UDKAST

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23. august 2018 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Det skal være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed.

Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats.

Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.

Med den nye forenklede lov kan jobcentrene og arbejdsløshedskasserne bruge mere tid på det vigtigste – at understøtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, blandt andet gennem en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne skal i tråd hermed have fokus på at sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der over en periode på 4 år gives mere ansvar til arbejdsløshedskasserne. For at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet får udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periodes således ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Med aftalen skal der være større frihed og incitament til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats gennem enklere regler og gode digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, skal det være om ting, vi ved, der virker.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov organisering af beskæftigelsesindsatsen, lov om aktiv socialpolitik m.v. og forskellige andre love.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens sammenhængsreform, hvor der som et element skal reduceres bureaukratiet på tværs af den offentlige sektor.

Lovforslaget udmønter de elementer, der fremgår af de følgende afsnit.

1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav

Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal understøtte, at lediges kontakt med jobcenteret og arbejdsløshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger til proceskrav:

− Færre proceskrav til samtaleforløbet

− Forenkling af reglerne om indhold i samtalerne

− Forsøg med at arbejdsløshedskasser varetager kontaktforløbet over en 4 årig periode

− Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen

− Arbejdsløshedskasser kan deltage via videosamtaler

− Ét krav til ret og pligt-tilbud

− Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af jobforslag ophæves

− Systematiske henvisningsforløb afskaffes

− Særskilt mentorkontrakt afskaffes

− Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats

− Mere fokus i jobcentrernes arbejde med at matche ledige og virksomheder

1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper

Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:

− Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntilskud

− Mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved målgruppeskift

− Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik

− Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted

− Klarere jobsigte med virksomhedspraktik

− Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

− Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

− Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år

− Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test

− Forenkling af voksenlærlingeordningen

− Kun én varslingspulje og permanentgørelse af forsøg med udvidet varslingsindsats

− Jobrotation udvides til flere målgrupper

− Årlig opfølgning på kommunernes anvendelse og administration af de forskellige ordninger

1.1.1.3. Flere digitale løsninger

Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og udvides en række digitale løsninger:

− Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte

− Mulig justering i høring af tillids- eller medarbejderrepræsentant ved etablering af virksomhedsrettet indsats

− Ensretning af merbeskæftigelseskravet

− Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation m.v.)

− Alle skal have et cv på Jobnet

− Alle skal bruge Min Plan på Jobnet

− Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper

1.1.1.4. Gennemskrivning af loven

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser.

Med lovforslaget ophæves den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik november 2018 aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet.

Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

To af de initiativer kræver som konsekvens heraf ændring af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets områder.

Der er tale om følgende to initiativer:

- Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.

Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.

- Smidigere overgange mellem sektorer.

Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt uddannelse.

Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.

1.2. Strukturen i den foreslåede lov

Lovforslaget er opbygget således, at det primært afspejler en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet fra første henvendelse til ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at opbygningen afspejler, at der først sker henvendelse i jobcenteret, tilmelding, personen får kontaktforløb, planer og indsatser m.v. Af øvrige strukturelle ændringer i lovforslaget i forhold til de gældende regler kan følgende fremhæves:

- Lovens indledende formålsbestemmelse er ajourført i lovforslaget, så den rummer alle de målgrupper, som lovforslaget omfatter.

- Bestemmelsen, der definerer lovens målgrupper er ajourført og justeret, således at målgrupper, der ligner hinanden, så vidt muligt står samlet.

- Reglerne om anden aktør foreslås flyttet til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsten m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

- Afsnittet om tilbud definerer fire typer af tilbud: Virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering. Reglerne for mentorstøtte er, jf. aftalen, flyttet til afsnittet om understøttelse af indsatsen. Reglerne for nytteindsats har fået et selvstændigt kapitel og fremgår således ikke længere af reglerne for virksomhedspraktik.

- Systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

- Målgruppen for nyuddannede personer med handicap flyttes. Bestemmelserne om løntilskud til nyuddannede personer med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse til nyuddannede personer med handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Dette bidrager til, at kompensationsloven bliver en sammenhængende lov for personer med handicap i erhverv m.v.

- Ordningerne for personer med særlige udfordringer får selvstændigt afsnit: Der foreslås således et afsnit for personer med særlige udfordringer, som indeholder et kapitel for hver af ordningerne jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering. Disse kapitler samler reglerne om formålet med og tilkendelsen af de fire ordninger. I dag fremgår dele af disse regler af lov om aktiv socialpolitik. Indsatsen og kontaktforløbet for ordningerne er indsat i lovforslagets generelle kapitler.

- Indsatsen for ledige fleksjobvisiterede foreslås flyttet til lovens generelle kapitler. Kapitlet om fleksjob vil dermed alene indeholder regler om visitation til fleksjobordningen, opfølgning i fleksjobbet, løn og tilskud for fleksjobansatte samt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

- Indsatsen for ledige selvforsørgende foreslås skrevet ind i lovens generelle kapitler og vil dermed ikke længere have et selvstændigt kapitel.

- Indsatsen for unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats foreslås ligeledes skrevet ind i lovforslagets generelle indsatskapitler, så de ikke længere har selvstændigt kapitel.

- Reglerne om digital kommunikation foreslås flyttet til et nyt afsnit IX om ”Øvrige bestemmelser”.

- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er ikke medtaget, da der på lovens forventede ikrafttrædelsestidspunkt ikke længere er personer på disse ordninger.

- Der er i forhold til den gældende lov indsat en række sproglige justeringer og tydeliggørelser, som ikke i sig selv har indholdsmæssig betydning.

1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Xxxxx trådte i kraft i 2003 som udmøntning af reformen Flere i arbejde og er efterfølgende blevet ændret mere end 60 gange. De mange ændringer i loven har givet anledning til kritik fra arbejdsløshedskasser, virksomheder og borgere, fordi der er et stort antal særregler rettet mod enkelte målgrupper. Samtidig har de mange ændringer gjort lovens struktur uoverskuelig.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har siden lovens ikrafttræden i 2003 udviklet sig betydeligt som følge af mange reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet. Som væsentlige overordnede ændringer kan følgende fremhæves:

1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Fra 2005 fik kommunerne mulighed for efter en konkret vurdering at tilbyde virksomhedspraktik med økonomisk godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år, for hvem tilbud efter lov om social service - fx servicelovens tilbud om praktikforløb - ikke var tilstrækkelige. Ordningen rettede sig mod marginaliserede unge med massive problemer, fx misbrug og kriminalitet. I 2009 blev der med aftalen om Flere unge i uddannelse og job fra 5. marts 2009 tillige indført mulighed for virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats.

1.3.2. Uddannelsespålæg

På baggrund af aftalen En ny chance til alle fra 17. juni 2005 blev der i 2006 indført regler om uddannelsespålæg for kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke havde andre problemer end ledighed, og som ikke havde forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Hvis en ung efter kommunens vurdering kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skulle pågældende have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. I 2009 blev reglerne udvidet til også at omfatte dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som efter jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende

I 2007 fik ledige selvforsørgende på baggrund af aftale om velfærdsreformen fra 20. juni 2006 mulighed for at få tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Målgruppen var personer, som ikke var i beskæftigelse og ikke opfyldte betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp. I 2010 blev målgruppen udvidet til personer, som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse, og jobcenteret fik pligt til at give et tilbud til selvforsørgende, der beder om det, medmindre det ikke skønnes at forbedre mulighederne for beskæftigelse.

1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams

På bagrund af aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 blev der i 2012 indført ressourceforløb med ressourceforløbsydelse til personer med komplekse problemer ud over ledighed, som har behov for et beskæftigelsesrettet forløb kombineret med sociale og sundhedsmæssige indsatser. Der blev samtidig indført tværfaglige kommunale rehabiliteringsteams, som skulle understøtte en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats.

1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen

Ligeledes blev tilskuddet i fleksjobordningen med reformen fra 2012 om førtidspension og fleksjob omlagt, så også personer med en lille arbejdsevne blev målgruppe i ordningen.

1.3.6. Jobafklaringsforløb

På baggrund af forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013 (sygedagpengereformen) blev der i 2014 indført jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget deres periode med sygedagpenge, og som har behov for tværfaglig indsats for at kunne vende tilbage til arbejde.

1.3.7. Flere i uddannelse og job – uddannelseshjælp og nyt visitationssystem

På baggrund af aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job fra 18. april 2013 (kontanthjælpsreformen) blev der i 2014 indført uddannelseshjælp, givet uddannelsespålæg og en indsats rettet mod uddannelse til alle unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der blev indført nye visitationskategorier i form af uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats blev indført som tilbud, hovedsageligt til ledige, der ikke har brug for opkvalificering, og som alene afventede at kunne starte uddannelse eller et job. Mentorstøtte blev omlagt fra en understøttende indsats til et tilbud, der bl.a. skal gives til aktivitetsparate personer, som i perioder på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i andre former for tilbud. For dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blev det hidtidige uddannelsespålæg fra 2009 videreført.

1.3.8. Reformen af beskæftigelsesindsatsen

På baggrund af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fra 18. juni 2014 (beskæftigelsesreformen) blev der i 2015 bl.a. indført en individuel og tidlig indsats med et fælles og intensiveret kontaktforløb i samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser og mulighed for uddannelsesløft for dagpengemodtagere. Der blev sat øget fokus på virksomhedsservice og jobformidling som kerneopgaver for jobcentrene og på opgaver med at yde støtte til arbejdsgivere, som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde arbejdskraft. Muligheden for at få nytteindsats som tilbud blev udvidet til også at gælde dagpengemodtagere, men alene som rådighedsafprøvende tilbud.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Formål med indsatsen

2.1.1. Gældende ret

Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Den gældende formålsbestemmelse går tillbage til 1. juli 2003, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft, og hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere og øvrige ledige blev samlet i en fælles lov. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 193 af 13. marts 2003), at den anførte oplistning i bestemmelsen ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Den i § 1, nr. 1, omtalte bistand til arbejdssøgende med at få arbejde relaterer sig til den gældende lovs § 5 og § 9, hvorefter arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få bistand samt information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, om indlæggelse af cv i Jobnet og om andre aktiviteter efter loven. Arbejdssøgende kan både være personer, der ikke er i beskæftigelse, og personer der er i beskæftigelse, og som ønsker at skifte arbejde. Alle kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt som arbejdssøgende. Det samme gælder

jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Den i § 1, nr. 2, omtalte service til private og offentlige arbejdsgivere relaterer sig til den gældende lovs § 5 og § 10, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere kan få bistand af jobcenteret til at finde arbejdskraft samt information og vejledning om arbejdskrafts- og uddannelsesforhold og om indlæggelse af job i Jobnet. Jobcenteret kan ligeledes ifølge § 10 yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Det er desuden med beskæftigelsesreformen fra 2014 blevet et kerneområde for jobcentrene at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, fx ved at jobcentrene på Jobnet udsøger ledige, der matcher virksomhedernes behov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers punkt

2.4. om bistand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere.

Efter gældende regler kan den i § 1, nr. 3, omtalte bistand til kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt dagpengemodtagere til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, finde sted via kontaktforløbet og de generelle tilbud og øvrige indsatsmuligheder, der findes i loven.

Efter gældende regler kan den i § 1, nr. 4, omtalte støtte til personer, som på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde, rette sig mod personer med særlige udfordringer, som ikke kan dækkes via lovens generelle tilbud. Ved lovens ikrafttræden i 2002 omhandlede dette især målgrupperne revalidender, sygedagpengemodtagere som led i forrevalidering, førtidspensionister og fleksjobvisiterede samt personer med handicap, som er omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Beskæftigelseslovgivningen har siden 2003 udviklet sig betydeligt som følge af reformerne på beskæftigelsesområdet, jf. afsnit 1.3.i de almindelige bemærkninger, og der er tilkommet flere målgrupper, Den gældende formålsbestemmelse dækker derfor ikke fuldt ud de overordnede intentioner med indsatsen. Der fremgår blandt andet af reformerne, at der

- for udsatte skal være fokus på sammenhæng i indsatsen på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet,

- for personer, som er i risiko for at miste jobbet, skal være fokus på fastholdelse,

- for unge skal være fokus på uddannelse, og

- for nogle dagpengemodtagere skal være mulighed for uddannelsesløft.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, som skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal ske en opdatering af formåls- bestemmelsen, så den i højere grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indledes med en formålsbestemmelse, som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de helt overordnede formål for

indsatsen, herunder intentionen fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om at der skal være mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Der foreslås derfor i § 1 en udvidelse og præcisering af lovens overordnede formålsbestemmelse, så den mere præcist sætter de overordnede rammer for formålet med de ordninger og indsatser, der gælder i dag. Af forslaget fremgår lovens overordnede formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3) personer med behov for beskæftigelsesindsats og 4) personer med behov for uddannelsesindsats.

Det foreslås således i stk. 1, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse,

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge. De enkelte elementer af forslaget til stk. 1 er følgende:

Den foreslåede formålsbestemmelse fastslår på samme måde som i dag, at beskæftigelsesindsatsen overordnet skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal overordnet have til hensigt at bistå både personer, der er jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og personer, der har behov for en egentlig beskæftigelsesrettet indsats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsørgelse, og dels at bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal vejen til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse.

Forslaget i nr. 1 om at jobsøgende kan få bistand til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§§ 11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for jobcenteret med at bistå jobsøgende med at finde job, understøtte målrettede og effektive match, samt at informere og vejlede om muligheder for job og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre aktiviteter og tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af den forenklede lov.

Forslaget i nr. 2 om, at private og offentlige arbejdsgivere kan få virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering, matchning og fastholdelse af arbejdskraft skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 14 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt information og vejledning til arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om virksomhedsservice i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslaget præciserer, at opgaverne over for arbejdsgivere har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfastholdelse.

Forslaget i nr. 3 handler om personer, der har behov for en egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job. Ifølge forslaget skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget omfatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand

til at finde et arbejde for jobsøgende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhænge af målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted via lovens generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtagere kan desuden få jobrettet uddannelse, og de kan få tilbud om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob foregår den jobrettede indsats som led i indholdet af disse ordninger.

Forslaget i nr. 4 indeholder et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over hjemmeboende børn, som ifølge jobcenterets vurdering kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens stk. 2, at for personer, som har brug for en indsats, skal indsatsen tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser.

Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte person skal gives den indsats, der er mest effektiv i forhold til, at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at arbejde eller følge en uddannelse på almindelige vilkår. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længerevarende og sammenhængende forløb. Forslaget har således til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet længere tid end nødvendigt.

At indsatsen desuden skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser betyder, at personer, der har behov for det, skal have en sammenhængende indsats, hvor indsatser efter denne lov i nødvendigt omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for personens sociale eller helbredsmæssige forhold, i tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt for at pågældende kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse personer skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale udfordringer, som personen kan have.

Forslaget afspejler blandt andet, at det med både kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og reformen om førtidspension og fleksjob er blevet en klar intention, at udsatte borgere skal have en sammenhængende og om nødvendigt tværfaglig indsats, som skal bidrage til, at flere får tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed adgang til at forsørge sig selv. Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på indsatsen for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige personer, som er langt fra at kunne opnå job eller uddannelse, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

2.2. Ansvaret for indsatsen

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunernes ansvar

De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven), jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere ændringer.

Af de gældende regler i kapitel 2 i denne lov fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver som den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.

Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af de nye regler om muligheden for at udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer, som blev indført pr. 1. juli 2018 med lov nr. 707 af 8. juni 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love.

Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det på samme måde, at kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organiseringsloven. Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Og at begrebet jobcenter også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om sygedagpenge, jf. lov bekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018.

Bestemmelserne skal endvidere ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvoraf det fremgår at den kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov.

Bemyndigelsesbestemmelsen har ikke som sådan været udmøntet, andet end at det i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2017) fremgår, at arbejdsløshedskassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed kan beslutte, at arbejdsløshedskassen deltager som anden aktør. En sådan bestemmelse vil være overflødig, hvis der fastsættes en klar hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan deltage som anden aktør, jf. forslaget i pkt. 2.2.2.2.

I bekendtgørelse om standardvedtægt er der endvidere en bestemmelse, der henviser til reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. for de arbejdsløshedskasser, der varetager opgaver som anden aktør. Denne bestemmelse må også anses for

overflødig, da alle relevante regler om krav til bl.a. arbejdsløshedskassernes regnskabsaflæggelse er samlet i denne bekendtgørelse.

Der er desuden udmøntet regler om arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse med loven med hjemmel i den gældende lovs § 11, stk. 5. Ifølge denne kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v., og om afmelding som arbejdssøgende. Der er eksempelvis i § 8 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat regler om, at den ledige kan tilmelde sig som ledig hos sin arbejdsløshedskasse, hvis den tilbyder denne service til sine medlemmer, og der er i bekendtgørelsens § 22 fastsat regler om, hvornår en a-kasse skal afmelde en ledig.

Der er desuden i selve lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regler, som giver arbejdsløshedskasserne mulighed for at udføre opgaver efter loven. Ifølge lovens § 5, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne bistå egne medlemmer med at finde arbejde. Ifølge § 14 varetager arbejdsløshedskasserne cv-samtalen for dagpengemodtageren, og iflg. § 16 b deltager arbejdsløshedskasserne i fællessamtaler sammen med jobcenteret og dagpengemodtageren. Ifølge lovens § 26 a varetager arbejdsløshedskasserne tillige opgaverne vedrørende jobrettet uddannelse.

2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører

Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.

Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Bestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører (bekendtgørelse nr. 1561 af 23. december 2014), hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter.

2.2.1.3.1. Andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede

I den gældende lovs § 73 c er der regler om andre aktører for ledige fleksjobvisiterede. Det fremgår bl.a., at disse har ret til at blive henvist til en anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen, og at de skal henvises til anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen.

2.2.1.3.2. Andre aktører i forhold til revalidender

I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, er der regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udfører opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå, foreslås det, at der indsættes et selvstændigt kapitel om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som kort definerer kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre aktørers opgaver.

2.2.2.1. Kommunernes ansvar

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens opgaver efter loven skal varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at begrebet jobcenter i loven også skal dække en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., og en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af målgrupperne i den foreslåede § 6, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 46 eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslåede tilsigter i øvrigt ikke at ændre retsstillingen efter lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvoraf det fremgår at den kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i loven om, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven. jf. det omtalte under pkt. 2.2.1.2. Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at loven indeholder sådanne opgaver for arbejdsløshedskasserne og indsættes med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå. Det drejer sig fx om arbejdsløshedskasserne opgaver med at bistå egne medlemmer med at finde arbejde, afholdelse af cv-samtaler, fællessamtalerne med jobcentrene og opgaverne om jobrettet uddannelse. Den foreslåede regel har således ikke materiel betydning.

Det foreslås videre indsat, at arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne medlemmer, jf. reglerne om anden aktør i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Med dette forslag bliver det således tydeliggjort i loven, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, jf. reglerne om andre aktører, der med konsekvenslovforslaget foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til organiseringsloven.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver

efter loven, foreslås ikke videreført. Der vurderes således ikke at være behov for i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som anden aktør. Dels indeholder dagpengelovens § 88 en generel hjemmel til at føre tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Og dels skal arbejdsløshedskasser, der fungere som anden aktør, ved regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a- kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden aktør, dog således at reglerne vil fremgå direkte af lovteksten.

