilbuddet ikke vil blive taget i betragtning.
Hvis der er forhold, vilkår eller uklarheder i udbudsmaterialet, som kan bevirke, at tilbudsgiver overvejer at tage forbehold, opfordres tilbudsgiver i stedet til – i så god tid som muligt – at stille spørgsmål til Movia med henblik på at afklare disse forhold, vilkår eller uklarheder, jf. afsnit 4.
Hvis tilbudsgiver vælger at tage forbehold, bedes tilbudsgiver angive et udtømmende sammendrag af forbeholdene i tilbuddet. Forbeholdene bedes være specifikke og bør så vidt muligt referere til konkrete bestemmelser i udbudsmaterialet.
Movia er forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold over for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet.
Movia er desuden forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold over for ikke-grundlæggende elementer, hvis kapitalisering af sådanne forbehold ikke kan ske med tilstrækkelig sikkerhed.
7.1 Tildelingskriterium
Movia vil tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der på grundlag af tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet” har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
7.2 Underkriterier
Ved vurderingen af, hvilket tilbud der indeholder det bedste forhold mellem pris og Kvalitet, vil Movia anvende følgende underkriterier med den anførte vægt:
• Pris 85 %
• Kvalitet af busmateriel 15 %
Evalueringsmetoden, herunder den anvendte pointmodel, for de anførte underkriterier er nærmere beskrevet i det følgende samt i bilag 3.
7.3 Evalueringsmetode
Pris – 85%
Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund af den automatisk beregnede evalueringspris (den samlede tilbudte pris pr. normalår inkl. optioner) i tilbudslisten.
Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point.
Movia anvender en lineær pointmodel, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 40% højere end den laveste evalueringspris (den højeste evalueringspris), tildeles 0 point.
Tilbud med en evalueringspris, der ligger mellem den laveste evalueringspris og den højeste evalueringspris, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter.
Formlen, der vil blive anvendt for tildeling af point for underkriteriet ”Pris” er: Point = maksimumpoint – ((maksimumpoint / 40%) x (evalueringspris – laveste evalueringspris)) / laveste evalueringspris
Hvis mere end et tilbud har en evalueringspris, der er mere end 40% højere end tilbuddet med den laveste evalueringspris, øges spændet i 5 % -intervaller, indtil alle evalueringspriser kan indeholdes i pointmodellen.
Kvalitet af busmateriel - 15%
Evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet af busmateriel” vil ske på baggrund af en vurdering af materiellets egnethed til opgaven ud fra følgende udtømmende delkriterier:
• Bussens alder – 45%
• Antal siddepladser - 45%
• Levering af tilbudt materiel ved driftsstart - 10%
Det fremgår af Bilag 3 ” Under- og delkriterier og pointmodel”, hvad der bliver lagt vægt på ved evalueringen af dette underkriterium og tilhørende delkriterier, og hvorledes der tildeles point.
I Bilag A, afsnit 1 i nærværende udbudsbetingelser er beskrevet de krav til kapacitet og indretning, som busmateriellet skal opfylde.
7.3 Annullation
Movia forbeholder sig ret til at annullere udbuddet helt eller delvist og eventuelt foretage nyt udbud af kørslen. Annullering kan f.eks. (men ikke kun) skyldes manglende tilbud, manglende konkurrence, kommercielt ikke-attraktive tilbud mv.
8. Endelig dokumentation for oplysninger i ESPD
Movia skal i medfør af udbudslovens § 151, stk. 1, indhente endelig dokumentation for de oplysninger, der er angivet i ESPD’et fra den eller de tilbudsgivere, som Movia har til hensigt at tildele kontrakten til.
Movia forbeholder sig ret til at indhente endelig dokumentationen på et tidligere tidspunkt, hvis det findes nødvendigt for udbudsprocessen.
8.1 Dokumentation i forhold til udelukkelsesgrunde
Det er en forudsætning for indgåelse af kontrakten, at tilbudsgiveren, som Movia har til hensigt at tildele kontrakten, kan fremlægge dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de i afsnit
6.6 anførte udelukkelsesgrunde.
Virksomheder, der er etableret i Danmark, kan anvende en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen som dokumentation for, at virksomheden ikke er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene. Dette gælder også, hvis virksomheden har udenlandske ledelsesmedlemmer.
Virksomheder, der ikke er etableret i Danmark, kan fremlægge følgende dokumentation for, at virksomheden ikke er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundende (i prioriteret rækkefølge):
• Uddrag af relevante registre eller tilsvarende dokumenter udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed samt certifikater udstedt af de kompetente myndigheder
• Erklæringer under ed
• Erklæringer på tro og love, der er afgivet af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i det land, hvor virksomheden er etableret.
Dokumentationen må ikke være udstedt senere end 6 måneder før tilbudsfristen.
8.2 Dokumentation i forhold til egnethed
Det er desuden en forudsætning for indgåelse af kontrakten, at tilbudsgiveren, som Movia har til hensigt at tildele kontrakten, kan fremlægge dokumentation for, at denne opfylder det/de i afsnit 6.6 anførte krav til egnethed.
Som dokumentation vil tilbudsgiver blive bedt om at fremlægge følgende:
• Dokumentation for optagelse i CVR-registeret (eller tilsvarende for udenlandske virksomheder)
• Dokumentation for tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (Vognmandstilladelse)
9. Underretning om tildelingsbeslutning
Alle tilbudsgivere vil skriftligt og samtidig modtage underretning om Movias tildelingsbeslutning via ETHICS.
Movias underretning om tildelingsbeslutningen er ikke et løfte til den vindende tilbudsgiver om at ville indgå kontrakten, men udgør alene en underretning om, at denne tilbudsgiver efter Xxxxxx opfattelse har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på kontrakten.
Movias underretning om tildelingsbeslutningen frigør ikke øvrige tilbudsgivere fra at vedstå deres tilbud i overensstemmelse med afsnit 6.2.
Movia påtager sig først en bindende forpligtelse ved sin underskrift på kontrakten.
I henhold til § 3 i lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni 2016 om Klagenævnet for Udbud må Movia tidligst indgå kontrakt efter udløbet af en standstill-periode på 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor Xxxxx har afsendt elektronisk underretning om tildelingsbeslutningen.
1. Busmateriel og miljøforhold
1.1 Krav til busmateriel og udstyr
Operatørerne anskaffer selv det fornødne antal driftsbusser og evt. reservebusser. De busser, der anvendes til kørslen, skal være egnede til kørselsopgaven og kunne følge køreplanen.
Alle busser skal opfylde de krav til indretning, færdselssikkerhed, miljø med videre, som myndighederne måtte stille, som fx: Detailforskrifter for Køretøjer, Bekendtgørelse om særlige krav til busser med senere ændringer, samt Dimensionsbekendtgørelsen med senere ændringer.
Alle busser skal til enhver tid opfylde gældende lovkrav samt kravene angivet i disse udbudsbetingelser. Alle busser skal være vel vedligeholdte, rene og præsentable.
1.1.1 Bustyper
I nærværende udbud efterspørges to bustyper:
• Stor bus med minimumskapacitet på 70 personer fordelt mellem minimum 35 siddepladser og stående passagerer. Bussen må max. være 12,20 meter lang.
