Oktober 2022
Frederiksborg Brand & Redning
Oktober 2022
1. STIFTELSE AF BEREDSKABET OG ÆNDRING AF EJERKREDS
1.1. Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner indgik med virkning fra
1. januar 2016 aftale om etablering og drift af et fælleskommunalt redningsberedskab.
1.2. Med virkning fra 1. januar 2021 udtrådte Gribskov Kommune af interessentskabet.
1.3. 1.3 Interessentskabet består derfor pr. 1. januar 2021 af interessenterne Egedal, Frederikssund, Furesø, Halsnæs og Hillerød Kommuner (herefter benævnt "interessenterne").
1.4. Interessentskabet er omfattet af § 10 i beredskabsloven samt § 60 i lov om kommunernes styrelse.
2.1. Interessentskabets navn er Frederiksborg Brand og Redning.
2.2. Interessentskabet har hjemsted på adressen Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxxxxxx.
3.1. Frederiksborg Brand og Redning har til formål at varetage de deltagende kommuners beredskabsopgaver med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor, samt at varetage de opgaver, der indgås aftale om med interessenterne og andre offentlige myndigheder i medfør af pkt. 4.5 og 4.6.
3.2. Endvidere varetager Frederiksborg Brand og Xxxxxxx de statslige beredskabsopgaver, som eventuelt måtte blive overdraget, jf. pkt. 4.11.
4.2. Frederiksborg Brand og Redning varetager interessenternes opgaver i henhold til §§ 34-35 i beredskabsloven om den brandtekniske sagsbehandling, i henhold til §§ 36-36a i beredskabsloven om brandsyn og i henhold til § 37 i beredskabsloven om bedriftværn.
Beføjelsen til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger henlægges til den fælles beredskabskommission jf. §§ 16C. Stk. 8, om henlæggelse af beføjelser til ifm. xxxxxxxx at udstede påbud og forbud, i Byggeloven.
• handlingsorienteret beredskabsplan i henhold til beredskabslovens § 25, stk. 1
• risikobaseret dimensioneringsplan, der indgår som delplan i den handlingsorienterede beredskabsplan i henhold til beredskabslovens § 25, stk. 1
• interessenternes etablering af vandforsyning til brandslukning i henhold til § 15 i beredskabsloven, i det omfang vandforsyningen ikke indgår som en del af indstillingen om den risikobaserede dimensioneringsplan
• aftaler med private eller andre om udførelse af opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, idet sådanne aftaler skal fremgå af den risikobaserede dimensioneringsplan i henhold til beredskabslovens § 13, stk. 1
• opførelse, vedligeholdelse m.v. af beskyttelsesrum (betondækningsgrave) og sikringsrum i henhold til lov om beskyttelsesrum samt udøvelse af myndighedsopgaver i henhold til lovens § 15 a.
• opbevaring m.v. af fyrværkeri og placering, indretning mv. af virksomheder, der beskæftiger sig med fyrværkeri i henhold til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler samt udøvelse af myndighedsopgaver i henhold til lovens § 6 c.
• optagelse af nye interessenter i medfør af pkt. 17 nedenfor
• udtræden af interessenter i medfør af pkt. 18 nedenfor
• opløsning af Frederiksborg Brand og Xxxxxxx i medfør af pkt. 19 nedenfor
• ændring af vedtægten i medfør af pkt. 21 nedenfor
4.4. Frederiksborg Brand og Redning varetager de anlægs- og driftsopgaver, der tjener til opfyldelse af opgaverne beskrevet i pkt.4.1-4.3 ovenfor, og udfører som led heri bl.a.:
• erhvervelse, anlæg, vedligeholdelse og drift af egne ejendomme
• anskaffelse og vedligeholdelse af materiel, udrustning, inventar m.v.
• ansættelse og uddannelse af personale, jf. pkt. 10.6.
