Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger)
Cirkulære om aftale om
Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger)
Cirkulære af 29. juni 2005 Perst. nr. 036-05 PKAT nr.
X.xx. 00-000-00
Cirkulære
Generelle bemærkninger 3
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 4
Aftale
§ 1. Dækningsområde og målgrupper 7
§ 2. Xxxxxx for oprettelse af integrations- og oplæringsstillinger 7
§ 3. Arbejdsfunktioner og oplæring 8
§ 4. Løn og pension 8
§ 5. Arbejdstid. 8
§ 6. Særlige vilkår for ansatte under 18 år 8
§ 7. Varighed 9
§ 8. Ansættelsesvilkår i øvrigt 9
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse 9
Cirkulære om aftale om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger)
Generelle bemærkninger
Personalestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale af 27. juni 2005 om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger).
Formålet med aftalen er, at grupper med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer kan opnå beskæftigelse på det danske ar- bejdsmarked. Det gælder ikke mindst for etniske minoriteter, der generelt har sværere ved at finde beskæftigelse end andre.
Parterne på det statslige arbejdsmarked følger med aftalen konkret op på den integrationsaftale, der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA/LO) i 2002. Af integrationsaftalen fra 2002 fremgår, at de over- enskomstmæssige parter anviser løn- og ansættelsesvilkår for konkrete integra- tions- og oplæringsforløb.
Aftalen omfatter specielt grupper med manglende sprogkundskaber i kombi- nation med manglende faglige kompetencer og/eller arbejdspladserfaring. En person, der ansættes efter aftalen, vil således ikke umiddelbart have de nød- vendige kvalifikationer til at bestride en ordinær stilling, men skal gennem an- sættelse og oplæring efter aftalen opnå bedre forudsætninger herfor.
Formålet med oplæringsforløbene er:
1. at medvirke til opkvalificering og arbejdspladserfaring, der sigter mod or- dinær beskæftigelse og/eller
2. at inspirere til ordinære uddannelsesforløb.
Integrations- og oplæringsstillingerne skal ses som et supplement til de eksiste- rende muligheder i beskæftigelseslovgivningen (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, fleksjob mv.).
Aftalens formål er at medvirke til integration, og den skal således ses som et led i arbejdspladsernes indsats for socialt ansvar. Det er en forudsætning for aftalen, at eksisterende arbejdspladser ikke erstattes af integrations- og oplæ- ringsstillinger. Personalestyrelsen og CFU/AC vil i løbet af 2005 udsende vej- ledningsmateriale om integrations- og oplæringsstillingerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2. Xxxxxx for oprettelse af integrations- og oplærings- stillinger
Samarbejdsudvalgene på de enkelte arbejdspladser drøfter rammer og princip- per for oplæringsforløbene i tilknytning til drøftelser af andre sociale og be- skæftigelsespolitiske initiativer i forbindelse med udmøntning af det sociale kapitel, jf. i øvrigt samarbejdsaftalen § 5, stk. 7.
De konkrete ansættelser aftales i samarbejde med den forhandlingsberettigede tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant aftales ansættelsen med den forhandlingsberettigede organisations lokale afdeling.
Institutionerne opfordres til løbende at undersøge mulighederne for at inte- grere grupper, der har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Til § 3. Arbejdsfunktioner og oplæring
Oplæring og opkvalificering skal sikre, at de ansatte i løbet af ansættelsesperi- oden får en grundig træning i arbejdsopgaverne og derved får bedre mulighe- der for efterfølgende at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og/eller inspira- tion til at søge ordinære uddannelsesforløb.
Det forudsættes, at der ved udarbejdelse af udviklingsplanens oplæringsdel er etableret en forpligtende kontakt med den eventuelt visiterende myndighed mv., samt at der sker en opfølgning på planen.
Oplæring og opkvalificering skal forstås bredt, og der er ikke fastlagt særlige indholdsmæssige krav til opfyldelse af forpligtelsen, idet man lokalt skal kunne iværksætte den oplæring og/eller de opkvalificeringstiltag, der konkret er be- hov for. Oplæring og opkvalificering kan således bestå af eksempelvis ekstern
uddannelse, arbejdspladsintern uddannelse, sprogundervisning, sidemandsop- læring, føl- og mentorordninger osv. Det anbefales, at der sker en kombinati- on mellem to eller flere af elementerne.
Til § 4. Løn og pension
Ved efterfølgende ansættelse i staten medregnes lønanciennitet optjent i an- sættelsen i integrations- og oplæringsstillinger på lige fod med almindelig an- sættelse.
Ved anvisning af løn til ansatte i integrations- og oplæringsstillinger anvendes ”Beskæftigelsesordninger” (STA-INK) 131.
Til § 5. Arbejdstid
De ansatte kan ikke pålægges over/merarbejde. Det betyder, at ansatte, der f.eks. arbejder 39 timer én uge, skal arbejde tilsvarende mindre andre uger i henhold til reglerne i den relevante overenskomst/organisationsaftale, således at den gennemsnitlige arbejdstid udgør 37 timer (inkl. den tid der går til oplæ- ring mv.).