• Minibus med minimumskapacitet på 16 siddepladser. Bussen må maks. være 9 meter lang.
Der stilles ikke krav om bestemt busfarve, dørindretning, eller billetteringsudstyr. Alle busser skal være påført leverandørens logo.
1.1.2 Siddepladser
Sæder
Der skal være let adgang til samtlige siddepladser, og sæderne skal have god siddekomfort. Sæderne skal være polstrede med stofbetræk, hvor polstertykkelsen på siddeflade og stoleryg mindst skal være hhv. 5 cm og 3 cm.
Eventuelle armlæn skal kunne klappes op.
1.1.3 Indeklima og ruder
Alle busser skal kunne sikre et behageligt indeklima.
Temperaturen i bussen skal ligge mellem 18°C og 22°C. I tilfælde af højere udendørstemperatur er Movia dog indforstået med, at der kan forekomme afvigelser fra temperaturkravet.
Ruder
Alle ruder skal til enhver tid holdes dugfri – uanset vejr og temperatur.
1.1.5 Sikkerhedsforhold
Cyklist- og sidespejle
Alle busser skal udstyres med cyklistspejle, der giver chaufførerne større udsyn ved højresving til sikkerhed for cyklister m.fl.
Endvidere skal sidespejle monteres i en højde og med en vinkel ud fra bussiden, således at spejlarmene ved indkørsel til stoppestederne ikke er til fare for ventende passagerer. Det må forventes, at en minimumshøjde på 180 cm over kantstenen sikrer dette. Denne minimumshøjde skal, så vidt det er muligt, efterleves. Movia er indforstået med, at dette sandsynligvis ikke er muligt på de små busser.
Bakalarm
Alle busser skal forsynes med bakalarm i form af et lydsignal.
Brandslukningsudstyr
Alle busser skal forsynes med automatisk virkende brandslukningsudstyr placeret relevante steder som f.eks. motorrummet.
Alle busser skal opfylde DFK. 10.06.022 (busser af typen M2) eller 10.06.023 (busser af typen M3) mht. brandslukningsudstyr.
Movia kan til enhver tid forlange et uvildigt eftersyn af brandslukningsudstyret.
Forbindingskasse
I alle busser skal der forefindes en forbindingskasse med opdateret indhold.
1.2 Idriftsættelse af busser
Såfremt de tilbudte busser ikke kan idriftsættes fra driftsstart, skal der ved tilbudsgivningen medfølge en bindende leveringsplan for de tilbudte busser (Kan uploades på udbudssiden under ”Diverse fra tilbudsgiver”). Der kan ikke tages forbehold for denne leveringsplan og leveringsplanen kan ikke udskyde leveringen af de lovede busser med mere end maksimalt 6 måneder.
Eventuelle midlertidigt indsatte busser skal opfylde alle lovkrav samt alle krav i Bilag A, afsnit 1 i nærværende udbud. Der kan dog dispenseres fra punkt 1.3.2 Emissioner således at der kan indsættes midlertidige busser med EURO 5 eller EEV.
Hvis idriftsættelse af de tilbudte busser ifølge leveringsplanen sker senere end ved driftsstart, skal det fremgå af tilbuddet, hvilke busser der indsættes midlertidigt.
Såfremt levering og idriftsættelse sker senere end de i tilbuddet anførte tidspunkter eller den i tilbuddet beskrevne leveringsplan, reduceres den månedlige kontraktsum med 2.000 kr. pr. bus pr. driftsdøgn frem til levering sker.
Movia betragter først en bus som leveret og idriftsat, når den fremstår i fuldt funktionsdygtig stand og er til fuld rådighed for normal drift, og når Movia har modtaget skriftlig meddelelse om datoen for bussens idriftsættelse.
1.3 Miljøforhold
Alle busser skal til enhver tid overholde gældende lovgivning.
1.3.1 Brændstof
Ved anvendelsen af dieselolie eller lignende som drivmiddel gælder, at operatøren skal anvende svovlfri dieselolie eller andet drivmiddel, der totalt set forurener mindre end dette. Biobrændstof skal overholde samme grænse for svovllindhold.
Ved anvendelse af brændstoffer gælder, at svovlindholdet skal følge gældende standard for brændstofkvalitet:
• EN 590 for diesel
• EN 15940 for syntetisk diesel (HVO, BtL, GtL)
• EN 14214 for FAME
Ved anvendelse af andre brændstoffer må svovlindholdet højst være 10 ppm.
1.3.2 Emissioner
Alle busser skal som minimum overholde Euro 6, se dog punkt 1.2 vedrørende midlertidigt indsatte busser.
1.3.3 Kortlægning af miljøforhold
Operatøren er forpligtet til i hele kontraktperioden at medvirke til at kortlægge miljøforholdene i virksomheden.
Operatøren skal indrapportere oplysningerne i det af Movia udarbejdede kortlægningssystem. Se bilag 6.
Kortlægning af miljøforholdene indgår i Movias udarbejdelse af miljøregnskab for busdriften i Movias område.
Operatøren er forpligtet til at oplyse iblandingsforhold, sammensætningen af drivmidlet og reduktion af CO2æ, NOx, partikler, CO og HC, såfremt brændstoffet indeholder mere biomateriale end det lovpligtige.
Operatøren er forpligtet til at oplyse forbruget i ”Liste over tilbudte busser” for alle tilbudte busser.
1.3.4 Miljøsyn
Movia forbeholder sig ret til at gennemføre uanmeldte miljøsyn af ”Miljøsynsmanualen – del 1”. Ved kontrol på stikprøvebasis betaler Movia omkostningerne til selve målingen, og målingen vil blive forsøgt foretaget, så den er til mindst mulig gene for operatøren. Målingerne kan foretages uden forudgående varsel og uden beregning, når bussens drift ikke forstyrres derved. Operatøren skal stille bus med chauffør til rådighed for miljøsynet uden omkostninger.
Miljøsyn skal udføres efter retningslinjerne i Movias ”Miljøsynsmanualen”
Movia forbeholder sig ret til at offentliggøre resultaterne fra miljøsynene med oplysning om operatør, linjenummer eller betegnelse (Kommunebus i ”x” kommune) og busfabrikat.
Movia kræver, at de godkendte måleinstanser indgår i en kalibreringsordning, jf. ”Miljøsynsmanualen”.
”Miljøsynsmanualen” findes i en dansk og engelsk version. Såfremt der er indholdsmæssige forskelle i den danske og engelske udgave, er det til enhver tid den danske udgave, der skal afgives tilbud efter og således er gældende for en indgået kontrakt.
1.4 Vedligeholdelse og rengøring
Movia lægger vægt på en høj rengøringsstandard både indvendigt og udvendigt.
Vognene skal fejes dagligt eller hyppigere efter behov, og skal som hovedregel vaskes udvendigt hvert andet driftsdøgn om vinteren og 1 gang pr. 3 driftsdøgn om sommeren.
Ud over den daglige rengøring skal vognen med passende mellemrum - ca. 1 gang pr. måned - gennemgå hovedrengøring med gulvvask, aftørring eller støvsugning af sæder m.m.
