Contract

Marts 2024

Ydelsesaftale

Natur og vand

Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem

Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Aarhus Universitet

om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med

underliggende styrelser

2024-2027

Indhold

1. INDLEDNING

26

1. Indledning

Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljøministeriet (MIM), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (heref- ter Fødevareministeriet eller FVM) og Aarhus Universitet (AU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forsk- ningsbaseret myndighedsbetjening inden for emnet ’Natur og vand’ til MIM og FVM i perioden 2024-2027. Som baggrund for leverancerne er blandt andet overvågningsdata fra Miljøstyrelsen, der årligt videregives til AU, jf. også kapitel 6.1 i rammeaftalen om den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

1.1 Formål

Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for ydelsesområdet natur og vand, som AU forventes at udføre inden for rammerne af Miljøministeriets bevilling på finanslovens § 23.41.20. Ydelsesaftalen beskriver og afgrænser universitets ydelser og faglige indsatsområder som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammet beskriver derpå konkrete opgaver og projekter for det kommende år og er vedlagt som bilag.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser, der er beskrevet i nedenstående af- snit, hvor dette er relevant:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

• Forskningsbaseret beredskab

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Ydelserne i relation til natur og vand er målrettet følgende faglige indsatsområder:

1. Tværgående områder Tværgående overvågnings-, rådgivnings-og dataopgaver og internationale marine konventioner

2. Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) forekomst, skæbne, transport, økotoksikologi, risikovurderinger og miljøkvalitetskriterier i overfladevand og effekt af dumpet ammunition og giftgasser

3. Arter og tør natur Terrestriske økosystemer, biodiversitet, naturtyper og effektvurdering af naturforvalt- ning

4. Søer Søers struktur, funktion, biodiversitet, virkemidler og modeller

5. Vandløb Vandløbsbiologi, struktur, funktion, biodiversitet og modeller

6. Transport af vand og næringsstoffer Næringsstoftab, retention, transport i overflade, hydrometri, næ- ringsstoftilførsler, virkemidler, modeller

7. Landovervågningsoplande (LOOP) Landbrugspåvirkning og næringsstoftab, virkemidler og modeller

8. Hav og fjorde Næringsstofkredsløb, miljøpåvirkninger og effekter i marine områder; marin biodiversitet, marine virkemidler, modeller og havpattedyr

9. Øvrige Indsatsområder: Klimatilpasning og arealanvendelse

Nedenfor beskrives de ydelser, som AU forventes at levere inden for de faglige indsatsområder.

Der er herudover indgået en særskilt kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for arts-, jagt- og vildtforvaltning. Kontrakten omfatter forskning og rådgivning om fugle og pattedyr, mens overvågning af fugle og pattedyr indgår i denne ydelsesaftale Natur og vand som en del af Det Nationale Overvågningsprogram for Vand- miljø og Natur (NOVANA). Kontrakten omhandler forskning og rådgivning inden for forvaltning af fugle og patte- dyr, herunder bl.a. jagt, konfliktarter og invasive fugle og pattedyr i Danmark. Forskningsinstitutionen skal bidrage

med viden om f.eks. arters økologi, udbredelse og bestandsudvikling, levestedsforbedringer, jagt som forvalt- ningsredskab, jagtens indflydelse på bestande, skadevoldende vildt - virkninger og afværgemuligheder samt men- neskeskabte effekter som f.eks. forstyrrelser og fragmentering og disses betydning for arterne. Herudover skal rådgiver udarbejde vildtudbyttestatistik og udføre analyser af vinger indsendt af jægere. Kontrakten løber fra 1. januar 2024 til 31. december 2029. Kontrakten kan forlænges i to perioder hver af 2 års varighed.

1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer

De overordnede strategiske sigtelinjer for AUs forskningsbaserede myndighedsbetjening fremgår af rammeafta- len. De strategiske sigtelinjer for ydelsesaftalen Natur og vand tager udgangspunkt i MIMs og FVMs grundlæg- gende behov for ny viden, udvikling og innovation inden for natur- og vandforvaltning, og de understøttes af rele- vante dele af AUs forskningsstrategi for Technical Science.

Den forskning, som AU udfører inden for ydelsesaftalen Natur og vand, skal være relevant i forhold til MIMs og FVMs behov. Videndeling om forskningsindsatser foregår i de faglige arbejdsgrupper.

Rådgivningen er baseret på en bred og helhedsorienteret tilgang. AUs formidling af videnskabelige resultater i den forskningsbaserede myndighedsbetjening er prioriteret højt og er målrettet brugerne.

MST og AU er enige om, at der skal være transparens i økonomistyringen, der skal sikre gennemskuelighed i for- hold til leverancer og understøtte prioritering af ressourcer og budgetstyring. Som led i arbejdet for økonomisk

transparens er indsatsområdet ’Søer og vandløb’ fra og med 2023 opdelt i tre selvstændige indsatsområder:

’Søer’, ’Vandløb og stoftransport’ samt ’Landovervågningsoplande (LOOP)’. Fra og med 2023 er indsatsområdet ’Vandløb og stoftransport’ yderligere opdelt i to selvstændige indsatsområder: ’Vandløb’ og ’Transport af vand og næringsstoffer’. Endelig er der oprettet et tværgående MFS indsatsområde, som samler og styrker DCE’s MFS indsats på tværs af kategorier af overfladevand.

I kapitel 2 Faglige indsatsområder fremgår konkrete sigtelinjer for forsknings- og udviklingsindsatser, som AU og ministerierne har en fælles interesse i. AU søger gearing af MIMs bevilling for at sikre forskningsgrundlaget for den samlede rådgivning af MIM og FVM defineret i ydelsesaftalen for Natur og vand og vil i videst muligt omfang søge gearing gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for ydelsesaftalens strategiske sigtelinjer. Udmøntningen af sigtelinjerne afhænger derfor af AUs muligheder for at skaffe ekstern forskningsfinansiering samt af MIMs og FVMs prioritering af udviklingsprojekter inden for de definerede sigtelinjer.

1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mv.

Ydelsesaftalen for Natur og vand har til formål at sikre MIMs behov for forskningsbaseret rådgivning, overvågning samt bidrag til indberetning og afrapportering bl.a. i henhold til EU’s vandramme-, habitat- og fuglebeskyttelses-, oversvømmelsesdirektivet, nitrat- og havstrategidirektiver og EU’s biodiversitetsstrategi og EU-forordning om in- vasive arter. Fra år 2023 indgår desuden forslag til naturgenopretningsforordningen og den endelige naturgenop- retningsforordning, når den er endelig vedtaget.

Derudover skal Ydelsesaftalen for Natur og vand imødekomme MIMs behov for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i henhold til nationale love, herunder naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven, lov om vandplanlægning, lov om havstrategi, havmiljøloven, gødningsloven, husdyrloven og skovloven samt nati- onale indsatser herunder vandområde og naturplaner, havstrategier samt natur- og biodiversitetspakke 2021- 2024.

Endelig skal ydelsesaftalen for Natur og vand imødekomme MIMs behov for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i henhold til Biodiversitets-, Ramsar-, Bonn-, OSPAR-, Nordsø- og Helsinki-konventionerne – herun- der Østersøhandlingsplanen (BSAP), Vandfugleaftalen (AEWA), ASCOBANS, EUROBATS og Vadehavssamar- bejdet samt Konventionen om grænseoverskridende luftforurening (LRTAP/EMEP).

Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MIMs behov i relation til NOVANA og varetage opgaver i rela- tion til ministeriets ansvar for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltningens be- hov, herunder landsdækkende datasamlinger for bl.a. overfladevand, natur og landovervågning.

1.4 Mandat ved deltagelse i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

Krav om AUs indhentning af mandat hos MIM eller FVM og proces for mandatafgivelse fremgår af rammeaftalen.

2. Faglige indsatsområder

2.1 Generel forskningsbaseret rådgivning, overvågning og beredskab

MIM og FVM forventer, at AU målretter den forskningsfaglige indsats og kompetenceopbygning mod de faglige indsatsområder og strategiske sigtelinjer og mål, som er omfattet af ydelsesaftalen. Sigtet er at dække ministerier- nes vidensbehov for den kommende 4-årige periode. Det forskningsfaglige grundlag for myndighedsbetjeningen forudsætter en yderligere forskningsmæssig konsolidering gennem deltagelse i nationale og internationale forsk- ningsprogrammer, og nærværende ydelsesaftale fastlægger sigtelinjerne for dette arbejde.

Under beskrivelsen af de faglige indsatsområder tages udgangspunkt i hvilke direktiver, danske love og målsæt- ninger samt internationale konventioner, som forsknings- og rådgivningsindsatsen understøtter. Desuden fremgår hvilke kernekompetencer i forhold til universitets rådgivning af ministeriet, som løbende skal udvikles på baggrund af forskning og fastlagte overvågnings- og rådgivningsaktiviteter.

De fastlagte overvågnings- og rådgivningsaktiviteter er beskrevet generelt og vil i de årlige arbejdsprogrammer blive aftalt konkret mellem MIM, FVM og AU i henhold til den økonomiske ramme og ministeriets aktuelle priorite- rede behov.

AU koordinerer og yder faglig rådgivning i relation til de respektive indsatsområder under ydelsesaftalen, herun- der bl.a. faglige bidrag i forbindelse med ministerbetjening og ved besvarelse af folketingsspørgsmål. Rådgivning omfatter desuden deltagelse i tilrettelæggelse og afholdelse af temadage og workshops om faglige emner.

AU yder efter nærmere aftale faglig bistand til MIMs og FVMs internationale opgaver bl.a. i relation til EU, interna- tionale konventioner og aftaler, herunder rapportering, mødedeltagelse, faglig rådgivning, assessments, projektbi- drag m.v. Krav om indhentning af mandater fra MIM eller FVM fremgår af rammeaftalen.