• løbende opfølgning på indgåede aftaler med private eller andre om udførelse af opgaver inden for det kommunale redningsberedskab
• rådgivning om brandkravene i byggeloven (bygningsreglementets kap. 5)
• myndighedsudøvelse i medfør af Byggelovens §§ 16 C, stk. 6
• eftersyn, vedligeholdelse og drift af brandhaner
• eftersyn og drift af brandslukningsmateriel (skumslukkere m.v.) på interessenternes ejendomme
• førstehjælpskurser
• tilsyn med hjertestartere
• administration/rådgivning af skorstensfejerordning
• opsamling af døde dyr
• servicevagtordning
• servicering af røgdykkerudstyr, fyldning af trykflasker
• slangevask
• trykprøvning og test af kemidragter
• samt andre former for serviceopgaver, der naturligt falder inden for Frederiksborg Brand og Rednings aktiviteter
4.7. Når en interessent træffer beslutning efter pkt. 4.6, skal indholdet af beslutningen optages i et bilag til disse vedtægter.
4.8. Frederiksborg Brand og Redning varetager opgaver omfattet af pkt. 4.6 på de i vedtægterne fastsatte vilkår.
4.9. En interessent, som har truffet beslutning efter pkt. 4.6, kan træffe beslutning om, at Frederiksborg Brand og Xxxxxxx ikke længere skal varetage opgaver omfattet af beslutningen. En sådan beslutning skal optages i et bilag til disse vedtægter, og beslutningen skal godkendes af tilsynsmyndigheden.
4.10. Frederiksborg Xxxxx og Redning kan efter beslutning af den fælles beredskabskommission og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og opgaveudførelsesloven udføre de i pkt. 4.5 nævnte serviceopgaver for andre offentlige myndigheder.
4.11. Frederiksborg Brand og Redning varetager de beredskabsopgaver, som eventuelt måtte blive overdraget fra staten fra lovændringens ikrafttræden. Ændring af fællesskabets kompetence skal fremgå af et bilag til vedtægten, som sendes til tilsynsmyndigheden til orientering.
5.1. Frederiksborg Brand og Redning kan alene optage lån, påtage sig garantiforpligtelser eller indgå leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, hvis samtlige interessenter godkender dette og i øvrigt efter de af Social- og Indenrigsministeriet fastsatte regler, herunder bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
5.2. Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk overfor tredjemand for de forpligtelser, der påhviler Frederiksborg Brand og Redning.
5.3. Indbyrdes hæfter interessenterne forholdsmæssigt efter de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.
6.2. Fordelingstallene i bilag 1 er afgørende for interessenternes ejerfordeling, udgiftsfordeling, indbyrdes hæftelse for Frederiksborg Brand og Rednings forpligtelser, udgiftsstigninger, reduktioner/besparelser, ekstraordinære indskud, låneforpligtelser, deling ved ophør m.v.
6.3. Udgifterne til ekstraordinære beredskabshændelser afholdes alene af den interessent, som er geografisk berørt af hændelsen. En ekstraordinær beredskabshændelse er defineret ved, at udgifterne til at håndtere hændelsen i den geografisk berørte kommune overstiger en beløbsmæssig grænse på 0,5 mio. kr., samt at der i ikke-akutte tilfælde er indhentet forhåndsgodkendelse fra den pågældende kommunaldirektør. I sådanne tilfælde skal interessenten selv afholde alle Frederiksborg Brand og Rednings udgifter til den ekstraordinære beredskabshændelse, herunder de 0,5 mio. kr.
6.4. Såfremt en af interessenterne ønsker det, eller ændret lovgivning eller andre forhold væsentligt ændrer forudsætningerne for vedtægten, skal ejer- og udgiftsfordelingen tages op til genforhandling.
6.5. Udgifter til udførelse af serviceopgaver betales af de interessenter og offentlige myndigheder, der får udført de pågældende opgaver, jf. pkt. 4.5 og 4.6 Prissætning af serviceopgaverne i pkt.