2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse, jf. reglerne herom i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at der findes sådanne regler for andre aktører.

For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Indholdet af reglerne vil svare til de gældende regler med den ændring, at reglerne fremover vil fremgå af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det betyder, at kommunerne fortsat vil kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår brugen af andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets kapitel 7 om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.

2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Målgrupper

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats oplister 14 målgrupper for lovens afsnit III-VII:

1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,

6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,

9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats,

10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,

11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter,

12) personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,

13) personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og

14) personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.

Den anførte rækkefølge på målgrupperne afspejler udviklingen i beskæftigelsesindsatsen, siden loven trådte i kraft i 2003, hvor den kun havde de førstnævnte 8 målgrupper.

Følgende gælder for de enkelte gældende målgrupper:

Målgruppe 1 omfatter personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., det vil sige dagpengemodtagere. I målgruppen indgår også dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud.

Målgrupperne 2, 3, 12 og 13 omfatter personer under kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik. Det er personer, som modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. som hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.

Målgruppe 4 omfatter personer, som er omfattet af reglerne for revalidering i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer sit hidtidige

forsørgelsesgrundlag under en forrevalidering. Dette betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager er i forrevalidering, tilhører personen målgruppe 4, uanset at personen fortsat modtager kontanthjælp.

Målgrupperne 5 og 14 omfatter personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Personer under nr. 5 er sygedagpengemodtagere, og personer under nr. 14 er personer i jobafklaringsforløb, dvs. personer, som har været sygemeldte i længere tid, og som skal have en tværfaglig indsats, der understøtter tilbagevenden til job. Målgruppen omfatter ligeledes sygedagpengemodtagere i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv social politik.

Målgruppe 6 omfatter personer, som modtager førtidspension, og som dermed ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Målgruppe 7 omfatter personer, som er visiteret til fleksjob, og som enten modtager ledighedsydelse eller er i fleksjob.

Målgruppe 8 omfatter nyuddannede dagpengeberettigede personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som ikke har fået job op til to år efter endt uddannelse, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Målgruppe 9 omfatter personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Det drejer sig dels om personer mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud på en arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt udsatte personer mellem 15 og 18 år, der har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde, hvor tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige.

Målgruppe 10 omfatter ledige selvforsørgende. Dvs. personer som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse eller SU, og som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, men som ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigelsesrettet indsats i jobcenteret.

Målgruppe 11 omfatter personer i ressourceforløb. Dvs. personer, som har komplekse problemer ud over ledighed, som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ud over de i § 2 nævnte målgrupper omfatter loven også personer, der er i beskæftigelse, og som kan få indsats efter lovens kapitler om jobrotation, tilskud til virksomheder der indgår uddannelsesaftale med voksne, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler.

2.3.1.2. Visitation

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. Det fremgår heraf, at en kontanthjælpsmodtager og en person, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, er jobparat, hvis

personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. I modsat fald er personen aktivitetsparat. Det fremgår videre, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer - og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår - er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Der er videre fastsat i bekendtgørelsens § 39, at vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, finder sted ved den første samtale. I helt særlige tilfælde kan jobcenteret ved den første samtale vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af de første tre kalendermåneder visiteres personen endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Også med hjemmel i § 4 a i loven er der - jf. en henvisning hertil i integrationslovens § 17, stk. 2, - i § 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet visitationsregler for personer, der modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet. Disse regler svarer til de ovenfor nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodtagere er henholdsvis jobparate og aktivitetsparate.

Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering (bekendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) fastsat regler om, at personer, der er visiteret til fleksjob og personer under revalidering skal vurderes i forhold til tre match- kategorier.

Disse indplaceres i match-gruppe 1, hvis de anses som parate til at tage et ordinært arbejde, som gør dem i stand til at forsøge sig selv inden for tre måneder. De indplaceres i matchgruppe 2, hvis de alene er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Og de indplaceres i matchgruppe 3, hvis de hverken er i stand til at tage ordinært arbejde eller deltage i aktive tilbud.

Med kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen blev det endvidere indført, at bestemmelsen også kan anvendes til at fastsætte regler om et landsdækkende digitalt screenings- og dialogværktøj på Jobnet.

Screeningsværktøjet bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Værktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Afgørelsen træffes således ikke automatisk på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation.

Screeningsværktøjet er udarbejdet og er i brug på Jobnet men videreudvikles løbende. Udvikling og implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.

Bemyndigelsen er hidtil ikke udnyttet til at fastsætte nærmere regler om screenings- og dialogværktøjet på bekendtgørelsesniveau.

2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med visitationen (visitationstilsyn)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen). Der kan herunder fastsættes regler om, at kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontanthjælp eller integrationsydelse til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.

Bestemmelsen har været udmøntet i bekendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne tidligere skulle foretage ved jobsamtaler i henhold til bekendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn). Der er ikke længere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt, kommunerne skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om visitationstilsynet med de kommunale sagsbehandlingsskridt er derfor ikke længere udmøntet.

2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig forståelse

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen angår den gældende bestemmelse i lovens § 22, stk. 6, ifølge hvilken der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse. Bestemmelsen angår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, samt personer, der er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Hensigten med bestemmelsen er, at ledige, der mangler grundlæggende forståelse for de normer, der gælder i samfundet, og der som følge heraf ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kunne få et tilbud, som giver dem mulighed for at få indsigt i disse normer, og som samtidig forbedre deres mulighed for at få et job.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om vurdering af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse er ikke udmøntet.

2.3.1.5 Opgørelse af tidsperioder

2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Efter gældende regler i §§ 15-21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt revalidender inden for nærmere fastsatte tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledighedsydelsesmodtagere efter gældende lovs § 73 a, stk. 2.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobrettet uddannelse efter gældende lovs §§ 26 a og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne. Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst kan starte og senest skal have afsluttet uddannelsen.

I gældende lovs §§ 85-88 og §§ 92-96 er der regler om, hvornår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have et ret- og pligttilbud, og regler om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I gældende lovs § 96 er der regler for, hvornår uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have deres første ret- og pligttilbud og regler om kontinuerlig aktivering, idet der højst må være 4 uger mellem tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sammenlagt ledighed.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for inte- grationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhængende perioder med kontanthjælp, uddannelses- hjælp eller integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere angives i § 18 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, og om hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen.

Efter bekendtgørelsen medregnes for dagpengemodtagere de timer, hvor personen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. Hvis personen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløsheds- forsikring m.v., påbegyndes en ny periode. Beregningen gælder for alle perioder om sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og harmonerer med beregningen af deres dagpengeperiode i dagpengesystemet, hvor forbruget ligeledes sker i timer og primært på baggrund timer med dagpenge og løntilskudsansættelse.

For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet medregnes i forhold til kontaktforløbet de perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

For revalidender medregnes i forhold kontaktforløbet perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget revalideringsydelse eller integrationsydelse (for integrationsydelsesmodtagere i revalidering) eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Efter bekendtgørelsen anses en periode for sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned uden kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse eller integrationsydelse. Perioder med ansættelse med løntilskud afbryder heller ikke en sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager i en måned ikke modtager kontanthjælp, fx fordi personen har fuldtidsarbejde eller holder ferie i for egen regning i udlandet, vil personen starte forfra i kontaktforløbet og i forhold til tidspunktet for ret- og pligt til tilbud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden alene skal være sammenlagt, vil personen derimod ikke starte forfra, selvom der i en kalendermåned ikke har været udbetalt dagpenge, og personen heller ikke har været ansat med løntilskud, fx hvis personen i en periode har været i job uden supplerende dagpenge.

I gældende lovs § 73 b, stk. 4, er for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere fastsat, at hvis en ledighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen en fornyet ret til jobrettet uddannelse.

Når en person overgår fra en målgruppe til en anden, bliver personen omfattet af reglerne for den nye målgruppe Personens kontaktforløb og ret og pligt til tilbud m.v. skal derfor vurderes efter reglerne for den nye målgruppe. Fx hvis en dagpengemodtagers dagpengeperiode udløber, og personen herefter overgår til at modtage kontakthjælp, vil personen påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud som kontanthjælpsmodtager.

Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra jobparat til aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, vil dog ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb eller starte forfra i forhold til tidspunkt for ret og pligt til tilbud, da tidsperioderne i reglerne opgøres på baggrund af, hvor længe personen har modtaget sin offentlige forsørgelsesydelse, og da ydelsen er den samme, fortsætter personen sit ledighedsforløb. Der er dog fastsat regler, som fastlægger næste ret- og pligttidspunkt, hvis en kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet overgår fra at være aktivitetsparat til at være jobparat.

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter heller ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kontanthjælp. Det fremgår af reglerne om samtaler for kontanthjælpsmodtagere og for uddannelseshjælpsmodtagere, at første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid.

Personen omfattes af reglerne i lovens § 17 om samtaler mindst 4 gange inden for 12 måneder. Det samme gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som på tilsvarende vis kan skifte målgruppe.

I forhold til ret og pligt til tilbud starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Dette følger af bestemmelsen i lovens § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder for aktivitetsparate, med kontanthjælp. Det samme gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, hvis de på tilsvarende vis skifter målgruppe.

2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående ledighed/periode med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om

- ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

- ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,

- tilskud til arbejdsgivere ved ansættelse af voksenlærlinge efter kapitel 18, og

- opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel 18,

stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens målgrupper, har haft en forudgående periode på 6 måneder med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etableres en ansættelse med tilskud til arbejdsgiveren eller ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af personen i forbindelse med en ansættelse uden tilskud.

Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af reglerne i de enkelte kapitler i loven og opgøres ensartede, således at perioden for

- dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed,

- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende opgøres som en sammenhængende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

- sygedagpengemodtagere opgøres som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge,

- personer i ressourceforløb som en sammenhængende periode, hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

- personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

I jobrotationsordningen er der desuden mulighed for, at personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som ved ansættelsen har været omfattet af integrationsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, kan blive ansat som jobrotationsvikar. Der er tale om en persongruppe, som ikke i øvrigt er omfattet af lovens målgrupper.

Reglerne om sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats med hjemmel i gældende lovs i § 4. Opgørelsen svarer i det hele til beskrivelsen i afsnittet ovenfor.

Vurderingen af, om en periode er sammenhængende sker ligeledes på samme måde som beskrevet ovenfor, dog således at vurderingen sker på baggrund af de perioder, der fremgår af reglerne for henholdsvis ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordningen, og reglerne om tilskud til opkvalificering.

For personer, der skal have haft en sammenhængende periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. betyder et afbrud, at der først kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud, tilskud til jobrotation, tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, tilskud til opkvalificering, når personen efterfølgende har opnået den sammenhængende periode med de offentlige forsørgelsesydelser m.v., der opfylder kravet i den enkelte ordning i loven.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Målgrupper

Det forslås, at målgrupperne for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er følgende:

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter pensionsloven eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

I forslaget til målgrupper er der én målgruppe mindre end i de gældende regler, hvilket skyldes at indsatsen for målgruppen af nyuddannede personer med handicap, som ikke har fået job op til to år efter endt uddannelse, foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv, hvor de vil kunne få den samme indsats som hidtil. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det indgår i aftalen om forenklingen af beskæftigelsesindsatsens, at der skal være færre og mere enkle proceskrav og indsatsregler. Der vil således med lovforslaget så vidt muligt gælde en type regler for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en anden type regler for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Der henvises til de enkelte kapitler i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Først i den foreslåede rækkefølge er de målgrupper, som modtager de almindeligste forsørgelsesydelser, og som skal have indsats efter de generelle indsatsregler. Det drejer sig om dagpengemodtagere, der er anført som målgruppe 1. Dernæst er det kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som fremgår af målgrupperne 2-5. Dernæst kommer sygedagpengemodtagere, der fremgår af målgruppe 6, som også omfatter sygedagpengemodtagere under forrevalidering.

Dernæst følger målgrupperne for personer, der har behov for en indsats under lovens særlige ordninger for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om personer i jobafklaringsforløb (målgruppe 7), personer i ressourceforløb (målgruppe 8), fleksjobvisiterede (målgruppe 9) og revalidender (målgruppe 10). Dernæst følger førtidspensionister som målgruppe 11.

Til sidst følger de målgrupper, der adskiller sig fra de øvrige målgrupper ved ikke at have en ydelse som udgangspunktet for den indsats, de kan få efter loven. Det drejer sig om selvforsørgende som målgruppe 12

og unge under 18 år med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats som målgruppe 13.

Forslaget viderefører de gældende målgrupper med sproglige justeringer og ændret rækkefølge, dog således, at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe og indsatsen til målgruppen flyttes til kompensationsloven.

2.3.2.1.1. Præcisering ang. ledighedsydelsesmodtagere under revalidering

Det foreslås præciseret, at en fleksjobvisiteret ledighedsydelsesmodtager, som får tilbud om revalidering, bliver omfattet af målgruppen for revalidering, dvs. målgruppe 10. Der er tale om en ny bestemmelse, som tydeliggør gældende praksis om, at personer, der modtager ledighedsydelse under revalidering, er omfattet af revalideringsmålgruppen.

2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede

Det foreslås videre, at loven ud over de oplistede målgrupper tillige omfatter personer i job, dvs. personer, der, som beskæftigede, kan få indsats efter reglerne om jobrotation, voksenlærlingeordningen, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler samt personer, der visiteres til fleksjob, eller som er i fleksjob.

Der er tale om en præcisering i kapitlet om målgrupper, af at loven også indeholder øvrige målgrupper, som kan få indsats som beskæftigede. Forslaget medfører i sig selv ingen ændringer i forhold til de gældende muligheder for at give indsats til disse målgrupper.

2.3.2.2. Visitation

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale (visitationen). Forslaget svarer til den gældende bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges potentialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen heraf påtænkes udmøntet svarende til de gældende regler.

Det betyder, at der vil blive fastsat regler svarende til de gældende om, hvornår en kontanthjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager, er jobparat eller aktivitetsparat, og regler om, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet er uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Der vil endvidere ligesom efter de gældende regler kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt screenings- og dialogværktøj på Jobnet.

Med forslaget påtænkes det ikke videreført, at der skal udmøntes regler om match-vurdering af ledige fleksjobvisiterede og revalidender. Matchvurderingen har alene været anvendt til registrering af fravær og fritagelser og vurderes ikke at være afgørende for at kunne foretage de nødvendige registreringer.

2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse med visitationen (visitationstilsyn)

Det foreslås, at den gældende regel om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med om kommunerne har foretaget de obligatoriske sagsbehandlingsskridt forud for visitationen, ikke videreføres.

Der er ikke længere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere, og bemyndigelsesbestemmelsen benyttes derfor ikke længere.

2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på samfundsmæssig forståelse

Det foreslås, at reglen om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse, ikke videreføres, da bemyndigelsesbestemmelsen ikke bliver brugt. Også uden bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat være gode muligheder for at give tilbud, som udvikler sociale kompetencer og samfundsmæssig forståelse, hvis det vurderes at kunne hjælpe en person tættere på beskæftigelse.

2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud Det foreslås, at reglerne om opgørelse af tidsperioderne i kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og for tidspunktet for ret og pligt til tilbud, herunder hvornår perioderne regnes fra, samles i starten af loven og fremover fremgår af lovens § 9.

Det foreslås, at perioderne opgøres som

- sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere,

- en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse eller revalideringsydelse for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og for revalidender. Ved ydelsesskift påbegyndes der en ny periode, bortset fra enkelte undtagelser i bestemmelsens stk. 3, 5 og 6.

Dermed vil det klart fremgår af loven, at for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og for revalidender skal den sammenhængende periode være på samme offentlige forsørgelsesydelse.

Hvis personen skifter ydelse fx fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I forhold til kontaktforløbet vil der dermed efter overgangen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes 4 samtaler inden for 6 måneder.

Det foreslås videre, at opgørelsen af perioderne, regnes

- fra indplacering i en dagpengeperiode for dagpengemodtagere,

- fra første henvendelse til kommunen om hjælp for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse for henholdsvis

- personer i jobafklarings- eller ressourceforløb og for ledighedsydelsesmodtagere, dog således at den gældende regel om en ny ret til jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere fastholdes,

- fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21 for revalidender.

Det foreslås, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes der ikke en ny sammenhængende periode ved ydelsesskift. I forhold til kontaktforløbet betyder det, at personer som deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21, ikke ved ydelsesskift skal påbegynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder. Det vil bl.a. gælde for personer, der under forrevalidering har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge og som under revalideringen fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås, at for personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, som overgår fra at være omfattet af målgruppen for uddannelseshjælp til målgruppen for kontanthjælp, påbegyndes der en ny periode fra tidspunktet for målgruppeskiftet, og det gælder uanset, om der sker et ydelsesskift. De vil dermed påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås derimod, at for personer, der modtager integrationsydelse, som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp i samme målgruppe, påbegyndes ikke en ny sammenhængende periode. Dermed vil disse personer – selvom de har et ydelsesskift – ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb. Ligeledes vil integrationsydelsesmodtagere, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder et opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås også, at for ledighedsydelsesmodtagere regnes perioden i kapitel 9 om jobrettet uddannelse dog som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er opfyldt.

For dagpengemodtagere bemærkes, at tilmeldingen som ledig typisk er det tidspunkt, hvor jobcenteret ved, at personen er ledig og ønsker dagpenge. Uanset hvilken dag i måneden en nyledig dagpengemodtager bliver tilmeldt hos jobcenteret, vil pågældende som følge af det månedsbaserede dagpengesystem blive indplaceret i dagpengeperioden pr. den første i den pågældende måned. Det betyder fx, at en nyledig dagpengemodtager, som bliver tilmeldt hos jobcenteret den 16. april, bliver indplaceret i dagpengeperioden pr. 1. april, men først kan få dagpenge for tiden fra og med den 16. april. Da der kun vil blive udbetalt dagpenge for perioden, hvor personen er tilmeldt, vil jobcenteret typisk være nødt til at opgøre tidsperioderne fra tilmeldingen, indtil det præcise tidspunkt for retten til dagpenge er indtrådt er kendt. Dermed kan kontaktforløb m.v. påbegyndes, og der kan efterfølgende ske en korrektion af tidsperioderne på grundlag af de faktisk udbetalte dagpenge.

Fx må jobcenteret for en dagpengemodtager, der er ledigmeldt fra den 1. januar, forvente at de første 6 måneder i kontaktforløbet er fra 1. januar til 1. juli. Hvis det efter udbetalingen af dagpenge i januar viser sig, at personen kun har fået dagpenge for ½ måned, betyder det, at perioden i stedet løber frem til og med 15. juli. Og der kan være behov for justering af tidspunktet efter de efterfølgende udbetalinger.

Samtidig gælder for alle målgrupper, at der i reglerne for kontaktforløbet, for ret og pligt til tilbud og for jobrettet uddannelse beskrives rettigheder og pligter inden for en bestemt fremtidig periode i en persons ledighedsforløb/ydelsesforløb.

Jobcenteret – og arbejdsløshedskassen angående jobrettet uddannelse til en dagpengemodtager – må derfor ved opgørelsen af tidspunkterne i reglerne fastlægge de forventede tidspunkter, dvs. ud fra en forventning om, at en person modtager sin offentlige forsørgelsesydelse m.v. på fuld tid og må evt. efterfølgende

korrigere opgørelsen, hvis der efter udbetaling af personens offentlige forsørgelsesydelse viser sig en ændring heri.