AU indberetter – eller bidrager til indberetninger - på en række områder data m.v. til EU og ifm. internationale kon- ventioner/aftaler. AU udarbejder en oversigt herover. AU opdaterer oversigten jævnligt efter aftale med MIM og FVM. Forud for sådanne indberetninger orienteres den relevante styrelse/departementet. AU har ansvaret for at sikre, at MIM eller FVM orienteres.

AU formidler forskningsfaglig viden og data om natur og vand til brugere og samarbejdspartnere og offentligheden generelt. De primære målgrupper er miljøsektoren, undervisningssektoren og samfundet generelt. AU anvender internettet som det centrale formidlingsredskab med offentlig adgang til publikationer, rapporter, data samt popu- lærfaglig formidling. Undervisning indgår ikke i ydelsesaftalen.

AU sikrer endvidere tværgående koordinering mellem ydelsesaftaler under rammeaftalen mellem ministerierne og universitetet, hvor dette er nødvendigt og relevant i forhold til den faglige opgavevaretagelse. MIM og FVM for- venter effektivitet i forhold til placering af de enkelte opgaver hos de kompetencer på AU, hvor den forskningsba- serede rådgivning kan løses bedst, dvs. uagtet om dette er ved DCE, DCA eller et specifikt institut. Derudover er det afgørende for ministerierne, at AU varetager behørig koordinering af opgaveløsningen internt såvel som i for- hold til evt. eksterne samarbejdspartnere.

AU udarbejder inden for de faglige områder i denne ydelsesaftale til MIMs orientering en kvartalsvis oversigt over alle rapporter og notater (inkl. faste leverancer fra overvågningen), som fremgår af de årlige arbejdsprogrammer og øvrige bestillinger modtaget via MIMs Vidensbank samt de to særskilte kontrakter "Vildtkontrakten" og "Sam- fundsøkonomi (DCE)”, der forventes udgivet i det kommende halvår (rapportpipeline). Oversigten skal sendes til

MIM senest 10 arbejdsdage, inden et kvartal påbegynder. Rapportpipelinen er en fælles oversigt over kommende udgivelser af leverancer og har som formål at orientere om tidsfrister for publicering af resultater relevante for ydelsesaftalens område. Endvidere bidrager AU – inden for de faglige områder i denne ydelsesaftale – til udarbej- delse af en fælles oversigt over MIMs tilkøbsprojekter ud over rammeaftalen (projektpipeline), idet denne udgør et fælles styringsværktøj til at sikre afvikling af såvel rammeaftale-opgaver og tilkøbsopgaver.

AU sikrer endvidere den relevante akkreditering på de forskellige fagområder under denne ydelsesaftale.

2.2 Tværgående indsatsområder

De tværgående indsatsområder under denne ydelsesaftale vedrører bl.a. koordinering af universitetets faglige udviklings- og driftsopgaver i relation til NOVANA. Endvidere varetager AU en række tværgående datamæssige opgaver og rådgivning, understøttelse og deltagelse i møder vedr. internationale opgaver/konventioner.

Forskningsbaseret rådgivning og overvågning – Koordinering i forhold til NOVANA

Den forskningsbaserede rådgivning skal tilgodese MIMs behov i relation til NOVANA.

AU udarbejder bidrag til ministerbetjening efter nærmere aftale, og yder faglig rådgivning ved justering af overvåg- ningsprogrammet.

I forbindelse med NOVANA samarbejder MIM/MST og AU løbende om udvikling af forskningsbaseret teknologi og metoder anvendt i overvågningen. Dette indebærer bl.a. aftale om udarbejdelse og vedligeholdelse af tekniske anvisninger for prøvetagning, feltundersøgelser mv. I den forbindelse vil der fremadrettet være et særligt fokus på udvikling og operationalisering af mere omkostningseffektive og præcise overvågningsteknologier og –metoder målrettet mod overvågningsbehov som følge af internationale og nationale forpligtelser samt centrale forvaltnings- mæssige behov. Der er et behov for at sikre kontinuitet, så dataserier vedrørende miljøtilstanden og påvirknin- gerne er konsistente og vedligeholdes bedst muligt. AU rådgiver MIM om, hvordan der kan sikres kontinuitet og konsistens ved evt. indførelse af nye analysemetoder og måleteknologier. AU bliver hørt om MIMs skrivning eller opdatering af data-tekniske anvisninger vedr. databehandling og -kvalitetssikring samt dataanalyser til sikring af fokuseret og systematisk dataindsamling. MIM er ansvarlig for at slutgodkende datatekniske anvisninger.

Endvidere giver AU faglige input til og deltager efter behov i koordinering i forbindelse med interne samarbejds- fora og i forbindelse med fagmøder på overvågningsområdet samt faglig orientering i eksterne fora og på interes- sentmøder efter nærmere aftale.

AU udarbejder og formidler sammen med Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) årligt en sammenfatning af overvågningsprogrammets resultater ud fra NOVANA-rapporter for delprogrammerne udarbejdet af de enkelte fagdatacentre (FDC).

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre – Alle indsatsområder

AU varetager FDC-funktionen på en række områder, herunder:

• Der arbejdes på i 2024 at oprette et fagdatacenter for MFS jf. drøftelser mellem AU og Miljøstyrelsen i 2023.

• Overvågningsfaglig programrådgivning, bidrag til justering og revision af overvågningsprogrammet samt lø- bende faglig sparring.

• Udarbejdelse af tekniske anvisninger for prøvetagning og feltundersøgelser mv. i dialog med MIM samt udgi- velse af de endelige tekniske anvisninger. Høringspart ifm. MIMs datatekniske anvisninger vedr. databehandling og -kvalitetssikring, dataanalyser til sikring af fokuseret og systematisk dataindsamling målrettet MIMs behov. MIM er ansvarlig for at slutgodkende datatekniske anvisninger. Disse opgaver specificeres i de årlige arbejds- programmer.

• Metodeudvikling med fokus på udvikling og operationalisering af mere omkostningseffektive og præcise over-

vågningsteknologier og –metoder. Det betyder, at teknologier og metoder ud over at være omkostningseffektive i så høj grad som muligt skal sikre, at MIM kan indsamle netop de overvågningsdata, som honorerer de centrale overvågningsbehov. DCEs fagdatacentre (FDC) skal i samarbejde med MIMs fagkoordinationsgrupper (FKG) og MIM FDC for punktkilder (i relation til MFS) tilvejebringe det faglige grundlag for at vurdere metodernes an- vendelighed i overvågningen.

• Interkalibreringer af metoder til prøvetagning og feltundersøgelser for opgaver specificeret i de årlige arbejds-

programmer.

• Kvalitetssikring og -mærkning af data fra AU og MIM samt rådgivning af MIM herom, jf. en særskilt tidsplan for rapportering, som vedtages årligt. Både MIMs og AUs dataproduktion og kvalitetssikring af data er veldokumen- teret i tekniske anvisninger (TA), datatekniske anvisninger (dTA) og FDCs kvalitetssikrings metodebeskrivel- ser.

• Sikrer at ikke-personfølsomme NOVANA-overvågningsdata indsamlet af AU er/kan gøres offentligt tilgængelige

i de fællesoffentlige databaser eller efter særlig aftale andre steder. Personfølsomme NOVANA overvågnings- data søges så vidt muligt anonymiseret, således de kan offentliggøres samme med de øvrige NOVANA data.

• Udarbejder rapporter, herunder evt. forslag til paradigmer og fokuspunkter for faglig rapportering, bearbejder

overvågningsdata og udfører rapportering om delprogrammerne, jf. en særskilt tidsplan for rapportering, som vedtages årligt.

• AU varetager i aftalt omfang rapportering af data nationalt og internationalt samt til EU.

• Vidensdeling, bl.a. via faglige oplæg ved møder i fagkoordinationsgrupper og andre relevante fora.

• Derudover tager den forskningsbaserede rådgivning bl.a. sigte på at tilgodese MIMs behov i relation til miljøfar- lige forurenende stoffer, herunder om analysekvalitet, analysekvalitetssikring, analysemetoder og prøvetagning som uddybet under de faglige indsatsområder.

AU har ansvar for aftaler og køb af tredjeparts data, som er nødvendige under denne ydelsesaftale. AU kan efter aftale rådgive om XXXx køb af tredje parts data og kan efter aftale vurdere validiteten af data, som MIM har ind- hentet fra tredje part.

AU varetager STANCODE-sekretariatsfunktionen for MIM, herunder udvikling og vedligeholdelse af koder og ko- delister i formatet Stancode, som skal sikre standardiseret, hurtig og sikker elektronisk udveksling af data på mil- jøområdet – samt vedligeholder og udvikler hjemmeside og web-services.

Forskningsbaseret rådgivning - Fælles databaser, standardisering og data

For de dataemner, der er aftalt, sikrer AU tilstedeværelse af opdaterede og kvalitetssikrede, landsdækkende data- samlinger på baggrund af MIMs ansvar for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og for- valtningens behov.

AU varetager udvalgte opgaver forbundet med de fællesoffentlige databaser for overfladevand (dele af ODA) og for landovervågning som nærmere angivet i FDC arbejdsprogrammet. AU har ansvar for at drive, vedligeholde, administrere, dokumentere og videreudvikle brugergrænseflader for landovervågningsdata og for nogle aftalte dataemner i ODA bl.a. i relation til NOVANA. AU laver FDC faglig kvalitetssikring af overfladevandsdata og over- fører i FDC kvalitetsmærker til VanDa for de relevante dataemner. Som grundlag for FDC faglig kvalitetssikring af

overfladevandsdata, og for at lave konsistente analyser, beregninger og modellering samt til rapportering af NO- VANA data modtager AU daglig kopi af data og metadata fra VanDa. For landovervågningsdata og de aftalte da- taemner i ODA sikrer AU endvidere systemer til kvalitetssikring i forhold til MIMs brugerbehov. AU’s opgaver fremgår af de årlige FDC-arbejdsprogrammer.

