Contract
1.3 Salgs- og leveringsbetingelser for teknisk service
Version 2024.1
1. Anvendelse:
Nærværende betingelser (herefter benævnt ”Servicebetingelserne”) gælder for alle leverancer under serviceforsikring (herefter benævnt ”Serviceforsikring”) fra JDE Professional ApS (herefter benævnt ”JDE Professional”) til kunden, medmindre JDE Professional skriftligt har accepteret andet.
Aftalen kan alene ændres skriftligt.
2. Servicevalg og tilkøb:
Kundens servicevalg og eventuelle tilkøb fremgår af Serviceforsikring (gennem en afkrydsning). Serviceforsikring omfatter maskiner, apparatur, materialer og genstande, som er eller skal leveres af JDE Professional (herefter benævnt ”Materiellet”).
Serviceringen omfatter – afhængigt af servicevalg og tilkøb - vedligeholdelse og reparation af Materiellet, herunder fejlfinding, justeringer samt levering og udskiftning af reservedele.
Service tilstræbes udført efter bedste evne på de tidspunkter eller med de intervaller, som angives i Serviceforsikring med tilhørende Servicebetingelser.
3. Servicebeskrivelse:
Service omfatter ved de forskellige typer af aftaler følgende: Forsikring uden dele
Helpdesk
Ved driftsstop kan JDE Professional kontaktes alle hverdage mellem kl. 8:00 og 16:00, fredage dog mellem kl. 8:00 og 15:30 på tlf. x00 00 00 00 00.
Besøg tilstræbes udført indenfor 8 timer
Servicebesøg foretages indenfor 8 arbejdstimer mandag-torsdag mellem kl. 8:00-16:00, fredage mellem kl. 8:00-15:30.
Kørsel og arbejdsløn
Forsikring uden dele dækker omkostninger til kørsel og arbejdsløn i forbindelse med servicearbejde i ovennævnte tidsrum.
Servicecheck
Ved driftsstop udfører teknikeren et servicecheck, der indbefatter, at maskinen repareres, maskinens funktioner kontrolleres, maskinen kontrolleres for kalk, kalkfilterdato kontrolleres og fejl fundet i forbindelse med funktionskontrol udbedres.
Bemærk
Forsikring uden dele dækker ikke reservedele, montering, demontering eller flytning af maskinen. Ændring og justering af kopstørrelse og blandingsforhold (smag) faktureres efter anvendt tid. Servicepakke 1 dækker ikke fejl, der er forårsaget af udefra kommende påvirkninger eller fejl, som er forårsaget af fejlbetjening og/eller manglende vedligeholdelse.
Forsikring med dele
Helpdesk
Ved driftsstop kan JDE Professional kontaktes alle hverdage mellem kl. 8:00 og 16:00, fredage dog mellem kl. 8:00 og 15:30 på tlf. x00 00 00 00 00.
Besøg tilstræbes udført indenfor 8 eller 16 timer
Servicebesøg foretages indenfor 8 eller 16 arbejdstimer mandag-torsdag mellem kl. 8:00-16:00, fredage mellem kl. 8:00-15:30.
Kørsel, arbejdsløn og reservedele
Forsikring med dele dækker omkostninger til kørsel, arbejdsløn og reservedele i forbindelse med servicearbejde i ovennævnte tidsrum.
Servicecheck
Ved driftsstop udfører teknikeren et servicecheck, der indbefatter, at maskinen repareres, maskinens funktioner kontrolleres, maskinen kontrolleres for kalk, kalkfilterdato kontrolleres og fejl fundet i forbindelse med funktionskontrol udbedres.
Bemærk
Forsikring med dele dækker ikke montering, demontering eller flytning af maskinen. Ændring og justering af kopstørrelse og blandingsforhold (smag) faktureres efter anvendt tid. Servicepakke 2 dækker ikke fejl, der er forårsaget af udefra kommende påvirkninger eller fejl, som er forårsaget af fejlbetjening og/eller manglende vedligeholdelse.
