TÖNNIES LIVESTOCK DENMARK A/S’ FORRETNINGSBETINGELSER
Dato 11. december 2019
X.xx. 163900
XXXXXXX LIVESTOCK DENMARK A/S’ FORRETNINGSBETINGELSER
(Køber)
1 INDLEDNING
1.1 Nærværende forretningsbetingelser finder anvendelse på enhver aftale med Tönnies Livestock Denmark A/S, CVR-nr. 37398101 (herefter kaldet TLDK), herunder videresalg, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.2 Disse forretningsbetingelser kan ændres af TLDK uden varsel og er gældende for nye aftaler, der påbegyndes efter ændringen.
1.2.1 TLDK’s samarbejdspartner har inden aftalens indgåelse gjort sig bekendt med nærværende forretningsbetingelser og erklærer ved sin underskrift på kontrakt/leveringsaftale, at have læst og accepteret betingelserne som en del af aftalegrundlaget.
2 PARTERNE
2.1 TLDK er at betragte som sælger overfor modtagere af svin, hvorfor sidstnævnte er at betragte som køber(e).
2.2 Nærværende forretningsbetingelser regulerer således forholdet mellem TLDK og køberen af svin (herefter kaldet køber) ved alle aftaleindgåelser.
3 AFTALEINDGÅELSESFORMER
3.1 Alle aftaler med TLDK om videresalg af grise sker på grundlag af en skriftlig kontrakt, skriftlig ordrebekræftelse eller en mundtlig aftale (herefter kaldet omsætningsaftale).
4 KVALITET, SUNDHEDSSTATUS OG GENETIK
4.1 TLDK erklærer overfor køber, at:
1) Alle svin, som TLDK leverer til køber er født og produceret i Danmark,
2) Ovennævnte dyr ikke har været i kontakt med importerede klovbærende dyr.
4.2 TLDK forpligter sig til straks at:
1) Give meddelelse til køber, hvis der til TLDK’s ejendom indkøbes klovbærende dyr fra udlandet eller dyr, som direkte eller indirekte har været i kontakt med udenlandske klovbærende dyr,
2) Give meddelelse til køber, hvis TLDK får mistanke om, at der til TLDK’s besætning kan være indkøbt sådanne dyr som ovenfor anført.
4.3 Vægt - smågrise
4.3.1 Smågrise der omsættes som ”30 kg grise” vejer fra 27 – 34 kg ved levering og har en gennem- snitsvægt på 29 – 32 kg.
4.3.2 Smågrise der omsættes som ”7 kg grise” vejer fra 7 – 12 kg ved levering og har en gennemsnits- vægt på 9 – 12 kg.
4.4 Tilbageholdelsestid – produktstandard
4.4.1 TLDK garanterer, at:
1. Alle svin, som udleveres til køber, opfylder betingelserne i den til enhver tid gælden- de lovgivning, herunder om tilbageholdelsestid.
4.5 Genetik
4.5.1 TLDK’s leverandør har overfor TLDK erklæret, at smågrisenes konstitution (produktionsegen- skaber) og kondition opfylder almindelig dansk standard.
4.5.2 Da der er forskellige aktører inden for svinegenetik, kan det dog forekomme, at smågrisenes genetiske grundlag varierer.
4.5.3 TLDK er uden ethvert ansvar for tab hos køber, det være sig direkte tab, tabt arbejdsfortjene- ste eller indirekte tab af enhver art, uanset hvilken aktør inden for svinegenetik leverandøren benytter sig af.
5 TRANSPORT
5.1 Alle leverancer i henhold til omsætningsaftalerne, transporteres i henhold til nærværende forretningsbetingelser.
5.2 Leveringsklausuler
5.2.1 Alle leveringsklausuler fortolkes i overensstemmelse med den seneste version af INCOTERMS, aktuelt INCOTERMS 2020 (fra 1. januar 2020), der gælder på tidspunktet for leveringen af svin.
5.3 Købers risiko
5.3.1 Medmindre andet er aftalt, sker leveringen i henhold til leveringsklausulen DAP (Delivered At Place) på købers besætningsadresse, som angivet i omsætningsaftalen.
5.3.2 Uanset ovenstående punkt 5.3.1 overtager køber først risikoen for svinenes hændelige under- gang og forringelse, når svinene er aflæsset på det sted, som køber har anvist.
5.4 Ansvar under transport
5.4.1 Efter pålæsning bærer køber ansvar for transporterede svin til gennemført aflæsning, såfremt der bliver indført betinget status i besætningen.
5.5 Krav til til- og frakørsel samt ind- og udleveringsforhold
5.5.1 Til- og frakørsel samt ind- og udleveringsforhold skal kunne ske på fast, veldrænet, stabil og jævn bund i alle slags vejrforhold, ligesom træer, bygninger m.v. ikke må hindre transportvog- nens kørsel m.v.
6 PRISFASTSÆTTELSE
6.1 Prisen for svin, der leveres af TLDK, fastsættes af TLDK til de på det faktiske leveringstidspunkt gældende priser, noteringer, gebyrer og afgifter, medmindre andet prisgrundlag er aftalt i om- sætningsaftalen.