Rengøring efter opkast, urinering eller lignende foregår på Operatørens regning og er brugeren og Movia uvedkommende.
Operatørerne sørger selv for tilvejebringelse af busanlæg/opstillingsplads. Operatøren skal endvidere selv sørge for evt. chaufførfaciliteter der måtte være overenskomstmæssige- og/eller lovkrav om.
3.1 Arbejdsmiljø
Movia kræver udpeget en arbejdsmiljøansvarlig hos operatørerne, som skal være Movias kontaktperson i relation til alle spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet hos Operatøren.
Operatøren skal til enhver tid overholde gældende arbejdsmiljølovgivning og er i den forbindelse forpligtet til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at dette er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt ud forsvarligt.
I den forbindelse henviser Movia til anvisningerne for de problemområder, som er fremhævet i vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ”Branchevejledning om busser i rutekørsel”, samt i Arbejdstilsynets miljøvejviser nr. 30 for transport af passagerer (2018). Følgende problemområder er særligt fremhævet i miljøvejviseren:
• Risiko for ulykker
• Psykisk arbejdsmiljø
• Ergonomisk arbejdsmiljø
• Støj
• Vibrationer
• Indeklima
• Arbejdspladsvurdering APV
Operatøren skal efter anmodning kunne redegøre for, hvordan arbejdsmiljølovgivningens krav på særlige, væsentlige områder opfyldes.
I det tilfælde, at operatøren modtager påbud fra Arbejdstilsynet for så vidt angår forhold, som varetages af Movia, kommunerne eller vejmyndighederne, f.eks. vedrørende vejbump, køreplan etc., skal disse indberettes til Movia.
Movia er opmærksom på, at en del af de chauffører/operatører, som kører for Movia, er af anden etnisk herkomst. Derfor ønsker Xxxxx, at alle operatører, som kører for Movia, har formuleret en integrationspolitik, der sikrer en faglig og social integration på arbejdspladsen. Ved anmodning skal operatøren kunne redegøre for denne politik.
Operatøren er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel chauffører som øvrige medarbejdere i virksomheden. Som dokumentation for overholdelse af denne forpligtelse skal der på operatørens foranledning hvert andet år gennemføres en måling af chaufførers og øvrige medarbejderes tilfredshed med arbejdsmiljøet.
Movia ønsker en løbende opdateret organisationsplan for operatørens sikkerheds- og samarbejdsudvalg. Endvidere skal Movia kunne indhente alle oplysninger om de arbejdsmiljøforhold, der drøftes i operatørens sikkerhedsudvalg (f.eks. chaufførpladsens indretning, rengøring og vedligeholdelse af busser, bussernes indeklima og lignende).
3.2 Uddannelse
Skulle der mod forventning opstå behov for at efteruddanne chaufførerne med nedenstående modul, skal operatøren på Movias opfordring og efter nærmere aftale med Movia, sikre yderligere uddannelse af chaufførerne. Operatøren kan få dækket sine dokumenterede meromkostninger som følge heraf.
• Modul 2 ”Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer” - AMU mål nr. 48104
Modul 2 afholdes løbende som AMU-kursus på godkendte AMU-centre. Kurset kan ses på følgende link: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
3.3 Øvrige krav til chaufførerne og operatøren
Chauffører skal i tjenesten være velsoignerede og præsentable, bære uniform i h.t. operatørens regler, hvor operatørens firmalogo er synligt, optræde venligt og kunne tale, læse og forstå dansk samt være i stand til af hjælpe brugerne i tilstrækkeligt omfang – også i hektiske situationer.
Operatøren skal indhente straffeattest for chaufførerne og eventuelle ledsagere. Movia betinger sig at få forelagt oplysninger skriftligt i tilfælde af idømte straffe og forbeholder sig ret til at afgøre, om disse skal medføre udelukkelse fra kørsel for Movia.
Der gøres opmærksom på, at chauffører og ledsagere i forbindelse med udførelse af kørsel for Movia kan blive beskæftiget med kørsel, hvor der skal tages vare på børn under 15 år. Operatøren har pligt til at indhente børneattester i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1-3 i bekendtgørelse nr. 485 af 24. maj 2012 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, virksomheder mv. inden for transportministeriets ressortområde.
Børneattester skal være indhentet inden ansættelse og skal fornyes en gang årligt.
Det er et krav at alle chauffører, der er beskæftiget med kommunebuskørsel, har ren børneattest. Operatøren har pligt til straks at fjerne en person, som ikke har ren børneattest, og samtidig give besked herom til Xxxxx.
Movia betinger sig at få forelagt børneattesten og forbeholder sig ret til at afgøre, om disse skal medføre udelukkelse fra kørsel for Movia.
Der påhviler operatøren, dennes personale og eventuelle underleverandører tavshedspligt efter § 27, stk. 6, i forvaltningsloven (lovbek. nr. 433 af 22. april 2014) med senere ændringer omkring alle de forhold, de i forbindelse med denne befordringsopgave måtte få kendskab til. Denne tavshedspligt ophører ikke ved fratrædelse eller ved denne aftales ophør. Overtrædelse af denne tavshedspligt kan sanktioneres med bestemmelser i straffeloven.
Såfremt en af operatørens chauffører giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik, herunder alvorlige og berettigede klager fra brugere, kan Movia kræve den pågældende chauffør fjernet fra den kørsel, som er omfattet af nærværende kontrakt.
Operatøren skal så vidt muligt forpligte sig til, at de enkelte ruter/faste ture i videst muligt omfang betjenes af samme chauffør/chaufførgruppe, og kun i tilfælde af ferie, sygdom eller lignende tvingende grunde erstattes af anden chauffør.
Chaufføren skal bære synlig identifikation i form af billedlegitimation med angivelse af firmanavn og xxxxxxxxxxxx, da chaufføren på forlangende skal kunne legitimere sig over for passagererne og personalet på de afleveringsadresser der er aftalt.
Chauffører skal hjælpe passagerer og dennes hjælpemidler ind/ud af vogn/hjem/aktivitetscenter eller over vejen efter behov.
Rygning (herunder E-cigaretter og lignende) er ikke tilladt i forbindelse med udførelse af kørsel for Movia. Det indskærpes, at alle afhentning og afsætningsadresser f.eks. kundeadresser, sygehuse, skoler og lignende skal holdes absolut røgfri, også i forbindelse med ventetid.
4. Samfundsansvar / CSR (Corporate Social Responsibility)
Movia har besluttet en CSR politik, som skal overholdes, når der indkøbes trafik. Movias CSR politik tager udgangspunkt i principperne i FNs Global Compact. Global Compact bygger på principper, som er baseret på internationalt vedtagne konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Operatørerne forpligter sig til i det daglige arbejde at efterleve, fremme og støtte hovedprincipperne i FNs Global Compact ved, at:
• Støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
• Sikre, at der ikke medvirkes til krænkelser af menneskerettighederne
• Opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
• Støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde
• Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
• Afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold
• Støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
• Tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
• Opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
• Modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
Operatøren er forpligtet til at sikre, at CSR-kravene i dette afsnit også efterleves af dennes eventuelle Underleverandører.