Tilkøb til serviceforsikring
• Filteraftale hvor JDE til en fast årlig pris sørger for udskiftning af kalkfilter efter behov
• Årligt forebyggende vedligehold hvor tekniker udskifter dele på maskinen (ikke alle maskintyper)
• Årligt eftersyn hvor en operator udskifter smådele på maskinen (ikke alle maskintyper)
• Månedlig rengøring, hvor operator hver mdr. (på nær juli) kommer og udfører rengøring på maskinen. Inkluderer også det årlige eftersyn
Tilkaldeservice uden Servicepakke
Xxxxxx, der ikke har tegnet en servicepakke, har følgende mulighed for ad hoc service:
• Helpdesk fra kl. 8:00-16:00
• Helpdesk efter kl. 16:00 faktureres efter tidsforbrug
• Servicebesøg tilstræbes udført indenfor 40 arbejdstimer fra serviceudkaldet er modtaget
• Arbejdsløn, kørsel og reservedele efter regning
4. Samarbejdspartnere
Kunden er bekendt med og accepterer, at JDE Professional i forbindelse med udførelsen af service kan anvende samarbejdspartnere/underleverandører.
5. Tilsyn og pasning
Kunden skal for egen regning sikre, at Materiellet er tilsluttet lovlige el- og vandinstallationer. Kunden udfører det nødvendige løbende tilsyn og pasning af Materiellet, herunder rengøringen af Materiellet.
6. Brugen af Materiellet
Kunden er ansvarlig for korrekt brug af Materiellet og for opfyldelse af eventuelle myndighedskrav med hensyn til brugen.
Brugen skal ske i overensstemmelse med Serviceforsikring, Servicebetingelserne, instruktionshæfter og eventuelle øvrige instruktioner fra JDE Professional. Kunden skal afholde enhver udgift, såvel løbende som enkeltstående, der kan henføres til Materiellets besiddelse og brug, medmindre andet er skriftligt aftalt. Dette omfatter blandt andet udgifter til el- og vand. Betaling herfor sker direkte til tredjemand uden JDE Professionals mellemkomst.
7. Produktinformationer
Al information, som JDE Professional giver om Materiellet, herunder anbefalinger og oplysninger om egnethed, sammensætning og anvendelse er alene vejledende.
JDE Professional vil efter bedste evne rådgive kunden med hensyn til valg af Materiel, brugen heraf, tilbehør, produktsammensætning mv.
En sådan rådgivning eller bistand sker uden beregning og JDE Professional påtager sig ingen forpligtelser eller noget ansvar for så vidt angår denne rådgivning og bistand eller for opnåede resultater, herunder for afprøvning og valg af Materiel, medmindre andet er skriftligt aftalt.
8. Ændring af Materiellet
Såfremt materiellet demonteres, flyttes eller på anden vis ændres af kunden selv, vil heraf opståede fejl ikke være dækket af serviceforsikring. Kunden skal oplyse JDE Professional om ny placering.
Ændringer af Materiellet, der skal foretages for lovliggørelse af dette i henhold til Dansk, EU eller anden lovgivning, som JDE Professional skal følge, vil ske for kundens regning. JDE Professional fremsender en særskilt faktura herpå. I forbindelse med lovliggørelsen af Materiellet vil dokumentation for lovliggørelsen blive udleveret til kunden.
Eventuelle udgifter i forbindelse med ændringer af Materiellet afholdes af kunden, hvis disse ændringer foretages efter kundens ønske. JDE Professional fremsender en særskilt faktura.
9. Tilbehør til materiellet
Service i forbindelse med tilbehør eksempelvis kolbe, spildbakker, tragte, udløb mv., er kundens eget ansvar, medmindre andet er skriftligt aftalt.
10. Vandfilteraftale
Fejl på maskinen forårsaget af til kalkning som følge af manglende vandfilter, eller manglende udskiftning af vandfilter faktureres særskilt.
Har kunden tegnet et særskilt abonnement for udskiftning af filtre, faktureres udskiftningen heraf særskilt årligt ift antal pr år jf forbrug af JDE Professional efter de til enhver tid gældende priser. Abonnementet kan opsiges skriftligt af kunden med 3 måneders varsel.