AU bistår også MIM med rådgivning og arbejdet med metadata og dataharmonisering i relation til implementering af INSPIRE-direktivet i relation til de fagspecifikke emner, der vedrører denne ydelsesaftale.

AU opdaterer efter behov en oversigt over de datasamlinger samt status og perspektiver for øvrige dataopgaver, universitetet varetager på vegne af MIM eller FVM og under ministeriernes ansvar for tilstedeværelse og adgang til data, der opfylder lovgivningens og forvaltningens behov. Der er nedsat en dataarbejdsgruppe, som aftaler nærmere indhold og tidsfrister for oversigten på MIMs initiativ.

Strategiske sigtelinjer for Tværgående områder

Forskning og udvikling, der sikrer en effektiv overvågning, er særlig højt prioriteret. Der er behov for at sikre et solidt vidensgrundlag, der kan understøtte en fortsat effektivisering af overvågningen og danne grundlag for vur- deringer af naturens tilstand, rådgivning om effekter af forvaltningstiltag og rapporteringer.

Mål for udviklingsindsatsen i 2024-2027:

• Styrke vidensgrundlag for udvikling af nye omkostningseffektive overvågningsmetoder og –teknologier

• Styrke vidensgrundlag for vurdering af naturens eksisterende tilstand og udvikling – fokus er på presfaktorer for vand- og havmiljøet og biodiversitet samt arealanvendelsen, herunder i forhold til klimatilpasning

• Styrke vidensgrundlag for naturgenopretning – både tværgående samt enkeltvist for alle indsatsområderne i aftalen

2.3 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Indsatsområdet omfatter forskningsbaseret overvågning, rådgivning og forskning om miljøfarlige forurenende stof- fer MFS, herunder risikovurdering og udarbejdelse af miljøkvalitetskriterier i overfladevand.

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår miljø- farlige forurenende stoffer i vandmiljøet, herunder bl.a. databehandling, risikovurderinger og udarbejdelse af miljø- kvalitetskriterier (overfladevand).

Rådgivningen omfatter bl.a.:

• Forekomst, skæbne, økotoksikologi, biologiske effekter, økosystemeffekter, effekter af kemiske blandin- ger og risikovurdering af MFS.

• Betydningen af biotilgængelighed og ældning for adsorption og økotoksikologiske effekter af MFS.

• Effekter af dumpet ammunition og giftgasser

• Faglig rådgivning om forekomst, skæbne, miljørisici, tilstandsvurderinger for MFS ift. vand- og naturplaner

Herudover yder AU rådgivning vedr. miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

AU gennemfører ”Fingeraftryksanalyser” fra olieforureninger på havområdet, som led i forureningsbekæmpelsen

på havområdet iht. aftale mellem Forsvarsministeriet og Miljøministeriet.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager de generelle FDC-funktioner for området miljøfarlige forurenende stoffer beskrevet i afsnit 2.2. For- uden de generelle funktioner varetager AU følgende FDC-opgaver:

• AU udarbejder årlig NOVANA rapport vedr. miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand samt punktkilder og data for tilførsel fra det atmosfæriske miljø inddrages i rapporteringen

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet miljøfarlige forurenende stoffer sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorien- teret forskning, en faglig vidensopbygning samt multidisciplinære og tværgående kompetencer som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Forekomst i miljøet

• Økosystemeffekter af MFS i det akvatiske og terrestriske miljø.

• Forekomst og effekter af MFS, samt valg af biologiske indikatorer til vurdering af miljøindsats og udvikling af ny teknologi (eksempelvis reduceret pesticidforbrug).

Skæbne, transport og transformation

• Transportveje for MFS fra det terrestriske miljø til vandmiljøet.

• Værktøjer og modeller til kvantificering af transport af MFS fra opland til vandmiljøet under inddragelse af eksempelvis vandafstrømning, emission og nedbrydning.

• Transport, udledning, emission og tab af MFS fra punktkilder og diffuse kilder eksempelvis via overfladeaf- strømning, udvaskning via dræn og kloakker.

• Virkemidler til reduktion af udledninger, emissioner og tab af MFS.

• Jordbundsforhold og vand- og sedimenttransport, der kan understøtte procesforståelse og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af forekomst og tab af MFS til vandmiljøet.

• Forekomst, skæbne og fysiske, biologiske og kemiske effekter af plastaffald inklusiv mikroplast i det akvati- ske miljø samt kilder hertil og spredningsveje.

• Betydningen af mikroplastik som transportagent for eksponering af organismer med MFS i det akvatiske miljø.

Økotoksikologi

• Betydning af MFS ifm. miljøtilstandsvurdering i vandmiljøet.

• Videnopbygning om betydningen af påvirkninger af havmiljøet af olieforureninger og miljøfarlige forure- nende stoffer, herunder betydningen for miljøtilstanden.

• Analyser af biomarkører og fortolkning af økotoksikologisk relevans.

• Design og gennemførelse af økotoksikologiske tests, fortolkning af økotoksikologiske data, herunder be- regning af effektparametre.

• Optagelsesmekanismer i forskellige grupper af organismer samt bioakkumuleringspotentiale af stofgrupper i forskellige grupper af organismer.

• Miljømæssig udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer forårsaget af bl.a. antibiotikaforbrug.

Analysekemi

• Eksisterende og nye prøvetagnings- og analysemetoder, eksempelvis passive sampling, af MFS i vandmil- jøet, der bl.a. stræber mod en forbedret detektionsgrænse.

• Nye analyseteknologier, såsom non-target- og suspect screeningsmetoder.

• Metoder og kvalitetssikringsprocedurer til brug for analyser af mikroplastik i forskellige typer af miljøprøver.

Strategiske sigtelinjer for Miljøfarlige forurenende stoffer

• Styrke vidensgrundlaget inden for miljøfarlige forurenende stoffer, særligt inden for miljøkemi og økotoksikologi og tilgrænsende fagområder. Det gælder viden på tværs af økosystemer i jord, søer, vandløb, åbent hav og fjorde og dækkende både biologiske og kemiske forhold.

• På området for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand er der behov for yderligere viden om vandområ-

dernes tilstand generelt. En fuldstændig overvågning af alle vandområder, der indgår i vandplanlægningen er

ikke økonomisk mulig eller realistisk. Der er derfor behov for at udarbejde modeller, herunder modeller, der kan understøtte målingerne og den eksisterende viden om tilstanden i vandløb, søer og kystvande.

• Videreudvikling af det faglige grundlag for fastlæggelse af nye indsatser over for MFS.

• Med det stigende fokus på mikroplast i vandområderne er der behov for en øget viden om forekomst og betyd- ning heraf.

• Øget viden om tilstanden forudsætter en kontinuert udbygning af vidensgrundlaget om effekter af MFS, og hvor- dan miljømæssige faktorer kan påvirke disse, herunder påvirkning af biotilgængelighed.

2.4 Arter og tør natur

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager sigte på at tilgodese MIM og FVMs behov i relation til overvågning, kort- lægning og tilstandsvurdering af arter og naturtyper.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

• Rådgivning om vurdering af naturens tilstand og udvikling, prioritering af arts- og naturforvaltning og ef- fektvurdering af naturindsatser

• Rådgivning om og vurdering af eksisterende, nye og alternative virkemidler til at regulere og optimere

natur og biodiversitet i samspil med landskab og klimaændringer, med hensyn til effekt, implementerbar- hed og omkostningseffektivitet. Herunder rådgivning om benchmarking ift. erfaringer fra udvalgte lande.

• Rådgivning om og udvikling af operationelle effektindikatorer for virkemidler til optimering af landbrugets

natur og biodiversitet i samspil med landskab og klimaændringer.

• Udvikling og opdatering af biodiversitetskortet, som indgår i grundlaget for kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort. Endvidere anvendes biodiversitetskortet som en del af vidensgrundlaget om fore- komsten af truede og sårbare arter og deres levesteder.

• Udvikling og opdatering af HNV-kortet (High Nature Value), der indgår som en del af grundlaget for tilde-

ling af tilskudsmidler fra Landdistriktsprogrammet, således at tilskudsordningen bidrager til EU’s mål om

at bremse tilbagegangen i biodiversiteten.

• Udvikling og opdatering af den nationale rødliste i perioden fra 2020-2030 med vurdering af eksisterende og nye arter. Opgaven løses efter særskilt aftale og omfang og leverancer er nærmere fastlagt i arbejds- programmet. Rådgivningen omfatter også vurdering af de rødlistede arters levesteder og forvaltningsbe- hov.

• Rådgivning om monitering, identifikation, kontrol og risikovurdering for indførelse og etablering i forhold

til invasive arter og karantæneskadegørere samt organismer, der kandiderer til regulering.

AU er desuden ansvarlig efter mandat fra MIM for at vurdere tålegrænser og belastningsmålsætninger under Nati- onal Focal Point for Effects (UN ECE) samt udvikle metoder, modeller og værktøjer til fastlæggelse af tålegræn- ser. I denne egenskab deltager AU i en række arbejdsgrupper under UN-ECE (se oversigt over AUs deltagelse i internationale fora).

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager de generelle FDC-funktioner for området biodiversitet og terrestrisk natur beskrevet i afsnit 2.2 på grundlag af en kopi-database med naturdata, der løbende vedligeholdes af DMP ud fra den officielle naturdata- base. Foruden de generelle funktioner varetager AU følgende FDC-opgaver:

• Konkrete overvågningsopgaver herunder bl.a. fugleovervågning, jfr. aftale i NOVANA-programmet.