Ved ”Underleverandører” forstås operatørens underleverandører og disses eventuelle underleverandører etc., som leverer tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten med Movia.
Ved opfyldelse af kravene i dette bilag hæfter operatøren for sine Underleverandører på samme måde som for sine egne forhold. operatøren har derfor et ansvar for at følge op på, at de krav, som Movia stiller til operatøren, bliver implementeret i alle led af den omfattede leverandørkæde.
Arbejdsmiljø og –vilkår i Movias CSR-politik:
Movia arbejder målrettet og systematisk på løbende at forbedre arbejdsmiljøet. Operatøren forpligter sig til at sørge for, at arbejdsmiljøet er af en sådan standard, at arbejdstagerne ikke udsættes for påvirkninger eller risici, der kan skade deres helbred på kort eller lang sigt.
Operatøren forpligter sig til, at der er opbygget et system, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet og løbende arbejder for at forbedre arbejdsmiljøforholdene.
Operatøren forpligter sig til at overholde overenskomster jf. ILO konventionen nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter indgået på området for sit virke. Det pointeres, at Movia ikke er myndighed for at påse overholdelse af overenskomster på området. Der henvises i det hele til Færdselsstyrelsen, som er myndighed.
Grønt indkøb i Movias CSR-politik:
Xxxxx arbejder målrettet for at nedbringe klimapåvirkninger fra egne aktiviteter, skabe miljøforbedringer og forebygge forurening. Dette sker både ved at stille krav til Xxxxxx operatører og til egen adfærd.
I nærværende udbudsmateriale er yderligere relaterede forhold beskrevet:
Arbejdstagerrelaterede emner:
• Der stilles krav til arbejdsmiljøet, idet der henvises til relevant Arbejdsmiljøvejviser og tilbudsgiver kan anmodes om nøje at beskrive, hvad der gøres for et godt arbejdsmiljø på udvalgte områder.
• Operatørerne skal formulere en integrationspolitik, som skal indsendes efter anmodning.
Miljøbeskyttelsesrelaterede emner:
• Krav om brug af svovlfri diesel (jf. Bilag A, afsnit 1.3.1).
5. Information reklamer og andre services
Busserne må udelukkende påsættes reklamer - på og/eller i bussen – efter aftale med Kommunen og Movia.
En eventuel aftale kan opsiges af Movia med et skriftligt varsel på 6 måneder uden kompensation til operatøren.
Movias reklameregler tager udgangspunkt i lovgivningen og alment accepterede reklameetiske normer og kodeks, herunder ICC Danmarks kodeks for reklamepraksis.
Reklamers indhold skal afspejle, at busreklamer er et stærkt reklamemedie i det offentlige rum, som ikke kan fravælges af befolkningen. Reklamers indhold skal desuden afspejle, at de viste reklamer har en
afsmittende effekt på den kollektive trafiks omdømme, Movias image samt forretningsmæssige og økonomiske interesser.
Under henvisning til kontraktens løbetid, forbeholder Movia sig ret til løbende at tilpasse og justere de gældende reklameregler til reklamemarkedets udvikling og reklamernes påvirkning af offentligheden og Movias omdømme.
Hvis der påsættes reklamer, skal nedenstående regler som minimum overholdes.
5.1 Reklamers indhold
Reklamer skal være lovlige, sømmelige, hæderlige, sandfærdige og være udformet med behørig social ansvarsfølelse. Reklamer skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven samt vejledninger og praksis fra relevante myndigheder.
På en række områder er der i lovgivningen og/eller branchevedtagne retningslinjer fastsat særlige regler for adgangen til at reklamere samt begrænsninger i reklamers indhold. Sådanne regler skal til enhver tid overholdes. Det gælder blandt andet, men ikke udelukkende, på følgende områder;
• Reklamer, der henvender sig til børn og unge
• Tobak og elektroniske cigaretter
• Alkohol
• Fødevarer og kosttilskud
• Lægemidler, sundhedsydelser og medicinsk udstyr
• Forbrugslån, herunder kvik-lån
• Spil
Det skal fremgå af reklamen, hvem der annoncerer.
Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne og må ikke kunne forveksles med trafikinformation eller anden information fra udbydere af offentlig transport. Reklamer må ikke være egnet til at devaluere offentlig transport, udbydere af offentlig transport eller produkter og brands relateret hertil.
Reklamer må ikke være diskriminerende med hensyn til race, køn, religion, alder eller nationalitet, eller krænke personers religiøse eller politiske overbevisning.
Reklamer må ikke tilskynde til adfærd i strid med hensynet til sikkerheden i hjemmet, på arbejdspladsen, i trafikken eller til farlig, uansvarlig, sundhedsskadelig eller miljøskadelig adfærd i øvrigt.
Der må hverken direkte eller indirekte reklameres for religiøse anskuelser eller bevægelser og ej heller for produkter udbudt af sådanne.
Det er ikke tilladt at reklamere for strip- eller sexklubber, pornografi og lignende samt varer eller tjenester relateret til disse. Reklamer må ikke indeholde billeder eller tekst af seksuel/pornografisk karakter.
Reklamer må ikke indeholde billeder, hvor der gøres brug af udpræget nøgenhed eller nøgenhed i en kontekst, som er egnet til at vække anstød.
Reklamer skal i øvrigt respektere Xxxxxx forretningsmæssige interesser og hensynet til Xxxxxx kunder efter Movias nærmere skøn.
5.2 Ansvaret for reklamers lovlighed
I forhold til Movia er det operatørens ansvar, at reklamer er lovlige, og at de opfylder ovenstående retningslinjer.
Som service tilbyder Movia på begæring at forhåndsvurdere, om en konkret reklame opfylder ovenstående.
Reklamer, der berører eller omhandler religiøse anskuelser eller bevægelser, kønsrelaterede reklamer, samt reklamer, som direkte eller indirekte kan virke særligt krænkende på personers, herunder børn og unges, blufærdighed, eller på anden måde kan være egnede til at skabe konflikt, skal dog altid forhåndsgodkendes af Movia.
Movia kan også uden begæring vurdere aktuelle reklamer.
Operatøren er pligtig til at følge Movias afgørelse af om en reklame mv. kan vises og kan ikke rejse noget krav mod Movia som følge af en sådan afgørelse og har intet retskrav på at vise en reklame.
I tilfælde, hvor Xxxxx træffer afgørelse om at fjerne en reklame fra busserne, som er i strid med Movias reklameregler, og reklamen ikke er blevet forhåndsgodkendt af Movia, vil operatøren ifalde en bod, jf. Kontraktens § 18.
6.1 Generelt
Ændringer i operatørens organisationsplan i kontraktperioden skal skriftligt meddeles Kommunen og Movia.
Operatøren er forpligtet til af egen drift straks at give Kommunen oplysninger om samtlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true operatørens opfyldelse af den indgåede kontrakt.
Operatøren har i øvrigt pligt til at orientere Kommunen om alle forhold, der kan have eller kan få betydning for valg af betjeningsområde, betjeningstid, evt. ruteføring og/eller køreplanlægning.