Det foreslås, at der med hjemmel i lovforslagets § 10 kan fastsættes regler om opgørelse af sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og om sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse for de øvrige målgrupper, herunder hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Dermed vil der kunne fastsættes regler svarende til de gældende om bl.a., at sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse, og om at sammenhængende perioder for de øvrige målgrupper, anset for afbrudte, når personerne i en kalendermåned hverken har fået udbetalt deres offentlige forsørgelsesydelse og heller ikke har været ansat med løntilskud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sammenlagt ledighed, betyder det, at når de efter et afbrud fx på 2 kalendermåneder igen anmoder og får udbetalt dagpenge, så fortsætter deres ledighedsforløb. I forhold til fx kontaktforløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter sit kontaktforløb derfra, hvor personen var kommet til inden afbruddet. Det samme gælder i forhold til ret og pligt til tilbud og reglerne om jobrettet uddannelse.

For personer, hvor perioden opgøres som sammenhængende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller mere derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsørgelsesydelse, så påbegyndes der en ny sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager, har et afbrud på 1 kalendermåned eller mere uden at få udbetalt kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob eller har holdt ferie for egen regning, vil kontanthjælpsmodtageren ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb, hvor kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden for de første 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og pligt til et tilbud inden for 6 måneder.

2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående ledighed/periode med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede ordninger

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til, at fastsætte regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse forsørgelsesydelser m.v. for alle lovens målgrupper ved ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter kapitel 23 eller ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 21.

Det foreslås således, at reglerne om forudgående ledighed/perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover fastsættes i en bekendtgørelse fremfor i loven. Dermed bliver lovens regler om de virksomhedsrettede ordninger lettere at læse og forstå for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder.

Det foreslås, at bekendtgørelsesreglerne fastsættes i overensstemmelse med de gældende regler i loven med visse præciseringer og tilretninger. Reglerne om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, tilbudsperioder og perioder som ledig selvforsørgende, der kan medregnes for den enkelte målgruppe, og som i dag fremgår af loven, vil således fremover fremgår af bekendtgørelsen og vil omfatte de samme perioder som i dag med visse præciseringer og tilretninger.

Det vil bl.a. blive præciseret, at sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være udbetalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes, dvs. ydelserne skal være udbetalt i en periode, hvor personen ikke var beskæftiget i job eller egen virksomhed. Ligeledes vil reglerne blive tilrettet således, at

perioder med ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 13 vil kunne medregnes for alle målgrupper, da tilbud om ansættelse med løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedsperiode. Reglerne vil desuden blive tilrettet, så ydelser fra ophørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at ydelserne blev udbetalt.

Endelig vil der i forbindelse med bl.a. ordningen om jobrotation efter kapitel 22 og voksenlærlingeordningen efter kapitel 23 skulle fastsættes nye regler om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelse for målgrupper, som i dag ikke er omfattet af reglerne.

2.4 Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af kapitel 4 fremgår reglerne om information og vejledning i jobcenteret og i kapitel 14, fremgår reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler.

2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Efter den gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.

Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.

2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.

3) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de har behov, for at få bistand til at finde et arbejde eller arbejdskraft.

Jobcenteret bistands kan fx foregå ved, at jobcenteret opsøger virksomheder i brancher med paradoksproblemer og forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Jobcenteret kan i den forbindelse i CV-banken på Jobnet udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov og undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan også rådgive eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgivere, fx til at opslå jobannoncer.

2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller blokade

Af den gældende § 6 fremgår det, at når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter

Efter den gældende § 7 kan jobcenteret for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på

arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det vil sige, at der fx kan ydes tilskud til dækning af udgifter til virksomheders informationsmøder og tilskud til udgifter i forbindelse med jobsøgning m.v.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i gældende § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det er udmøntet i den gældende § 33 i bekendtgørelsen, at jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning.

Dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere har pligt til at møde til særlige aktiviteter på eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder vedkommende skriftligt og personligt.

2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret

Af de gældende i §§ 9 og 10, fremgår, hvilken information og jobsøgning hhv. arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere kan få i jobcenteret.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, og

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet.

Derudover fremgår det af den gældende § 10, stk. 2, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice. Formål med virksomhedsservicen er at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Servicen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.

2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Af gældende § 81 a fremgår, at en virksomhed og jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksomheder og jobcenteret om tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige med ringe beskæftigelsesmuligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form af virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Dette indebærer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsentanter for medarbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

Det fremgår af gældende § 81 a, stk. 2, at virksomheden inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.

I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og rammerne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhederne vil selv kunne tilrettelægge en målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne skræddersyer aktiveringen, så den opfylder virksomhedens behov for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens behov for uddannelse i form af opkvalificering eller mentor. Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne afholde forskellige former for korte interne kurser, herunder fx. introduktionskurser og korte faglige kurser.

Af gældende § 81 a, stk. 3 frem det, at virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10 og mentor efter kapitel 9b, samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3. Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler om, at som grundlag for udbetaling af tilskud skal virksomheden dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration.

2.4.1.6 Bemyndigelsesbestemmelse

Gældende § 8 medfører, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder om at henvisning til konkrete job skal ske med dags varsel, og at henvisningen af dagpengemodtagere skal ske i overensstemmelse rådighedsreglerne om rimeligt arbejde, arbejdstid og transporttid, som dagpengemodtagere skal acceptere, og i overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn m.v. uden for institutionens åbningstid. Der er videre fastsat regler om, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og administrere efter.

Som led heri foreslås det, at reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende og private og offentlige arbejdsgivere samles i et kapitel. I den forbindelse samles reglerne om jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende under en overskrift om bistand til job- og uddannelsessøgende og reglerne om jobcenterets bistand til arbejdsgivere samles under en anden overskrift om bistand til private og offentlige arbejdsgivere.

Det fremgår videre af aftalen, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal have fokus på at sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomheder og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Som led heri foreslås det, at matchning kommer til at fremgå direkte af lovteksten.

2.4.2.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende

Det foreslås, at jobcenteret har til opgave at bistå alle jobsøgende med at finde job. Det foreslås i den forbindelse, at bistanden bl.a. kan ske ved at

1) vejlede jobsøgende til selv at søge jobs ved fx. at anvende funktionerne på henholdsvis Jobnet og Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere,

3) henvise ledige til et konkret job efter aftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver og

4) indhente og videregive information om beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen ligesom hidtil kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om

1) mulighederne for job og uddannelse,

2) indlæggelse af cv-oplysninger i Jobnet, og

3) andre aktiviteter efter denne lov.

Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige. Dette gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete job eller yder bistand til at understøtte et målrettet og effektivt match, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede bistand fx i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet, kan gives til alle job- og uddannelsessøgende.

For at understøtte intentionen om øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere, foreslås det, at det direkte kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, at bistanden kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere. Formålet er dermed at øge fokus på matchet, ved at det fremhæves i lovteksten.

Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Workindenmark benytte de funktioner, der er på hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde relevante virksomheder, der kan kontaktes med henblik på at komme i job.

Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete jobmuligheder og arbejdsgivere.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer, idet det er tydeliggjort, at jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere og hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere

Det foreslås, at jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige.

Bistanden kan bl.a. ske ved at

1) vejlede arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende ved fx. at anvende henholdsvis Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige,

3) aftale med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job og

4) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige,

Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde private og offentlige arbejdsgivere information og vejledning om

1) arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2) indlæggelse af job i Jobnet for Arbejdsgivere, og

3) mulighed for etablering af fx virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Med forslaget præciseres det, hvornår jobcenterets bistand til arbejdsgivere vedrører ledige eller job- og uddannelsessøgende som ikke nødvendigvis er ledige. Det gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning, screening og formidling eller henvisninger til et konkret job, er der tale om ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i fx at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

For at understøtte intentionen om øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere, foreslås det, at det fremover kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til arbejdsgivere, at bistanden kan ske ved at understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med at matche arbejdsgivere og ledige.

Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Arbejdsgivere og om job- og cv-banken Workindenmark. Det kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekruttere arbejdskraft ved at opslå en jobannonce på Jobnet for Arbejdsgivere, der samtidig også offentliggøres i Workindenmarks jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere og i Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere.

For at styrke opmærksomheden og overblikket over de virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det fremhæves i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx etablering af løntilskud, jobrotation,

voksenlærlingetilskud og målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse, herunder i fleksjob.

Det foreslås derudover, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en ansættelse.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer og præciseringer. Med forslaget bliver det tydeliggjort, at jobcenterets bistand til private og offentlige arbejdsgivere også kan foregå ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere og at jobcenteret kan give information og vejledning om virksomhedsrettede indsatser.

2.4.2.3. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Det foreslås, at jobcenteret og en privat eller offentlig arbejdsgiver ligesom i dag kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik.

Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb og tilknytte en mentor.

Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelsen af vejlednings- og opkvalificeringsforløbet og til mentor samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer.

2.4.2.4. Forbud mod bistand ved strejke, lockout eller blokade

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

2.4.2.5. Bistand til særlige aktiviteter

Det foreslås, at jobcenteret for at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til at jobsøgende finder arbejde og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Det foreslås i den forbindelse, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer.

2.4.2.6. Bemyndigelsesbestemmelse

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om henvisning til et konkret job, støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft, om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af job og regler om støtte til arbejdsgivere i forbindelse med partnerskabsaftaler.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau, som hidtil fastsættes regler om, at jobcenteret kan pålægge den ledige at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret eller kommunen, at der skal ske henvisning af arbejdssøgende. Der vil endvidere blive fastsat procedurer om og betingelser, der skal være opfyldt, i forbindelse med henvisning af job og om jobcenterets mulighed for at iværksætte særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft.

Der er således tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse med sproglige justeringer. Der forudsættes som nævnt ovenfor en udmøntning i bekendtgørelsesform af regler svarende til de gældende.

2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Tilmelding og afmelding

Efter gældende regler i § 11, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der ønsker det, tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. For visse persongrupper bl.a. aktivitetsparate ydelsesmodtagere, vil der ikke ske en tilmelding på Jobnet eller i jobcenteret, men en registrering som arbejdssøgende på Jobnet eller hos jobcenteret, så de kan få bistand til at finde arbejde, fx ved at personens cv registreres på Jobnet og gøres søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere. Det skyldes, at de statslige og de kommunale it-systemer ikke kan håndtere, at andre end dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse tilmeldes som arbejdssøgende. Der er ikke forskel på mulighederne i øvrigt for at anvende Jobnet, herunder for at registrere et cv og gøre det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere.

Visse persongrupper, som skal modtage eller modtager en forsørgelsesydelse, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Det gælder:

- Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er henholdsvis jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Efter gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge, eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilmelde sig på den første ledighedsdag. Jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse skal tilmeldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og

åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at de tilmeldes. Disse persongrupper skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, blev indført som led i udmøntningen af aftalen om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med henblik på at øge den enkelte lediges fokus på jobsøgning. Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal dokumentere deres aktive jobsøgning i deres joblog. Proceskravet om, at den ledige digitalt skal dokumentere tjek af jobforslag, er derfor i en vis grad overflødigt, da den lediges aktive jobsøgning dokumenteres ved registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog m.v.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.

Efter bekendtgørelsen kan en person tilmelde sig digitalt via selvbetjening på Jobnet eller ved at møde personligt frem på jobcenteret. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan vælge at tilmelde sig ved personligt fremmøde hos sin arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder denne service til sine medlemmer. Personen anses for tilmeldt, når tilmeldingen er sket i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

I bekendtgørelsen er der bl.a. også fastsat regler om tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en søgnehelligdag.

Der er også fastsat regler om, at personer, der står tilmeldt som arbejdssøgende, tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende, dog får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra jobcenteret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter fristens udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes personen uden påmindelse og frist.

Det er videre fastsat, at visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag, og om beregning af fristen. Derudover er der regler om, at jobcenteret i visse tilfælde skal afmelde en arbejds- søgende og om at arbejdsløshedskassen i visse tilfælde skal afmelde egne medlemmer. Det gælder fx hvis en dagpengemodtager ikke selvbooker en samtale inden for en fastsat frist.

Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpengemodtagere og for de kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for den enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen igen er tilmeldt.

2.5.1.2. Brug af joblog

Efter gældende § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) være aktivt jobsøgende.

Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i jobloggen på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Uanset om jobsøgningsaktiviteterne dokumenteres i jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, har såvel jobcenteret som den lediges arbejdsløshedskasse adgang til oplysningerne.

Reglerne om brug af joblog harmonerer med ydelsesreglerne for disse persongrupper, idet det er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at få dagpenge, at personen er aktiv arbejds- søgende. Ligeledes fremgår det af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er aktivt arbejdssøgende. Det fremgår videre, at det er en betingelse for at få ledighedsydelse, at personen er aktivt arbejdssøgende.

Med hjemmel i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om brug af joblog. Der er bl.a. fastsat regler om, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) samt ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog.

Det er videre fastsat, hvad der forstås ved jobsøgningsaktivitet, fx jobsøgning rettet mod et specifikt job, og hvilke oplysninger der skal registres i jobloggen, fx virksomhedens navn. Det er endelig fastsat, at dagpenge- modtagere kan vælge at registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for jobloggen på Jobnet, hvis arbejdsløshedskassen udstiller en joblog i deres egen selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på Jobnet.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Tilmelding og afmelding

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at kravet om, at personer, der er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes.

Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere deres jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af samtaler samt forslaget om at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler. Der henvises til pkt. 2.5.2.2. om joblog og til pkt. 2.7. om kontaktforløbet.

Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra 15. juni 2019, dvs. inden lovens ikrafttræden 1. juli 2019. Fra dette tidspunkt forventes det dermed, at kravet de facto afskaffes, idet der på Jobnet ikke vil være mulighed for eller krav om at tjekke jobforslag, og dermed heller ikke vil kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Det foreslås, at alle personer, der ønsker det, kan registrere sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Dermed vil alle, der ønsker det, kunne blive registreret som arbejdssøgende med henblik på at få bistand til at finde arbejde. Registreringen sker ved, at personen registrerer sit cv på Jobnet og gør det søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere. For en nærmere beskrivelse af jobcentrenes bistand til arbejdssøgende, der ønsker at finde arbejde, henvises der til pkt. 2.4.

Det foreslås, at følgende persongrupper skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret:

- Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås videre, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal tilmelde sig på den første ledighedsdag, og at jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse skal tilmeldes ved første henvendelse om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp, og jobcenteret skal sørge for, at de tilmeldes.

Dermed vil disse persongrupper blive tilmeldt som arbejdssøgende allerede ved ledighedens indtræden eller samtidig med eller kort tid efter henvendelsen om hjælp, og ikke først når arbejdsløshedskassen/kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om ret til ydelse. Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats harmonerer dermed med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik om, at det er en betingelse for disse persongruppers ret til ydelse, at de er tilmeldt som arbejdssøgende.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om tilmelding med sproglige justeringer samt ovenstående ændring.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven kan fastsættes nærmere regler om tilmelding og om afmelding som arbejdssøgende. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om mulighed for tilmelding i alle landets jobcentre og hos arbejdsløshedskassen (for egne ledige medlemmer), digital tilmelding via selvbetjening på Jobnet, om hvornår og i hvilken kommune en person anses for tilmeldt, om telefonisk tilmelding, tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en søgnehelligdag.Det foreslå endvidere, at der kan fastsættes regler om afmelding, herunder om tilfælde hvor henholdsvis jobcenteret skal afmelde en arbejdssøgende og en arbejdsløshedskasse skal afmelde egne medlemmer, om automatisk afmelding samt om underretning af en person, der er blevet afmeldt.

2.5.2.2. Brug af joblog

Det foreslås, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere skal være aktivt jobsøgende, og at deres jobsøgningsaktiviteter løbende skal dokumenteres i en joblog på Jobnet. Det foreslås dog, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Det foreslås videre, at fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, ligeledes løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med jobloggen er at give den enkelte overblik over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen i jobloggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen til at forbedre vejledningen til den ledige om jobsøgning. Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre det rigtige match mellem de ledige og virksomhederne samt understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Formålet med jobloggen er endvidere, at personen skal dokumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at den enkelte ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning for retten til ydelser i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om joblog med sproglige justeringer.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven kan fastsættes regler om brug af joblog. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om den løbende dokumentation og om oplysninger, der skal registreres. Det foreslås ligeledes, at der kan fastsættes regler om, at dagpengemodtagere kan registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for i jobloggen på Jobnet.

2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Efter gældende § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Efter gældende § 73 d skal personer, som er visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Efter gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Jobnet er det landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger.

Efter gældende §§ 13 og 73 d, stk. 2, skal der i forbindelse med cv’et angives mindst et beskæftigelsesmål.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det med ændringslov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsat, at også aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal omfattes af pligten til at oprette et cv. Efter § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal have pligt til at oprette et cv.

Beskæftigelsesministeren har endnu ikke sat bestemmelsen i kraft, og disse målgrupper har derfor ikke pligt til at oprette et cv.

For de øvrige målgrupper er der ikke krav om, at de skal oprette et cv.

2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale

Efter gældende § 13 og § 73 d i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som er ledige, oprette et cv og deri give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidat er til en stilling.

Derudover skal disse personer angive mindst et beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

De gældende regler for, hvornår et cv senest skal oprettes, er forskellige afhængig af hvilken målgruppe, der er tale om.

Efter gældende § 13 skal oplysningerne indlægges i Jobnet hurtigst muligt, og det seneste tidspunkt er

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter gældende § 73 d, stk. 3, skal en fleksjobvisiteret, som er ledig, indlægge oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter, at pågældende har opnået ret til ledighedsydelse.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne medlemmer) har adgang til de oplysninger, som personen har lagt i Jobnet.

For aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er pligten til at oprette et cv ikke trådt i kraft. Der henvises til pkt. 2.6.1.1. ovenfor.

Efter gældende § 14 skal arbejdsløshedskassen holde en cv-samtale med dagpengemodtagere senest 2 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende. »Min Plan« påbegyndes under samtalen. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodtagerens cv og »Min Plan« med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der ikke holdes en cv-samtale på ny.

Cv-samtalens formål er at sikre, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen introducerer og påbegynder også en personlig plan, »Min Plan«, for dagpengemodtageren med blandt andet en beskrivelse af den lediges situation, herunder fx ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Under samtalen skal det aftales, hvordan dagpengemodtagerens jobsøgning kan understøttes, og dagpengemodtageren kan pålægges at søge relevante konkrete job.

Om »Min Plan« henvises i øvrigt til pkt. 2.8. nedenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter gældende § 73 e skal jobcenteret holde en cv-samtale med fleksjobvisiterede senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse. Cv-samtalen skal ikke holdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, personen er blevet ledig, har været holdt en samtale om personens cv.

Formålet med samtalen er at aftale, hvordan personens jobsøgning kan understøttes. Under samtalen skal det sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med at få et fleksjob.

Efter gældende § 73 d, stk. 3, 2. pkt., skal oplysninger i cv’et skal løbende opdateres.