• Faglig rådgivning om parametre og kriterier for gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper.

• AU udarbejder årlig NOVANA rapport vedr. arter og naturtyper

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet arter og tør natur sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Forskning og kompetenceopbygning fsva. fugle og pattedyr er primært dækket af vildtkontrakten.

Tilstand og påvirkninger af terrestriske økosystemer

• Vidensopbygning om hvordan eksterne faktorer påvirker terrestriske økosystemers arter, biologiske pro- cesser og jordbund herunder grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.

• Vidensopbygning i relation til effekterne på sårbare naturområder af den luftbårne kvælstofafsætning og eutrofiering generelt.

• Udvikling af indikatorer og modeller for effekter på natur og biodiversitet som følge af dyrkningspraksis, herunder påvirkning fra luftbåren ammoniak, tidligere gødskning og sprøjtning på naturarealer, samt na- turlige forhold, som fx. terrænhældning og hydrologi, med henblik på rådgivning om overvågning og ef- fektvurdering af forvaltningsindsats.

Natur- og artsforvaltning

• Vidensopbygning om adaptiv naturforvaltning af naturtyper og enkeltarter i komplekse landskaber, hvor der forskes interdisciplinært i naturforvaltning og håndteringen af samfundsmæssige dilemmaer og kon- flikter.

• Vidensopbygning om muligheder for genopretning af de rammer og dynamiske processer, der er en for- udsætning for mere selvforvaltende økosystemer.

• Vidensopbygning om, hvordan strategier for naturpleje med vilde dyr og husdyr påvirker natur og biodi- versitet

• Vidensopbygning om hvordan forskellige indsatstyper og mere selvforvaltende økosystemer på forskel- lige arealer kan forenes med direktivforpligtelserne til at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og natur- typer, herunder vidensopbygning om naturens tilstand i regi af kommende forordning om naturgenopret- ning.

• Vidensopbygning om forvaltningsmetoder og –modeller, hvor værdien af at bevare og forbedre økosy-

stemtjenester og biodiversitet kan inddrages i beslutningsprocesser.

• Vidensopbygning om data og analysemetoder ved tilstandsvurdering af naturtyper og arters levesteder

• Vidensopbygning til overvågning og analysemetoder ved vurdering af bevaringsstatus for danske arter og naturtyper

• Vidensopbygning om betydningen af forstyrrelser i form af menneskelige aktiviteter, herunder opbygning af infrastruktur og rekreative aktiviteter, for arters forekomst og fordeling.

• Vidensopbygning om invasive arters betydning for danske naturtyper og arter, samt muligheder for be- kæmpelsesmetoder

Planlægningsværktøjer

• Vidensopbygning om metoder til evaluering af virkemidlers effektivitet i forhold til de opstillede målsæt- ninger.

• Vidensopbygning om metoder til prioritering af arealer og udpegning af store, sammenhængende natur-

områder (’land sparing’) som effektivt værktøj til naturbeskyttelse og øget biodiversitet.

• Vidensopbygning om metoder til integration af natur- og biodiversitetshensyn i form af naturbaserede løsninger i land- og skovbrugsdriften (’land sharing’).

• Vidensopbygning om værktøjer til at måle og synliggøre effektiviteten af den lovmæssige beskyttelse og benchmarke områder og forvaltningsindsats.

Overvågningsmetoder

• Udvikling af omkostningseffektive metoder til arts- og naturtypeovervågning samt til vurdering af biodi- versitetens tilstand

• Udvikling af metoder til monitering og genkendelse af arter ved hjælp af kunstig intelligens, evt. med ind- dragelse af data fra overvågningen samt øvrige relevante data og metoder

• Udvikling af nye metoder til kortlægning af naturtyper og levesteder og deres økologiske processer, fx baseret på data fra satellit- og flybårne sensorer samt øvrige relevante data og metoder

• Styrke kompetencer i brug af droner i naturovervågningen

• Udvikling af effektive metoder til monitering af jordkemi

• Udvikling af webbaserede løsninger til formidling af overvågningsdata, analyser og biologisk viden

Strategiske sigtelinjer for Arter og tør natur

Forskning og udvikling der understøtter at Danmark kan leve op til og bidrage til gældende EU-forpligtigelser, her- under EU's biodiversitetsstrategi, kommende forordning om naturgenopretning, samt klimadagsordenen, er særlig højt prioriteret. Der er behov for ny viden for at kunne begrænse tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om potentialet for genopretning af arealer til natur. Det er f.eks. viden om relevante naturtypers og arters tilstand og sårbarhed for bedst at kunne anvende og udvikle forvaltningsmæssige metoder til at stoppe og vende denne tilba- gegang og dermed forbedre biodiversiteten. Derudover er der brug for viden om naturtypers og arters følsomhed over for forskellige presfaktorer som f.eks. forstyrrelser, næringsstoffer og klimaforandringer samt viden om nye arter, der måtte komme til som en konsekvens af klimaændringer.

Mål for forskning og udvikling i 2024-2027:

Klimaeffekter:

• Styrke vidensgrundlag og dokumentation om naturtyper og arter, der er særlig følsomme over for klimaændrin- ger.

• Styrke vidensgrundlag om nye arter, som en konsekvens af klimaændringer

• Styrke vidensgrundlag om mulige forvaltningsmæssige virkemidler til håndtering af klimaændringernes betyd- ning for de identificerede naturtyper og arter.

• Styrke vidensgrundlag om naturmæssige effekter af igangsatte klimatiltag, fx udtag af lavbundsarealer og klima- tilpasning

Invasive arter:

• Styrke vidensgrundlag om, hvordan invasive arter påvirker den hjemmehørende fauna og flora.

Naturtilstand og virkemidler:

• Styrke vidensgrundlag, der kan give dokumentation for effekten af store sammenhængende naturområder og effekten af store græssere på naturens tilstand og biodiversitet i området, samt effekten af strengt beskyttede arealer, jf. EU’s biodiversitetsstrategi.

• I 2025 er der tilvejebragt et styrket vidensgrundlag for vurdering af naturtilstand iht. habitat- og fuglebeskyttel-

sesdirektiverne.

• I 2025 er der sket en metodeudvikling i forhold til tilstandsvurdering af naturtyper og arter omfattet af. habitat –

og fuglebeskyttelsesdirektiverne.

• Styrke vidensgrundlag om effekten af naturpleje ved forskellige græsningsmetoder, som ses anvendt af dyrehol- dere i dag, herunder private jordejere.

2.5 Søer

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår søer i relation til oplandsanalyser, virkemidler, indsatsplaner, miljømål, EU-interkalibrering for biologiske kvalitetsele- menter i søer, og kobling mellem overfladevand og grundvand.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager FDC-funktionen for søer. AU varetager ud over de generelle FDC-opgaver nævnt i afsnit 2.2, FDC- funktioner vedrørende:

• AU har database og kvalitetssikringsopgaver i relation til sødata som beskrevet under kapitel 2.2 AU udarbejder årlig NOVANA-rapport vedr. søer,

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet søer, sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Næringsstoftab, -retention og -transport i overflade- og grundvand, samt effekter af virkemidler

Viden om sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af påvirk- ninger af forurenende stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter:

• Udvikling af værktøjer og modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord med særlig fokus på sø.

• Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofafsætning til danske søer

• Vidensopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, omsætning, retention, transport og belastning, herunder virkemidlers og tilpasningers effekt med særlig fokus på søer.

Søer - struktur og funktion

• Vidensopbygning omkring næringsstoffers betydning for søer fremtidige belastningsscenarier, herunder betyd- ning af klimaændringer.

• Vidensopbygning om forskellige restaureringsmetoder i søer, herunder undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer.

• Vidensopbygning og effektvurdering af sørelaterede virkemidler (P-virkemidler).

• Vidensopbygning omkring de hydromorfologiske, fysisk- kemiske kvalitetselementer

• Opbygning og udvikling af sømodeller som redskab til at beregne betydningen af forskellige klima og nærings- stofscenarie.

• Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov, herunder at relevante naturtyper dækkes.

• Vidensopbygning om og dokumentation for eksisterende indikatorer og opbygning af viden til at udvikle nye indi- katorer efter aftale.

• Vidensopbygning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og næringsstoffer i relation til søer.

• Opbygning af viden om betydningen af multiple miljøpåvirkninger for økologiske tilstandselementer.

• Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer

• Vidensopbygning vedrørende effekter af hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for særligt sårbare og bevaringsværdige habitater og arter omfattet af habitatdirektivet.

Strategiske sigtelinjer for Søer

Forskning og udvikling i relation til vandplanlægningen er særligt højt prioriteret. Der er behov for bidrag til sikring af det faglige grundlag for løbende rapporteringer og evalueringer til vandplanlægningen samt bidrag til udvikling af det faglige og videnskabelige grundlag til vurdering af effekter af virkemidler og regulering. Denne viden er fun- damentet for en målrettet regulering med effektive virkemidler og indsatser.

Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen:

• Der er i 2024-2027 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder opdatering af det faglige grundlag for tilstandsvurderinger, vurdering af status for påvirkninger og ud- ledninger, og effekterne af de valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperiode.

• Styrkelse af vidensgrundlaget om regulering og miljøpåvirkninger fra landbaseret fiskeopdræt Styrket videns-

grundlag om udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer i det ferske akvatiske miljø

• Styrkelse af vidensgrundlaget om bentiske kiselalger

2.6 Vandløb

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår vand- løb i relation til virkemidler, indsatsplaner, miljømål og EU-interkalibrering for biologiske kvalitetselementer i vand- løb samt betydningen af restaurering af vandløb og vådområder for den økologiske tilstand i vandløb/vandløbs- økologien.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager FDC-funktionen for vandløb. AU varetager ud over de generelle FDC-opgaver nævnt i afsnit 2.2, FDC-funktioner vedrørende:

• AU har database og kvalitetssikringsopgaver med data om vandløbsbiologiske og -hydromorfologiske dataem- ner som beskrevet under kapitel 2.2

• AU udarbejder årlig NOVANA-rapport vedr. vandløbsøkologi.