6.2 Operatørens oplysningspligt ved driftsuregelmæssigheder mv.
Operatøren skal umiddelbart - telefonisk - underrette Kommunen om alle driftsuregelmæssigheder, forsinkelser og lignende, som kan have betydning for Kommunens besvarelse af forespørgsler fra kunder, pressen eller andre.
Operatøren skal indberette driftsuregelmæssigheder efter Kommunens anvisninger.
Operatøren er samtidig forpligtet til umiddelbart at underrette skolerne om alle driftsuregelmæssigheder, forsinkelser eller lignende, når der er tale om skolebuskørsel.
I tilfælde af trafikuheld skal operatøren hurtigst muligt melde uheldet til Movia og Kommunen. Det skal oplyses, om der er sket personskade eller omfattende materiel skade, f.eks. brand i bus.
6.3 Operatørens oplysningspligt i forbindelse med kundehenvendelser
Skriftlige kundehenvendelser mv. til Kommunen vedrørende operatøren eller dennes medarbejdere besvares af Kommunen efter udtalelse fra operatøren.
Henvendelser direkte til operatøren besvares af operatøren, og Kommunen skal samtidig underrettes ved fremsendelse af kopi heraf og af operatørens svar. Henvendelser direkte til operatøren af generel eller principiel karakter fremsendes til Kommunen til besvarelse.
6.4 Regelmæssige passagertællinger
Operatøren skal på foranledning fra Movia/Kommunen foretage passagertællinger op til 4 gange pr. driftsår. Ved passagertællinger skal der tælles en hel uges passagerer.
Tælleskemaer fremsendes af Kommunen/Movia.
Umiddelbart efter afslutning af en tælleuge indsendes de udfyldte tælleskemaer for hele ugen til Movia/Kommunen. Dette foregår pr. e-mail; adressen vil blive oplyst efterfølgende.
7. Ændringer i kørselsomfanget i kontraktperioden
7.1 Ændringer i antal køreplantimer
Kommunen kan i hvert kalenderår udvide det aftalte antal køreplantimer med indtil 50 % i forhold til den i kontrakten oprindeligt aftalte kørselsmængde, så længe driften kan køres af busserne i kontrakten.
Ændringer, som påvirker blokkene og dermed afregningen af kørslen, skal meddeles Operatøren straks. Kommunen underretter Movia, når ændringerne er aftalt mellem kommune og operatøren.
Konkrete eksempler på en ændring kunne være, hvis skolebussen, i de uger hvor den ikke kører svømmekørsel, bliver udvidet med f.eks. befordring af pensionister til ældrecenter eller andet.
Et andet eksempel kunne være, hvis bussen blev udvidet til at køre til/fra ungdomsskolen om aftenen. En sådan udvidelse er at karakterisere som opstart af en ny blok og vil blive afregnet som sådan, se Bilag A afsnit 8.1.1
Såfremt der bliver behov for kørsel uden for udbudsenhedens hjemkommune, vil evt. tomkørsel blive afregnet til den tilbudte timepris.
Udvidelser afregnes til de tilbudte ”Køreplantimeafhængige omkostninger pr. normalår”, jf. Udbudsbetingelsernes afsnit 6.5.2 Afgivelse af tilbud, ”Udfyldelse af tilbudsblanket (bilag 1)”.
Movia kan i hvert kalenderår reducere det aftalte antal køreplantimer med indtil 50 % i forhold til den i kontrakten oprindeligt aftalte kørselsmængde.
Reduktioner afregnes til de tilbudte ”Køreplantimeafhængige omkostninger pr. normalår”.
Betalinger mellem Movia og operatøren kan kun ske via en af operatøren oplyst bank- eller girokonto, og reguleres i øvrigt som anført i Bilag A, afsnit 9 Regulering af betalingen.
8.1 Betalingsbetingelser i forbindelse med afregning af kontraktbetalingen
I det følgende er betingelserne for betaling anført.
8.1.1 Kontraktbetaling
Den aftalte tilbudssum udbetales til operatøren bagud i månedlige rater den 4. hverdag i efterfølgende måned opdelt i de aftalte faste omkostninger samt bus- og køreplantimeafhængige omkostninger.
Afregningen af kørslen sker på baggrund af de enkelte blokke i afregningsvognplanen, blokkene i afregningsvognplanen afregnes altid med minimum 60 minutters varighed.
Udvidelse eller reduktion af de blokke, der fremgår af udbudsenheden i Udbudsbetingelsernes afsnit 2 afregnes for hvert påbegyndt kvarter, således at 70 minutters drift afregnes som 75 minutter, 81 som 90 minutter osv. (der ændres således ikke i operatørens afregning, hvis driften i en blok ændres fra f.eks. 65 til 73 minutter – afregningen vil i begge tilfælde være 75 minutter).
Nye blokke uden direkte tidsmæssig sammenhæng med de blokke, der fremgår af udbudsenheden i Udbudsbetingelsernes afsnit 2, afregnes altid med minimum 60 minutters varighed, og vil tilsvarende blive afregnet for hvert påbegyndt kvarter.
Movia afgør, om en ny kørselsopgave afregningsmæssigt skal håndteres som udvidelse af blokke i udbudsenhed 1 eller som etablering af nye blokke uden tidsmæssig sammenhæng med de øvrige.
Der henvises til de vedlagte afregningsvognplaner for detaljer Bilag 9 – K6 Kommunebus – Overblik
Alle afgivne tilbud skal være baseret på nedenstående regulering af de månedlige satser.
9.1 Regulering af de månedlige satser
Reguleringen sker efter udviklingen i et fælles omkostningsindeks for buskørsel i Danmark.
Omkostningsindekset, baseret på anvendelse af diesel, beregnes hver måned af Trafikselskaberne i Danmark og offentliggøres på:
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/
Den aftalte tilbudssum reguleres hver måned efter udviklingen i det fælles omkostningsindeks for den pågældende måned i forhold til omkostningsindekset for April 2021 der er anført som prisniveau i udbudsbetingelserne.
Der vil IKKE blive foretaget efterregulering. Dog kan der blive tale om efterregulering, hvis et indeks bliver så forsinket, at indekset ikke kan indgå rettidigt i ovennævnte model.
Hvis de i det samlede reguleringsindeks indgåede delindeks bortfalder eller ændrer indhold i kontraktperioden, forbeholder Movia sig ret til at indsætte et andet tilsvarende indekstal, såfremt dette sker under hensyntagen til den hidtidige vægtning af udviklingen i det relevante delindeks.
9.1.1 Illustration af principperne for regulering af betalingen
Principperne illustreres af nedenstående eksempel. Tilbud afgivet i prisniveau juni 2020.
Tilbud er på 100.000 kr. pr. måned.
Betalingen for december 2020 skal reguleres i forhold til udviklingen i reguleringsindekset fra juni 2020 til december 2020.
Tilbudspris x prisniveau december 2020 = Betaling for december 2020 Prisniveau juni 2020
Betaling for december 2020:
100.000 kr. x 113,7 = 100.353,05 kr.
113,3
10. Krav til drifts- og trafikstyring
Operatøren er ansvarlig for, at kørslen gennemføres efter den aftalte køreplan.