Efter gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4, skal en person som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere har oprettet et cv, skal straks gøre cv’et tilgængeligt igen, hvis personen tilmelder sig efter at have været afmeldt eller på ny henvender sig til kommunen om hjælp.

For øvrige målgrupper afholdes der samtale om cv’et i forbindelse med det almindelige kontaktforløb.

2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Efter gældende § 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og forudsætningsvis af gældende § 13 og § 73 d i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, gøre oplysningerne i cv’et tilgængelige for søgning for arbejdsgivere med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.

Efter gældende § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i cv’et, hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer.

Efter gældende § 73 d, stk. 5, skal jobcenteret yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i cv’et, hvis personen anmoder herom.

Efter gældende lovs § 13, stk. 5, har staten, kommunen og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Jobnet.

Efter gældende lovs § 73 d, stk. 6, har staten og kommunen adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv på Jobnet. Udsatte personer, det vil sige personer længere væk fra arbejdsmarkedet kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse personer. I den forbindelse udarbejdes der et cv, som er målrettet udsatte grupper – dog er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte. Der arbejdes pt. på et cv målrettet udsatte i forbindelse med et satspuljeprojekt i samarbejde med Xxxx. Det cv vil kunne anvendes som en form for pilot for et kommende supplerende Jobnet-cv til udsatte.

Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv- oplysninger på Jobnet.

Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb og personer i revalidering, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaring, som ikke er i et ansættelsesforhold.

Det foreslås derudover, at ledige selvforsørgende, jf. § 6, nr. 12, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, jf. § 6, nr. 13, og personer omfattet af reglerne om en indsats efter varslingsreglerne i § 164, som får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger.

Førtidspensionister skal ikke have et cv. Det skyldes, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale

Ordlyden af krav til indhold i cv-oplysningerne foreslås ændret for at kunne rumme registreringer af flere typer af cv-oplysninger afhængig af målgruppe. Det foreslås således, at cv-oplysningerne indeholder oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige forhold.

De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere, har primært fokus på stillinger og uddannelse, hvilket gør det mindre egnet til udsatte ledige, hvis kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig til en konkret uddannelse eller stilling. For de målgrupper, der allerede i dag har pligt til at registrere cv- oplysninger, er der ikke tilsigtet ændringer i indholdet. Det foreslås således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler om indholdet i cv-oplysningerne, som for disse målgrupper skal omhandle beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige relevante forhold. Derudover foreslås, at disse personer skal angive mindst et jobmål. Jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

Udsatte borgere kan også have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det kan være til brug for at søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud og som dialogværktøj i forbindelse med kontaktforløbet eller i opfølgningsforløbet efter reglerne om sygedagpenge. Erfaringer viser således, at arbejdet med et personligt cv fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkelte persons forløb. For mange fungerer cv’et som et godt dialogredskab, der kan sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer. Cv-oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i arbejde eller uddannelse.

For personer i revalidering er der med pligten til at registrere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler om, at en person i revalidering som udgangspunkt ikke må have arbejde, når personen er i gang med en revalidering. Cv-oplysninger vurderes dog for den enkelte revalidend i lighed med, hvad der er tilfældet for de andre målgrupper at være et godt dialogredskab, der kan sætte fokus på kompetencer og erfaringer og øvrige forhold.

Cv-oplysninger skal således registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling, og for øvrige målgrupper længere fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer, også selv om det er få timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for borgeren.

Det foreslås videreført, at oplysningerne for følgende jobparate målgrupper skal indlægges hurtigst muligt, og at det seneste tidspunkt er

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.

Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret løbende skal påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Der vil dermed ikke længere være et proceskrav om, at jobcenteret i forbindelse med hver jobsamtale skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Det foreslås videreført, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, som tilmelder sig efter at have været afmeldt, eller som henvender sig på ny til kommunen om hjælp, straks skal gøre sine cv-oplysninger søgbare på ny. For disse målgrupper kan det være forbundet med ydelsesmæssige konsekvenser, hvis registreringen af fyldestgørende cv-oplysninger ikke sker inden for fristen herunder, at cv’et er søgbart for arbejdsgivere.

De målgrupper, hvor der ikke er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet, skal ikke underlægges de samme proces- og tidskrav for registrering af cv-oplysninger og manglende registrering vil ikke have ydelsesmæssige konsekvenser. Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger påbegyndes i forbindelse med kontaktforløbet efter denne lov eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og det er forudsat, at der arbejdes med cv-oplysningerne allerede fra begyndelsen af kontaktforløbet eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge. Baggrunden for dette er, at arbejdet med cv-oplysninger kan medvirke til en god dialog i kontaktforløbet med fokus på personens kompetencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse.

indsats efter varslingsreglerne i § 164, som får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger. Cv- oplysningerne skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen. Det betyder, at der ikke er noget fast tidspunkt for registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering af cv- oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler.

Det foreslås videreført, at arbejdsløshedskassen skal holde en samtale (cv-samtale) med dagpengemodtageren senest 2 uger efter tilmelding, hvor det sikres, at cv-oplysningerne på Jobnet er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen sammen med personen begynder at udarbejde forslag til indhold i personens »Min Plan«, og under samtalen aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Arbejdsløshedskassen kan pålægge personen at søge relevante konkrete job.

Det foreslås som noget nyt, at der ikke skal holdes en cv-samtale, hvis der ved gentilmeldingen er forløbet mindre end 3 måneder fra afmelding. Begrundelsen for at ændre 3 måneders fristen fra at forholde sig til, hvornår der senest har været holdt en samtale om personens cv-oplysninger til i stedet at forholde sig til, hvornår personen blev afmeldt, er, at der ikke er krav om, at cv-oplysningerne påses i forbindelse med jobsamtaler, men at det i stedet løbende skal påses, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, og at der dermed er en forudsætning om, at cv-oplysningerne under ledighed er ajourført helt frem til afmeldingen.

2.6.2.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Det foreslås, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal gøre cv- oplysningerne tilgængelig for søgning for arbejdsgivere med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.

Det foreslås, at jobcenteret kan aftale med den enkelte person, at cv-oplysningerne skal være søgbare for arbejdsgivere for så vidt angår de målgrupper, hvor der ikke er et lovkrav om, at cv-oplysningerne skal være søgbare.

Det betyder ved lovens ikrafttræden, at når jobcenteret aftaler med en person, at cv-oplysninger skal være søgbare, skal personen registrere oplysningerne i en form, der kan gøres søgbare for arbejdsgivere.

For nogle personer kan det være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgbare, fordi de søger småjobs, mens cv-oplysningerne for andre kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget understøtter, at cv-oplysninger gøres søgbare for arbejdsgivere, når det giver mening for personen.

Det foreslås, at jobcenteret skal hjælpe personer med at registrere cv -oplysninger, såfremt de efterspørger dette. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer. Udover staten har jobcenteret og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Jobnet.

2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Målgruppe

I gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for

- dagpengemodtagere,

- job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- revalidender,

- fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse,

- personer i ressourceforløb,

- uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- personer i jobafklaringsforløb.

Efter gældende § 20 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret for en person, der er job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

For en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.

Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og for uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er formålet at sikre, at de har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Personer, der modtager førtidspension, har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet

Hensigten med reglerne om det individuelle kontaktforløb er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og understøtte at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller eventuelle barrierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Efter gældende regler er formålet med kontaktforløbet forskelligt afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, personer i jobafklaringsforløb

og personer i ressourceforløb er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, jf. § 15, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob, jf. § 73 a, stk. 1.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kontaktforløbet med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, jf. § 15, stk. 3.

For personer, der modtager førtidspension er formålet med samtalerne at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse, jf. lovens § 15, stk. 2.

2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold

Efter gældende regler i § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er kravene til indholdet i samtalerne forskellige afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere, samt job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har jobsamtaler fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen skal primært understøtte jobsøgning.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder en integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal der under samtalen tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for personen, ligesom der skal ske en vurdering af, om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

For revalidender skal der under kontaktforløbet følges op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 9b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer i ressourceforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal kontaktforløbet understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Der følges op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget herunder aktive tilbud, der er igangsat og gennemført som led i dette trin. Jobcenteret drøfter muligheden og behovet for yderligere aktive tilbud med personen for at understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til uddannelsesmålet. Det videre forløb aftales med personen, herunder frist for det relevante trin i uddannelsespålægget, det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter.

For personer i jobafklaringsforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal

kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanens indsatsdel og på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Derudover er der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 21 på bekendtgørelsesniveau fastsat en lang række detaljerede regler blandt andet om, hvornår personer er undtaget fra kontaktforløbet, indholdet i de enkelte samtaler samt regler om digital indkaldelse til samtale, intensiveret indsats sidst i dagpengeperioden for dagpengemodtagere, om læse-, skrive-, og regnetest, oplysningspligt ved sygdom og ferie m.v., samt oplysningspligt ved deltagelse i jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fremgår det af reglerne, at det under jobsamtalerne skal påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende, og disse målgrupper kan pålægges at søge relevante konkrete job, der fx er indlagt i Jobnet.

For helt eller delvis sygemeldte job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

For helt eller delvis sygemeldte uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere

Efter gældende regler får alle uddannelseshjælpsmodtagere som led i det individuelle kontaktforløb et uddannelsespålæg, som består af 3 trin, der tilsammen forpligter den unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Jobcenteret skal tillige vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at det kan de.

Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, samt for de dagpengemodtagere under 25 år, der får et uddannelsespålæg i jobcenteret.

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Den unge skal læse-, skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et behov.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysninger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcenteret og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke fra personen.

Den unge er omfattet af ret og pligt til tilbud, indtil det tidspunkt, hvor uddannelsen starter.

Trin 1. Jobcenteret skal forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på jobcenterets konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang.

Jobcenteret skal bede den unge om at prioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til uddannelser.

Trin 2. Jobcenteret skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Jobcenteret skal som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At en uddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er berettiget til et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn).

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser.

Trin 3. Når den unge optages på den valgte uddannelse, er den unge forpligtet til at gå i gang med og gennemføre uddannelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at personen er i risiko for at falde fra en uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Jobcenteret skal i denne underretning oplyse, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence

Efter gældende regler i § 16 a, skal der for dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed holdes individuelle jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i en måned.

Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders ledighed skal der holdes i alt 6 jobsamtaler.

Den første jobsamtale skal efter gældende lovs § 19 holdes tidligst, når cv-samtalen er holdt, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges den lediges »Min Plan«.

Efter de første 6 måneders ledighed, skal der for dagpengemodtagere holdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i 3 måneder. Jobsamtalerne kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.

Inden for de første 6 måneders ledighed er der to jobsamtaler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den ene jobsamtale holdes mellem 3-6 ugers ledighed, og den anden er tidligst, når dagpengemodtageren har været ledig i 4 måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fællessamtale, hvis den ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager. Den første fælles jobsamtale bygger videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede oplysninger m.v., og den lediges Min Plan fastlægges. Derudover skal den ledige have vejledning om jobrettet uddannelse efter positivlisten i henhold til ordningen om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis vedkommende efterspørger dette. Om jobrettet uddannelse se bemærkninger til punkt 2.9.

Udover de 2 fælles jobsamtaler som beskrevet ovenfor holdes en supplerende fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Ved denne fælles jobsamtale skal jobcenteret tilbyde personen en intensiveret indsats. Baggrunden er, at personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft, skal der under samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse.

For kontanthjælpshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal den første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal der herefter holdes jobsamtale to gange inden for de 3 første kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, hvorefter samtalerne afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal der efter den første samtale, afholdes samtaler løbende tilpasset den enkeltes behov dog mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

For uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter integrationsloven, skal den første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Efter den første samtale skal der for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, holdes samtaler mindst to gange inden for de første tre kalendermåneder. Herefter holdes

samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter første samtale skal der for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, holdes samtaler senest hver gang personen i 2 måneder har modtaget hjælp eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

For revalidender skal den individuelle jobsamtale efter § 16 holdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10 – 12.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal der under kontaktforløbet holdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob.

For personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal den individuelle samtale holdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

2.7.1.6. Samtalernes form

Efter gældende regler skelnes der mellem følgende 3 former for kontakt i forbindelse med samtaler:

- Personligt fremmøde.

- Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller på anden måde, fx ved brev.

- Opfølgning uden personlig kontakt (standby).

Samtaler, herunder fælles samtaler med arbejdsløshedskasserne, holdes efter gældende regler ved personligt fremmøde for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Der skal under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Efter gældende regler er det alene samtalen for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, der foregår ved personligt fremmøde. For uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er der ikke et direkte krav om personligt fremmøde, men jobcenteret har mulighed for og bør indkalde til samtale med personligt fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Der er ikke krav om personligt fremmøde for revalidender og førtidspensionister.

Når en person deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, det vil sige i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, kan jobsamtaler ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Det er jobcenteret, der tager stilling til, hvordan samtalen skal foregå.

En samtale, som jobcenteret efter gældende regler skal tilbyde personer, som er på barsel, og hvor samtalen skal foregå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, holdes ved personligt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at den skal foregå på anden måde. Er det tilfældet, foregår samtalen telefonisk, digitalt eller på anden måde.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse og personer i jobafklaringsforløb (standbyordningen).

Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, kan der i stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og behandlingsforløb.

2.7.1.7. Selvbooking

En dagpengemodtager har som udgangspunkt pligt til selv at booke jobsamtaler, dog ikke fællessamtaler med arbejdsløshedskassen. Her er det jobcenteret, der indkalder dagpengemodtageren til fælles jobsamtaler uanset, om arbejdsløshedskassen deltager eller ej. Hvis det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der kunne åbnes for, at ledige også selv booker de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.

De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtagere, herunder om afmelding, hvis en person ikke booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter lovens § 16 a, stk. 6, i særlige tilfælde fratage en person retten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelsen efter anmodning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.

Endelig kan jobcenteret fritage en person for pligten til at booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget. Efter gældende regler fastsat med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det som udgangspunkt jobcentrene, der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, men disse personer kan vælge selv at booke samtaler, og når de gør det sidestilles bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret med de konsekvenser det har i forhold til udeblivelse m.v.

Tilsvarende kan personer i jobafklaringsforløb også selvbooke en samtale, men det har ikke konsekvenser for dem, hvis de udebliver.

2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler

Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal efter reglerne i kapitel 7 i loven have tilbudt en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes som aktivitetsparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed end jobcenteret.

Kommunen skal efter lovens kapitler 12 a og 12 b udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til personer der deltager i et jobafklaringsforløb.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Den gældende ordning med samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner blev indført ved lov nr. 304 af 2. maj 2005, der var et led i den daværende regerings (Venstre og Konservative) indsats mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser m.v.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.

Hvis en ledig bliver antruffet i forbindelse med et kontrolbesøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at der er tvivl om personens rådighed, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meddelelse herom til henholdsvis personens arbejdsløshedskasse eller kommune.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge m.v. skal arbejdsløshedskassen straks – efter modtagelsen af meddelelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ved skriftlig og personlig meddelelse pålægge personen at oplyse, fra hvilket tidspunkt personen ønsker at få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis personen ønsker at få arbejdsløshedsdagpenge fra et tidspunkt, der ligger mindre end 15 dage efter, at personen har modtaget meddelelsen fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen straks give jobcenteret underretning herom.

Efter gældende regler i § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret straks efter underretningen fra arbejdsløshedskassen indkalde dagpengemodtageren til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for 1 uge, fra jobcenterets modtagelse af underretningen. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at dagpengemodtageren har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første samtale.

Modtager kommunen meddelelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, skal kommunen straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første samtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at personerne får et tilbud efter kapitel 10-12.

2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb

Der gælder regler i lovens §§ 21 c til 21 e om systematiske henvisningsforløb for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Hvis en person henvises til et arbejde på over 5 dages varighed, og ikke får jobbet, skal jobcenteret hurtigst muligt og løbende henvise til andre job i 3 måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i arbejde, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til personen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2.1. Målgruppe

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ønskes ensrettet på tværs af målgrupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er komplicerede og varierer meget.

Det foreslås, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og for personer, der skal have et uddannelsespålæg under hensyn til uddannelsesmål efter reglerne om uddannelsespålæg.

Det foreslås, at reglerne for det individuelle og fleksible kontaktforløb samles og omfatter

- dagpengemodtagere,

- job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- personer i jobafklaringsforløb,

- personer i ressourceforløb,

- fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og

- personer i revalidering.

Kontaktforløbet fastsættes under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. For personer, der skal have et uddannelsespålæg fastsættes kontaktforløbet under hensyn til uddannelsesmål. Det betyder for eksempel, at for personer i jobafklaringsforløb, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal kontaktforløbet tilrettelægges under hensyntagen til personens helbredstilstand.

Det betyder, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, også er medtaget.

Forslaget medvirker til en klar samling og afgrænsning af personkredsen for kontaktforløbet i begyndelsen af kapitlet.

Det foreslås, at jobcenteret for job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som er på barsel, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbydes en jobsamtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes. Tilsvarende skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til uddannelses- eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som er på barsel. Under denne jobsamtale skal personens uddannelsesønsker og – muligheder drøftes.

Dermed videreføres hensigten om at understøtte, at kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet mod barselsperiodens afslutning har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed at understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Derudover foreslås, at førtidspensionister har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret. Der er tale om en videreførelse af den gældende ret til jobsamtaler for førtidspensionister, således at denne målgruppe fortsat har en ret til at drøfte med jobcenteret, hvilke muligheder der er for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt i form af støttet job.

2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet

Det foreslås, at der i loven fastsættes regler om formålet med kontaktforløbet svarende til gældende regler. Hensigten med det individuelle kontaktforløb er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller barrierer i forhold til at komme ind på eller vende tilbage til på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Det foreslås således, at formålet med kontaktforløbet fortsat skal afhænge af, hvilken målgruppe personen tilhører.

Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og for fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i henholdsvis ordinært job eller fleksjob.

Det foreslås, at formålet med kontaktforløbet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb og personer i revalidering er, at personen hurtigst muligt opnår ordinært job, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Det foreslås, at der for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, tilrettelægges og gennemføres et kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk,

foreslås det, at tilrettelægge kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

For førtidspensionister foreslås det, at formålet med jobsamtalerne er at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler, men der er sket en sproglig harmonisering på tværs af de forskellige målgrupper i overensstemmelse med intentionerne i aftalen om at loven skal forenkles og være lettere at administrere for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den sproglige harmonisering ændrer ikke på reglerne, fordi formålet med kontaktforløbet er det samme for disse målgrupper, men er formuleret lidt forskelligt i de gældende regler.

2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at de særlige regler om indhold i de individuelle jobsamtaler ønskes forenklet, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og den enkelte person at fastlægge indholdet, så jobsamtalen bliver meningsfuld og målrettet. Formålet med kontaktforløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøgning. Kommunerne skal løbende understøtte, at borgeren får en aktiv indsats og har et fyldestgørende cv. Reglerne om indholdet i jobsamtaler, som knytter sig til uddannelsespålægget, bibeholdes, da der i 2018 skal gennemføres en samlet analyse af ungeområdet.

Det foreslås, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet som beskrevet i den foreslåede § 29 herunder, at personen får den indsats, der er behov for.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Dermed vil der i overensstemmelse med den politiske aftale ikke som hidtil være fastsat særlige regler om indholdet i jobsamtaler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt for personer i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.

Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at fastlægge indholdet i jobsamtalerne sammen med borgerne. De skal hele tiden have formålet for de enkelte målgrupper for øje og gennemføre et kontaktforløb, der understøtter dette.

Det foreslås, at Min Plan for dagpengemodtagere fastlægges ved den første jobsamtale efter cv-samtalen. Det betyder, at Min Plan ikke nødvendigvis fastlægges i forbindelse med en fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen, idet denne kan placeres frem til det tidspunkt, hvor personen senest har været ledig i 3 måneder. Derudover betyder forslaget, at det fastholdes, at Min Plan fastlægges efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har lavet et udkast til Min Plan. Hvis jobcenteret undtagelsesvist iværksætter en indsats før cv-samtalen fx et tilbud om uddannelsesløft, skal jobcenteret dog udarbejde en Min Plan i forhold til tilbuddet senest samtidig med afgivelse af tilbuddet. Om planer se bemærkninger til 2.8.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om jobcenterets pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering, om 225-timers reglen og om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis

personen efterspørger det. Om undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

Om pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter. Om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget. Om ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest. Om obligatorisk intensiveret indsats. Om oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v. Om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Derudover foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Den foreslåede bemyndigelse er en videreførelse af de gældende regler. Pligt til at vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter personen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivlisten ved første jobsamtale. Denne bestemmelse foreslås flyttet til bekendtgørelse og vil ikke være knyttet til første jobsamtale. Forslaget om flytning skyldes, at de øvrige særlige regler om indhold i jobsamtalerne vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere

Det foreslås videreført at alle uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden for integrationsprogrammet og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som led i det individuelle kontaktforløb skal have et uddannelsespålæg, som består af 3 trin, der tilsammen forpligter den unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår.

Det videreføres tillige, at jobcenteret skal vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at det kan de.

Jobcenteret skal ved første jobsamtale pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Den unge skal læse-,

skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et behov.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge har fået uddannelsespålæg til at påbegynde og gennemføre en konkret uddannelse på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysninger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcenteret og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald.

Jobcenteret skal bede den unge om at prioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til uddannelser.

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil der blive fastsat regler om visitation af uddannelseshjælpsmodtagere, som enten uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Til understøttelse af jobcenterets visitation af den unge er der udviklet et landsdækkende digitalt screeningsværktøj, der frit stilles til rådighed på Jobnet, og som jobcenteret og de berørte personer kan vælge at anvende. Screeningsværktøjet kan anvendes til at understøtte den faglige vurdering af borgeren forud for eller under den første samtale med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette hjælp tidligt.

Værktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om borgerens motivation, kompetencer og forventninger. I værktøjet indgår endvidere en række registeroplysninger.

Den foreslåede ordning er en videreførelse af gældende ret.

2.7.2.5. Jobsamtalernes antal og kadence

2.7.2.5.1. Jobsamtaler indenfor de første 6 måneder

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper. Der stilles krav om 4 samtaler i jobcenteret de første 6 måneder.

Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, skal der igen afholdes fire jobsamtaler inden for det første halve år på den nye ydelse. Se bemærkninger til punkt 2.3. om opgørelse af tidsperioder.

Videre fremgår det af aftalen, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fortsat skal have første jobsamtale inden for en uge efter første henvendelse om hjælp. Sygedagpengemodtagere skal også ifølge sygedagpengeloven fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job.

Det foreslås, at jobcenteret løbende skal holde mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed med dagpengemodtagere, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og personer i revalidering.

Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal have første jobsamtale indenfor en uge efter henvendelse til kommunen om hjælp. Herefter holdes jobsamtalerne løbende tilpasset den enkeltes behov, og der skal mindst holdes 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder.

For personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede med ledighedsydelse og revalidender skal der holdes mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder i målgruppen. Jobsamtalerne skal holdes løbende og tilpasset den enkeltes behov, herunder skal der tages hensyn til personens helbredstilstand.

Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper, fordi ledige får det samme antal jobsamtaler med jobcenteret i begyndelsen af ledighedsperioden. Bortset fra den første jobsamtale for nogle målgrupper vil der ikke længere være et proceskrav til, hvornår jobsamtalerne skal holdes, men alene krav om, at der skal holdes mindst 4 jobsamtaler indenfor de første 6 måneders ledighed, det vil sige en løbende og tæt kontakt i starten af ledigheden eller ved skift af ydelse. Det vil bl.a. sige, at der ikke begynder en ny 6 måneders periode med krav om mindst 4 samtaler, hvis fx en person får endnu et ressourceforløb eller endnu et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Som konsekvens af, at flere målgrupper skal have mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og at der skal gennemføres 4 nye jobsamtaler de næste 6 måneder ved ydelsesskift foreslås det, at der fastsættes regler om, hvordan de første 6 måneder opgøres. Opgørelsen er forskellig afhængig af, hvilken målgruppe en person tilhører. Se nærmere om opgørelse og beregning af ledighed under bemærkninger til punkt 2.3. og specielle bemærkninger til § 9.

2.7.2.5.2. Fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskasserne

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at for at sikre en tidlig og koordineret indsats fastholdes konceptet om fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere – dog med færre proceskrav. Dagpengemodtagere skal derfor – ud over ovennævnte jobsamtaler - fortsat have to fælles jobsamtaler med deltagelse af jobcenter og arbejdsløshedskasse det første halve år. Den første jobsamtale kan frit tilrettelægges inden for de første tre måneder og den anden inden for de næste tre måneders ledighed. Det foreslås, at jobcenteret skal holde 2 jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6 måneder, hvor arbejdsløshedskassen deltager. Den ene af jobsamtalerne skal holdes senest, når personen har været ledig i 3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis personen anmoder herom, og den anden tidligst, når personen har været ledig i 6 måneder.

Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsløshedskassen som udgangspunkt deltager i 2 fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, og at der dermed skal holdes i alt 6 jobsamtaler med dagpengemodtagere i denne periode, men forslaget betyder, at jobcentrene og arbejdsløshedskassen inden for 3-måneders intervaller får frie rammer til at aftale, hvornår fælles jobsamtaler skal foregå. Forslaget ændrer heller ikke ved, at det er jobcenteret, der indkalder til fælles jobsamtaler. De friere rammer stiller krav til, at jobcentre og arbejdsløshedskasser er i dialog om tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med henblik på i fællesskab at skabe de bedst mulige betingelser for gennemførelsen for begge parter.

Forslaget giver friere rammer for jobcentre og arbejdsløshedskasser til at tilrettelægge kontaktforløbet samtidig med, at antallet af jobsamtaler i starten af ledighedsforløbet fastholdes, ligesom det fælles intensiverede kontaktforløb, der blev indført med beskæftigelsesreformen, fastholdes. Dermed fastholdes også, at dagpengemodtageres kontakt med beskæftigelsessystemet skal være koordineret og sammenhængende, og at der skal gøres brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.

2.7.2.5.3. Jobsamtaler efter de første 6 måneder

Det fremgår af den politiske aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet efter 6 måneders ledighed aftales individuelt mellem jobcenteret og borgeren. Borgeren har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal kommunen holde jobsamtaler med borgeren, når den vurderer, at der er behov for det. Udgangspunktet er, at jobsamtaler holdes, når det giver mening.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at personer omfattet af pligt til jobsamtaler, som har mere end 6 måneder på en offentlig forsørgelsesydelse, får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt mellem jobcenteret og personen. Personen har ret til jobsamtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcenteret holde jobsamtaler med personen, når det vurderer, at der er behov for det. Dermed vil der ikke længere være fastsat regler om et bestemt antal jobsamtaler ved længerevarende ledighed, men jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

2.7.2.5.4. Tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den tredje fælles jobsamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes senest efter 16 måneders ledighed samt de øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen, fastholdes.

Det foreslås derfor, at der skal holdes en jobsamtale med en dagpengemodtager om en intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder. I denne jobsamtale deltager arbejdsløshedskassen, medmindre personen ikke ønsker det.

Det foreslås videreført, at jobcenteret ved jobsamtalen skal tilbyde en intensiveret indsats til dagpengemodtageren. Det foreslåede har den virkning, at jobsamtalen skal holdes således, at den har en vis tidmæssig sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal have i perioden 16- 22 måneders ledighed. For en person, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 96, skal der under jobsamtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i jobsamtalen, medmindre personen ikke ønsker det.

Forslaget om den tredje fælles jobsamtale med arbejdsløshedskassen svarer til de gældende regler.

2.7.2.5.5. Forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at udvalgte arbejdsløshedskasser for at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. I dag er kontaktforløbet primært hos kommunerne, men arbejdsløshedskasserne deltager i fælles jobsamtaler med den ledige og kommunen og står for cv-samtale og rådighedssamtaler.

Initiativet udmøntes med en særskilt bestemmelse i forbindelse med forsøgsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og vil løbe i 4 år. For yderligere henvises til bemærkninger til punkt 2.32.

2.7.2.6. Jobsamtalernes form

Det foreslås, at de individuelle jobsamtaler som udgangspunkt holdes ved personligt fremmøde. Betingelsen om personligt fremmøde kan fraviges ved:

- Deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering, jf. forslaget til kapitel 11-14.

- Alvorlig sygdom (standby).

- Arbejdsløshedskassernes mulighed for at deltage i fælles jobsamtaler ved video.

Det foreslås, at der ikke er krav om personligt fremmøde ved jobsamtaler for personer i revalidering og førtidspensionister. Jobsamtaler for revalidender og førtidspensionister kan således holdes på anden måde.

Det foreslås, at den jobsamtale, som jobcenteret skal tilbyde kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er på barsel, som udgangspunkt skal holdes ved personligt fremmøde, men skal holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder herom.

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcenteret. Sygedagpengemodtagere vil fortsat have deres egen standby-ordning, jf. sygedagpengeloven.

Det foreslås derfor, at opfølgning kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, skal der i stedet ske en anden form for opfølgning fx ved hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om borgernes helbred og behandlingsforløb.

Det foreslås, at dagpengemodtagere i overensstemmelse med den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats ikke bliver omfattet af forslaget, da de ved sygdom overgår til sygedagpenge og dermed vil blive omfattet af den særlige standby-ordning for sygedagpengemodtagere.

Forslaget om jobsamtalernes form svarer med sproglige justeringer til de gældende regler og med den tilføjelse, at der sker en udvidelse af målgruppen for standby ordningen.

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at for at fremme større fleksibilitet i kontaktforløbet kan arbejdsløshedskasser deltage i alle fælles jobsamtaler med dagpengemodtagere ved

”brug af video”. Borgeren kan dog stille krav om personligt fremmøde fra arbejdsløshedskassen. Jobcenteret og borgeren skal fortsat deltage ved personligt fremmøde.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at arbejdsløshedskasserne kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder arbejdsløshedskassen om at deltage ved personligt fremmøde. Ved digitalt fremmøde forstås, at der skal være en direkte billedforbindelse. Forslaget om, at arbejdsløshedskasserne kan deltage digitalt i fælles jobsamtaler, forventes at give en ressourcemæssig besparelse for arbejdsløshedskasserne, der skal bruge mindre tid på transport og logistik. Jobcentrene forventes samtidigt at skulle bruge færre ressourcer på planlægning og koordinering med arbejdsløshedskasserne. Udgifter til it-udstyr til gennemførelse af video-samtaler afholdes af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om, at hvis en person ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i en jobsamtale, skal personen meddele dette til jobcenteret eller arbejdsløshedskassen i så god tid som muligt. Dette svarer til gældende regler.

2.7.2.7. Selvbooking

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet.

Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, får det betydning for borgerens ydelse. Det er dog muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse.

På denne baggrund foreslås, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb selv skal booke jobsamtaler. Dog skal dagpengemodtagere ikke booke fælles jobsamtaler, hvor det er forudsat, at arbejdsløshedskassen deltager. Jobcenteret indkalder til de fælles jobsamtaler med arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at hvis det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil der eventuelt kunne åbnes for, at ledige også booker de jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.

Pligt til selvbooking foreslås således videreført for dagpengemodtagere og indført for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt personer i jobafklaringsforløb for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer i målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for eget forløb.

Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som dagpengemodtageren har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver personen automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at personen ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker personen i dagpengene

- partshøre personen om den manglende tilmelding. Der er tale om en videreførelse af gældende regler.

For de øvrige målgrupper, som foreslås omfattet af pligt til selvbooking, betyder det, at hvis jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer i jobafklaringsforløb ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at jobcenteret skal tage stilling til, om der er grundlag for sanktion. Dvs. at jobcenteret skal partshøre personen om, hvorvidt den pågældende har en rimelig grund til ikke at booke samtalen inden for den fastsatte frist. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvensændringer i blandt andet lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår sanktioner i forbindelse med selvbooking.

Jobcenteret skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber. Tilsvarende pligt gælder for arbejdsløshedskassen for egne medlemmer.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at der kan fastsættes nærmere regler om fritagelse af personer i målgrupperne fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.

Derudover foreslås, at personer i målgrupperne i visse situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke jobsamtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.

2.7.2.8. Koordinerende sagsbehandler

Det foreslås at videreføre reglen om, at aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har ret til en koordinerende sagsbehandler. Personen skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitetsparat. Ordningen justeres dog således, at det er jobcenteret i stedet for kommunen, der skal tilbyde den aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes aktivitetsparat.

Det skyldes, at det er jobcenteret, der foretager vurderingen af, om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er aktivitetsparat, og at den aktivitetsparate således skal have tilbudt en koordinerende sagsbehandler umiddelbart efter dette er sket. Der ændres ikke på, at den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Der ændres heller ikke ved, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden enhed end jobcenteret.

Det foreslås at videreføre reglen om, at jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb. For så vidt angår den koordinerende sagsbehandlers opgaver henvises til bemærkningerne under punkt 2.8.2. om rehabiliteringsplanens indsatsdel.

2.7.2.9. Jobsamtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Det foreslås, at jobcenteret straks skal indkalde en dagpengemodtager eller en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet til en jobsamtale, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed. Jobsamtalen skal holdes inden for en uge fra meddelelsen er modtaget.

Skyldes tvivlen, at der er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, der har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret efter den første jobsamtale herefter afholde en jobsamtale med personen hver 14. dag indtil 3 måneder efter først jobsamtale.

Det foreslås, at jobcenteret inden for to uger efter jobsamtalen skal sørge for, at der gives et tilbud efter det foreslåede kapitel 11-14 til en person, hvor der er rejst tvivl om rådigheden.

Forslaget er en videreførelse af gældende § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.7.2.10. Systematiske henvisningsforløb

Det fremgår af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at reglerne om systematiske henvisningsforløb for personer, der ikke får et job, som de er blevet henvist til, afskaffes.

Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed. Reglen om systematiske henvisningsforløb videreføres derfor ikke med lovforslaget.

2.8. Planer

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. »Min Plan«

Efter gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan få en indsats efter loven, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres. For personer, der har et uddannelsespålæg, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

Formålet med »Min Plan« er at give et samlet overblik over den enkeltes indsats, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. »Min Plan« skal give personen indsigt i og dermed ejerskab over sit eget forløb.

»Min Plan« er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv.

Planen vises for personen på Xxxxxx.xx. Det er alene jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne i »Min Plan«. Ligeledes er det alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i

»Min Plan«.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, er den enkeltes og jobkonsulentens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats. Planen skal efter gældende lovs § 27, stk. 2 og 3, indeholde en beskrivelse af personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er beskæftigelse eller uddannelse.

For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og revalidender beskriver »Min Plan« personens beskæftigelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, førtidspensioner og ledige selvforsørgende personer beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv, og det ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i »Min Plan« ikke nærmere begrundes i »Min Plan«, idet der blot kan henvises til cv’et efter gældende lovs § 27, stk. 4.

Jobcenteret udarbejder »Min Plan« i tæt samarbejde med personen, inden indsatsen iværksættes, med henblik på at tilrettelægge den helt rigtige indsats, der skal forbedre personens muligheder for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Indsatsen kan bl.a. være aktiviteter og tilbud efter lovens kapitel 9 b-12 om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt ansættelse med løntilskud.

For dagpengemodtagere laver arbejdsløshedskassen et udkast til »Min Plan« sammen med personen i forbindelse med cv-samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende – hvorefter jobcenteret i samarbejde med borgeren udarbejder den endelige plan efter gældende regler i § 19.

Ved cv-samtalen skal arbejdsløshedskassen også fastsætte individuelle krav til personens jobsøgning, der skal fremgå af ”Krav til jobsøgning”. Arbejdsløshedskassen skal registrere ”Krav til jobsøgning” i det fælles datagrundlag (DFDG), så de vises i »Min Plan« på Jobnet.”

Af ”Krav til jobsøgning” skal bl.a. fremgå:

- De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke personen primært skal søge arbejde.

- Inden for hvilket geografisk område personen skal søge arbejde.

- At personen primært skal søge opslåede stillinger, fuldtidsansættelse og helårsstillinger.

- Forventningerne til personens jobsøgning, herunder at personen skal søge job kontinuerligt og flere job om ugen.

Når et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver ledig, skal arbejdsløshedskassen generelt vejlede pågældende om pligten til at være aktivt jobsøgende som en del af rådighedsforpligtelsen.

Ifølge gældende lovs § 27, stk. 5, skal alle de tilbud, der kan gives efter lovens §§ 22 og 23 angives i »Min Plan«.

Nogle kommuner har valgt at anvende »Min Plan« som den egentlige afgørelse om fx tilbud. Andre kommuner sender en særskilt bevillingsskrivelse eller blanket sammen med »Min Plan«, fx til e-boks eller i almindeligt brev.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har igennem årene indarbejdet understøttende vejledningstekster i »Min Plan«, som kommunerne kan anvende som supplement til at vejlede personen i forbindelse med afgivelse af tilbud m.v. Anvendes »Min Plan« som en afgørelse, skal kommunen sørge for, at personen får den tilstrækkelige vejledning på »Min Plan«. Det indebærer blandt andet, at kommunen skal tilrette de supplerende vejledningstekster, der ligger på »Min Plan«.

Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal »Min Plan« ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette efter gældende regler i § 27, stk. 6, begrundes i »Min Plan«.

Efter gældende regler i § 28 kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven. Muligheden gælder for personer, som ikke er job- eller uddannelsesparate, herunder aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere – herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet – sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og ressourceforløbsydelsesmodtagere, fleksjobvisiteret og personer i jobafklaring.

For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter gældende regler i § 21 b, stk. 10.

For personer, som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min Plan« efter gældende regler i § 28, stk. 2, også indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets bistand til virksomheden.

Planen indeholder også en oversigt over og adgang til personens øvrige indsatser og aktiviteter. Fx har personen adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. Dagpengemodtagere kan se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herudover har både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv'et via »Min Plan«. Dette gør det let for borgeren at arbejde med jobloggen, idet det for personen vil være entydigt klart, hvilke krav personen skal opfylde som led i rådighedsforpligtigelsen.

Gældende regler i § 29, stk. 3, medfører, at en person altid har ret til at få udarbejdet en »Min Plan«, hvis den pågældende anmoder om det. Dagpengemodtagere, som har opbrugt adgangen til jobrettet uddannelse i op til 6 uger, jf. kapitel 8 a, har efter gældende regler i § 30 også ret til at få udarbejdet en »Min Plan« efter dette kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske herom.

