KRonIK

KRonIK

KontRaKtER

IndKøB: Offentlige indkøb har længe gået i en retning, hvor det ikke kun er øko- nomiske hensyn som prisen, der ønskes inddraget ved vurderingen af, hvilken le- verandør der får en kontrakt tildelt.

Der er oße politiske ønsker om at ind- drage andre elementer som f.eks. miljø- og sociale hensyn, eller et ønske om at tilrette- lægge et udbud, så små og mellemstore virk- somheder (SMV’er) har bedre muligheder for at deltage i konkurrencen om opgaven. Oße, men ikke altid, vil sådanne små virksomheder være lokale virksomheder, og det er derfor naturligt, at der er et politisk ønske om at skabe indkøbsaßaler, hvor sådanne mindre virksomheder har mulighed for at deltage.

Det er dog ikke altid, at de politiske ønsker om at inddrage mindre virksomheder stem- mer helt overens med den praktiske verden, hvor kommunerne også skal se på budgetter, og sikre, at borgerne i kommunen får mest mu- ligt ud af skattekronerne.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at indkøb oße lægges sammen i større dele og at kommunerne oße køber ind fælles med de stor- drißsfordele det medfører. Dermed bliver de po- litiske ønsker om at fremme små og mel- lemstore virksomheder deltagelse i

udbud oße ikke tilgodeset.

En mulighed for at få flere små og mellemsto-

re virk- somhe- der til at byde på of- fentlige

opgaver, er

at indlede kon- trakten i mindre dele. Ved at gøre det

nemmere for SMV´er at

deltage i udbud, vil der oße blive skabt et større konkurrencefelt og der- med mere konkurrence om opgaven.

DERFOR BLEV DER OGSÅ med den seneste æn- dring af udbudsreglerne indført krav om, at når offent- lige myndigheder ikke opdeler deres kontrakter i min- dre delkontrakter, skal myndigheden i udbudsmate- rialet oplyse om baggrunden herfor. Kravet kaldes for

»opdel eller forklar«-princippet, og har til formål at få offentlige myndigheder til at tænke på at opdele deres kontrakt i mindre dele, uden at indføre en egentlig for- pligtelse til at gøre det.

Virkningen af den nye bestemmelse er for nyligt ble-

Bør offentlige kontrakter opdeles i mindre dele for at tilgodese små virksomheder?

politiske ønske om, at tilgodese SMV´er ved at

opdele kontrakter i mindre dele, hænger derfor ikke altid helt

sammen med ønsket om at opnå stor- drißsfordele ved, at kommunerne indgår

i større samarbejder.

Sådanne store udbud er svære for SMV´er at del- tage i, da de oße ikke kan løße den endelige opgave selv (f.eks. være leverandør til en lang række kommu- ner, i stedet for blot at være leverandør til en enkelt kommune). Store opgaver bevirker, at virksomhederne må gå sammen med andre virksomheder for at kunne deltage fx i konsortier eller ved at være underleveran- dør til en anden leverandør.

MULIGHEDEN FOR AT INDGÅ i et konsortium be- grænses dog af konkurrencereglerne, hvor virksom- hederne kan risikere, at et samarbejde med en anden virksomhed kan være en ulovlig konkurrencebegræn- sende aßale – en form for kartel. Dette skyldes, at så- danne aßaler kan anses for at begrænse konkurrencen, og derfor er det ikke uden risiko, at virksomheder ind-

vet evalueret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der konkluderer, at antallet af udbud, der er blevet op- delt er øget samt at der ses en tendens til, at større kon- trakter opdeles.

Evalueringen viste dog også, at offentlige myndighe- der, der ikke opdeler deres kontrakter oße undlader at give en begrundelse for den manglende opdeling.

Samtidig med det politiske ønske om, at kontrakter opdeles i mindre dele til gavn for SMV´er, viser den se- neste aßale mellem Regeringen og KL om kommuner- nes økonomi for 2018, at der skal være mere fokus på fællesoffentligt indkøbsstrategisk samarbejde, dvs. sam- arbejde hvor kommunerne går sammen for at købe ind. Når kommunerne går sammen om indkøb, vil der typisk blive indgået større aßaler end hvis den enkelte kommune selv stod for indkøbet.

Sådanne aßaler kunne f.eks. være indkøb af fødeva- rer, kontorartikler og andre generiske varer, men også grafiske ydelser, serviceaßaler, vikarydelser og IT er af- taler kommunerne indgår i fællesskab.

I KL’s fælleskommunale indkøbsstrategi for 2017- 2020, fremgår det endvidere, at indkøbssamarbejdet mellem kommunerne skal styrkes yderligere ved, at kommunerne som udgangspunkt skal tilslutte sig fæl- les forpligtende aßaler i Statens og Kommunernes

INDKØBSSERVICE A/S (SKI). SKI laver indkøbsaf- taler på vegne af staten og kommunerne for ca. 6 milli- arder kroner om året, og pt. findes der knap 30 forskel-

36

Lektor i EU-ret og udbudsret, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

lige forpligtende aßaler, der primært omhandler va- reaßaler. Det er generelt tanken med at samle indkøb på tværs af stat og kommuner, at dette kan udløse stor- drißsfordele og at der både kan opnås besparelser ved at indgå store aßaler og ved, at den enkelte kommune har færre omkostninger forbundet ved amoldelse af et udbud.

SKI ANSLÅR SELV, AT DE leverer besparelser til den offentlige sektor for ca. 1 mia. kr. om året. Det er oßest større leverandører, der er at finde på disse aßaler. Det

går i konsortier. Endeligt kan store udbud være tunge for virksomheder at deltage i, da det kræver tid at sætte sig ind i udbudsmaterialet, herunder at sikre sig at virk- somhederne lever op til de af myndigheden stillede krav, og mindre virksomheder har oße ikke de nødven- dige ressourcer til at deltage.

De store kontrakter kan derfor være en væsentlig hindring for SMV´ernes deltagelse i offentlige udbud, hvilket bringer os tilbage til »opdel eller forklar«-prin- cippet. For det er naturligvis positivt, at flere offentlige myndigheder tænker på dette princip, men hvis kom- munerne i praksis indgår større indkøbsaßaler, har princippet ikke noget reel værdi, men bliver blot et po- litisk tiltag på den måde, at der skabes fokus omkring SMV´ers deltagelse i offentlige udbud – uden at deres muligheder reelt forbedres.

Opdeling af kontrakter i mindre dele er en mulighed for, at offentlige kontrakter tilgodeser små – oße lokale

- virksomheder, uden at komme i strid med udbudsreg- lerne.

Princippet om »opdel eller forklar« er vigtigt for at få offentlige myndigheder til at tænke over, hvilke kon- trakter der med fordel kan opdeles.

Princippet er ikke sanktioneret og dets reelle effekt er svær at spotte i lyset af det stigende antal af større ind- købsaßaler.

Man fristes derfor til at spørge, om der reelt er et po- litisk ønske om, at offentlige kontrakter skal tilgodese mindre virksomheder?