For at sikre den aftalte trafikafvikling er operatøren forpligtet til at føre et løbende tilsyn med afvikling af kørslen, og skal til enhver tid på driftsdøgnet have mulighed for at kommunikation mellem driftsledelse og busser.
På Movias anmodning skal operatøren levere en beskrivelse af, hvordan operatøren vil føre tilsyn med trafikafviklingen, og hvordan der gribes ind med aktiv trafikstyring i tilfælde af uregelmæssigheder.
En sådan beskrivelse skal blandt andet indeholde oplysninger om operatørens driftsorganisation, forretningsgange, ressourceindsats, anvendte hjælpemidler og hvordan gennemførte aktiviteter dokumenteres.
10.1 Drifts- og trafikstyring ved forskellige trafikale forhold
I situationer, hvor trafikale eller andre ydre forhold påvirker den planlagte kørsel negativt, har operatøren pligt til straks at gribe ind, og om nødvendigt indsætte driftspersonale til afhjælpning. Operatørens dispositioner skal sikre, dels at regelmæssig kørsel genoprettes hurtigst muligt, dels at kunderne generes mindst muligt.
I tilfælde af busnedbrud, sygdom hos chaufførerne og lignende er operatøren altid forpligtet til at sikre driftens gennemførelse. Hvis dette ikke kan løses, skal operatøren bære alle udgifter til videre befordring, af passagererne i den planlagte kørsel.
10.2 Øvrigt
Kommunen/Movia skal i hele driftsperioden kunne komme i kontakt med operatøren eller en repræsentant for denne.
Driftsbusserne kan uden for de tidsrum, hvor der udføres kørsel for Movia, frit anvendes til anden kørsel.
Operatøren skal sørge for, at vognene efterses for glemte sager og for at evt. fundne sager indsamles, registreres (minimum dato, vogn og kundens navn). Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest afleveres til politiet, medens andre fundne sager kan opbevares på driftskontoret i op til 30 dage efter at kørslen har fundet sted og derefter afleveres til politiet. Forespørgsler til Movia Kundecenter om fundne sager vil blive henvist til operatøren, som derfor i almindelig kontortid, dvs. minimum i tidsrummet kl. 9-15 på hverdage, må kunne besvare forespørgsler herom fra kunderne.
vedrørende
UDFØRELSE AF KOMMUNEBUSKØRSEL I TRAFIKSELSKABET MOVIAS OMRÅDER
indgået mellem
TRAFIKSELSKABET MOVIA GL. KØGE LANDEVEJ 3 2500 VALBY
CVR-NR.: 29896569
(herefter benævnt ”Movia”)
og
…………………………………. (herefter benævnt ”Operatøren”)
§ 1 Formål/Forudsætninger
Stk. 1
Formålet med denne kontrakt er at regulere forholdet mellem Movia og Operatøren i forbindelse med udførelsen af den i § 4 nævnte kørsel.
Stk. 2
Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå de bedst mulige resultater. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelsen af tilsvarende kontrakter.
Stk. 3
Alle ydelser skal udføres i fuld overensstemmelse med den til enhver tid værende lovgivning og andet offentligretligt grundlag.
Stk. 4
Tilbudsgiver og dennes eventuelle underleverandør(er) skal i hele kontraktperioden, jf. § 3, være i besiddelse af en gyldig tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring fra Færdselsstyrelsen, som er udstedt i henhold til busloven (LBK nr. 1050 af 12/11/2012).
Stk. 5
Operatøren og dennes eventuelle underleverandør(er) skal ydermere i hele kontraktperioden have tilladelse til speciel rutekørsel, jf. trafikselskabslovens § 20, stk. 1 (LBK nr. 323 af 20. marts 2015), dog med undtagelse af det i udbudsbetingelsernes afsnit 2 beskrevne vedrørende almindelig rutekørsel, hvor Movia stiller sin tilladelse til almindelig rutekørsel til rådighed for Operatøren og dennes eventuelle underleverandør(er), samt optionskørsel, der ikke betragtes som rutekørsel, men som buskørsel, og derfor skal følge reglerne herfor.
Stk. 6
Dokumentation for besiddelse af de nødvendige tilladelser skal fremsendes efter anmodning fra Movia.
§ 2 Kontraktgrundlag
Stk. 1
Kontraktgrundlaget for aftalen mellem parterne består foruden nærværende kontrakt af følgende bilag prioriteret i den angivne rangorden:
• Kontraktbilag I: Movias udbudsmateriale for ”K6- kommunebusser i Næstved Kommune”, dateret maj 2021, samt rettelser og spørgsmål/svar.
• Kontraktbilag II: Operatørens tilbud, inklusive bilag.
Stk. 2
De i stk. 1 nævnte bilag udgør en integreret del af denne kontrakt. Vilkår eller forhold i bilagene, der ikke reguleres i denne kontrakt, er således gældende mellem parterne. For vilkår eller forhold i bilagene, der tillige er reguleret i denne kontrakt, gælder, at denne kontrakts ordlyd har forrang i de tilfælde, hvor der måtte være uoverensstemmelse mellem denne kontrakts ordlyd og det i bilagene anførte. Ved uoverensstemmelse mellem bilag, der omhandler identiske emner, er senest daterede bilag gældende for så vidt angår den afvigende del, medmindre det fremgår af sammenhængen, at dette ikke skal være tilfældet.
I det følgende er kontraktgrundlaget angivet i stk. 1 samlet benævnt ”Kontrakten”.
§ 3 Kontraktperioden
Stk. 1
Kontrakten vil træde i kraft ved underskrift. Driftsstart er 19. april 2022, justeret efter præcis dato for skolestart efter påskeferien.
Kontrakten vil være gældende frem til skolesommerferiens start 2028, dog med option på forlængelse i op til 24 måneder.
Stk. 2
Xxxxx har ret til at forlænge kontraktperioden på uændrede vilkår i op til 24 måneder. Forlængelsen kan ske flere gange, så længe den samlede forlængelsesperiode ikke overstiger 24 måneder. Movia kan således eksempelvis vælge at forlænge kontraktperioden med 14 dage, 2 måneder og/eller 14 måneder, indtil den samlede forlængelsesperiode når 24 måneder.
Movia skal varsle enhver forlængelse med et skriftligt varsel på mindst 6 måneder.
Såfremt kun dele af Kontrakten forlænges, justeres betalingen af Operatørens faste omkostninger forholdsmæssigt i forhold til antal driftsbusser.
Stk. 3
Kontrakten er uopsigelig i hele kontraktperioden, jf. dog § 6, stk. 3, §13 og § 16.
§ 4 Operatørens ydelser
Stk. 1
Operatøren skal for Movia udføre ca. 11820 køreplantimer pr. år. Kørslen skal udføres efter nærmere aftale med Kommunen.
Kørslen udføres med driftsbusser og …… reservebusser som nærmere beskrevet i
Bilag B. Operatørens tilbud med liste over tilbudte busser (Bilag 2).
Angående kørselsomfang, ændring af kørselsomfang, busmateriel, busanlæg/opstillingsplads m.m. henvises til Bilag A.
Stk. 2
Operatøren sørger selv for tilvejebringelse af busanlæg/opstillingsplads til det fornødne antal busser og afholder selv de hermed forbundne omkostninger.