6.2 De aktuelle priser og noteringer, som er gældende 1 uge ad gangen, offentliggøres på TLDK’s hjemmeside, xxx.xxxxxxxx.xxx, og oplyses i øvrigt ved henvendelse til TLDK.
6.3 TLDK kan uden varsel ændre priser, f.eks. transportpriser, og gebyrer, f.eks. omsætningsgeby- rer, uanset årsagen hertil.
7 BETALINGSBETINGELSER
7.1 Køb betales kontant eller via bankoverførsel til en af TLDK anvist bankkonto senest 8 dage fra levering.
7.2 TLDK forbeholder sig ret til at kræve sikkerhed for købesummens betaling som forudsætning for levering.
7.3 Køber har ikke ret til at tilbageholde betaling og/eller modregne betaling med købers tilgode- havende, medmindre dette er accepteret af TLDK.
7.4 TLDK har ret til at kræve betaling af renter, herunder Nationalbankens referencesats + 8 % p.a., ved købers eventuelle forsinkede betaling.
7.5 Køber kan ikke kræve betaling af renter ved eventuelt forudbetalte beløb.
8 EJENDOMSFORBEHOLD
8.1 Ved ethvert kreditkøb forbliver samtlige leverede svin og ydelser TLDK’s ejendom, indtil køber har betalt den fulde købesum, inklusiv eventuelle renter, jf. kreditaftaleloven.
8.2 Køber er forpligtet til at fodre og passe leverede svin i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Køber er endvidere forpligtet til at forsikre leverede svin med ejendomsforbehold mod brand, nedslagtning (som følge af myndighedskrav) og anden undergang. Forsikringssum- men er at betragte som TLDK’s ejendom.
9 MISLIGHOLDELSE
9.1 Misligholder en part omsætningsaftalen, har den anden part, som sin eneste misligholdelsesbe- føjelse, ret til at ophæve, kræve erstatning eller prisreduktion, som beskrevet nedenfor:
9.2 Ophævelse af aftalen kan kun ske, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse. Ved væsentlig misligholdelse forstås,
1) at en omsætningsaftale, trods skriftligt påbud fra den anden part, misligholdes igen på samme aftale-punkt,
2) en grov overtrædelse af den indgåede omsætningsaftale, forretningsbetingelserne eller handelskutymer, og
3) hvad der i øvrigt efter dansk rets almindelige regler kan karakteriseres som væsentlig misligholdelse.
9.3 Den forurettede part kan efter ophævelsen kræve erstatning hos den misligholdende part. Er- statning og prisreduktion kan kun kræves efter de vilkår, der er fastlagt i forretningsbetingel- serne.
9.4 Ophævelse af omsætningsaftalen som følge af købers væsentlige misligholdelse fritager TLDK for enhver forpligtelse over for køber for den ophævede (del af) omsætningsaftalen.
9.5 Hvis køber afviser at opfylde omsætningsaftalen, dvs. køber afviser at modtage de aftalte svin, og dette ikke skyldes TLDK’s forhold, er TLDK berettiget til at annullere omsætningsaftalen uden, at dette kan karakteriseres som misligholdelse af omsætningsaftalen.
9.6 Såfremt TLDK’s leverandør hæver aftalen med TLDK, har denne ophævelse samtidig virkning over for køber.
10 UNDERSØGELSESPLIGT OG REKLAMATION
10.1 Køber er forpligtet til at kontrollere svinene for synlige fejl og mangler samt mængde straks efter modtagelsen.
10.2 Alle reklamationer skal meddeles TLDK skriftligt straks og ellers uden ugrundet ophold.
10.3 Såfremt TLDK’s leverandør har givet meddelelse om mangler/sygdom ved leverede dyr overfor TLDK, er TLDK’s eventuelle efterfølgende og opfølgende notifikation overfor køber rettidig, hvis den meddeles senest 5 arbejdsdage efter TLDK’s leverandørs notifikation til TLDK.
10.4 Hvis ovenstående reklamationsfrister overskrides, eller hvis den reklamerende part ikke har reklameret, selvom han har opdaget eller burde have opdaget manglen, bortfalder retten til erstatning.
11 ERSTATNINGSANSVAR
11.1 Generelt
11.1.1 TLDK udbetaler kun erstatningsbeløb til køber, når TLDK har modtaget erstatningsbeløbet fra den erstatningsansvarlige. TLDK’s ansvar over for køber er således begrænset til det beløb, der betales af den erstatningsansvarlige.
11.1.2 TLDK påtager sig intet ansvar i tilfælde, hvor køber – uden TLDK’s medvirken eller samtykke – har påbegyndt eller indgået aftale om afklaring af erstatningskrav med den erstatningsansvarli- ge.
11.2 Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning for indkøbt sygdom og overført smitte til købers besætning samt salmonella
11.2.1 TLDK er uden ethvert ansvar for tab hos køber, det være sig direkte tab, tabt arbejdsfortjene- ste eller indirekte tab af enhver art, hvis de solgte svin konstateres inficerede med en sygdom, har uopdaget smitte, smitte under inkubation, pådraget sig smitte under transport, - og denne breder sig til købers øvrige besætning.
