Vedligeholdelsesreglement – Afdeling 8, Nørresundby
Vedligeholdelsesreglement – Afdeling 8, Nørresundby
Vedligeholdelsesreglement
Afdeling 8, Nørresundby
Xxxxxxxxxxx 0-0, 0-0, Xxxxxxxxx 1-11,
Forbindelsesvejen 121-125, 131 og 133
Pas på din bolig
Vedligeholdelsesreglement er den aftale, der fastlægger, hvem der skal vedligeholde hvilke dele af din bolig. Noget har du selv ansvaret for, andet skal boligselskabet stå for.
Sammen med vedligeholdelsesreglementet er der lavet en vedligeholdelsesguide, som beskriver den standard, din bolig skal modtages og afleveres i. Her kan du også finde praktiske råd og vejledninger til, hvordan du passer på din bolig og overholder din del af vedligeholdelsesreglementet.
Indhold i Vedligeholdelsesreglementet
Generelt 2
Afsnit om reglementets gyldighed og afdelingens A-ordning
Ved indflytning 3
Afsnit om indflytningssyn, boligens stand, nøgler mm.
I boperioden 5
Afsnit om, hvad du og boligselskabet har ansvaret for.
Ved fraflytning 9
Afsnit om normalistandsættelse, misligholdelse, fraflyttersyn mv.
Generelt | |
1. Vedligeholdelsesreglementets gyldighed | Vedligeholdelsesreglementet gælder uanset eventuelle modstående bestemmelser i din lejekontrakt. Det træder i stedet for eller supplerer de bestemmelser om vedligeholdelse og istandsættelse, som står i lejekontrakten. Vær opmærksom på den udleverede vedligeholdelsesguide, der anviser, hvordan du som lejer kan overholde vedligeholdelses- reglementet. |
2. A-ordningen - kort fortalt | Afdelingens vedligeholdelse følger den såkaldte A- ordning. Det betyder, at din bolig ved indflytning fremstår ’normalistandsat’, hvilket omfatter nødvendig maling af vægge og lofter. Ved fraflytning gennemfører boligselskabet en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring efter håndværker. Du står selv for (og betaler) vedligeholdelsen, så længe du bor i boligen. Og du er forpligtet til at vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde. I bo-perioden optjener du 1% pr. måned (efter det første år) til udgifterne til normalistandsættelsen ved fraflytning. Når der er gået 112 måneder, vil udlejeren helt have overtaget udgiften til normalistandsættelsen. Xxxxx betaler altid udgifterne til istandsættelse, hvis der er tale om misligholdelse. Normalistandsættelse kan undlades for bygningsoverflader, som ved fraflytningssynet |
Vedligeholdelsesreglement – Afdeling 8, Nørresundby
Vedligeholdelsesreglement
Afdeling 8, Nørresundby
Xxxxxxxxxxx 0-0, 0-0, Xxxxxxxxx 1-11,
Forbindelsesvejen 121-125, 131 og 133
fremtræder håndværksmæssigt forsvarligt nyistandsat.
Ved indflytning | |
3. Boligens stand | Xxxxxxx stilles ved lejemålets begyndelse til rådighed i god og forsvarlig stand. Vægge og lofter (dog undtaget Troldtekt/trælofter) fremtræder nyistandsatte. Øvrige bygningsdele kan ikke påregnes at være nyistandsatte. Træværk, inventar, tekniske installationer og gulve vil kun være istandsat, hvor der efter boligselskabets skøn har været behov for det, og kan bære præg af almindeligt slid og ælde for et lejemål af den pågældende type og alder. Der kan ikke stilles særlige krav til farvevalg. Vægge er ved indflytningen tapetseret med rutex/filt og malet i lyse farver. Gulvene er undergulv for anden belægning og kan fremstå med brugsspor. |
4. Syn ved indflytning | I forbindelse med indflytning foretager boligselskabet et indflytningssyn, hvor det konstateres, om boligens vedligeholdelsesstand er i overensstemmelse med den gældende standard i afdelingen og for denne type bolig. Lejeren inviteres med til synet. Synet foretages af en ejendomsfunktionær inden for normal arbejdstid. |
5. Indflytningsrapport | Ved indflytningssynet udarbejder boligselskabet en indflytningsrapport, hvor lejeren kan få indføjet eventuelle bemærkninger. Kopi af indflytningsrapporten udleveres til lejeren ved synet eller sendes til lejeren senest 14 dage efter, såfremt lejeren ikke er til stede ved synet eller ikke vil kvittere for modtagelsen af kopi af rapporten. Fejl, skader og mangler skal påtales inden 2 uger. |
Hvis lejeren ved overtagelsen konstaterer fejl, skader og mangler, skal lejeren senest 2 uger efter lejemålets begyndelse skriftligt påtale disse over for boligselskabet.
Lejeren får link til udfyldning af mangelliste, hvor det er muligt at uploade billeder af eventuelle fejl og mangler i boligen.