4.5 skal ske på markedsvilkår, og skal ved ønske fra bestilleren kunne dokumenteres.
6.6. Interessenterne forudindbetaler deres kvartalsvise budgetterede bidrag i overensstemmelse med fordelingstallene i pkt. 6.1. Interessenternes kvartalsvise forudindbetaling kan dog fraviges i situationer, hvor væsentlige likviditetsmæssige hensyn i interessentskabet taler derfor.
7.1. Ved etableringen indskød de deltagende kommuner og beredskaber eksisterende materiel, herunder køretøjer, samt øvrige aktiver i form af inventar, løsøre, likvide beholdninger, tilgodehavender, m.v. i Frederiksborg Brand og Redning. Fast ejendom ejet af de deltagende kommuner blev ikke indskudt, idet interessentskabet indgik lejekontrakter på markedsvilkår. Værdien af de deltagende kommuners og beredskabers indskud fremgår af Bilag 2.
7.2. Frederiksborg Brand og Rednings åbningsbalance pr. 1. januar 2016 vedlægges som Bilag 3A, og en ny balance pr. 1. januar 2021 er vedlagt som bilag 3B. I åbningsbalancen indgår løsøre, der har en regnskabsmæssig værdi på 100.000 kr. og derover, samt øvrige aktiver, passiver, medarbejdere, rettigheder og forpligtelser.
7.3. Eventualforpligtelser og arbejdsskadeerstatninger, som udspringer af forhold, der lå forud for stiftelsestidspunktet, blev ikke overført ved etableringen af Frederiksborg Brand og Redning.
8. DEN FÆLLES BEREDSKABSKOMMISSION
8.1. I overensstemmelse med beredskabslovens § 10, stk. 2, nedsættes en fælles beredskabskommission bestående af et ulige antal medlemmer, der varetager de opgaver, som fremgår af denne vedtægt.
8.2. Den fælles beredskabskommission er den øverste myndighed i Frederiksborg Brand og Redning.
8.3. Den fælles beredskabskommission består af 7 medlemmer:
- Borgmesteren i Egedal Kommune
- Borgmesteren i Frederikssund Kommune
- Borgmesteren i Furesø Kommune
- Borgmesteren i Halsnæs Kommune
- Borgmesteren i Hillerød Kommune
- Politidirektøren eller dennes repræsentant fra Nordsjællands Politi
- En medarbejderrepræsentant valgt blandt de ansatte medarbejdere
8.4. Som observatør deltager en repræsentant for det frivillige redningsberedskab valgt blandt de frivillige. Observatøren har taleret under møderne i den fælles beredskabskommission
8.5. De 5 kommuner udpeger hver en suppleant for borgmesteren, der træder i borgmesterens sted i tilfælde af dennes lovlige forfald eller inhabilitet.
8.6. Den fælles beredskabskommissions funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Den første periode løb således fra 1. januar 2016 til den 31. december 2017.
8.7. Formandsposten går på skift mellem de 5 kommuner med 2 år til hver kommune. Formandsperioden fra den 1. januar 2018 og frem til den 31. december 2019 varetages af Hillerød Kommune. Herefter er rækkefølgen defineret ud fra indbyggertal: Frederikssund, Egedal, Furesø og Halsnæs og forfra (Hillerød Kommune).
8.8. Næstformandsposten varetages af den kommune, der skal varetage formandsposten i næste formandsperiode. Næstformandsposten fra 1. januar 2018 og frem til den 31. december 2019 varetages således af Frederikssund Kommune.
8.9. Den fælles beredskabskommission træffer beslutning om antal, tid og sted for kommissionens ordinære møder. Formanden forbereder, indkalder og leder kommissionens møder. Den fælles beredskabskommission afholder mindst to årlige møder.