Operatøren har hovedkontor på adressen, , og den i Kontrakt omhandlede kørsel vil
blive udført fra Operatørens busanlæg, beliggende………………
§ 5 Pris / Betaling / Regulering
Stk. 1
For den aftalte kørsel ydes følgende betaling, jf. Udbudsbetingelsernes afsnit 6.5.2
……………………………………………………………………… Alle priser er angivet i prisniveau pr. april 2021.
Stk. 2
Angående betaling, betalingsvilkår, regulering, henvises til afsnit 8 og 9 i Bilag A.
§ 6 Ejerforhold
Stk. 1
Operatøren er registreret som …………..selskab - ”……………” - (CVR-NR ).
Stk. 2
Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i den oplyste aktie-/anpartsbesiddelse, skal dette uopholdeligt meddeles skriftligt til Movia på xxxxx@xxxxxxxxxxx.xx
Stk. 3
Såfremt der i kontraktperioden sker væsentlige ændringer i ejerforholdene til aktierne/anparterne, herunder såfremt den bestemmende indflydelse i selskabet ændres, er Movia berettiget til at opsige Kontrakten med 3 måneders skriftligt varsel, forudsat at opsigelsen sker senest 1 måned efter, at Movia er blevet gjort bekendt med de omstændigheder, der begrunder opsigelsen.
Stk. 4
Movia er dog alene berettiget til at opsige Kontrakten i henhold til stk. 3, såfremt vægtige grunde taler herfor.
§ 7 Underleverandører
Stk. 1
Movia skal forhåndsgodkende enhver brug af underleverandør(er) til udførsel af kørselsopgaven i denne kontrakt Brug af underleverandører frigør ikke Operatøren fra nogen forpligtelse overfor Movia.
Stk. 2
Såfremt Operatøren ønsker at lade Kontrakten udføre helt eller delvist ved underleverandører, skal det oplyses, hvor stor en del af Kontrakten, der påregnes udført ved hver enkelt underleverandør.
Eventuelle underleverandører skal have de nødvendige tilladelser fra Færdselsstyrelsen.
Stk. 3
Væsentlige ændringer i den indbyrdes fordeling af arbejdsmængde, herunder antagelse af andre underleverandører, skal uopholdeligt skriftligt meddeles til Movia.
Stk. 4
Movia er berettiget til at nægte at godkende en ny underleverandør til udførsel af kørselsopgaven i denne kontrakt, eller en væsentlig ændring i den indbyrdes fordeling af arbejdsmængden, såfremt vægtige grunde taler herfor.
§ 8 Overdragelse af rettigheder
Stk. 1.
Operatøren kan kun overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre med Xxxxxx forudgående skriftlige samtykke. Operatøren kan dog ikke give transport i sit tilgodehavende (vederlag) hos Movia, hvad enten der er tale om et realiseret eller fremtidigt tilgodehavende.
Stk. 2.
Movia er berettiget til på uændrede vilkår at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Kontrakten til anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige helt eller delvist eller i det væsentlige drives for offentlige midler.
§ 9 Kontrol
Stk. 1
Movia er berettiget til at føre kontrol med Operatørens opfyldelse af Kontrakten ved inspektion i de anvendte busser, medens disse er i drift. En sådan kontrol fritager ikke Operatøren for ansvaret for, at busserne opfylder de aftalte betingelser.
Stk. 2
Movia er endvidere berettiget til at føre kontrol ved besøg på Operatørens forretningssted, herunder foretage en nærmere gennemgang af Operatørens driftsmateriel. Operatøren er forpligtet til uden vederlag at bistå i forbindelse med sådanne inspektioner.
Stk. 3
Såfremt Operatøren lader kørselsaftalen udføre helt eller delvist ved underleverandører, er Operatøren forpligtet til i kørselsaftalerne med underleverandørerne at indføje en bestemmelse, der giver Movia ret til inspektion hos underleverandørerne i samme omfang som beskrevet i stk. 1 og 2.
§ 10 Regnskaber og budget
Stk. 1
I kontraktperioden er Operatøren forpligtet til efter anmodning at fremsende regnskaber til Movia. Regnskaberne skal have en detaljeringsgrad og en informationsværdi svarende til, hvad der i henhold til selskabsloven kræves af regnskaberne til Erhvervsstyrelsen. Regnskaberne skal være udarbejdet af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Stk. 2
Movia har ret til, uanset hvordan Operatørens virksomhed er organiseret, at få indsigt i budgettet for det første fulde driftsår. Dette budget skal ligeledes vise, hvorledes såvel nødvendige nyanskaffelser som den løbende drift finansieres.
Stk. 3
De i stk. 1 og 2 nævnte økonomiske oplysninger vil blive behandlet fortroligt, jf. dog § 12.
§ 11 Skadeforvoldelse og forsikring
Stk. 1
Såfremt Operatøren eller dennes underleverandører under udførelse af sine pligter i henhold til Kontrakten ved handlinger eller undladelser forårsager skader på personer eller gods, det være sig personer eller gods Operatøren har til befordring, eller tredjemands person eller gods, er alene Operatøren eller dennes underleverandører ansvarlig for sådanne skader.
Stk. 2
Såfremt skadelidte rejser krav mod Kommunen eller Movia i anledning af skader beskrevet i stk. 1, skal Operatøren friholde Kommunen eller Movia for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger, renter m.v., som et sådant krav måtte påføre Kommunen eller Movia.
Stk. 3
Operatøren er pligtig til og ansvarlig for selv at tegne de nødvendige forsikringer, herunder erhvervsansvarsforsikring. Forsikringerne skal være gyldige i hele kontraktperioden.
Erhvervsansvarsforsikringen skal have en minimum dækningssum for personskade på 10 mio. DKK og en minimum dækningssum for tingskade på 2 mio. DKK pr. år.
§ 12 Diskretion
Stk. 1
Hver af parterne skal sikre fuld fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger, som parterne modtager fra den anden part under opfyldelsen af kontrakten, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige, jf. dog neden for. Operatøren skal sikre, at eventuelle underleverandører ligeledes påtager sig at behandle oplysninger fortroligt. Movias fortrolighedstilsagn må vige, i det omfang Movia er forpligtet til at udlevere oplysninger til tredjemand, herunder til besvarelse af begæringer om aktindsigt, jf. afsnit 5.2 i udbudsbetingelserne om Fortrolighed.
Herudover vil Movia, som beskrevet i afsnit 5.2 i udbudsbetingelserne, umiddelbart efter tildeling af kontrakten offentliggøre de samlede evalueringstekniske priser for det vindende tilbud for alle udbudsenhederne. Operatøren og Movia skal ved meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne, optræde loyalt over for hinanden.
Stk. 2
Denne pligt består også efter Kontrakten er bragt til ophør uanset årsagen hertil.
§ 13 Konkurs mv.
Stk. 1
Såfremt Operatøren anmelder konkurs eller betalingsstandsning, træder i betalingsstandsning, går konkurs eller træder i likvidation, er Movia berettiget til at ophæve Kontrakten med omgående virkning. Movia skal uden ophold skriftligt orienteres om anmeldelse af betalingsstandsning eller konkurs m.v., afsigelse af konkursdekret, udpegning af tilsyn m.v.