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet vandløb sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Vandløb - struktur og funktion

• Vidensopbygning omkring næringsstoffers betydning for vandløbsøkologiske komponenter

• Vidensopbygning om forskellige restaureringsmetoder i vandløb og ådale med henblik på at forbedre miljøtil- standen i vandløb, tilbageholde næringssalte og vurdere synergi med klimasikring, herunder undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer.

• Vidensopbygning om effekten af ændret vandløbsvedligeholdelse.

• Vidensopbygning omkring de hydromorfologiske og fysisk- kemiske kvalitetselementer i vandløb og betydning for vandløbsøkologien.

• Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov, herunder at relevante naturtyper dækkes.

• Videreopbygning af og dokumentation for eksisterende indikatorer og opbygning af viden til at udvikle nye indi- katorer efter aftale.

• Vidensopbygning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og næringsstoffer i relation til vandløbs- økologi.

• Opbygning af viden om betydningen af multiple miljøpåvirkninger for økologiske tilstandselementer for vandløb.

• Vidensopbygning vedrørende effekter af hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for særligt sårbare og bevaringsværdige habitater og arter omfattet af habitatdirektivet.

Strategiske sigtelinjer for Vandløb

Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen:

• Der er i 2024-2027 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder opdatering af det faglige grundlag for tilstandsvurderinger, og effekterne af de valgte virkemidler i vandløb, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperi- ode.

• Styrkelse af vidensgrundlaget om regulering og miljøpåvirkninger fra landbaseret fiskeopdræt

• Styrket vidensgrundlag om udbredelse og spredning af resistente mikroorganismer i det ferske akvatiske miljø

• Styrkelse af vidensgrundlaget om bentiske kiselalger

2.7 Transport af vand og næringsstoffer

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår stoftil- førsler og transport i relation til virkemidler, indsatsplaner, miljømål, genopretning af vådområder, næringsstof- transport til marine områder, og kobling mellem overfladevand og grundvand.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager FDC-funktionen for stoftransport. AU varetager ud over de generelle FDC-opgaver nævnt i afsnit 2.2, FDC-funktioner vedrørende:

• AU har database og kvalitetssikringsopgaver med næringsstof og andre udvalgte kemiske data i vandløb og om stoftransport som beskrevet under kapitel 2.2 samt drift af fagsystemet HYMER for hydrometriske data.

• AU udarbejder årlig NOVANA-rapport vedr. stoftransport.

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet stoftransport sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Næringsstoftab, -retention og -transport i overflade, samt effekter af virkemidler

Viden om sammenhæng mellem landbrugspåvirkning og næringsstoftab har betydning for en vurdering af påvirk- ninger af forskellige stoffer på grundvand, vandløb, søer og kystområder. Dette danner grundlaget for en vurde- ring af, hvilke virkemidler, der omkostningseffektivt kan reducere påvirkningerne. Ydelserne inden for dette ind- satsområde omfatter:

• Udvikling af værktøjer og modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord.

• Vidensopbygning om eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til at re- ducere tabet af næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af vådområder og minivådområder.

• Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer

• Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af jordbundsforhold, der kan danne baggrund for procesforstå- else og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af kvælstof- og fosforretention, herunder kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af forskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde.

• Vidensopbygning ift. klimaændringers effekter på næringsstofemissioner, omsætning, retention, transport og

tilførsler til hav og søer, herunder virkemidlers og tilpasningers effekt.

• Vidensopbygning omkring hydrologi med henblik på beskrivelse af effekter af klimaforandringer og mulige tilpas- ninger fx effekter af vådområder, samt viden om effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning heraf for dræns funktion, herunder sedimentation i dræn.

• Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer

• Vidensopbygning omkring næringsstoffers fremtidige belastningsscenarier, herunder betydning af klimaændrin- ger.

• Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af datagrundlaget til understøttelse af et fremtidigt vidensbehov

Strategiske sigtelinjer for Stoftransport

Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen:

• Der er i 2024-2027 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder vurdering af status for påvirkninger og udledninger, effekterne af de valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperiode.

2.8 Landovervågningsoplande (LOOP)

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov for så vidt angår op- landsanalyser, virkemidler, indsatsplaner, husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrsgodkendelsesbekendtgø- relsen, efterafgrøder og kvælstofnormer, og kobling mellem overfladevand og grundvand.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

AU varetager FDC-funktionen for stofudvaskning fra dyrkede arealer (landovervågning). AU varetager ud over de generelle FDC-opgaver nævnt i afsnit 2.2, FDC-funktioner vedrørende:

• AU har database- og kvalitetssikringsopgaver i relation til landovervågningsoplandsdata, herunder AGRI som beskrevet under kapitel 2.2.

• Bidrager til MIMs departements opgaver i forbindelse med nitratdirektivet og arbejdet i Nitratkomitéen, herunder kan der fx være tale om a) mødedeltagelse, b) rapportering ifølge artikel 10 i Nitratdirektivet, c) rapportering af den danske undtagelse efter nitratdirektivet samt d) rapportering af miljøovervågning relateret til nitratdirektivet, såfremt der prioriteres ressourcer til det inden for aftalen det pågældende år.

• Behandling og afrapportering af LOOP-data om dyrkningspraksis.

• AUs årlige NOVANA-rapportering vedr. LOOP.

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet landovervågning sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Næringsstoftab, -retention og -transport i overflade- og grundvand, samt effekter af virkemidler

• Udvikling af værktøjer og modeller til kvantificering af vandafstrømning, samt emission, omsætning og transport af næringsstoffer fra mark til fjord.

• Videnopbygning i relation til optagelse, transport og emission af næringsstoffer i forhold til jordtype, driftsform, afgrøde m.v., på mark- og oplandsniveau, herunder effekten på det omgivende miljø og mulige tabsbegræn- sende foranstaltninger for landbrugsproduktion.

• Videnopbygning om eksisterende nye og alternative virkemidler, samt videnopbygning om virkemidler til at redu- cere tabet af næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, etablering af vådområder og minivådområder, effekt af efterafgrøder, mellemafgrøder, anvendelse af bestemte præcisionsteknologier og andre tiltag til begrænsning af udvaskning af næringsstoffer.

• Undersøgelser, dataindsamling og kortlægning af jordbundsforhold, der kan danne baggrund for procesforstå- else og udvikling af værktøjer og kortgrundlag til beskrivelse af kvælstof- og fosforretention, samt kvælstof- og fosforrisikokort, samt kort over udbredelse af forskellige jordtyper som f.eks. lavbundsjord og organogene jorde.

• Effektvurdering af betydning af forhøjet vandstand i dræn i forhold til de dyrkede arealer

Strategiske sigtelinjer for landovervågning

Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen:

• Der i 2024-2027 tilvejebragt og dokumenteret det nødvendige vidensgrundlag for vandområdeplanlægningen, herunder opdatering af det faglige grundlag for tilstandsvurderinger, vurdering af status for påvirkninger og ud- ledninger, og effekterne af de valgte virkemidler, faglige bidrag til et forbedret grundlag til sikring af en målrettet og omkostningseffektiv indsats samt bidrag til rapportering til EU-Kommissionen og til midtvejsevaluering af vandområdeplaner for tredje planperiode.

2.9 Hav og fjorde

Forskningsbaseret rådgivning

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at tilgodese MIMs og FVMs behov i relation til implemen- teringen af vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og habitatdirektivet samt den kommende naturgenopret- ningsforordning. Der er blandt andet behov for rådgivning til vurderingen af tilstanden for en række af havstrategi- direktivets 11 deskriptorer, herunder særligt, 1 Biodiversitet (dog ikke ikke-kommercielle fisk), 2 Ikke-hjemmehø- rende arter, 4 Havets fødenet. 5 Eutrofiering, 6 Havbundens integritet, 7 Hydrografiske ændringer, 8 Forurenende stoffer, 9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, 10 Marint affald og 11 Undervandsstøj, herunder udvik- ling af nye overvågningsmetoder, indikatorer, tærskelværdier og vurderingsmetoder samt udvikling af tilstandsvur- deringsværktøjer i relation til arbejdet med habitatdirektivet. Der ønskes desuden rådgivning om metoder til gen- opretning og sikring af naturtilstand for forskellige marine naturtyper og arter. I relation til vandrammedirektivet er der behov for rådgivning relateret en fortsat udvikling og videreudvikling af operative miljøkvalitetsindikatorer. Indi- katorer, som er målrettet en retvisende tilstandsvurdering med adressering af betydende presfaktorer. Dertil kom- mer rådgivning adresseret udvikling af tilhørende overvågningsmetoder, samt metoder til adressering af indsats- behov og virkemidler.

Den forskningsbaserede rådgivning tager bl.a. sigte på at belyse effekter af ændrede belastningsforhold til marine økosystemer, udvikling og anvendelse af indikatorer til at måle effekter af ændret næringsstofpåvirkning på miljø- og naturkvaliteten i fjorde, kystområder og åbne havområder, indikatorer til at vurdere forekomst og effekter af miljøfarlige forurenende stoffer og marint affald i fjorde, kystområder og åbne havområder, evaluering af marine virkemidler og forslag til naturbaserede løsninger, udvikling og anvendelse af økologiske modeller samt bæredyg- tig udnyttelse af marine ressourcer, f.eks. i forbindelse med dybhavsminedrift. Endvidere tager den forskningsba- serede rådgivning bl.a. sigte på at tilgodese MIMs behov for så vidt angår kystvande f.eks. i forbindelse med ud- arbejdelsen af vandområdeplaner.