8.10. Ekstraordinært møde afholdes,
1) når formanden, næstformanden eller politidirektøren finder det nødvendigt, eller
2) når mindst to medlemmer af den fælles beredskabskommission skriftligt forlanger det.
8.11. Den fælles beredskabskommissions beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen godkendes efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet.
8.12. Den fælles beredskabskommission er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Hvert medlem har én stemme, og alle beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Vedtagelse af beslutninger med betydning for kommunale bevillinger kræver, at mindst fire borgmestre stemmer for. Politidirektøren eller dennes repræsentant har ikke stemmeret i disse sager, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.
8.13. I tilfælde af stemmelighed blandt de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer er formandens stemme afgørende. I tilfælde af formandens fravær, er næstformandens stemme afgørende.
8.14. Den fælles beredskabskommission fastsætter selv sin forretningsorden.
9.1. Der ydes ikke diæter eller honorarer til medlemmerne af den fælles beredskabskommission.
10.1. Til at forestå den daglige ledelse af Frederiksborg Brand og Redning ansætter den fælles beredskabskommission en beredskabsdirektør.
10.2. Beredskabsdirektøren varetager sekretariatsfunktionen for den fælles beredskabskommission.
10.3. Beredskabsdirektøren er ansvarlig for driften over for den fælles beredskabskommission og refererer i det daglige til kommissionens formand.
10.4. Beredskabsdirektøren har ansvaret for den daglige ledelse, opgavevaretagelse, administration og sagsbehandling.
10.5. Beredskabsdirektøren aflægger på hvert møde i den fælles beredskabskommission beretning om Frederiksborg Brand og Xxxxxxxx virksomhed siden sidste møde. Beredskabsdirektøren udarbejder forslag til budget og regnskab til kommissionens godkendelse.
10.6. Beredskabsdirektøren ansætter og afskediger personale, jf. pkt. 11.
11.1. Frederiksborg Brand og Redning er at betragte som selvstændig arbejdsgiver og er underlagt Kommunernes Lønningsnævns kompetence, jf. lov om kommunernes styrelse § 60, jf. § 67.
11.2. Medarbejdere ansat i Frederiksborg Brand og Redning er omfattet af de kollektive overenskomster og aftaler, som KL har indgået med de forhandlingsberettigede faglige organisationer.
11.3. Løn- og ansættelsesvilkår for beredskabsdirektøren er dækket af KL’s aftale om aflønning af chefer.
12.1. Frederiksborg Brand og Xxxxxxx tegnes af beredskabsdirektøren samt formanden for den fælles beredskabskommission i forening. Ved formandens fravær tegnes selskabet af beredskabsdirektør samt næstformand i forening og ved fravær af alle tre af to kommissionsmedlemmer, hvoraf den ene skal være borgmester, i forening.
13.1. Budgetforslag for det næstkommende år udfærdiges i overensstemmelse med reglerne for det kommunale budget- og regnskabssystem og godkendes af den fælles beredskabskommission senest i april måned og sendes herefter til godkendelse hos interessenterne.
13.2. Beredskabskommissionen vedtager detailbudget efter interessenternes godkendelse af budgettet.
14.1. Regnskabet følger det kommunale regnskabsår og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner.
14.2. Det reviderede regnskab godkendes af den fælles beredskabskommission snarest muligt efter regnskabsårets afslutning, dog senest i april måned.
14.3. Det godkendte årsregnskab med revisionsberetning og revisionspåtegning og budgettet for det kommende regnskabsår udsendes til samtlige interessenter til orientering, og for så vidt angår det godkendte årsregnskab med revisionsberetning og revisionspåtegning tillige til tilsynsmyndigheden.
14.4. Årets resultat overføres fuldt ud til egenkapitalen i Frederiksborg Brand og Redning, når den fælles beredskabskommission har godkendt dette.
15.1. Årsregnskabet revideres af en af den fælles beredskabskommission valgt statsautoriseret revisor, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden.