Efter gældende § 27, stk. 7, skal jobcenteret revidere »Min Plan« efter personens situation og behov, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. Det følger videre af gældende regler i § 29, stk. 2, at »Min Plan« altid skal revideres, hvis en person skal have et tilbud, som ikke indgår i »Min Plan«.

Reglerne om udarbejdelse af »Min Plan« har status af en garantiforskrift. Det betyder, at jobcenteret er forpligtet til at udarbejde »Min Plan«, inden der bevilges tilbud. Hvis jobcenteret ikke udarbejder eller reviderer »Min Plan« kan det betyde, at eventuelle afgørelser er ugyldige. Det kan fx være afgørelser om virksomhedspraktik eller om sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik. Da »Min Plan« ikke har status af en afgørelse, kan personen ikke klage over den. Personen kan derimod klage over indholdet i »Min Plan«. Det vil sige, der kan klages over de afgørelser om tilbud og aktiviteter, som fremgår af »Min Plan«.

De nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« er fastsat i bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 53.

2.8.1.2. Mentorkontrakt

Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der efter de gældende regler i § 31 c indgås en skriftlig aftale mellem personen og jobcenteret. Aftalen, en såkaldt ”mentorkontrakt”, har til formål at gøre personen bevidst om, at vedkommende har fået mentorstøtte, og hvad formålet med støtten er. Aftalen, der højst kan

indgås for en periode på 6 måneder, skal indeholde oplysninger om målet med mentorstøtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved, varigheden af aftalen, timetallet for mentorstøtten og klagevejledning.

Har personen en »Min Plan«, skal oplysninger om mentorstøtte fremgå af planen. »Min Plan« skal således efter gældende regler bl.a. indeholde oplysninger om målet med mentorstøtten, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøtten, således at »Min Plan« indeholder samme oplysninger som mentorkontrakten.

2.8.1.3. Rehabiliteringsplan

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 1, skal personer, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, eller et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen for at sikre, at personen har ejerskab til egen sag.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 2, udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del for personer, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. I en række sager vil det være jobcenteret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, kan det dog være den sociale forvaltning, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet. For personer, der allerede er i ressourceforløb, og som skal have deres sag forelagt igen for rehabiliteringsteamet, udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Efter gældende regler i § 68 g, stk. 2, udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens forberedende del, for personer der skal i jobafklaringsforløb.

Efter gældende regler i § 30 a, stk. 3, skal rehabiliteringsplanens forberedende del beskrive personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår. Derudover skal der redegøres for, hvilke barrierer personen og sagsbehandleren ser i forhold til at personen kan opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Det er blandt andet vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin situation og muligheder for at arbejde. Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder hvor der tages udgangspunkt i den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet.

Desuden skal den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse indgå som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del

Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke, om det er kommunens vurdering, at personen skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet dog ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag om jobafklaringsforløb.

Personer i ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b, eller sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Efter gældende regler i § 68 c, stk. 1, 2. pkt., og § 68 g, stk. 2, udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler i samarbejde med personen rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Gældende regler i § 68 g, stk. 1, og § 68 c, stk. 1, medfører, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb eller deltager i et ressourceforløb. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen og efterfølgende for opfølgningen på planen, herunder for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbende koordinering i forhold til de øvrige forvaltninger.

Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sundheds- og socialforvaltningen og eventuelt også med undervisningsforvaltningen. Det vil sige, at den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage personens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Ved ændringer i forløbet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen justeres efter personens aktuelle situation og behov, herunder om og i hvilket omfang personen har brug for mentorstøtte som led i at fremme målet mod beskæftigelse eller uddannelse.

Efter gældende regler i § 31 kan der på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Endvidere kan der fastsættes nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter lovens kapitel 21, eller

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. om blandt andet indholdet i rehabiliteringsplanen, herunder om muligheden for at fravige kravet om at indhente den praktiserende læges vurdering i visse sager om jobafklaringsforløb og førtidspension.

2.8.1.4. Helhedsorienteret plan

Det følger af gældende regler i § 30 b, at for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder

»Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan kan ud over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold, som fx sociale indsatser efter serviceloven.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra personen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om personen til udarbejdelsen af planen. Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen således fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgivning, som fx »Min Plan«.

Efter gældende regler i § 30 b, stk. 2, skal den helhedsorienterede plan indeholde personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Gældende regler i § 30 b, stk. 3, medfører, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det betyder, at de tilbud og indsatser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats, skal fremgå af personens helhedsorienterede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige sektorlovgivninger, som fx sociale indsatser.

Udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ændrer ikke på, at tilbud og indsatser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Bestemmelsen indebærer, at jobcenteret skal fravige de krav, der i gældende regler stilles til udarbejdelse og revision af »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, hvis jobcenteret i stedet udarbejder en helhedsorienteret plan for personen. Det gælder bl.a. reglerne om indhold i »Min Plan«, fx at planen skal angive de tilbud, som personen skal have efter loven, og om, at tilbud skal begrundes.

Det vil sige, at oplysningerne om personens indsats indgår i den helhedsorienterede plan i stedet for »Min Plan«, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Jobcenteret kan dermed give personer, som har komplekse og sammensatte problemer en helhedsorienteret plan, som indeholder personens indsatser efter loven.

Revalidender, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, skal fortsat have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret plan for personen.

Efter gældende regler i § 30 b, stk. 4, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejde den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller har ret til et jobafklaringsforløb.

Kommunen har pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.

2.8.1.5. Supplering af integrationskontrakten med oplysninger om den beskæftigelsesrettede indsats

Efter gældende regler i kapitel 9 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal integrationskontrakten efter integrationsloven for udlændinge, som skal have en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, suppleres med oplysninger om tilbud og sanktioner, m.v., som personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omhandler flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som ikke længere er omfattet at integrationsprogrammet, og som derfor får indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet for efter integrationsloven. Integrationskontrakten gælder ifølge integrationsloven indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse og indeholder integrationsprogrammets enkelte elementer. Ifølge § 31 a skal integrationskontrakten suppleres med oplysninger om indholdet af indsatsen, rettigheder og pligter samt de sanktioner, der kan pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis kommunen ikke har de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag, integrationskontrakt m.v., skal den tidligere opholdskommune på begæring uden udlændingens samtykke videregive disse oplysninger. Den tidligere opholdskommunen skal desuden vurdere, om andre oplysninger vil være af væsentlig betydning for den beskæftigelsesrettede indsats og kan videregive disse oplysninger – evt. uden samtykke, hvis samtykke ikke kan opnås, og de vurderes at være nødvendige for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats.

Udlændingeservice stiller oplysninger om udlændingens opholdsgrundlag til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats faslægges i integrationskontrakten, herunder om opfølgning.

Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den beskæftigelsesrettede indsats for personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter integrationsloven, skal fremgå ved en henvisning i kontrakten til det aftalte om kontaktforløbet, »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, medmindre det skrives ind i integrationskontrakten.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det skal blive obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« med tilbud m.v. digitalt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan« og tilbud m.v. i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også undtage personer, som ikke kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet.

Videre fremgår af aftalen, at de oplysninger, der fremgår af mentorkontrakten, også skal fremgå af personens

»Min Plan«. På den måde vil den administrative tunge dobbeltregistrering blive afskaffet.

De foreslåede elementer fra aftalen er indarbejdet i det foreslået kapitel. I det foreslåede kapitel er der ligeledes indarbejdet ændringer, som kan understøtte, at planen bliver nem og overskuelig for personen, som umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et samlet overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. For sagsbehandleren skal »Min Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job eller tættere på job, evt. med få ugentlige timer, og sikre koordinering på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger. »Min Plan« er således ikke et sagsbehandlingssystem men et værktøj i dialogen med personen.

2.8.2.1. »Min Plan«

Det foreslås, at alle personer der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen »Min Plan«. »Min Plan« er en individuel plan, som tager udgangspunkt i personens aktuelle situation. Planen kan følge personen i overgangen mellem ydelser, mål- eller visitationsgrupper m.v.

»Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, skal være personens og jobkonsulentens samlede redskab for den beskæftigelsesrettede indsats.

»Min Plan«, skal give ét samlet overblik over mål, aftaler og aktiviteter samt status på løbende og afsluttede aktiviteter. »Min Plan« skal herunder give det overordnede overblik over, hvilken indsats personen skal deltage i med henblik på at forbedre personens muligheder for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Jobcenteret skal løbende opdatere »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov, herunder i forbindelse med afgivelse af tilbud, samt ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

For dagpengemodtagere, skal arbejdsløshedskassen i forbindelse med cv-samtalen – senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende – komme med forslag til indholdet i »Min Plan« sammen med personen.

For personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, som er i et ansættelsesforhold, skal planen beskrive indsatsen for at fastholde personen i jobbet. For personer, der har et uddannelsespålæg efter § 29, skal planen beskrive den uddannelsesrettede indsats.

Det foreslås, at »Min Plan« skal beskrive den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få varigt job på det ordinære arbejdsmarked.

Det er alene jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere dem og øvrige aftaler fra jobsamtalerne i »Min Plan«.

Forslaget medfører, at egentlige afgørelser, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal sendes med digital post til personen. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kan bruge »Min Plan« som en afgørelse.

Det foreslås, at »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, skal indeholde en beskrivelse af personens job- og uddannelsesmål afhængig af, om formålet med indsatsen for personen er job eller uddannelse. Om uddannelsesmål henvises til bemærkninger til den foreslåede § 30.

For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og job- og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede og personer i revalidering beskriver »Min Plan« personens jobmål, og for uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitets- og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, personer i jobafklaringsforløb, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, førtidspensioner, og ledige selvforsørgende personer beskriver »Min Plan« personens job- og uddannelsesmål. Ikke alle målgrupper skal have både et job- og uddannelsesmål. Det betyder fx at en uddannelseshjælpemodtager skal have et uddannelsesmål, mens en person i jobafklarings- eller ressourceforløb altid skal have et jobmål. For personer i jobafklarings- eller ressourceforløb kan det være relevant, at vejen til beskæftigelse går via uddannelse, og personen kan derfor have både et job- og et uddannelsesmål. Det vil typisk være personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det foreslås også, at »Min Plan« skal indeholde en beskrivelse af de tilbud, der gives efter kapitel 11-14. Videre foreslås det, at »Min Plan« tillige kan indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Muligheden gælder for en række målgrupper, som ikke er job- eller uddannelsesparate, herunder aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, aktivitetsparate og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og ressourceforløbsydelsesmodtagere, fleksjobvisiteret og personer i jobafklaringsforløb.

Det foreslås videreført, at jobmålet så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. For personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, som er i et ansættelsesforhold, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal være rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Med forslaget bliver det også muligt, at have flere jobmål og delmål i »Min Plan«, således det bliver nemmere at hjælpe borgerne til at søge job inden for de områder, hvor der er størst sandsynlighed for beskæftigelse.

Det foreslås, at »Min Plan« også skal indeholde en beskrivelse af aftaler om og krav til personens jobsøgning. Dette indebærer både de individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af henholdsvis jobcenter eller arbejdsløshedskasse, og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning. For dagpengemodtagere betyder det, at »Min Plan« både skal indeholde en beskrivelse af de

individuelle krav, der fastsættes til personens jobsøgning af arbejdsløshedskassen og de aftaler, som personen løbende indgår med jobcenteret om dennes jobsøgning.

Det er alene en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne i »Min Plan «. Arbejdsløshedskassen kan se indholdet i dagpengemodtagerens »Min Plan«.

Endelig foreslås det, at »Min plan« også skal indeholde en beskrivelse af øvrige aftaler og indsatser fx jobrotation, voksenlærlingeordningen og jobrettet uddannelse. Planen skal også indeholde jobcenterets løbende evaluering i form af status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser. Det gælder fx for evaluering og opfølgning på mentorforløb, jf. nærmere i kap. 29 om mentorstøtte.

Personer med en integrationskontrakt, som er omfattet af denne lov, skal have en »Min Plan« på lige fod med alle andre, der får en indsats efter loven. De skal således have en plan, som giver et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen, herunder de aktiviteter og tilbud m.v., som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. Såfremt kommunen træffer en egentlig afgørelse, som kræver specifik vejledning fx ved afgivelse af tilbud, skal dette sendes med digital post til personen.

Det foreslås også, at personer omfattet af denne lov, der har en integrationskontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.

Det foreslås, at det bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcenteret, at modtage »Min Plan« med tilbud m.v. digitalt på Jobnet. Personer, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have »Min Plan« og bindende tilbud og aftaler m.v. i et fysisk brev, og jobcenteret kan efter konkret individuel vurdering også undtage borgere, som ikke kan mestre brugen af den digitale »Min Plan« på Jobnet. Det skal dog ikke være muligt at undtage personer, som allerede i dag har pligt til at modtage

»Min Plan« med en oversigt over tilbud, aktiviteter, aftaler m.v. digitalt på Jobnet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsættes nærmere regler om indhold og udformning af »Min Plan« og rehabiliteringsplanen, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå af

»Min Plan«, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens »Min Plan« og om muligheden for at fravige disse regler, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan.

2.8.2.2 Mentorkontrakt

Det foreslås, at mentorkontrakten, som indeholder oplysninger om målet med mentorstøtten, mentors navn og kontaktdata, varighed af perioden med mentorstøtte, hvilke opgaver mentoren skal bistå ved og timetallet for mentorstøtten, og klagevejledning bortfalder. Baggrunden er, at de samme oplysninger fremgår af personens »Min Plan«. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om mentorstøtte herunder blandt andet om, hvilke oplysninger om mentorstøtte, der skal fremgå i »Min plan«. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om hvilke oplysninger om mentorstøtten, der skal fremgå af personens »Min plan« m.v.

2.8.2.3 Rehabiliteringsplan

Det foreslås, at rehabiliteringsplanen dels består af en forberedende del, som udarbejdes for alle i målgruppen og danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og for personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb.

Det foreslås, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal danne grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet og skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal tilbydes revalidering, jf. kapitel 21.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal således indeholde:

1) Personens job- og uddannelsesmål.

2) Personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder

3) Den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Det foreslås endvidere, at for personer i jobafklaringsforløb udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens forberedende del. For personer i ressourceforløb og revalidering foreslås det, at jobcenteret udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Udarbejdelsen foreslås at ske i samarbejde med personen.

Herudover foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling og at den skal indgå i personens »Min Plan«. Det betyder, at personen skal kunne se alle de indsatser, der indgår i jobafklarings- eller ressourceforløbet i »Min Plan« på Jobnet, det vil sige både den beskæftigelsesrettede indsats og indsatser efter fx social- og sundhedslovgivningen.

Det foreslås, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indeholde personens job- og uddannelsesmål, og hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Det foreslås videre, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.

Desuden foreslås det, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- eller uddannelsesmål.

Det foreslås videreført, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 47, stk. 2, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Endvidere foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 47, stk. 2, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Endelig foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt

rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20,

2) retten til revalidering efter lovens kapitel 21, og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med den ændring, at rehabiliteringsplanens indsatsdel skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. Forslaget er et led i forslaget om, at alle skal have »Min Plan« på Jobnet, der skal give borgeren det samlede overblik over egen situation. For så vidt angår reglerne om, at der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, henvises der til lovforslagets kapitel 7 om fastlæggelse af kontaktforløbet med tilhørende bemærkninger.

2.8.2.4. Helhedsorienteret plan

Det foreslås, at der kan udarbejdes en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Derudover foreslås det, at indsatsen for disse personer kan henlægges til en anden enhed. Den anden enhed kan dermed udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen. Herved får kommunerne organisatorisk fleksibilitet til at kunne organisere og tilrettelægge den tværgående indsats i én forvaltningsenhed og at tilbyde at udarbejde en tværgående og helhedsorienteret plan for disse borgere. Dermed kan borgere med komplekse og sammensatte problemer, som skal have en helhedsorienteret plan, få én indgang til kommunen.

Det foreslås, at personen skal samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan i stedet for de sektorspecifikke planer. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra personen af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen. Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i persondataloven, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Det foreslås, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, eller rehabiliteringsplanens indsatsdel. I det tilfælde, at borgeren ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, skal personen fortsat have udarbejdet en »Min Plan« eller rehabiliteringsplanens indsatsdel efter reglerne herom.

Personer i revalidering, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, skal fortsat have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del. Det er således alene reglerne for udarbejdelse og revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel, der fraviges, hvis jobcenteret udarbejder en helhedsorienteret plan for personen.

Det foreslås derfor, at den helhedsorienterede plan skal indeholde personens jobrettede indsats og øvrige indsatser. De tilbud og indsatser, som personen skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats, skal således fremgå af personens helhedsorienterede plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige sektorlovgivninger, som fx sociale indsatser. Det bemærkes i den forbindelse, at udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan ikke ændrer på, at tilbud og indsatser efter loven gives med et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet sigte.

Det foreslås, at hvis der udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan« fraviges bestemmelserne om »Min Plan«.

Det foreslås endvidere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

I alle ressourceforløb og jobafklaringsforløb skal der være tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler har rollen som den gennemgående myndighedsperson, der har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivningsområder. Det betyder, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal udarbejde en helhedsorienteret plan sammen med personen, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for at den helhedsorienterede plan justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre en helhedsorienteret plan, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler om en helhedsorienteret plan.

2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

2.9.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste.

Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Personer i målgruppen har således efter gældende § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som vælges fra positivlisten, som indeholder erhvervsgrupperne. Det er dermed fx muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være Bygge og anlæg.

Det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten.

Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Efter gældende regler kan retten til 6 ugers jobrettet uddannelse benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en betingelse, at kurset eller uddannelsesforløbet og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Der er i denne situation ikke krav om, at en arbejdsløshedsforsikret, som (endnu) ikke er dagpengemodtager skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

For dagpengemodtagere skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 6 måneders ledighed, når personen er under 25 år, og inden for de første 9 måneders ledighed, når personen er fyldt 25 år. For ledige fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders ledighed.

En dagpengemodtager opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge. For en ledig fleksjobvisiteret gælder, at vedkommende opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været i fleksjob i 9 måneder indenfor de seneste 18 måneder.

Det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For fleksjobvisiterede er det jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for begge målgrupper.

En person, der anses for beskæftiget efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse offentliggøres på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Prisloftet gælder således alene for uddannelser på det videregående niveau.

Efter gældende regler kan jobcenteret give en dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Tilbuddet gives efter kapitlet om vejledning og opkvalificering i loven. Der blev i forbindelse med beskæftigelsesreformen afsat en pulje, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. For at jobcenteret kan få finansieret tilbud fra puljen, der overstiger op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse, skal tilbuddet være inden for den valgte erhvervsgruppe på positivlisten.

Puljen omfatter ikke finansiering af kurser til ledige fleksjobvisiterede.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere fastsat nærmere regler om kurser på positivlisten, rådighed, administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi.

Der er således fastsat regler om, at ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for henvist arbejde. Jobcenteret kan træffe afgørelse om at fravige rådighedsforpligtelsen, så dagpengemodtagere ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet kursus.