Endelig varetages rådgivning inden for udpegning og forvaltningsbehov af marine beskyttede områder samt inden for fagområdet marin naturgenopretning. Herudover bidrager AU generelt til fagligt grundlag for vurdering af på- virkninger på havmiljøet1, såvel af næringssalte, fiskeri, marint affald, undervandsstøj, olieforureninger som andre miljøfarlige forurenende stoffer, ikke hjemmehørende arter mm.

Der henvises også til ovenstående afsnit under afsnit 2.4 om Næringsstoftab, -retention og transport i overflade- og grundvand, samt effekter af virkemidler, som også er relevant for kystvande.

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre og rapportering ved det marine fagdatacenter

AU varetager FDC-funktionen for hav og fjorde. AU varetager ud over de generelle FDC-opgaver nævnt i afsnit 2.2, FDC-funktionen for hav og fjorde vedrørende:

• AU har database og kvalitetssikringsopgaver i relation til marine data som beskrevet under kapitel 2.2.

• Faglig rådgivning om parametre og grundlag for vurdering af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter.

AU forestår helt eller delvis tilbagevendende overvågnings- og afrapporteringsopgaver (dataindsamling, databear- bejdning og den primære kvalitetssikring) for:

• Makroalgers og hårdbundsfaunas biologiske diversitet og arternes udbredelse på danske sten- og boblerev i Natura 2000-områder

• Marsvin og sæler i danske farvande

• Undervandsstøj2 i danske farvande Miljøfarlige stoffer og effekter af miljøfarlige stoffer i sediment, muslinger og fisk på udvalgte stationer

• AU udarbejder årlig NOVANA rapport vedr. marine områder

• AU udarbejder årligt 4 iltsvindsrapporter

• AU varetager i aftalt omfang international rapportering af data.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og løsningsorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående faglige hovedområder.

Procesforståelse, tilstandsvurdering og miljøpåvirkninger

• Forskning i sammenhænge mellem næringsstoftilførsler og effekter på struktur, funktion og miljøkvalitet i det marine økosystem.

• Videnopbygning om udviklingen i kvælstofafsætningen og dens relation til danske marine økosystemer her- under blandt andet fokus på tørafsætning af ammoniak i kystnære områder.

• Udvikling og anvendelse af mekanistiske modeller til analyse af effekter af undervandsstøj på marine popu- lationer

• Udvikling og anvendelse af statistiske marine økosystemmodeller.

• Udvikling og anvendelse af dynamiske marine hydrodynamik- og økosystemmodeller.’

• Udvikling af modeller til vurdering af spredning af ikke-hjemmehørende arter

• Videnopbygning vedr. havbundens tilstand, habitattyper og biogeokemi

• Udvikling og brug af fysiske, kemiske og biologiske indikatorer og indices til brug for tilstandsvurderinger og til analyser af effekter af eutrofiering, fiskeri, klimaforandringer ikke hjemmehørende arter og miljøfarlige forurenende stoffer

• Videnopbygning og udvikling af indikatorer for gunstig bevaringsstatus for nogle af habitatdirektivets natur-

typer og en række af havstrategidirektivets 11 kvalitative deskriptorer og kommissionens afgørelse 2017/848 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt spe- cifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering

1 Rådgivning vedr. energiinfrastruktur finansieres ikke under ydelsesaftalen Natur og vand.

2 Undervandsstøj omfatter både impulsstøj og vedvarende frekvent støj. I 2024 arbejdsprogrammer er der alene afsat ressour- cer til impulsstøj

• Videnopbygning om kumulative påvirkninger af miljøtilstande i de marine økosystemer og populationer, herunder påvirkninger fra andre presfaktorer end kvælstof- og fosfortilførsler til det marine miljø, eksempel- vis fysiske påvirkninger fra aktiviteter på søterritoriet.

• Videnopbygning om miljøeffekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosyste-

mer, herunder vurdering af sårbarhed over for klimaændringer, samt betydning for miljøtilstand

• Videnopbygning om kilder, forekomst, og påvirkninger af marint affald (herunder mikroplastik) i havmiljøet

• Viden om effekter af giftgasser i forhold til at kunne opnå god miljøtilstand under havstrategidirektivet.

• Videnopbygning om undervandsstøj samt effekter af undervandsstøj på sæler og marsvin.

• Videnopbygning om fiskeriaktiviteter i danske havområder og deres miljøeffekt på bentiske arter og habita- ter, herunder betydningen for miljøtilstanden.

• Vidensopbygning i relation til udvikling i kvælstofdeposition til danske ferskvandsøkosystemer

• Videnopbygning om ikke-hjemmehørende arter i danske havområder og deres miljøeffekt på bentiske arter og habitater, herunder betydningen for miljøtilstanden.

• Videnopbygning om effekter af udbygning af off-shore vindenergi

• Forskning i og videnopbygning om brug af nye overvågnings- og forskningsteknologier for marine områder

Arealanvendelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af havets naturkapital

• Videnopbygning om hårdbundsfaunaens udbredelse og populationsdynamik, marine naturtyper og landska- ber og effekten af beskyttede områder (Marine Protected Areas mv.)

• Videnopbygning om miljøeffekter af marin ressourceudnyttelse (fiskeri og råstofindvinding, herunder dyb- havsminedrift),

• Videnopbygning om potentialet for natur- og miljøforbedrende effekter af marine virkemidler som etablering af stenrev, dyrkning af muslinger og makroalger til fjernelse af næringsstoffer, reetablering af ålegræs.

• Videnopbygning om naturgenopretning af vigtige marine habitater og for marine arter

• Vurdering af omkostningseffektiv implementering af fælles internationalt moniteringsprogram iht. havstrate- gidirektivet for Nordsø- og Kattegatområderne.

• Videnopbygning om restaurering af marine økosystemer og naturgenopretning af marine habitater.

Biodiversitet og nøgleorganismer

Videnopbygning om forekomst og udbredelse af fyto- og zooplankton, ålegræs, makroalger, hestemuslinger og andre nøglearter i danske farvande, samt om

• Videnopbygning om forekomst af skadelige fytoplanktonarter og ikke hjemmehørende marine arter og de- res effekter på økosystemerne, herunder potentiel spredning af planktoniske organismer.

• Videnopbygning om processer, der regulerer den marine biodiversitet

• Opbygning af viden om udbredelse, økologi og følsomhed af dyresamfund på den dybe bløde havbund

• Videnopbygning om effekter af klimarelaterede “heat waves”

I forbindelse med Vildtkontrakten udføres også forskning af relevans for denne ydelsesaftale inden for: Videnopbygning om havpattedyrs økologi og bestandsudvikling i danske farvande og effekter af støjpåvirkning af havpattedyr.

Strategiske sigtelinjer for Hav og fjorde

Forskning og udvikling i relation til vandramme-, habitat-, havstrategidirektivet, forslag til forordning om naturgen- opretning og de regionale havkonventioner er højt prioriteret. Der er behov for bidrag til udvikling af det faglige og videnskabelige grundlag til vurdering af miljøtilstanden i havet, planlægningen af konkrete indsatser og vurdering af effekten af indsatser. Denne viden er fundamentet for bl.a. udarbejdelsen af Danmarks Havstrategi hvert 6. år og strategier/handlingsplaner i regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR, herunder tilstandsvurderinger, overvågningsprogram og indsatsprogram, samt miljøtiltag i regi af FN´s søfartsorganisation IMO.

Mål for forsknings- og udviklingsindsatsen:

• Der skal løbende udvikles nye overvågningsmetoder, indikatorer, tærskelværdier og vurderingsmetoder for at kunne give et endnu bedre grundlag for at implementere havstrategidirektivet og GES-afgørelsen og dermed opnå en god miljøtilstand, herunder bidrage til regionale og nationale tilstandsvurderinger. Der er behov for

øget fokus på samtænkning af habitat, vandramme- og havstrategidirektivet mht. indikatorer, tærskelværdier og vurderingsmetoder.

• Der er frem mod 2030 tilvejebragt yderligere viden om havmiljøets tilstand til brug ved udarbejdelsen af status-

vurderingen til Danmarks Havstrategi III. Der vil særligt være fokus på vidensudvikling inden for bifangst af fugle og havpattedyr, havets fødenet, effekter af affald inklusiv mikroplast i havmiljøet og påvirkningen af under- vandsstøj på populationsniveau samt effekten på havmiljøet af andre presfaktorer end eutrofiering, især fiskeri men også offshore vindparker. Herudover tilvejebringes yderligere viden om presfaktorernes kumulative effek- ter samt metoder til vurdering heraf.

• Der er frem mod 2024 tilvejebragt yderligere viden om indsatser til forbedring af havmiljøets tilstand, herunder

indsatser til marin naturgenopretning og yderligere viden om indsatsernes effekt. Der vil særligt være fokus på indsatser målrettet biodiversitet, havets fødenet, havbundens integritet, marint affald, undervandsstøj og MFS.

• Et særligt fokus i metodeudviklingen er på bundfauna og fysiske presfaktorer. Dertil kommer fokus på at op-

søge og inddrage viden og erfaringer internationalt, ikke mindst i forhold til vores nabolande som vi deler far- vandsområder med, og som DK skal interkalibrere med på vores anvendelse af miljøkvalitetsindikatorer og til- hørende tærskelværdier.

• Løbende udbygning af viden om betydningen af nye typer af marine aktiviteter (f.eks. kulstoflagring, fangst og

lagring af kuldioxid (CCS) og havvindmøller) for tilstanden af havmiljøet (herunder kumulative effekter af udbyg- ning af havvind) og effekten af iværksatte indsatser.

• Løbende udbygning af viden om betydningen af klimaforandringer for tilstanden af havmiljøet og effekten af

iværksatte indsatser.