15.2. Afskedigelse af revisor kræver tilsynsmyndighedens samtykke.
16.1. Den fælles beredskabskommission beslutter, om hele eller dele af den daglige administration, fx løn, forsikring, personale og IT, skal varetages ved ekstern bistand, herunder om én eller flere af interessenterne skal varetage en del af eller hele denne opgave.
16.2. Såfremt én af interessenterne vælges som leverandør, finder lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder m.v. anvendelse, i det omfang kommunalfuldmagtsreglerne ikke hjemler ydelsen.
17. OPTAGELSE AF NYE INTERESSENTER
17.1. Optagelse af nye interessenter skal godkendes af samtlige interessenter samt tilsynsmyndigheden og sker ved ændring af denne vedtægt, jf. pkt. 21.
17.2. En ny interessent indtræder på lige vilkår med de øvrige interessenter og er således underlagt de rettigheder og pligter, som fremgår af denne vedtægt og evt. forretningsorden m.v.
18.1. De deltagende interessenter kan udtræde af Frederiksborg Brand og Redning med minimum 18 måneders varsel. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle interessenter er enige herom.
18.2. Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres Frederiksborg Brand og Rednings aktiver og passiver, og der afsættes de fornødne beløb til at varetage Frederiksborg Brand og Rednings løbende forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til eventuelle indgåede aftaler med en leverandør om brandslukning m.v.
18.3. Er Frederiksborg Brand og Xxxxxxxx nettoformue negativ, er den udtrædende interessent forpligtet til at betale sin andel af underdækningen, inden udtrædelse kan ske. Andelen opgøres på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1. Indbetaling skal ske senest 14 dage efter, at den udtrædende interessent har modtaget skriftligt påkrav herom.
18.4. Er Frederiksborg Brand og Xxxxxxxx nettoformue positiv, udbetales en andel heraf til den udtrædende interessent. Andelen fastsættes på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1.
18.5. Vilkårene for udtræden skal godkendes af tilsynsmyndigheden.
18.6. De af Frederiksborg Brand og Redning dokumenterede interne og eksterne omkostninger i forbindelse med en interessents udtræden afholdes af den udtrædende interessent.
19.1. Frederiksborg Brand og Redning kan opløses, hvis alle interessenter er enige herom.
19.2. Frederiksborg Brand og Rednings positive eller negative nettoformue fordeles mellem interessenterne i henhold til de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1.
19.3. Vilkårene for opløsning af interessentskabet skal godkendes af tilsynsmyndigheden og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem interessenterne.
20.1. Uoverensstemmelser af kommunalretlig karakter, som måtte opstå mellem Frederiksborg Brand og Redning og én eller flere af interessenterne eller mellem interessenterne indbyrdes om Frederiksborg Brand og Rednings forhold, skal forelægges tilsynsmyndigheden.
21. GODKENDELSE OG ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
21.1. Vedtægten og efterfølgende ændringer af vedtægten skal godkendes af samtlige interessenter samt tilsynsmyndigheden.
22.1. Denne vedtægt træder i kraft pr. 1. januar 2021 efter interessenternes underskrift og tilsynsmyndighedens godkendelse.
23.1. Denne vedtægt er udarbejdet og underskrevet i 5 eksemplarer, hvoraf hver interessent besidder ét.
***
For Egedal Kommune:
Dato:
Borgmester Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Kommunaldirektør Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
For Frederikssund Kommune:
Dato:
Borgmester Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Kommunaldirektør Xxxxxx Xxxxxxxxx
For Furesø Kommune:
Dato:
Borgmester Xxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Kommunaldirektør Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
For Halsnæs Kommune:
Dato:
Borgmester Xxxxxxx Xxxxxx
Kommunaldirektør Xxx Xxxxxxxxx
For Hillerød Kommune:
Dato:
Borgmester Xxxxxxx Xxxxxx
Kommunaldirektør Xxxx Xxxxxxx