Ledige fleksjobvisiterede skal stå til rådighed for fleksjob i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om rådighed omfatter ikke fleksjobvisiterede, som derfor ikke kan fritages fra rådighed under deltagelse i kursus under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om fleksjob fastsat nærmere regler om valg af kurser på positivlisten, rådighed, administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi og befordringsgodtgørelse.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende regler om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede videreføres indholdsmæssigt, men sammenskrives og deles i flere bestemmelser.

Det foreslås således, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede har ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste.

Formålet er at give den ledige mulighed for at kombinere relevante AMU-kurser fra en positivliste individuelt, men inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

En person kan således løbende sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som personen selv vælger fra positivlisten. Det er dermed fx muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være Bygge og anlæg. Kurser indenfor erhvervsgrupperne fremgår af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten.

Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en betingelse, at kurset eller uddannelsesforløbet og den ledige opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Der er i denne situation ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at en arbejdsløshedsforsikret, der endnu ikke modtager dagpenge, henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tilsvarende, at en fleksjobvisiteret henvender sig i jobcenteret.

Det foreslås for dagpengemodtagere, at uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 6 måneders ledighed, når personen er under 25 år, og inden for de første 9 måneders ledighed, når personen er fyldt 25 år. For ledige fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders ledighed. Videre foreslås, at en dagpengemodtager opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny ved genoptjening af retten til dagpenge, og at en ledig fleksjobvisiteret opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Jobcenteret vil fortsat kunne give en dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Tilbuddet gives efter kapitlet om vejledning og opkvalificering i loven. Tilsvarende vil gælde for ledige fleksjobvisiterede. Puljen til finansiering af tilbud om 6 ugers jobrettet uddannelse, der rækker ud over op til i alt 6 uger, foreslås afskaffet.

Det foreslås, at dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse er fritaget fra rådighedsforpligtelsen, når de deltager i jobrettet uddannelse. Dermed har dagpengemodtagere fremover ikke pligt til at stå til rådighed for henvist arbejde, og fleksjobvisiterede har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, mens de deltager i jobrettet uddannelse.

Det foreslås fastholdt, at det er arbejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen for dagpengemodtagere, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

For ledige fleksjobvisiterede foreslås, at det er jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Det foreslås, at jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede.

Det foreslås videreført, at en person, der anses for beskæftiget efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte, ikke har ret til jobrettet uddannelse. Formålet er, at personer, der ikke er beskæftiget på fuld tid, ikke for samme periode kan søge uddannelse som beskæftigede efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte og modtage dagpenge eller ledighedsydelse efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne.

Det foreslås, at kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten ikke må overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusiv moms pr. årselev svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Prisloftet gælder således alene for uddannelser på det videregående niveau.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven fastsættes nærmere regler om kurser på positivlisten, administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi.

Det foreslås, at der fastsættes regler om administration af ordningen og deltagerbetaling herunder kost og logi for både dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede.

Den foreslåede ordning er en sammenskrivning og med sproglige justeringer en videreførelse af de gældende regler om 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede dog bortset fra, at den specifikt fastsatte regel om retten for dagpengemodtagere til at få vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse ved en jobsamtale foreslås afskaffet således, at 6 ugers jobrettet uddannelse indgår som en almindelig del af jobcentrenes pligt til at yde vejledning.

2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for tilbud

2.10.1. Gældende ret

2.10.1.1. Tilbudstyper

Efter de gældende regler i kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives følgende typer af tilbud:

- Vejledning og opkvalificering, som en samlebetegnelse for tilbud om uddannelser, kurser, særlige tilrettelagte projekter samt korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbuddet har til formål at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på at opkvalificere personen til arbejdsmarkedet. For personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller dagpengemodtagere med uddannelsespålæg gives tilbuddet med henblik på, at personen skal kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.

- Virksomhedspraktik, som består af praktikophold hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor man under forløbet modtager sin hidtidige ydelse. Formålet for de fleste målgrupper er afdækning eller optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer og afklaring af beskæftigelsesmål. For personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp uden for integrationsprogrammet, er tilbuddet et led i den uddannelsesrettede indsats. For sygemeldte i job er tilbuddet et led i at fremme fastholdelse af medarbejdere. For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbuddet bl.a. gives med henblik på at afklare arbejdsevnen i forhold til ansættelse i et konkret fleksjob.

- Nytteindsats, som er en undergruppe af virksomhedspraktik, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, hvor man modtager sin hidtidige ydelse. Nytteindsats er primært tiltænkt ledige, som er i stand til at arbejde og afventer at kunne få et ordinært job eller gå i gang med en uddannelse.

- Løntilskudsjob, som består af ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere, hvor arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Formålet er oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For førtidspensionister er formålet opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse, og for dimittender med handicap under kompensationsloven er formålet indslusning på arbejdsmarkedet.

Hos private arbejdsgivere modtager personen overenskomstmæssig løn eller tilsvarende, og hos offentlige arbejdsgivere løn svarende til de individuelle dagpenge eller den individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. For førtidspensionister fastsættes lønnen efter aftale.

- Mentorstøtte, som både kan være støtte på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution og hjælp til at overkomme personlige barrierer, som gør det vanskeligt at komme tættere på job eller uddannelse.

Formålet er at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinært job. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der får integrationsydelse uden for integrationsprogrammet i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp, har ret og pligt til mentorstøtte, hvis de på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i andre tilbud under redskabsviften.

Tilbuddene i redskabsviften gives i henhold til en »Min Plan«, en helhedsorienteret plan, rehabiliteringsplanens indsatsdel eller et uddannelsespålæg. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. Der henvises til lovforslagets kapitel 8 om Planer m.v. og bemærkningerne hertil.

2.10.1.2. Overordnede betingelser for tilbud

Efter de gældende regler i lovens § 22 er det en hovedregel, at tilbud så vidt muligt retter sig mod områder med behov for arbejdskraft og tager udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, og at de gives med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Desuden gælder følgende:

- For dagpengemodtagere kan tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft gives, selvom det ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse eller selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker mulighederne for varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

- For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, samt personer i jobafklarings- eller ressourceforløb er der mulighed for i særlige tilfælde, at et tilbud kan fastsættes af jobcenteret alene under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes mulighed for, at tilbud kan gives til disse målgrupper med det formål, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

- For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb kan tilbud gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

- For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, skal tilbuddene gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

- For dagpengemodtagere kan tilbud iflg. lovens § 23 desuden gives alene med henblik på afprøvning af en persons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

- Ledige selvforsørgende har ifølge lovens § 75 a ret til et tilbud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

- For unge under 18 år med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, skal tilbuddene jf. lovens § 75 b og 75 c, gives med henblik på at understøtte at personen bliver klar til en uddannelse.

2.10.1.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende. Den gældende lovs kapitel 13 a.

Efter den gældende lovs kapitel 13 a har ledige selvforsørgende ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens muligheder for at få beskæftigelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den

pågældende allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse. Det er jobcenteret, der efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe tilbuddet skal vare.

Er den selvforsørgende jobparat, gives tilbud og evt. tillægsydelser efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, og er personen aktivitetsparat, gives det efter reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dog kan et tilbud om vejledning og opkvalificering højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet, og den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Ved et løntilskudsjob hos en offentlig arbejdsgiver udgør lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag 80 pct. af højeste dagpengesats, hvis personen har forsørgerpligt over for børn, og i andre tilfælde udgør lønnen 60 pct. af højeste dagpengesats.

2.10.1.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Den gældende lovs kapitel 13 b

Efter den gældende lovs kapitel 13 b er der mulighed for efter en konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter lovens § 75 b kan jobcenteret give tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering til unge mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads for der igennem at blive klar til at tage en uddannelse. Tilbuddet gives efter en konkret vurdering og giver ikke den unge en selvstændig ret til at modtage offentlig forsørgelse, men hvis den unge modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet, så bevares denne under tilbuddet.

Efter lovens § 75 c kan kommunen efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud om virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, når kommunen skønner, at den unge har brug for netop denne indsats, fordi de sædvanlige tilbud efter lov om social service, herunder praktiktilbud efter lov om social service, har vist sig at være utilstrækkelige. Det drejer sig om udsatte unge, der typisk er karakteriseret ved, at de ikke længere kan modtage tilbud i det almindelige skolesystem, har dårlige skoleerfaringer, erfaringer med kriminalitet eller betydeligt forbrug af rusmidler m.m. Der er tale om unge mellem 15 og 18 år, men reglen kan efter omstændighederne også anvendes i forhold til fx en 14-årig.

Den økonomiske godtgørelse fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. op til niveauet for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

Der skal ske en koordinering mellem den kommunale ungeindsats og evt. andre dele af den kommunale forvaltning, særligt den sociale forvaltning, om indsatsen for så vidt angår de særligt udsatte unge, herunder at den unges kontaktperson inddrages.

Afgørelser om tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats træffes med samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. Tilbuddene til unge under 18 år skal gives under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde.

2.10.1.3. Ophør af tilbud

Efter de gældende regler i lovens § 24 kan et tilbud ikke række ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse.

- For dagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- For kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til integrationsydelse eller kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

- For revalidender kan tilbud gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik

- For sygedagpengemodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

- For ledighedsydelsesmodtagere kan tilbud ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

- For personer, der er i jobafklarings- eller ressourceforløb, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

- For uddannelseshjælpsmodtagere, eller personer, der modtager integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp uden for integrationsprogrammet, kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. For personer, der på baggrund af et uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller integrationsydelsens ophør, skal indsatsen dog fortsætte helt frem til uddannelsesstart, jf. lovens § 21 b, stk. 8.

At tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse, gælder som udgangspunkt også, hvis personen overgår til en anden forsørgelsesydelse og bliver omfattet af en anden målgruppe i loven, hvor personen i stedet kan få tilbud efter de regler, der gælder for den nye målgruppe.

Det hindrer dog ikke, at jobcenteret efter en konkret vurdering kan beslutte, at en person i forbindelse med et ydelsesskift kan få sit tidligere tilbud som nyt tilbud – og dermed fortsætte tilbuddet, hvis der er mulighed for det på den nye ydelse. I så fald skal alle betingelser for tilbuddet være opfyldt på ny ved fortsættelsen af tilbuddet.

Personen vil dog ikke kunne fortsætte et løntilskudsjob, da arbejdsgiveren vil blive anset for at være personens seneste arbejdsgiver/ansættelsessted, og efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kan man ikke kan få løntilskudsjob det sted, hvor man har haft sin seneste ansættelse. Det gælder også en ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regler i lovens § 24, stk. 4, kan tilbuddet godt række ud over datoen, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge, for sygedagpengemodtagere i forrevalidering.

2.10.1.4. Bemyndigelsesbestemmelser

Beskæftigelsesministeren kan for dagpengemodtagere fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

For kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt for personer, der modtager integrationsydelse – både under og uden for integrationsprogrammet – kan beskæftigelsesministeren ifølge en bemyndigelsesbestemmelse i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik fastsætte nærmere regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om aktiv socialpolitik kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet.

Dette er udmøntet i § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde kan fravige, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Som et eksempel herpå nævner bekendtgørelsen en person, som har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor et bestemt tilbud er en forudsætning for ansættelsen. Fritagelsen fra rådigheden skal meddeles personen skriftligt.

Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at dagpengemodtagere kan få tilbud om uddannelse i udlandet, hvis uddannelsen er oprettet ved lov eller i henhold til lov i det pågældende land eller er anerkendt af det pågældende lands nationale uddannelsesmyndigheder, eller hvis uddannelsen er led i en uddannelse her i landet. Jobcenteret kan betale for studieafgift, såfremt uddannelsen er et led i en uddannelse her i landet. Det er ligeledes udmøntet i samme bekendtgørelse, at sygedagpengemodtagere, som har ret til sygedagpenge under ophold i udlandet, kan få tilbud om virksomhedspraktik i udlandet med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge.

Endvidere fremgår det af loven, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der får integrationsydelse i stedet for kontant- og uddannelseshjælp uden for integrationsprogrammet, samt for ledighedsydelsesmodtagere kan deltagelse i tilbud i udlandet ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

Endelig fremgår det af lovens § 8, at beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætter regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter kapitel 10-12.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at tilbud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse med regler om deltidsforsikrede arbejdstid, når personen er deltidsforsikret, og om transporttid i bekendtgørelse om rådighed, og skal være i overensstemmelse med personens oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, uden for institutionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for afgivelsen af tilbud. Det er videre fastsat, at pligten til at fortsætte i et tilbud bortfalder, hvis personen skal overtage et arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløshedskassen har henvist til.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.2.1. Tilbudstyper

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at mentorstøtte ikke længere skal være et tilbud, og at det dermed heller ikke skal kunne gives efter reglerne om ret og pligt til tilbud. Det fremgår tillige, at mentorstøtte fortsat skal kunne bruges til at understøtte indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at personen kan blive klar til en anden type indsats.

Forslaget indebærer, at mentorstøtte ikke skal være en del af tilbudsviften, men at det skal være en understøttende indsats til personer, der har brug for mentorstøtte for at kunne opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller uddannelse. Mentorstøtte vil fortsat kunne gives til samme målgrupper og med samme formål som i dag.

Det fremgår ligeledes af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov, som skal være lettere at forstå og lettere at administrere efter.

Nytteindsats fremgår i dag af lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, hvilket gør kapitlet svært at læse. Nytteindsats og virksomhedspraktik er to meget forskellige redskaber med forskellige formål og målgrupper. Fx retter nytteindsats sig mod personer, der alene afventer at kunne komme i job eller uddannelse, mens virksomhedspraktik primært er for personer, der har behov for opkvalificering m.v., og som ikke umiddelbart kan opnå ordinært job eller ansættelse med løntilskud. Forskellene gør det gældende kapitel om virksomhedspraktik og nytteindsats vanskelig at læse. Det foreslås derfor, at lovteksten om nytteindsats formuleres som et selvstændigt kapitel, så reglerne for virksomhedspraktik og nytteindsats bliver mere overskuelige. Der er alene tale om en redaktionel flytning af reglerne, som ikke i sig selv har indholdsmæssige konsekvenser.

Det foreslås dermed, at tilbudsviften skal bestå af følgende tilbudstyper:

- Virksomhedspraktik

- Ansættelse med løntilskud

- Nytteindsats

- Vejledning og opkvalificering

Med forslaget ændres rækkefølgen for tilbuddene, idet vejledning og opkvalificering anføres nederst, idet det ønskes at signalere, at der skal være fokus på de virksomhedsrettede tilbud, da de generelt giver de bedste muligheder for efterfølgende beskæftigelse.

For så vidt angår forslagene til de nærmere regler for de enkelte tilbudstyper kan henvises til lovforslagets kapitler for de enkelte tilbudstyper og af bemærkningerne hertil.

2.10.2.2. Overordnede betingelser for tilbud

Der indgår ikke i den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske ændringer i de overordnede betingelser for tilbud. Det skal således fortsat gælde, at tilbud så vidt muligt skal rettes mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft, og at de skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Ligeledes skal de gældende afvigelser hertil, som er beskrevet i pkt. pkt. 2.10.1.2. ovenfor, fortsat være gældende.

Det foreslås derfor, at disse bestemmelser videreføres. Det foreslås, at

konkrete behov på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes mulighed for, at tilbud kan gives til disse målgrupper med det formål, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

- For jobafklarings- og sygedagpengemodtagere kan tilbud gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

- For dagpengemodtagere under 25 år, som har fået uddannelsespålæg, og for uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, skal tilbuddene gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår.

- For dagpengemodtagere kan tilbuddene desuden gives alene med henblik på afprøvning af en persons rådighed, såfremt jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.

- Ledige selvforsørgende har ret til et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

- For unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, skal tilbuddene gives med henblik på at understøtte at personen bliver klar til en uddannelse.

2.10.2.2.1. Tilbud til ledige selvforsørgende

Det foreslås videreført, at ledige selvforsørgende skal have har ret til tilbud om virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller vejledning og opkvalificering, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis personen allerede er velkvalificeret og burde kunne finde beskæftigelse. Det vil som hidtil være jobcenteret, der efter en konkret vurdering af personens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov beslutter, hvilket tilbud der skal gives, og hvor længe tilbuddet skal vare.

2.10.2.2.2. Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Det foreslås videreført, at der efter en konkret vurdering kan gives tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Formålet er at understøtte, at personen bliver klar til en uddannelse. Målgruppen herfor er dels personer mellem 15 og 18 år, der har brug for at komme ud på en arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt udsatte personer mellem 15 og 18 år, der har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde, hvor tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige.

Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.10.1.2.2.

2.10.2.3. Ophør af tilbud

Der indgår ikke i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske ændringer i reglerne om, at der ikke kan gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til sin forsørgelsesydelse.

Det foreslås derfor, at det videreføres, at når jobcenteret giver et tilbud, kan der ikke gives et tilbud, som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse.

Det foreslås videre, at personer der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer der er i forrevalidering, kan ligesom efter de gældende regler få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, dog med de varighedsbegrænsninger der følger af de enkelte tilbud.

Det indgår derimod i aftalen, at det fremover skal være muligt for personer at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs. Det sker uden, at jobcenteret skal lave en ny vurdering af rimelighedskrav og merbeskæftigelse. Jobcenteret skal dog fortsat vurdere, om tilbuddet er den rette indsats for borgeren, og om reglerne for den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er overholdt. Derudover skal fx lønnen genberegnes for offentlige løntilskudsjob. Den samlede varighed af ansættelsen må ikke overstige den maksimale varighed, som gælder for den nye målgruppe.

Det er hensigtsmæssigt, at et tilbud kan fortsætte, selvom en person skifter ydelse undervejs, hvis jobcenteret vurdere, at tilbuddet fortsat er den rette indsats for personen, og reglerne for den nye målgruppe er opfyldt. Dermed undgås, at et tilbud skal stoppes ved ydelsesskift og efterfølgende gives på ny. Det vil både give mere fleksible rammer for jobcentrene, for de personer, der skifter målgruppe, og for de virksomheder, hvor personerne er i tilbud.

Som konsekvens af aftalen foreslås det derfor, at det som noget nyt fastsættes regler om, at for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87, dvs. betingelserne om rimelighedskrav for virksomhedspraktik og nytteindsats og betingelserne om høring af medarbejderne, merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav for løntilskudsansættelse.

Det foreslås videre, at tilbuddet fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskift ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91, dvs. de varighedsbegrænsninger, der gælder for tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelse.

Dermed vil det fremover fremgå direkte af loven, at hvis en person skifter ydelse, vil jobcenteret kunne lade tilbuddet fortsætte efter de regler, der gælder for den nye målgruppe. Ved ydelsesskift forstås her også et skift fra en forsørgelsesydelse til selvforsørgelse.

Det forhold, at alle betingelser for tilbuddet skal være opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe personen fremover er omfattet af, og at betingelserne skal være opfyldt ved ydelsesskiftet, betyder, at jobcenteret skal efterses, at alle betingelser for tilbuddet er opfyldt i forhold til reglerne for den nye målgruppe, og at jobcenteret skal efterse betingelserne på det tidspunkt, hvor personen skifter ydelse. Der vil dermed ikke fx 4 måneder før et forventet ydelsesskift kunne træffes en endelig afgørelse om fortsættelse af et tilbud, da betingelserne skal være opfyldt i tilknytning til ydelsesskiftet.