• Løbende udbygning af viden om digitaliseringsmuligheder, ny teknologi og økosystemmodeller mhp. at under- støtte og styrke øget anvendelse i vandforvaltningen, herunder overvågningsaktiviteter, tilstandsvurdering, vur- deringer af årsagssammenhænge (pressure/impact) samt vurderinger af indsatsbehov.

• Løbende udbygning af viden om betydningen af nye typer af marine aktiviteter for påvirkning med MFS

• Med det stigende fokus på forekomst af plastaffald inklusiv mikroplast i vandområderne er der behov for en øget viden om forekomst og betydning heraf.

• Styrkelse af vidensgrundlaget om regulering og miljøpåvirkninger fra landbaseret fiskeopdræt

2.10 Øvrige indsatsområder: Klimatilpasning og arealanvendelse

Forskningsbaseret rådgivning

Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter faglig rådgivning, analyser af regulering og im- plementering af direktiver, national lovgivning og politikker herunder:

• Arealkortlægning ift. natur og miljø. Integration af forskellige geodata til forbedret datagrundlag for natur- og mil- jøplanlægning

• Analyser af arealanvendelse herunder arealknaphed og multifunktionel arealanvendelse

• Planlægnings- og forvaltningsværktøjer til implementering af miljøpolitik, herunder rumlige modeller til analyse af implementering af miljøpolitik, herunder vandrammedirektivet, habitatdirektivet, naturtilstand – og pleje.

• Vurdering af indikatorer for monitering af konsekvenser af klimaændringer på vand og natur.

Forskning og generel kompetenceopbygning

For indsatsområderne klimatilpasning og arealregulering sikrer AU bl.a. gennem strategisk problem- og- løsnings- orienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som grundlag for rådgivningen inden for nedenstående fag- lige hovedområder.

Klimatilpasning

• Videnopbygning i integrerede tilgange og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, som tager hensyn til sårbare landskaber, naturtyper samt landskabsinteresser på tværs af indsatser til vandløb, hav/kyst, nedbør og grundvand under hensyntagen til opfyldelse af vand-, havmiljø- og naturmål.

• Videnopbygning i tværfaglige innovative tilgange til klimatilpasning, der understøtter den grønne omstilling; her- under reduktionsmål og øget biodiversitet.

• Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddragelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning.

• Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag.

• Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres ad- færd, regionale aktiviteter og lovgivning.

• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen.

• Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer herunder fx drivhusgasdynamik og modellering af økologiske processer.

• Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår.

• Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer (herunder iltsvind), arter, habitater og øko- systemer, herunder vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og udvikling af økologiske modeller

• Videnopbygning inden for effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafledning i byerne

• Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på arealan- vendelse og funktioner.

• Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner

• Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.

• Vidensudvikling til analyser og metoder af omstillingsrisici og planlægning af klimatilpasning til den danske og Europæiske klimalov, samt Green-Deal og Paris-aftalen målsætninger.

• Videnopbygning om koordination og partnerskaber på tværs af kommuner og private-offentlige aktører i klimatil- pasningen

Arealanvendelse, landskab og natur

• Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kategoriske geografiske data, herunder, landbrugsregistre, data fra den nationale naturovervågning, matrikeldata samt to- pografiske data

• Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med hen- blik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, såsom spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer

• Udvikling af metoder til anvendelse af luftbårne data (laser scanninger, satellit- og flyfotos) til forbedring af are- alkortlægning, med særlig fokus på skov og anden vedvegetation.

• Rumlige modeller til belysning af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfoldighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaændringer (havs- pejlsstigning, stigende grundvandsstand) samt sikring af større sammenhængende naturarealer.

• Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af

eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet

• Videnopbygning inden for regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løs- ninger.

Strategiske sigtelinjer for andre indsatsområder: Klimatilpasning og arealanvendelse

Forskning og udvikling, der styrker viden om den naturfaglige del af helhedsorienterede løsninger til brug for grøn- omstilling, klimatilpasning og naturgenopretning har høj prioritet.

Mål for udviklingsindsatsen i 2024-2027:

• Styrke vidensgrundlaget for helhedsorienterede tiltag, der kan understøtte den grønne omstilling, klimatilpas- ning og efterlevelse af den kommende forordning for naturgenopretning, herunder bl.a. afværgeforanstaltninger samt synergier i anvendelsen af det åbne land.

3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora

Samarbejdet mellem MIM, FVM og AU er organiseret i to fora. En ledelsesgruppe har ansvaret for genforhandling af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler og arbejdsprogrammer. Under ledelsesgruppen er en chefgruppe for ydelsesaftalen, som overordnet har ansvaret for genforhandling og opfølgning på ydelsesaf- talen med tilhørende arbejdsprogram, jf. kapitel om samarbejdsorganisation i Rammeaftalen mellem AU og mini- sterierne. Chefgruppens sammensætning er:

Institution	Deltagere	Navn
Miljøstyrelsen	Enhedschef, Arter og Naturbeskyttelse Enhedschef, Østjylland Enhedschef, Xxx	Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Fødevareministeriets de- partement og styrelser	Enhedschef, Grøn udvikling og Ny viden	Xxxxx Xxxxxx
Naturstyrelsen	Kontorchef, Arealer og friluftsliv	Xxxxxx Xxxxxxxx
Miljøministeriets Departe- ment	Teamleder, Vild natur og Biodiversitet	Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx
AU	Institutleder, Institut for Ecoscience Institutleder, Institut for Miljøvidenskab Institutleder, Institut for Agroøkologi Seniorforsker, Institut for Ingeniørvidenskab Centerdirektør, DCA Centerdirektør, DCE	Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx X Xxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx

Endvidere er der nedsat en FDC -samarbejdsgruppe, der afholder møder efter behov, med minimum to årlige mø- der, hvor status og fremdriften i overvågningsopgaverne drøftes. På disse møder deltager vicedirektører i Miljø- styrelsen, centerdirektør fra Aarhus Universitet (DCE), statsgeolog i GEUS, kontorchefen for Overvågningssekre- tariatet (PSS), kontorchefen for ydelsesaftalen i Miljøstyrelsen, kontorchef for MST Sjælland, kontorchef for Østjyl- land, kontorchef for Nordjylland, kontorchef for Sydjylland samt efter behov evt. medarbejdere.

4. Samarbejder

Nærmere om samarbejdet ml. DCE og DCA i forhold til denne aftale beskrives i rammeaftalen med Aarhus Uni- versitet.

For at sikre den bedst mulige opgaveløsning og en effektiv udnyttelse af ministeriernes samlede ressourcer til forskningsbaseret myndighedsbetjening er parterne enige om, at AU samarbejder med andre universiteter, hvor det er hensigtsmæssigt og kan forbedre den faglige kvalitet af myndighedsbetjeningen. For øvrige retningslinjer vedrørende samarbejde henvises til Rammeaftalen.

Som en del af forsknings- og rådgivningsaktiviteterne udbygges og vedligeholdes et nationalt og internationalt fagligt netværk, hvilket er medvirkende til udnyttelse af (tvær-)faglig synergi og sikring af en forskning og rådgiv- ning på et højt niveau.

Der er en tæt kobling mellem både indsatsområderne i denne ydelsesaftale og indsatsområder i ydelsesaftale for Arktis og Ydelsesaftale for Luft, emissioner og risikovurdering – og dermed et tæt tværfagligt samarbejde mellem de udførende institutter på AU (Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab). Der er desuden faglige sam- menhænge med ydelsesaftalen for Planteproduktion, ydelsesaftalen for husdyrproduktion og øvrige institutter på AU, herunder i koordination mellem DCE og DCA.

Forskerne på Aarhus Universitet samarbejder med både nationale og internationale partnere i konkrete forsk- ningsprojekter, finansieret af f.eks. Innovationsfonden og EU. Derudover arbejder de faglige miljøer tæt sammen med både danske og internationale kolleger i mere formelle eller blivende samarbejdsfora.

4.1 Nationale samarbejder:

Aarhus Universitet har sammen med Københavns Universitet en rammeaftale om forskningsbaseret myndigheds- betjening for MIM og FVM inden for samfundsøkonomi. Under denne rammeaftale bidrager AU med både miljø- økonomisk forskning og rådgivning.

AU/DCE deltager i Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed, som bl.a. har fokus på toksiske stoffer, human eksponering og helbredseffekter af luftforurening.

AU/DCE deltager i den nationale HUB under ”Partnership of Risk from Chemicals” (PARC). I hubben deles viden og ny forskning indenfor PARC samt etableres samarbejder. Hubben ledes af miljøstyrelsen og har deltagere fra: KU, SDU, DTU, Region hovedstaden, fødevarestyrelsen og lægemiddelstyrelsen,

DANBIF, Danish Biodiversity Information Facility, er det danske knudepunkt for GBIF, det Globale Biodiversity Information Facility, der samler og formidler data om jordens biodiversitet. DANBIF er et samarbejde mellem Aar- hus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Biodiversitetssymposiet, er et biennial symposium arrangeret af hhv. Aarhus og Københavns Universiteter, der hver anden gang afholdes på Aarhus Universitet og bidrager til nationale viden- og erfaringsudveksling på biodi- versitetsområdet.

Center for Marin Naturgenopretning er et samarbejde mellem AU, SDU, DTU og Limfjordsrådet med det formål at understøtte en videnbaseret marin naturgenopretning i Danmark.

Marint Økologisk Modelcenter (Marine Ecological Modelling Centre -MEMC) er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, DTU og DMI om økologisk modellering af koblede biologiske, fysiske og geokemiske processer.

MEMC fungerer som nationalt samlingspunkt for danske og internationale vidensinstitutioner, der samarbejder om at udvikle, bruge og kvalitetssikre marine modeller til brug i forskning, overvågning og forvaltning.

