Vilkår for Xpender by Danske Bank
Vilkår for Xpender by Danske Bank
Yderligere vilkår for Mastercard Corporate Card med firmahæftelse, hovedaftale
1. Generelt
Xpender by Danske Bank (”Xpender”) stilles til rådighed af Danske Bank A/S, Xxxxxxx Xxxxx 0-00, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf. 00 000 000, e-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx, CVR-nr. 61
12 62 28 (”Danske Bank”).
Nedenstående vilkår gælder for brugen af Xpender. Bankens Almindelige forretningsbetingelser gælder også ved brug af Xpender. Vilkårene for Xpender by Danske Bank App gælder for brugen af appen.
2. Omfang
Disse vilkår gælder for Xpender-aftaler. Xpender kan benyttes til administration af udgifter, der er betalt med et Mastercard Corporate Card med firmahæftelse, som er udstedt af Danske Bank (”Kortet”). Brug af Xpender sikrer ikke overholdelse af bogføringsloven.
Xpender består af en webapplikation og en app. Med webapplikationen og appen kan kortindehavere og erhvervskunder administrere deres firmaudgifter. Webapplikationen giver administratorerne udvidede muligheder for at administrere firmaudgifterne.
3. Roller
Ved bestilling af Xpender udpeger kunden en administrator (”Xpender-administrator”). Kunden kan selv ændre, tilføje og fjerne Xpender-administratorer.
En Xpender-administrator er bemyndiget til at
• udpege og fjerne andre Xpender-administratorer
• vælge de Kort, der skal tilknyttes Xpender
• se kortoplysninger og -transaktioner for Kort, der er oprettet i Xpender
• udføre kortadministration
• godkende firmaudgifter og anmodninger om refusion af personlige udlæg og kilometergodtgørelse
• eksportere udgiftsrapporter – enten i form af en fil eller via integration i et ERP- system.
4. Gebyrer
Gebyrerne for Xpender fremgår af prislisten på xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx. Xpender faktureres automatisk til kunden, når alle relevante aftaler er underskrevet.
5. Ændringer til disse vilkår
Danske Bank kan ændre disse vilkår uden varsel, hvis ændringerne er til kundens fordel. Hvis ændringerne ikke er til kundens fordel, kan Danske Bank ændre vilkårene med én måneds varsel. Hvis kunden ikke kan acceptere ændringerne, kan kunden opsige Xpender-aftalen. Hvis kunden fortsætter med at benytte Xpender, antager Danske Bank, at kunden har accepteret ændringerne.
6. Ansvar
Kunden er dataansvarlig og er ansvarlig for alle oplysninger, der uploades til og benyttes i forbindelse med Xpender, samt for oplysninger, der eksporteres fra Xpender. Kunden skal
sikre, at der er et retsgrundlag for behandlingen af personoplysninger, og kunden er ligeledes ansvarlig for at sikre, at gældende databeskyttelsesregler overholdes.
Danske Banks ansvar er beskrevet i bankens Almindelige forretningsbetingelser.
7. Opsigelse
Kunden kan opsige Xpender-aftalen med én måneds varsel fra den dato, på hvilken opsigelsen er fremsendt til Danske Bank på xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx eller via District.
Danske Bank kan opsige Xpender-aftalen med mindst én måneds varsel. Hvis kunden imidlertid i væsentlig grad ikke overholder disse vilkår eller misligholder Xpender-aftalen, kan Danske Bank opsige aftalen omgående uden forudgående varsel. Danske Bank kan ligeledes opsige Xpender-aftalen uden forudgående varsel, hvis dette er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager eller af hensyn til overholdelse af lovgivningen.
Xpender-aftalen opsiges automatisk, hvis kortaftalen opsiges.