Boligselskabet kan vurdere, at en eller flere af de påtalte fejl, skader og mangler er uvæsentlige og derfor ikke skal udbedres. Lejeren hæfter ikke for sådanne fejl, skader og mangler ved fraflytning.
I boperioden | |
6. Lejerens vedligeholdelsespligt | Lejeren sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling og tapetsering af lofter og vægge samt slibning og lakering af gulve. Lyskilder i emhætter, lamper mv., samt filter i emhætte. Lejeren afholder alle udgifter i forbindelse med denne vedligeholdelse. Du skal selv rense vandlåse i bruser, vaske mv. Utætheder i afløbsinstallation meddeles straks til ejendomsmesteren. Du skal vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde. Boligselskabet kan indgå individuel skriftlig aftale med lejeren, som særlig udvendig vedligeholdelse, hvis der ikke i øvrigt er fastsat sådanne bestemmelser i vedligeholdelsesreglementet. Gulvene er undergulv for anden belægning og kan fremstå med brugsspor. |
7. Boligselskabets vedligeholdelsespligt | Det påhviler boligselskabet at holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige. Boligselskabet vedligeholder og foretager nødvendig udskiftning af ruder, vandhaner, el- afbrydere, wc-klosetter, vaskekummer, komfurer, ventilationsanlæg og lignende, der er installeret af boligselskabet eller af en lejer som led i dennes råderet. Boligselskabet sørger for vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler. Boligselskabet afholder alle udgifter i denne forbindelse. Dog skal lejer betale, hvis udleverede nøgler mistes eller uoriginale nøgler fremstilles. Boligselskabet påtager sig: • Større gips- og pudsreparationer, hvor disse skader ikke skyldes lejeren selv. |
• Reparation eller udskiftning af det faste inventar og dettes tilbehør, som er installeret af eller skriftligt godkendt som overtaget af udlejer i forvejen. Vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af de ovenfor nævnte bygningsdele foretages af boligselskabet, når og i det omfang det herfra skønnes nødvendigt. Ved misligholdelse, forkert eller uforsvarlig brug, hæfter lejeren dog for udgifterne til reparation eller udskiftning. | |
8. Funktionsfejl i boligen | Opstår der fejl i nedenstående • komfurer, emhætter • haner og blandingsbatterier • utætheder ved cisterner • varmeinstallationer • låse, dørgreb og stormkroge • ituslåede ruder Anmeldes fejlen til boligselskabet og udbedres for boligselskabets regning, hvis fejlen/skaden ikke skyldes lejeren. Udskiftning af lyskilde og filter i emhætter og komfur påhviler lejeren. Standardfilter til ventilationsanlæg udleveres af boligselskabet 2 gange om året. |
9. El | Lejerne må ikke foretage indgreb i ejendommens elinstallationer. Evt. fejl skal omgående meddeles boligselskabet/ejendomsfunktionæren. |
10. Hvidevarer | Når ansøgningen er godkendt, skal arbejdet udføres af aut. installatør. |
11. Xxxxxxxxxx | Xxxxxxxxxx på bygning som følge af fejl ved installationer (f.eks. sprængt radiator eller rør) betales af boligselskabets forsikring. Vær opmærksom på, at skader på lejerens indbo, uanset årsag, ikke er dækket af selskabets forsikringer (se også afdelingens husorden). |
12. Antenner og paraboler | Tilslutning til fællesantenne må kun foretages med originale kabler og stik. Udvendige antenner/paraboler af enhver art må kun opsættes efter skriftlig tilladelse fra boligselskabet. |
13. Haver | Du overtager en have, som den tidligere lejer har holdt. Du har fri råderet over haven, og du er velkomne til at udnytte den til det, du synes bedst om. Men vær opmærksom på, at du kan blive pålagt at genetablere haven ved betydelige ændringer. Det vurderer inspektøren ved fraflyttersyn. Såfremt du planlægger større omlægninger i haven, der f.eks. indebærer fældning af træer eller fjernelse af hække, skal du (også for egen skyld) kontakte afdelingsbestyrelsen før igangsættelse af arbejdet. Generelt gælder, at haven skal holdes, så den giver et ordentligt og ryddeligt indtryk af huset og omgivelserne. Som minimum skal: • Græsplæner klippes efter behov. • Ukrudt i bede og hække holdes nede. • Hække klippes og holdes i maksimalt den højde, hegnsloven angiver. • Jord under hække og langs fortove holdes rene for affald og ukrudt. Det er ikke tilladt at opbevare genstande udenfor bolig, i indkørsel, på terrasse eller lignende. Cykler, barnevogne og lignende er undtaget. |
14. Garager, carporte, redskabsrum og udestuer | Hvis du ønsker at opsætte en garage, carport, redskabsskur og lign. på grunden, er det dit eget ansvar at søge de nødvendige tilladelser. Alle udgifter vedrørende sådanne bygninger påhviler lejeren. Tilladelser ansøges skriftlig gennem Sundby-Hvorup Boligselskab. |