Stk. 2
Såfremt Operatøren er organiseret som en personlig drevet virksomhed, er Movia derudover berettiget til at hæve Kontrakten såfremt Operatøren afgår ved døden.
Stk. 3
Hvis boet efter konkurslovens regler har ret til at indtræde i Kontrakten, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 2 kalenderdage give meddelelse om, hvorvidt der vil ske indtræden.
§ 14 Udskiftning af chauffører
Stk. 1
Såfremt en af Operatørens chauffører giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik, herunder alvorlige og berettigede klager fra kunder, kan Movia kræve den pågældende chauffør fjernet fra den kørsel, der er omfattet af Kontrakten.
§ 15 Erstatning
Stk. 1
Operatøren er over for Movia ansvarlig for dokumenterede økonomiske tab forårsaget af misligholdelse af Kontrakten, medmindre denne misligholdelse skyldes vejrlig, man ikke med rimelighed kan kræve, at Operatøren overvinder, eller force majeure. Ophæves Kontrakten delvist, kan Movia kræve erstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. Betaling af bod medfører ikke reduktion af et eventuelt erstatningskrav.
Stk. 2
Ved force majeure forstås ekstraordinære begivenheder, som hindrer opfyldelse af Kontrakten, og som opstår uden Operatørens skyld ved forhold, over hvilke denne ikke er herre, og forhold som denne ikke burde have forudset.
§ 16 Misligholdelse
Stk. 1
Såfremt Operatøren væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten, kan Movia stille krav om, at Operatøren afhjælper misligholdelsen inden en af Movia fastsat rimelig tidsfrist. Såfremt Operatøren ikke har afhjulpet misligholdelsen inden udløbet af den nævnte frist, er Movia berettiget til at give meddelelse om, at Movia vil hæve Kontrakten helt eller delvist, såfremt afhjælpning ikke er sket inden udløbet af en yderligere frist på 5 arbejdsdage. Sker sådan afhjælpning ikke efter udløbet af denne yderligere frist på 5 arbejdsdage, er Movia herefter berettiget til at ophæve Kontrakten helt eller delvist. Såfremt Movia ophæver Kontrakten efter denne bestemmelse, har Operatøren ret til betaling for de indtil ophævelsen leverede ydelser.
En ophævelse af Kontrakten hindrer ikke, at Movia samtidig kan kræve erstatning efter § 15 eller anvende øvrige misligholdelsesbeføjelser.
Stk. 2
Grove eller gentagne overtrædelser af Kontraktens bestemmelser - uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse - vil være at betragte som væsentlig misligholdelse.
Stk. 3
Operatøren har ret til at hæve Kontrakten, hvis Movia væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til kontrakten og trods skriftlig påmindelse herom ikke afhjælper misligholdelsen. Såfremt Operatøren ophæver kontrakten efter denne bestemmelse, er Operatøren berettiget til betaling for de indtil ophævelsen leverede ydelser.
§ 17 Sikkerhedsstillelse
Stk. 1
Til sikkerhed for Operatørens opfyldelse af Kontrakten skal Operatøren gennem et anerkendt pengeinstitut/kautionsforsikringsselskab stille en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti på 100.000 kr. pr. driftsbus, i alt kr. 1.400.000,00. Garantien skal stilles senest 4 uger efter Movia officielt har tildelt kørslen og indestå indtil 1 måned efter kontraktperiodens udløb, medmindre der forinden er rejst krav mod garantien.
Stk. 2
Garantien skal udstedes på de vilkår, der fremgår af bilag 8 og med den ordlyd, der fremgår af bilag 8. Movia skal godkende ordlyden af garantien forud for udstedelsen af denne.
§ 18 Modregninger i betalingen
Stk. 1
Xxxxx har ret til at bringe nedennævnte sanktioner i anvendelse.
Stk. 2
Hvis Operatøren gentagne gange undlader at indberette driftsuregelmæssigheder, har Movia ret til at modregne 3.000 kr. pr. konstateret tilfælde.
Stk. 3
Såfremt en del, af de ifølge Kontrakten anførte ture ikke gennemføres som planlagt, foretager Movia modregning i betalingen, for den ikke gennemførte kørsel.
Stk. 4
I tilfælde, hvor Xxxxx træffer afgørelse om at fjerne en reklame fra busserne, som er i strid med Movias reklameregler, og reklamen ikke er blevet forhåndsgodkendt af Movia, vil Operatøren ifalde en bod.
Bodens størrelse fastsættes af Movia under hensyntagen til overtrædelsens grovhed samt omstændighederne i øvrigt. Boden kan maksimalt udgøre kr. 50.000 pr. tilfælde.
Stk. 5
De sanktioner, der er anført i det foregående, kan bringes i anvendelse, selvom Movia ikke kan sandsynliggøre/dokumentere noget økonomisk tab. Såfremt Movia kan dokumentere et tab, kan dette kræves erstattet i henhold til § 15. Den foretagne modregning i henhold til ovennævnte afsnit skal ikke fradrages i en sådan erstatning. Det forhold, at Operatøren må tåle modregning i henhold til ovenstående afsnit, fritager ikke denne fra uopholdeligt at bringe de påtalte forhold i orden. Sker dette ikke, må Operatøren, også for samme forhold, tåle yderligere modregning, ligesom andre sanktioner i henhold til Kontrakten kan bringes i anvendelse.
Stk. 6
Movia kan suspendere sanktioner af enhver art, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder force majeure eller lignende.
§ 19 Uforudsete lovindgreb
Stk. 1
Såfremt der i kontraktperioden indtræffer uforudsete lovindgreb, der medfører væsentlige økonomiske ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for tilbuddet, har hver af parterne ret til at kræve en justering af priserne.
Stk. 2
Såfremt operatøren og Movia ikke kan blive enige om, hvorvidt betingelserne for en justering af priserne er til stede, eller såfremt Operatøren og Movia ikke kan blive enige om resultatet af en prisjustering, kan hver af parterne indbringe dette spørgsmål for domstolene, jf. §21.
§ 20 CSR
Operatøren skal overholde Movias miljø- og CSR politik, som fremgår af afsnit 4 i bilag A.
§ 21 Tvistigheder / Lovvalg
Stk. 1
Kontrakten er underlagt og skal forstås i overensstemmelse med dansk ret og dansk lovgivning.
Stk. 2
Tvistigheder mellem Operatøren og Movia berettiger ikke nogen af parterne til at standse eller udsætte leverancen af aftalte ydelser.
Stk. 3
Såfremt der opstår uoverensstemmelser eller tvister mellem parterne, skal disse først søges løst i mindelighed.
Stk. 4
Enhver uoverensstemmelse eller tvist vedrørende det bestående kontraktforhold eller forståelsen af Kontrakten, og som ikke kan løses i mindelighed, kan af parterne indbringes for domstolene – med Xxxxxx hjemting som 1. instans.
§ 22 Underskrifter
Kontrakten underskrives elektronisk, af begge parter, i Movias udbudssystem.