11. Levering af service
Service udføres på kundens adresse som angivet i Serviceforsikring.
Undlader kunden at modtage service på det aftalte eller meddelte tidspunkt, har JDE Professional ret til at undlade at udføre det pågældende serviceeftersyn.
Kunden er forpligtet til at betale alle omkostninger i forbindelse med et sådant forgæves forsøg på udførelse af service.
12. Betaling
Kunden faktureres iht aftale angivet i kontrakt. Xxxxxxxx opkræves forud for den aftalte periode og kræves fra den dag, hvor Serviceforsikring er underskrevet. Betaling skal ske i henhold til aftalte betalingsbetingelser.
Kunden er ikke berettiget til at foretage modregning i sine betalingsforpligtelser, medmindre JDE Professional på forhånd har godkendt dette.
13. Priser og prisregulering
De aftalte priser gælder for en 12 måneders periode.
JDE Professional forbeholder sig ud over dette ret til at ændre de angivne priser, såfremt der indtræffer ændringer i transportomkostninger, love mv., hvorved der sker en omkostningsforøgelse uden for JDE Professionals kontrol.
14. Forsikring
Kunden er ved serviceforsikrings indgåelse forpligtet til at fremlægge dokumentation for, at materiellet er omfattet af en forsikring. Kunden er ligeledes på opfordring fra JDE Professional løbende forpligtet til at forevise dokumentation for, at forsikringen er i kraft. Forsikringen skal dække mod tyveri, lynnedslag, brand, hærværk, el- og vandskade samt samt skadedyr.
15. Overdragelse
JDE Professional er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til Serviceforsikring med tilhørende Servicebetingelser til tredjemand, uden kundens forudgående samtykke.
16. Eksklusivitet
Kunden må ikke selv udføre eller lade andre udføre service vedrørende Materiellet, som ifølge Serviceforsikring med tilhørende Servicebetingelser skal udføres af JDE Professional, medmindre JDE Professional har meddelt et forudgående skriftligt samtykke hertil.
Overtræder kunden dette forbud, ophører JDE Professionals ansvar for tidligere udført service, som berøres af kundens foranstaltninger. Dette betragtes i øvrigt som en væsentlig misligholdelse.
17. Opsigelse
Serviceforsikring træder i kraft ved parternes underskrift og løber herefter uopsigeligt i kontraktperioden, ønsker man at udtræde af aftalen inden udløb, faktureres kontraktens restbeløb, medmindre andet er skriftligt aftalt. Hvis der ikke foreligger en skriftlig opsigelse senest tre måneder før
Serviceforsikringens udløb, forlænges denne automatisk for 1 år ad gangen.
Serviceforsikringen er uopsigelig i sådanne perioder. Ved kundeejet maskine forhøjes Serviceforsikringens pris med 30 % efter det 7. driftsår, hvorefter serviceforsikringen udløber fra og med udgangen af det 8. driftsår. Serviceforsikringen ophører dog uden videre, såfremt den eventuelt underliggende leje eller låneaftale vedrørende Materiellet ophører.
18. Misligholdelse
Dansk rets almindelige regler om misligholdelse finder anvendelse med følgende modifikationer:
Reklamation:
Kunden mister adgangen til at påberåbe sig en misligholdelse fra JDE Professionals side, såfremt kunden ikke giver skriftlig meddelelse herom til JDE Professional med angivelse af misligholdelsens beskaffenhed inden 3 arbejdsdage efter, at kunden har eller burde have opdaget denne.
En reklamation berettiger ikke kunden til at tilbageholde betalinger eller nogen del heraf. Mangler:
JDE Professional kan efter eget valg afhjælpe eventuelle dokumenterede mangler ved ydelserne gennem en
efterlevering, om levering eller ved at meddele kunden et forholdsmæssigt afslag i vederlaget. Såfremt JDE Professional har afhjulpet eventuelle mangler inden rimelig tid efter en skriftlig reklamations modtagelse, er kunden ikke berettiget til at gøre yderligere misligholdelsesbeføjelser gældende.