15. Anmeldelse af skader | Opstår der skader i eller omkring boligen, skal lejeren straks meddele dette til boligselskabet. Undlades sådan meddelelse, hæfter lejeren for de eventuelle merudgifter, som måtte følge af den manglende anmeldelse. |
16. Råderet | Din råderet giver dig mulighed for at ændre i boligen. Men vær opmærksom på, at du ikke – uden boligselskabets skriftlige samtykke – må ændre i boligen og udhus (se yderligere i vedligeholdelsesguiden). |
Ved fraflytning | |
17. Normalistandsættelse | Ved fraflytning udføres en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig • hvidtning eller maling af lofter og overvægge • maling eller tapetsering af vægge • rengøring efter håndværker Eventuel afrensning af gammelt tapet før ny tapetsering betales af boligselskabet, medmindre opsætningen ikke er udført fagligt forsvarligt, eller lejeren har udført anden vægbehandling end foreskrevet i vedligeholdelsesguiden. |
18. Misligholdelse | Lejeren afholder alle udgifter til istandsættelse som følge af misligholdelse. Misligholdelse foreligger, når boligen eller dele heraf er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen. Manglende vedligehold/rengøring i forbindelse med rygning eller brug af stearinlys i lejemål vil blive betragtet som mislighold. |
19. Ekstraordinær rengøring | Hvis der er behov for ekstraordinær rengøring af hårde hvidevarer, inventar, sanitetsgenstande m.v., betragtes dette også som misligholdelse. |
20. Syn ved fraflytning | Boligselskabet foretager syn af boligen senest 2 uger efter at være blevet bekendt med, at fraflytningen har fundet sted. Lejeren indkaldes skriftligt til dette syn med mindst 1 uges varsel. Synet foretages af en af selskabets inspektører inden for normal arbejdstid. Ved synet skal boligen og tilhørende kælder være tømt og rengjort. Have/terrasse skal fremstå renholdt. |
21. Undladelse af normal- istandsættelse | Normalistandsættelse kan undlades for bygningsoverflader, som ved fraflytningssynet fremtræder håndværksmæssigt forsvarligt nyistandsat. |
22. Fraflytningsrapport | I forbindelse med synet udarbejder boligselskabet en fraflytningsrapport, hvor det fremgår, hvilke istandsættelsesarbejder, der skal udføres som normalistandsættelse, og hvilke der er misligholdelse eller betales af boligselskabet. Kopi af fraflytningsrapporten udleveres til lejeren ved synet eller sendes til lejeren senest 14 dage efter, hvis denne ikke er til stede eller ikke vil kvittere for modtagelsen af kopien af rapporten. |
23. Oplysning om istandsættelsesudgifter | Senest 14 dage efter synsdatoen giver boligselskabet lejeren skriftlig oplysning om den anslåede udgift til istandsættelsen og lejerens andel heraf, opdelt på normalistandsættelse og eventuel misligholdelse. |
24. Endelig opgørelse | Boligselskabet sender den endelige opgørelse over istandsættelsesudgifterne til lejeren uden unødig forsinkelse med angivelse af, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført, hvad de har kostet, og hvordan lejerens andel af udgifterne er beregnet. Istandsættelsesarbejde som følge af misligholdelse specificeres og sammentælles. Fraflytterens andel af den normale istandsættelse samt udgiften til øvrige istandsættelsesarbejder, som fraflytteren skal betale fuldt ud, vil om muligt – blive oplyst under synet. Hvis fraflytteren har givet oplysning om sin fremtidige adresse, skal der gives oplysning om istandsættelsens omfang og pris senest 2 uger efter synsdatoen. I den endelige opgørelse kan lejerens samlede andel af eventuelle overskridelser ikke overstige med +10 % i forhold til den først anslåede istandsættelsesudgift. |
Udgifter i forbindelse med retablering af ændringer af det lejede er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelser. Sådanne krav kan gøres gældende i fuldt omfang, uanset de forannævnte begrænsninger. | |
25. Arbejdets udførelse | Istandsættelsesarbejdet udføres på boligselskabet foranledning. Alle arbejder udføres i fraflytterens boperiode. |
26. Istandsættelse ved bytning | Ved bytning af boliger gælder samme bestemmelser som ved øvrige fraflytninger. |
27. Vedligeholdelsesreglementets ikrafttræden | Vedligeholdelsesreglementet er vedtaget på afdelingsmødet 12. september 2023 og erstatter herefter tidligere udgaver. |
28. Ændringer | Vedligeholdelsesreglementet kan kun ændres efter godkendelse på et afdelingsmøde. Dog er boligselskabets organisationsbestyrelse bemyndiget til at foretage ændringer i eller tilføjelser til reglerne, som måtte blive nødvendige i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, eller som måtte blive forlangt af Boligministeriet. |
29. Beboerklagenævn | Uenighed om henholdsvis udlejerens og lejerens opfyldelse af pligten til at vedligeholde og istandsætte boligen kan af hver af parterne indbringes for beboerklagenævnet. |