Nationalt samarbejde med fokus på erhvervssamarbejder og OPP:

Danish Water Forum (DWF) er et netværk af danske organisationer der arbejder på at fremme dansk viden og ekspertise på vandområdet. Aarhus Universitet er medlem sammen med øvrige danske forskningsinstitutioner, producenter, forsyninger, rådgiver og offentlige myndigheder.

Aarhus Universitet deltager med flere forskellige institutter og enheder i Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT), der arbejder for at bringe danske miljøteknologi-virksomheder i front gennem match-making, formidling af viden, internationalisering og hjælp til iværksætteri.

Aarhus Universitet er medlem af CLEAN: Danmarks grønne energi- og miljøklynge, der gennem projekter og samarbejder, skaber grøn vækst og innovation, både nationalt og internationalt. Projekterne spænder vidt fra net- værk til teknologiudvikling og strategiske platforme, og alle projekter bliver skabt sammen med CLEANs medlem- mer og falder inden for CLEANs fire fokusområder; Smart Energi, Miljø, Smart City og Internationalisering.

4.2 Internationalt samarbejde

DCE er sammen med de to institutter Ecoscience og Miljøvidenskab medlem af den europæiske sammenslutning af miljøforskningsinstitutioner PEER (Partnership for European Environmental Research). I regi af PEER diskuteres fælles projekter og strategier for såvel forskning som forskningsbaseret rådgivning på europæisk niveau. Fælles PEER projekter fokuserer på emner der forventer at få stigende strategisk vigtighed i EU, og hjælper dermed PEER centrene med at være pro-aktive i forhold til kommende forsknings- og rådgivningsbehov nationalt og internationalt. Andre fælles aktiviteter er fælles workshops og konferencer, koordinering af partnersøgning til EU's forskningsprogrammer, fælles adgang til infrastruktur og udveksling af medarbejdere.

Følgende institutioner er medlemmer af PEER: Alterra (Holland), CEH (UK), IRSTEA (Frankrig), JRC-IES (EU kommissionens miljøforskningsinstitution), DCE (Danmark), SYKE (Finland), UFZ (Tyskland), CIENS (Norge)

Aarhus Universitet har sammen med Stockholms Universitet og det finske institut for miljøforskning SYKE etableret samarbejdsplatformen Baltic Nest Institute (BNI). BNI’s opgaver er at udvikle, anvende og formidle forvaltningsmodeller i området mellem miljøforskning, fiskeriforskning og anvendt økonomi. Målet er at etablere et åbent, tilgængeligt modelsystem ("Baltic Nest") til at understøtte forvaltningen af miljøet i Østersøområdet.

Aarhus Universitet er medlem af et forskernetværk under AEWA - Agreement on the Conservation of African- Eurasian Migratory Waterbirds, der udarbejder internationale forvaltningsplaner for trækfugle, herunder kortnæbbet gås.

Aarhus Universitet er medlem af netværket IPBES-Danmark (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), som koordinerer den danske indsats i fht. IPBES.

MIM har fået en koordinerende rolle i partnerskabet (The European Biodiversity Partnership) som koordinator for Biodiversa+ pilotprogrammet. MIM har indgået en aftale med DCE om at virke som MIMs repræsentant i koordi- natorrollen for pilotprogrammet. Endvidere skal DCE varetage rollen som overordnet koordinator for sub-pilots samt være koordinator og aktiv bidrage til nogle af sub-piloterne.

I forbindelse med - og i forlængelse af- de aftalte opgaver i regi af OSPAR og HELCOM konventionerne, det trila- terale vadehavssamarbejde samt ICES/IOC deltager DCE aktivt i diverse faglige undergrupper og faglige projek- ter, med fælles udveksling af viden, erfaring og rapportering på tværs af landene i samarbejdet. Det bidrager sam- let til en stærk international forankring af bl.a. AUs marine forsknings- overvågnings- og rådgivningsaktiviteter og til netværksdannelser.

DCE er medlem af netværket af 24 europæiske forskningsinstitutioner inden for ferskvand ’EurAqua’. Formålet med netværket er at bidrage til udviklingen af ferskvandsforskningen, teknologiudvikling og formidling på europæ- isk plan.

DCE deltager i CHINB (Chefhydrologer i Norden og Balticum) som er et netværk af hydrologiske institutioner i Norden, der bl.a. drøfter fælles måle- og vurderingsmetoder inden for hydrologi m.v.

DCE er medlem af NORMAN netværket. XXXXXX er et netværk af institutioner i primært europæiske lande, som arbejder med ”nye” miljøfarlige stoffer i miljøet. NORMAN understøtter workshops, ekspertgrupper, interkalibrerin- ger etc. arrangeret af netværkets institutioner med henblik på at udveksle viden og erfaringer samt understøtte nye initiativer inden for området.

DCE er repræsenteret i Nordisk screeningsgruppe: “Nordic cooperation in on screening and other information on new potentially hazardous substances in the Nordic environment” under Nordisk Ministerråd. Gruppen gennemfø- rer fælles nordiske screeningundersøgelser af hidtil ringe undersøgte miljøfarlige, forurenende stoffer, arrangerer seminarer om emner relevant for temaet og udveksler viden og erfaring mellem de nordiske lande.

Gruppen: Policy-Science Working Group Nutrients NW Europe, er et uformelt samarbejdsforum med fokus på vidensudveksling om virkemidler til reduktion af landbrugets tab af næringsstoffer. Gruppen har bl.a. fremsendt ansøgninger til H2020. Gruppen består af såvel forskere som administratorer fra en gruppe lande primært om- kring Nordsøen. Fra DK er der deltagelse fra AU (DCE og DCA) samt fra Miljøstyrelsen.

Aarhus Universitet er repræsenteret i faglige arbejdsgrupper under EU Miljøagentur EIONET. Aarhus Universitet har repræsentanter i følgende grupperWater og Marine under Biodiversity 1, Climate Change mitigation and energy systems, Air pollution under Human health & Environment, Food systems, Land systems accounting og Soil under Landsystems og Mobility systems. Miljøstyrelsen har den overordnede koordinering af disse repræsen- tationer gennem NFP’en (National Focal Point)

Aarhus Universitet er repræsenteret i EU netværket PARC (European Partnership for the assessment of Risks from Chemicals). Partnerskabet er koordineret af ANSES og den danske deltagelse koordineres af Miljøstyrelsen.

5. Økonomi

Denne ydelsesaftale omfatter Miljøministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening vedr. Natur og Vand, som fremgår af finanslovens § 23.41.20.10.

Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til sektorrelateret forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for ind- satsområderne som vis i tabel 1.

Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2024 i mio. kr.3 4

Indsatsområde	I alt	Heraf råd- givning	Heraf monitering	Heraf forskning	Forsknings- procent
Tværgående	14,826	8,277	5,639	0,910	6,1
Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)	5,129	0,974	1,840	2,315	45,1
Natur	21,488	2,355	8,033	11,100	51,7
Søer	3,585	0,075	1,890	1,620	45,2
Vandløb	3,100	0,360	1,410	1,330	42,9
Transport af vand og næringsstoffer	5,969	0,432	2,877	2,660	44,6
Landovervågning	4,631	0,599	1,932	2,100	45,3
Hav og Fjord	17,747	1,101	7,601	9,045	51,0
Klima og arealudnyttelse	0,726	0	0	0,726	100
I alt	77,200	14,173	31,222	31,805	41,2
Heraf direkte omkostninger	34,051	8,646	19,045	6,360
Heraf indirekte omkostninger	43,149	5,527	12,177	25,445

5.1 Opgaver for andre myndigheder

Der er pr. 2024 budgetteret med 0,626 mio. kr. til ”Fingeraftryksanalyser” fra olieforureninger på havområdet, som led i forureningsbekæmpelsen på havområdet iht. aftale mellem Forsvarsministeriet og Miljøministeriet. Indsatsen fremgår af afsnit 2.5.1.

6. Arbejdsprogram

Arbejdsprogram for 2024 under denne ydelsesaftale viser en oversigt over aftalte konkrete opgaver samt ad hoc opgaver i 2024. DCE’s fagdatacenter opgaver i 2024 er specificeret i et særligt arbejdsprogram for fagdatacen- trene ift. NOVANA.

3 I rammen indgår en trækningsret fra YA Luft, emissioner og risiko på 0,496 mio. kr. rådgivning og 0,827 mio. kr. forskning (un-

der indsatsområdet ”tværgående”).

4 I På FL 2024 er bevillingen forhøjet med 5,7 mio. kr. i 2024 i forhold til budgetoverslagsåret til sikring af opgavevaretagelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening. I forhold til 2023 bevillingen er forhøjelsen på ca. 4,4 pct. svarende til pris- og løntals- reguleringen ift. 2023.

Document Metadata

Table of Contents

Contract

Document Metadata

Contract

Indhold

3

5

22

23

26

26

4. Søer Søers struktur, funktion, biodiversitet, virkemidler og modeller

Forskningsbaseret rådgivning og overvågning – Koordinering i forhold til NOVANA

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre – Alle indsatsområder

Forskningsbaseret rådgivning - Fælles databaser, standardisering og data

Strategiske sigtelinjer for Tværgående områder

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Miljøfarlige forurenende stoffer

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Arter og tør natur

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Søer

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Vandløb

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Stoftransport

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for landovervågning

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret overvågning og fagdatacentre og rapportering ved det marine fagdatacenter

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for Hav og fjorde

Forskningsbaseret rådgivning

Forskning og generel kompetenceopbygning

Strategiske sigtelinjer for andre indsatsområder: Klimatilpasning og arealanvendelse

Nationalt samarbejde med fokus på erhvervssamarbejder og OPP:

Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2024 i mio. kr.3 4

Document Metadata