Kunden er først berettiget til en eventuel ophævelse af Serviceforsikring, såfremt kunden godtgør, at en afhjælpning ikke er foretaget indenfor rimelig tid efter reklamationens modtagelse hos JDE Professional og manglen i øvrigt kan anses for væsentlig.
Såfremt det viser sig, at en mangel kan henføres til kundens egne eller tredjemands forhold, er JDE Professional berettiget til at beregne sig et rimeligt vederlag til dækning af fejlfinding og eventuel afhjælpning heraf.
Forsinkelse:
Ved JDE Professionals forsinkelse er kunden berettiget til – efter at have underrettet JDE Professional herom – enten selv at udføre servicen eller lade tredjemand udføre denne efter aftale med JDE Professional, forudsat forsinkelsen har haft en varighed på over 8 arbejdsdage.
JDE Professional skal herved erstatte kunden de omkostninger, som servicen har medført, i det omfang disse overstiger det vederlag, som JDE Professional selv skulle have modtaget for servicens udførelse. I øvrigt skal JDE Professional modregne et beløb i kundevederlaget, svarende til det som JDE Professional skulle have modtaget for servicen.
Kunden kan ikke gøre andre beføjelser eller krav, herunder krav om erstatning, gældende som følge af forsinket service.
Erstatningsansvar:
JDE Professional er ansvarlig for såvel person- og tingsskade i de tilfælde og i det omfang det godtgøres, at JDE Professional er ansvarlig herfor og forsikringsbegivenheden er omfattet af JDE Professionals kombinerede erhvervs- og produktansvarsforsikring.
JDE Professional er ikke ansvarlig for materielskade, der skyldes udefrakommende påvirkning.
JDE Professional er blandt andet ikke ansvarlig for person- eller tingsskader, der skyldes kundens forhold, herunder kundens ukorrekte montering, ukorrekte brug, behandling, samt opbevaring af Materiellet, lynnedslag, eller tredjemands forhold, herunder el- og vandinstallationen.
Ved tingsskade kan erstatning ikke overstige kr. 35 millioner pr. sag og/eller 70 millioner per år. Ved personskader gælder dansk rets almindelige regler.
Kun den direkte forvoldte skade erstattes. JDE Professional er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder drifts- og avancetab.
Da JDE Professionals ansvar for tingsskader er dækket af en ansvarsforsikring, dækker kundens eventuelle tingsskadeforsikring forud for JDE Professionals ansvarsforsikring, hvorfor anmeldelse i disse tilfælde skal foretages til kundens egen forsikring. JDE Professional skal i det hele stilles som om kunden er tingsskadeforsikret og er ikke pligtig at udbetale erstatning før kunden har foretaget anmeldelse over for sit forsikringsselskab eller har dokumenteret ikke at have tegnet forsikring omfattende den skete skade.
Kunden skal i alle tilfælde straks rette en henvendelse herom til JDE Professional efter skaden er konstateret.
19. Force Majeure
JDE Professional er ikke erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af sine serviceforpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes force majeure, herunder arbejdskonflikt, brand, vejrlig, lynnedslag, naturkatastrofer, regeringsindgreb, krig, mobilisering, eksport- eller importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed samt nogen anden årsag i øvrigt, som ligger uden for JDE Professionals kontrol og som hindrer opfyldelsen.
Dette er gældende, hvad enten opfyldelseshindringen skyldes JDE Professional eller en af JDE Professional valgt samarbejdspartner.
I sådanne tilfælde suspenderes JDE Professionals serviceforpligtelse i et tidsrum svarende til hindringens varighed.
Begge parter kan ophæve Aftalen, såfremt begivenheden medfører en manglende service ud over tre måneder fra den fastsatte leveringstid.
20. Ændring af salgs- og leveringsbetingelser for teknisk service
JDE Professional forbeholder sig ret til at ændre i Salgs- og leveringsbetingelser for teknisk service