Til § 6. Særlige vilkår for ansatte under 18 år
Formålet med ansættelse af personer under 18 år er at medvirke til opkvalifi- cering og arbejdspladserfaring, der sigter mod ordinær beskæftigelse og/eller at inspirere til ordinære uddannelsesforløb.
Oplæringselementet skal være i fokus i ansættelsesbeskrivelsen. Der foretages dog ikke en formel opdeling mellem oplæring og arbejde, som for ansatte over 18 år, der er omfattet af denne aftale.
Til § 7. Varighed
Integrations- og oplæringsstillingerne er tidsbegrænset i op til 1 år, hvorefter ansættelsen udløber. Den ansatte fratræder uden særligt varsel på det aftalte tidspunkt.
Hvis ansættelsesperioden udløber under afholdelse af barsels- eller adoptions- orlov kan ansættelsen, under forudsætning af at det lokalt kan indpasses i ar- bejdsgangen på arbejdspladsen, genetableres efter endt orlov for en periode svarende til den resterende del af oplæringsforløbet.
Cirkulæret har virkning fra 27. juni 2005.
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 29. juni 2005
P.M.V.
E.B.
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxx
Aftale om oplæring på særlige vilkår (inte- grations- og oplæringsstillinger)1
Aftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger overenskomster og organi- sationsaftaler indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansmi- nisteriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
§ 1. Dækningsområde og målgrupper
Aftalen omfatter personer, der har svært ved at finde beskæftigelse som følge af manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer, in- den for følgende hovedmålgrupper:
a) indvandrere og efterkommere med begrænsede sprogkundskaber uden el- ler med en kort uddannelse
b) indvandrere med begrænsede sprogkundskaber og med en uddannelse fra hjemlandet
c) unge efterkommere, uden arbejdspladserfaring eller erhvervsmæssig ud- dannelse
d) andre unge uden arbejdspladserfaring, som ikke via den ordinære vejled- nings- og uddannelsesindsats har kunnet opnå beskæftigelse eller er påbe- gyndt en ungdomsuddannelse, vil også efter aftale med tillidsrepræsentan- ten kunne få ansættelse i en integrations- og oplæringsstilling.
§ 2. Rammer for oprettelse af integrations- og oplæringsstillin- ger
Rammer og principper for etablering af oplæringsforløb drøftes i samarbejdsudvalget på arbejdspladsen. Den konkrete ansættelse aftales med den lokale tillidsrepræsentant.
§ 3. Arbejdsfunktioner og oplæring
Arbejdsfunktioner, arbejdsområde og opgaver beskrives ved ansættelsen.
Stk. 2 Der udarbejdes en udviklingsplan for oplæringsforløbet ved ansættelsen.
Stk. 3 Udviklingsplanen for oplæringsforløbet skal være individuelt tilpasset den ansatte og som minimum indeholde mål for oplæringen og opkvalificerin- gen, en beskrivelse af oplæringsaktiviteternes varighed, omfang og indhold samt opfølgning i forhold til fremadrettede beskæftigelses- og uddannelsesmu- ligheder.
§ 4. Løn og pension
Den ansatte aflønnes med overenskomstmæssig begyndelsesløn ekskl. centralt aftalte rådighedstillæg i 80 pct. af 37 timer
Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis.
Stk. 3. Der indbetales overenskomstmæssig pension af lønnen.
§ 5. Arbejdstid
Lønnen forudsætter beskæftigelse svarende til gennemsnitlig 80 pct. af 37 ti- mer ugentligt.
Stk. 2 Der er derudover en forpligtelse til oplæring og opkvalificering i gen- nemsnitligt 20 pct. af 37 timer.
Stk. 3. Den ansatte kan ikke pålægges over-/merarbejde.
§ 6. Særlige vilkår for ansatte under 18 år
Ansatte under 18 år aflønnes med 60 pct. af den overenskomstmæssige be- gyndelsesløn ekskl. centralt aftalte rådighedstillæg.
Stk. 2. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stk. 3. Ved ansættelsens start udarbejdes der en formålsbeskrivelse for ansæt- telsen, hvori arbejdsfunktioner, arbejdsområde og opgaver beskrives.
§ 7. Varighed
Ansættelsen er tidsbegrænset op til 1 år og udløber uden særligt varsel til den aftalte dato.
§ 8. Ansættelsesvilkår i øvrigt
For ansættelsesforholdet gælder bestemmelserne i den relevante overenskomst eller organisationsaftale mv., hvor disse ikke er fraveget i denne aftale.
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 27. juni 2005 og kan opsiges skriftligt med 3 måne- ders varsel, dog tidligst til udgangen af marts 2008.
København, den 27. juni 2005.
Statsansattes Kartel Finansministeriet
Xxxxx Xxxxxxxx P.M.V.
E.B.
Statstjenestemændenes Xxxx Xxxxxx
Centralorganisation II
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
Lærernes Centralorganisation
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
Overenskomstansattes Centralorganisation
Xxxx Xxxxx Xxxxxx
Akademikernes Centralorganisation