Pressemeddelelse
23. marts 2021
Pressemeddelelse
LOGSTOR bliver solgt til Kingspan Group
Kingspan har i dag indgået en aftale med Triton om overtagelse af LOGSTOR. Dette er en vigtig milepæl for LOGSTOR på vejen mod at blive en del af en stærk markedsleder i branchen med en passion for energibesparelser og bæredygtighed.
Kingspan meddelte i dag, at de har indgået en aftale med kapitalfonden Triton om at overtage LOGSTORs forretninger for en Enterprise Value på ca. 253 mio. euro.
Transaktionen er underlagt de sædvanlige betingelser for overtagelse samt myndighedsgodkendelser og forventes afsluttet medio 2021.
”Som markedsleder inden for præisolerede rørsystemer til fjernvarme- og industriløsninger er vi glade for at blive optaget som nyt medlem af Kingspan Group. Vi kender Xxxxxxxx som førende inden for isoleringsmaterialer til den bredere byggesektor med en stærk passion for energibesparelser og miljøbeskyttelse. Med Kingspan som ny ejer får vi adgang til topmoderne forskning og avancerede teknologier, der vil tilføre LOGSTORs løsninger flere fordele. Ved at kombinere kendskabet til to stærke brands og bringe dedikerede mennesker og teams sammen vil vores kunder drage fordele af vores
kombinerede eksperterfaringer”, siger Xxx Xxxxxxxxxxx, CEO, LOGSTOR.
Kingspan er verdens førende leverandør af effektive isolerings- og bygningsløsninger med en arbejdsstyrke på mere end 15.500 medarbejdere, 166 produktionsanlæg og aktiviteter i over 70 lande.
CEO, Kingspan, Xxxx Xxxxxxx udtaler, ”Købet af LOGSTOR markerer et vigtigt skridt for Kingspan. Det er et led i vores strategi til at udvikle vores position inden for teknisk isolering, som et komplementerende forretningsområde til vores kerneforretning i isolering til bygninger. LOGSTOR er en fantastisk virksomhed med dedikerede medarbejdere og fremragende produkter i en industri som vil se vækst i de kommende år. Vi ser frem til at supportere LOGSTORs fortsatte ambitiøse udvikling”.
Xxxxxx købte LOGSTOR i 2013 af den engelske kapitalfond Montagu og har med succes opbygget virksomheden til en stærk markedsleder inden for præisolerede rørsystemer til fjernevarme- og industriløsninger.
LOGSTOR offentliggjorde for nylig sit årsregnskab for 2020 med en omsætning på 244 mio. euro og et EBIT på 28 mio. euro.
“LOGSTOR, medarbejdere og ledelsen har i de sidste par år succesfuldt gennemført en imponerende turn around. Firmaet har i dag en finansiel stabil forretningsmodel og er godt positioneret til at accelerere væksten baseret på innovation inden for bæredygtige teknologier. Xxxxxxxx og LOGSTOR passer godt sammen og vi er glade for, at en industriel ejer nu skal supporterer LOGSTOR i den forsatte udvikling inden for energi effektivisering”, siger Xxxxxx Xxxxxxxx, Investment Advisory Professional, Triton.
LOGSTOR vil fortsat operere under det eksisterende varemærke og under samme organisering som i dag – og altid klar til at servicere kunderne!
Xxx Xxxxxxxxxxx, CEO, LOGSTOR, er tilgængelig for udtalelser og interviews. Kontakt skal ske til VP, Group HR & Corporate Communication, Xxxxxx Xxxxxx på e-mail xxxxx@xxxxxxx.xxx eller telefonnummer x00 0000 0000.
LOGSTOR
Markedsførende inden for præisolerede rørsystemer til fjernvarme- og industriløsninger
Omsætning 244 mio. euro
1.200 medarbejdere
Kingspan Group
Markedsleder inden for effektive isolerings- og bygningsløsninger Omsætning 4,6 mia. euro
15.500 medarbejdere
TRITON
Førende kapitalfond Kapitaltilsagn 14 mia. euro
47 virksomheder i porteføljen