11.2.2 Køber bærer således selv risikoen for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andet direkte eller indirekte tab ved indkøbt sygdom og overført smitte.
11.2.3 Ovennævnte ansvarsfraskrivelse gælder ikke, såfremt TLDK har handlet groft uagtsomt. Så- fremt købers besætning har fået indkøbt smitte og overført smitte som følge af, at TLDK har handlet groft uagtsomt, er TLDK’s erstatningsansvar begrænset til maksimalt kr. 500.000,00.
11.2.4 Ved beregning af erstatningsbeløbet skal anvendes nøgletal fra købers P-rapporter/E- kontrolrapporter, der skal være udfærdiget af ekstern rådgivningsvirksomhed. Forefindes så- danne rapporter ikke, anvendes i stedet Videncenter for Svineproduktions nøgletal, der indgår som grundlag for beregnet svinegrisenotering på skadestidspunktet. Ved beregning af tab ved sanering skal anvendes ”DLBR produktionsplan” fra Landbrugets Rådgivningscenter, SvinelT, hvor førnævnte produktionsdata anvendes.
11.2.5 Den aftalte pris på leveringstidspunktet er dog maksimeret til TLDK’s prisliste for svin af samme kategori og sundhedsstatus.
11.2.6 TLDK er endvidere ikke ansvarlig for forekomst af salmonellabakterier i leverede svin.
11.3 Erstatningsbegrænsning for TLDK samt overdragelse af krav
11.3.1 TLDK kan kun pålægges ansvar overfor køber i samme omfang, som TLDK kan videreføre kravet til den erstatningsansvarlige, medmindre TLDK selvstændigt har udvist fejl eller forsømmelser, som efter dansk ret er erstatningspådragende.
11.3.2 TLDK kan overdrage sit eventuelle krav mod køber til den erstatningsberettigede, såfremt kra- vet kan begrundes i forhold hos køber.
11.3.3 TLDK hæfter aldrig for købers betalingsevne.
11.3.4 Køber er forpligtet til at holde TLDK skadesløs og erstatte TLDK alle direkte og indirekte tab, omkostninger, udgifter eller andre tab som følge af købers tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til parternes aftale og nærværende forretningsbetingelser.
11.3.5 Bortset fra tilfælde, hvor der foreligger et selvstændigt ansvar hos TLDK, udbetaler TLDK kun erstatning, når og hvis TLDK er pålagt regres hos den erstatningsansvarlige part, og når den er- statningsansvarlige part har betalt.
11.3.6 TLDK forbeholder sig retten til at undlade betaling af erstatning til den erstatningsberettigede part, indtil der foreligger en endelig afgørelse fra domstolene, jf. punkt 14.
11.3.7 Hvis den erstatningsansvarlige part ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser í henhold til forretningsbetingelserne, vil TLDK’s ansvar være begrænset til det beløb, der kan udredes af den erstatningsansvarlige.
11.4 Erstatningsbegrænsning for TLDK for fejl og forsømmelser
11.4.1 Lider køber tab som følge af TLDK’s fejl eller forsømmelser, som efter dansk ret er erstatnings- pådragende, er TLDK erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
11.4.2 Købers krav kan maksimalt udgøre kr. 500.000,00 medmindre TLDK har forvoldt skaden ved fortsæt.
12 FORCE MAJEURE
12.1 TLDK er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af parternes aftale i tilfælde af force majeure. Eksempler på force majeure er strejke eller lockout, krig, optøjer, blokade, ex- portforbud, ildsvåde, manglende eller mangelfulde leverancer fra leverandører, restriktioner af enhver art, hindringer i trafikken så som kødannelse, grænselukning og lukkede broer eller an- dre forhold, der ligger uden for leverandørens kontrol.
12.2 Såfremt en af de i pkt. 12.1 nævnte forhold gør sig gældende eller varsles til indtræden på et bestemt tidspunkt, frigøres TLDK for samtlige forpligtelser tilknyttet leveringen med omgående virkning.
12.3 Køber kan ikke på grund af forhold nævnt i pkt. 12.1 gøre krav på erstatning af nogen art.
13 OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSAFTALEN
13.1 Ved salg af ejendom eller besætning kan køber overdrage rettigheder og forpligtelser i indgåe- de omsætningsaftaler til den nye ejer, såfremt de andre parter i omsætningsaftalen skriftligt accepterer det.
13.2 Hvis de andre parter ikke accepterer, eller hvis den nye ejer ikke indtræder i de pågældende aftaler, er køber fortsat ansvarlig for opfyldelse af aftalen og for fordringer, der opstår som følge af tidligere leverancer.
14 LOVVALG OG VÆRNETING
14.1 Enhver tvist mellem TLDK og køber, der direkte eller indirekte vedrører omsætningsaftalen eller dens fortolkning, skal afgøres i henhold til dansk ret ved Retten i Esbjerg.