Jobcenteret skal således i tilknytning til ydelsesskiftet give og vurdere tilbuddet – ligesom hvis der havde været tale om et nyt tilbud – efter reglerne i den målgruppe, personen fremover omfattes af. Jobcenteret skal bl.a. efterse, at personen efter reglerne for den nye målgruppe kan få tilbuddet, at formålet med at give/fortsætte tilbuddet er opfyldt, og at de øvrige betingelser er opfyldt, fx at kravet om forudgående periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i forbindelse med løntilskudsansættelse er opfyldt.

Som konsekvens af aftalen foreslås det dog, at der ikke skal ske en høring af ansatte og ikke skal ske en ny vurdering af om merbeskæftigelseskrav og rimelighedskrav er opfyldt. Baggrunden er, at disse betingelser

var opfyldt, da personen startede i tilbuddet om virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud, og da personen fortsætter i tilbuddet, vil der ikke være et behov for en ny vurdering af disse krav.

Det foreslås videre, at der med hjemmel i lovforslagets § 81 kan fastsættes bekendtgørelsesregler om, at personen kan få tilbud om fortsættelse af en ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor personen har været ansat med løntilskud umiddelbart forud for personens ydelsesskift. Der vil endvidere bl.a. kunne fastsættes regler om genberegning af lønnen for et offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.13.

Forslaget om, at tilbuddet skal fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og at den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet ikke kan overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for den nye efter §§ 61, 68, 85 og 90, fastlægges for alle tilbud, der fortsættes ved målgruppeskift.

Det betyder, at hvis en person har været ansat med løntilskud som fx dagpengemodtager og i forbindelse med et ydelsesskift overgår til at være ansat hos arbejdsgiveren som jobparat kontanthjælpsmodtager, så må perioderne med ansættelse tilsammen ikke overstige den periode, en jobparat kontanthjælpsmodtager kan være ansat med løntilskud hos arbejdsgiveren.

Dette harmonere med, at hvis jobcenteret i dag efter en konkret vurdering i forbindelse med et ydelsesskift beslutter, at en person kan fortsætte et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats i en ny målgruppe, er det forudsat, at det samlede tilbud kan holdes inden for varighedsbegrænsningerne for den nye målgruppe. Grunden er, at varighedsbegrænsninger ellers ikke ville blive overholdt, da tilbuddet netop fortsættes med samme indhold og hos samme arbejdsgiver.

2.10.2.4. Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

Der indgår ikke i den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske ændringer i bemyndigelsesbestemmelserne for de overordnede tilbudsregler. Det skal således fortsat gælde, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen kan fraviges for dagpengemodtagere og for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt for personer, der modtager integrationsydelse i og uden for integrationsprogrammet. Ligeledes skal der fortsat kunne fastsættes regler om forhold i forbindelse med afgivelse af og ophør med tilbud, fx om at tilbud til dagpengemodtagere skal være i overensstemmelse med deres rådighedspligt efter rådighedsreglerne.

Det foreslås derfor, at bestemmelser herom videreføres med sproglige justeringer. Der vil ske udmøntninger heraf i bekendtgørelse svarende til de hidtil gældende udmøntninger som beskrevet ovenfor.

Det foreslås videre, at det fortsat skal gælde, at for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer, der modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, samt for ledighedsydelsesmodtagere kan deltagelse i tilbud i udlandet ske efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at der kan tillades kortvarige udlandsophold som led i tilbud, der foregår i Danmark, hvis det ikke går ud over rådigheden.

2.11 Virksomhedspraktik

2.11.1 Gældende ret

Efter de gældende regler i kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives tilbud om virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder. En virksomhedspraktik indebærer ikke ansættelse eller løn. For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, gives virksomhedspraktik som udgangspunkt på den virksomhed, hvor personen er ansat.

2.11.1.1. Målgruppen for virksomhedspraktik

Af den gældende § 42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at der kan gives tilbud om virksomhedspraktik til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, såfremt disse enten har behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.

Det fremgår tillige, at der kan gives virksomhedspraktik til personer, der modtager førtidspension og personer, der er visiteret til fleksjob

Personer i målgruppen uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Efter gældende lovs § 75 a kan ledige selvforsørgende få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for henholdsvis job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Efter gældende lovs § 75 b kan unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, få tilbud om virksomhedspraktik. Og efter § 75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse under tilbuddet.

2.11.1.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Efter gældende § 42 b har dagpengemodtagere og kontanthjælpshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet ret til tilbud om virksomhedspraktik, såfremt betingelserne i kapitlet 11 og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den maksimale varighed efter lovens regler. Bestemmelsen fastsætter en ret for personen. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Jobcenteret har dog mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

2.11.1.2. Formål med virksomhedspraktik

Efter gældende lovs § 42 kan der gives tilbud om virksomhedspraktik til personer, der enten har behov for afklaring af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Dette gælder for

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, fleksjobvisiterede samt førtidspensionister. Tilbuddet gives for disse med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik kan gives i form af ”snusepraktik”, dvs. afprøvning af nye jobmuligheder og dermed afklaring af beskæftigelsesmål.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, gives tilbuddet som led i en uddannelsesrettet indsats, dvs. med henblik på at personen bliver stand til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Ifølge gældende § 22, stk. 7, kan tilbuddet for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, tillige gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det betyder, at tilbud om virksomhedspraktik kan gives som led i at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Personen kan således være i tilbud om virksomhedspraktik sideløbende med, at personen genoptager arbejdet gradvist frem mod, at personen igen kan arbejde på fuld tid. Indholdet i virksomhedspraktikken skal understøtte, at personen hurtigt vender tilbage til arbejde på fuld tid. Der er på grund af ansættelsesforholdet ikke et krav om, at virksomhedspraktikken skal være i en anden jobfunktion. Det er en forudsætning, at personen gradvist genoptager arbejdet på normale vilkår i takt med, at personen genvinder arbejdsevnen.

Med hjemmel i den gældende lovs § 50 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat regler om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb.

Det er ligeledes fastsat i bekendtgørelsen, at der ikke er mulighed for virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat (bortset fra visse sygedagpengemodtagere). Regelen skal hindre situationer, hvor en person får virksomhedspraktik i et job, som personen kort tid forinden blev afskediget fra.

For sygedagpengemodtagere er det fastsat i bekendtgørelsen, at der er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedspraktik i udlandet.

2.11.1.3. Varighed af virksomhedspraktik

I gældende lovs § 44 er der fastsat varighedsgrænser for virksomhedspraktik. Længden afhænger af, hvilken målgruppe der er tale om, og hvor langt pågældende er fra arbejdsmarkedet.

Tilbuddet kan have en varighed på op til 4 uger for dagpengemodtagere. Dog kan det vare op til 8 uger for personer, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, og som mindst har gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har haft ordinær beskæftigelse efter uddannelsen.

Der er også som udgangspunkt en 4-ugers grænse for job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt for jobparate selvforsørgende.

Der er en varighedsgrænse på 13 uger for følgende målgrupper:

- Job- og uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

- Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet samt aktivitetsparate selvforsørgende.

- Forrevalidender.

- Sygedagpengemodtagere.

- Førtidspensionister.

- Fleksjobvisiterede.

- Personer i ressourceforløb.

- Personer i jobafklaringsforløb.

Perioden på 13 uger kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Da perioden for disse målgrupper som udgangspunkt kan gives i op til 13 uger, kan hver forlængelse også højst vare 13 uger.

Der er en varighedsgrænse på op til 26 uger for unge mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har behov for, at tilbuddet har en længere varighed, kan tilbuddet forlænges.

For målgruppen af særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, samt for revalidender (bortset fra forrevalidender) er der ikke fastsat en maksimal varighedsgrænse for virksomhedspraktik.

Jobcenteret skal altid vurdere, hvor lang tid den enkelte person har behov for et tilbud om virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver for, at formålet med praktikken kan opnås. Perioden skal ikke være længere, end at formålet med kan opnås og skal ligge inden for de fastsatte varighedsbegrænsninger.

2.11.1.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

Efter gældende lovs § 43 er personer under en virksomhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Bestemmelsen angår det arbejde, som personen udfører under virksomhedspraktikken og ikke det arbejde, som personen evt. udfører som led i en ordinær ansættelse, der finder sted sideløbende med praktikken.

Sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold er dog i kraft af, at de er i et ansættelsesforhold, omfattet af de regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v. mens de er i et virksomhedspraktikforløb på den virksomhed, hvor de er ansat.

2.11.1.5. Ydelser m.v.

Efter gældende § 45 modtager dagpengemodtagere under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Følgende målgrupper modtager den ydelse, de er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, revalidender, sygedagpengemodtagere, fleksjobvisiterede samt personer i jobafklarings- eller ressourceforløb.

Desuden følger det af reglerne, at personer, der er ansat i et fleksjob, under et tilbud om virksomhedspraktik bevarer deres fleksløntilskud. Ligeledes følger det, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, der er i ansættelse under sygdom, bevarer deres løn under praktikken.

På samme måde gælder det, at førtidspensionister, der deltager i virksomhedspraktik, bevarer deres førtidspension under praktikforløbet, idet udgangspunktet er, at de har ret til ydelsen, og at der ikke er regler, der fraviger dette udgangspunkt under deltagelse i virksomhedspraktik.

Efter gældende lovs § 75 c kan særligt udsatte unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats få virksomhedspraktik med en økonomisk godtgørelse, som fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb svarende til satsen for uddannelseshjælp til udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år.

2.11.1.6. Forholdet til virksomhedens ansatte

Efter gældende lovs § 48 skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud (rimelighedskravet). Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Med hjemmel i gældende § 50, er der fastsat nærmere regler om rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. fastsat, at antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud efter lovens kapitel 12 maksimalt må udgøre:

1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og

2) herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at der forud for etableringen af virksomhedspraktikken skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt.

Der er tillige fastsat regler om, at arbejdsgiveren som udgangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister.

2.11.1.6.1. Konkurrenceforvridning

Efter gældende regler i § 49 må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.

Der findes forskellige regler, som understøtter, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forbindelse med virksomhedspraktik, ligesom de understøtter, at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte:

- Virksomhedspraktik har en begrænset varighed, jf. ovenfor.

- Der kan ikke gives virksomhedspraktik til en borger, som har mulighed for at få det pågældende job enten som løntilskudsjob eller på ordinære vilkår.

- Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der må være i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte, jf. ovenfor.

- Medarbejderrepræsentanter inddrages ved vurdering af rimelighedskravet og ved praktikforlængelser, jf. ovenfor.

- Det er ikke muligt at få virksomhedspraktik det sted, hvor man senest har været ansat, jf. ovenfor.

Kommunen skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om anvendelsen af virksomhedspraktik. Herunder skal kommunerne løbende sende RAR’erne oversigter over pladser i virksomhedspraktik. Dette fremgår af § 31 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har etableret et kvartalsvist oversigtssystem (KLV), som understøtter rådenes mulighed for at følge med i den enkelte kommunes anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud. Hvis fx en faglig organisation har mistanke om, at der sker fortrængning af ordinært ansatte, er der mulighed for at tage sagen op i det regionale beskæftigelsesråd.

- Der er mulighed for at klage over et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man mener, det ikke lever op til reglerne. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse om tilbud, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal ske væsentlige forenklinger af reglerne for virksomhedspraktik, og at indholdet og sigtet med tilbuddet skal skærpes. Det fremgår således, at formålsbestemmelsen for tilbuddet skal skærpes, således at der stilles mere direkte krav til indholdet af og jobsigtet med tilbuddet.

Det fremgår videre, at der skal ske en ensretning af varighedsbegrænsningerne, således at der kun skal gælde to varighedsregler: Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet på 4 uger og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet på 13 uger med mulighed for forlængelse efter en konkret vurdering.

Det fremgår ligeledes, at der skal være mulighed for, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal kunne få virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de har haft deres seneste ansættelsessted.

På baggrund heraf foreslås det, at der udarbejdes et nyt kapitel med reglerne for virksomhedspraktik, hvor de elementer fra aftalen, som vedrører virksomhedspraktik, er indarbejdet. I det foreslåede kapitel er ligeledes indarbejdet enkelte supplerende justeringsforslag i forhold til de gældende regler med henblik på at tydeliggøre reglerne og retspraksis.

2.11.2.1. Målgrupperne for virksomhedspraktik

Det foreslås, at personer, som tilhører målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, skal kunne få tilbud om virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.

Det er overensstemmende med de gældende regler, dog således, at det foreslås indsat, at målgruppen ikke alene er personer, som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse, men også personer, som har vanskeligt ved at fastholde beskæftigelse. Dette er en tydeliggørelse af, at sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i arbejdsfastholdelse og med henblik på at fremme hurtig tilbagevenden til arbejdet.

Det foreslås, at for uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, skal tilbud om virksomhedspraktik gives som led i en uddannelsesrettet indsats. Det er således ikke for disse personer en betingelse, at de har vanskeligt ved at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår eller med løntilskud.

Endelig foreslås det, at det med en henvisning til lovforslagets kapitel 20 præciseres, at personer, der er ansat i et fleksjob, har mulighed for at få virksomhedspraktik, hvor de bevarer deres fleksløntilskud. Præciseringen sker med baggrund i en række henvendelser fra kommuner, der har rejst tvivl om muligheden for virksomhedspraktik for fleksjobvisiterede, der er ansat i et fleksjob. Når der tilbydes virksomhedspraktik, skal dette ske med på baggrund af personens eget ønske og med henblik på at vurdere, om arbejdsevnen kan udvikles.

De foreslåede regler om målgrupperne er en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer. Der er endvidere tale om en tydeliggørelse af reglerne om virksomhedspraktik for personer, der er ansat i et fleksjob.

2.11.2.1.1. Selvfunden virksomhedspraktik

Det foreslås, at dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet også fremover skal have ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitlet om virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om selvfunden virksomhedspraktik med sproglige justeringer.

2.11.2.2. Formålet med virksomhedspraktik

Det indgår i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en tydeliggørelse og skærpelse af formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik, så der stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal tilrettelægges, så den får en retning og et indhold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer.

Konkret foreslås det, at virksomhedspraktik skal gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Dette svarer til de gældende regler, dog med en tydeliggørelse af, at forløbet skal være udviklende og målrettet, og at personen skal indgå i arbejdsmæssige og kollegiale sammenhænge. Det er ikke hensigten, at der i større omfang end hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men der skal være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som borgeren indgår i, er relevante i forhold til, at tilbuddet skal være udviklende og målrettet for den enkelte.

Det foreslås videre, at ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med praktikken aftales mellem borgeren, virksomheden og jobcenteret, og herunder skal det så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. De ordinære løntimer skal være inden for en anden arbejdsfunktion, hvis de foregår sideløbende med praktikken.

Der er tale om en skærpelse af de gældende regler, som gør det klart, at virksomhedspraktik for alle målgrupper skal bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål, og at en virksomhedspraktik så vidt muligt skal resultere i, at personen opnår ordinære løntimer.

Forslaget indebærer, at det klart skal aftales på forhånd mellem personen, virksomheden og jobcenteret, hvad der er det præcise formål med praktikken for den enkelte ledige. Det er således hensigten, at der skal være et klart fokus på, hvad der ønskes opnået med forløbet for den enkelte person, og at det skrives ind i aftalen, hvilke af følgende elementer, der ønskes opnået.

- Opnåelse af ordinære løntimer, dvs. at praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til ordinære løntimer, dvs. timer, hvor personen ansættes ordinært. De ordinære timer vil kunne etableres sideløbende med praktikken inden for et andet arbejdsområde, eller i forlængelse af praktikforløbet.

- Optræning af specifikke kompetencer til brug for cv’et og den videre jobsøgning. Dvs. personen udvikler kompetencer, som generelt forbedrer personens muligheder på arbejdsmarkedet.

- Afklaring af jobmål og kompetencer, dvs. praktikken afklarer, hvilke områder det vil være relevant for borgeren at arbejde inden for. Det kan fx ske i form af kortere ophold på virksomheder (snusepraktik).

Tilbud om virksomhedspraktik skal så vidt muligt tilrettelægges således, at personen opnår kompetencer, der sigter på ordinære løntimer. Det er vigtigt, at muligheden for ordinære løntimer italesættes så tidligt som muligt. Ordinære timer kan både være et mål med praktikken og et middel, hvor løntimerne over tiden øges og på sigt kan give en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger.

For uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet foreslås det, at tilbud om virksomhedspraktik skal gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Dvs. praktikken for disse personer skal bidrage til afklaring af uddannelsesmål og udvikling af kompetencer med henblik på, at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Og også for disse foreslås det, at praktikken så vidt muligt skal kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager. Sigtet skal vurderes i sammenhæng med, at målet for personen er at kunne starte og fuldføre en uddannelse på ordinære vilkår. Praktikken og ordinære løntimer skal således kunne hjælpe personen tættere på dette mål.

Ved afslutningen af et virksomhedspraktikforløb skal jobcenteret sammen med personen og virksomheden gøre status over forløbet i forhold til målopfyldelsen, og resultatet skrives ind i personens »Min Plan«, jf. forslaget til § 41 om »Min Plan«.

Det foreslås videre, at for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb skal virksomhedspraktik ligesom i dag tillige kunne gives med henblik på arbejdsfastholdelse. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

På samme måde som i dag foreslås det, at der skal være en bemyndigelse i loven til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler efter kapitlet om virksomhedspraktik. Med hjemmel heri vil der som i dag blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobcenteret og virksomheden aftaler formålet, indholdet, varigheden og omfanget af et virksomhedspraktikforløb, og at der for sygedagpengemodtagere er visse muligheder for at blive tilbudt virksomhedspraktik i udlandet.

Svarende til i dag vil det blive udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at få tilbud om virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor en person senest har været ansat. Dog vil det, jf. aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, blive fastsat i bekendtgørelsen, at udsatte borgere efter en konkret vurdering skal have mulighed for praktik på deres seneste ansættelsessted, forudsat at praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.

2.11.2.3. Varighed af virksomhedspraktik

Det foreslås at forenkle varighedsreglerne for virksomhedspraktik, således at der kun vil gælde to regler.

For borgere tæt på arbejdsmarkedet foreslås en maksimal varighed på 4 uger. Det drejer sig om dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt jobparate selvforsørgende.

For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet foreslås en maksimal varighed på 13 uger. Dette skal gælde for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, aktivitetsparate ledige selvforsørgende samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats. Efter en konkret vurdering vil der være mulighed for at forlænge praktikken i op til 26 uger, hvis der vurderes behov herfor. Hvis personen herefter har et helt særligt behov for en længere periode, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for forlængelse med yderligere 13 uger ad gangen.

2.11.2.4. Virksomhedspraktik i forhold til lønmodtagerregler m.v.

Det foreslås, at personer i virksomhedspraktik ikke under praktikken skal være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst

m.v. Det foreslås, at personerne uanset dette skal være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Forslaget gælder ikke for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Da disse personer er ansat sideløbende med virksomhedspraktikken vil de også i de timer, de er i virksomhedspraktik være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, som er fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med sproglige justeringer.

2.11.2.5. Ydelser m.v.

Det foreslås, at personer i virksomhedspraktik skal modtage den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Det drejer sig om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om

Document Metadata

Table of Contents

UDKAST

Document Metadata