Aftale om samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet (OOG) vedrørende arbejdet som kompetent myndighed i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet
Aftale om samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet (OOG) vedrørende arbejdet som kompetent myndighed i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet
Indledning
Denne aftale beskriver samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet (Offshore Olie og
Gas) i forhold til at varetage opgaven som kompetent myndighed efter offshoresikkerhedsdirektivet.
Offshoresikkerhedsdirektivet er implementeret ved offshoresikkerhedsloven og havmiljøloven samt
regler i medfør heraf.
Arbejdstilsynets (OOG) opgaver er fastsat i offshoresikkerhedsloven (OSL) med tilhørende bekendtgørelser, specielt bekendtgørelsen om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven og bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. (styringsbekendtgørelsen).
Miljøstyrelsens opgaver er fastsat i havmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, specielt
bekendtgørelsen om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.
Godkendelser, tilladelser mv. i henhold til undergrundsloven administreres af Energistyrelsen.
Den øverste ledelse i hver myndighed følger samarbejdet mellem Arbejdstilsynet (OOG) og Miljøstyrelsen.
Denne aftale omfatter følgende områder:
Anmeldelse af planlagt design i henhold til OSL § 27 og styringsbekendtgørelsens § 66
Henholdsvis operatøren og ejeren skal indsende en anmeldelse af planlagt design til Arbejdstilsynet
(OOG)) i forbindelse med
1) etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikke-produktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og fast ikke-produktionsanlæg med
tilsluttet infrastruktur eller
3) etablering af ny rørledning.
I forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende produktionsanlæg til en ny position skal
operatøren indsende en flytteanmeldelse til Arbejdstilsynet (OOG).
Energistyrelsen modtager ansøgninger om godkendelse af en udbygningsplan efter undergrundlovens § 10 eller tilladelse til etablering af en rørledning efter undergrundslovens § 17, idet ansøgningen bl.a. skal indeholde en VVM-redegørelse.
Senest 6 måneder før ansøgning er planlagt indsendt til Energistyrelsen, skal operatøren eller ejeren indlede en dialog med Arbejdstilsynet (OOG) om de sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige risici ved valg af design, jf. styringsbekendtgørelsens § 66.
Så tidligt som muligt og senest 3 måneder efter Energistyrelsens godkendelse af en udbygningsplan
eller etablering af en rørledning, skal design- og flytningsanmeldelsen indsendes til Arbejdstilsynet
(OOG) med henblik på yderligere bemærkninger, inden arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde en vurdering af risikoen for større miljøhændelser, jf. OSL § 27, stk. 3, og styringsbekendtgørelsens § 66.
Design- og flytteanmeldelsen sendes til Miljøstyrelsen med henblik på eventuelle bemærkninger.
Hvis Miljøstyrelsen har bemærkninger, kontakter Miljøstyrelsen Energistyrelsen med kopi til Arbejdstilsynet (OOG).
Arbejdstilsynet (OOG) indsender bemærkninger til anmeldelsen til Energistyrelsen.
Vurdering af sikkerheds- og sundhedsredegørelser i forbindelse med tilladelser i henhold til
OSL §§ 28,29 og 31 og forhåndstilsagn i henhold til OSL § 32, herunder oliespildberedskabet
Henholdsvis operatøren og ejeren sender ansøgning til Arbejdstilsynet (OOG).
Ansøgningen skal bl.a. indeholde en opdateret sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den interne
beredskabsplan. Denne del af ansøgningen tager Arbejdstilsynet (OOG) stilling til.
Ansøgningen skal endvidere henvise til en plan for oliespildberedskabet, godkendt af
Miljøstyrelsen, eller en ansøgning til Miljøstyrelsen om en ny eller revideret oliespildsplan.
Ansøgningen sendes til Miljøstyrelsen med henblik på vurdering af oliespildsberedskabet.
Miljøstyrelsen meddeler herefter Arbejdstilsynet (OOG), om der foreligger en godkendt oliespildberedskabsplan eller om Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning om en ny eller revideret o I Iespildberedskabsplan.
Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at den godkendte plan ikke kan håndtere risici eller Miljøstyrelsen ikke kan godkende den nye eller reviderede plan, underrettes Arbejdstilsynet straks, herunder om årsagen til Miljøstyrelsens vurdering.
Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at etablere et tilstrækkeligt beredskab, skal der af operatøren ske en fornyet risikovurdering, en opdatering af sikkerheds- og sundhedsredegøreisen, og sendes en ny ansøgning.
Arbejdstilsynets (OOG) sagsbehandling afventer Miljøstyrelsens godkendelse af
oliespildberedskabet.
Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter i henhold til OSL § 28 a, herunder oliespildberedskabet
Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter sendes til Arbejdstilsynet (OOG). Ansøgningen skal vedlægges en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne
beredskabsplan som følge af særlige forhold ved brønden eller dennes placering.
Eventuelle hastende ændringer til allerede godkendte programmer, der kræver en ny godkendelse, kan uden for kontortid ske ved henvendelse til Arbejdstilsynets OOG-vagt. Hvis ændringen har betydning for oliespildberedskabet, skal operatøren kontakte Miljøstyrelsen.
Anmeldelse og offentliggørelse af større ulykker mv. i henhold til OSL § 52 og havmiljølovens
§39
Anmeldelser af større ulykker, jf. OSL § 3, stk. 1, nr. 28 og nærved-hændelser sendes til
Arbejdstilsynet (OOG).
2
Hvis anmeldelsen også vedrører miljømæssige forhold, jf. OSL § 3, stk. 1, nr. 28, litra d, sender
Arbejdstilsynet (OOG) en kopi til Miljøstyrelsen.
I tilfælde af en større ulykke, skal operatøren indberette til Miljøstyrelsen om miljømæssige forhold,
jf. bekendtgørelse om indberetning i henhold til havmiljøloven.
Miljøstyrelsen videregiver oplysningerne til Arbejdstilsynet (OOG) med henblik på videregivelse til Kommissionen. Arbejdstilsynet (OOG) videregiver oplysninger om større ulykker til Kommissionen.
Arbejdstilsynet (OOG) og Miljøstyrelsen udarbejder i fællesskab oplysninger om anmeldelserne.
Oplysningerne offentliggøres på Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets (OOG) hjemmesider.
Arbejdstilsynet (OOG) udarbejder med bidrag fra Miljøstyrelsen den årlige rapport til Kommissionen om anmeldelser og registreringer af større ulykker. Rapporten offentliggøres på både Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets (OOG) hjemmesider.
Oplysninger vedrørende større ulykker uden for EU i henhold til OSL § 52 b
Virksomheder, der er registreret i Danmark, og som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshavere eller operatører, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet (OOG) indgive oplysninger om større ulykker uden for EU.
Arbejdstilsynet (OOG) anmoder om oplysningerne, og sender kopi heraf til Miljøstyrelsen.
Arbejdstilsynet (OOG) sender oplysningerne til Kommissionen.
Spild af olie og offshore kemikalier
I forbindelse med anmeldelser om spild, hvor der kan være både sikkerhedsmæssige og miljømæssige problemer, orienterer den myndighed, som modtager anmeldelsen, den anden myndighed herom.
Whistleblowerordninger i henhold til OSL § 63 a og havmiljølovens § 58 c
Ifølge offshoresikkerhedsdirektivets art 22, skal de kompetente myndigheder etablere
en "whistleblowerordning”. Direktivets art 22 er gennemført i OSL § 63 a, hvorefter Arbejdstilsynet som kompetent myndighed har etableret en whistleblowerordning vedrørende de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer. Direktivets art 22, stk. 1, litra a vedrørende miljømæssige problemer er gennemført ved havmiljølovens § 58 c, hvorefter Miljøstyrelsen som kompetent myndighed har etableret en whistleblowerordning.
Det er mellem Arbejdstilsynet (OOG) og Miljøstyrelsen aftalt, at:
• Der sker erfaringsudveksling om whistleblowerordningerne.
• Indberetninger, der kan vedrøre både sikkerhed og miljø, sendes til den anden myndighed
• Indberetninger, som hører under den anden myndigheds kompetence, videresendes til den anden myndighed.
• Udveksling af indberetninger mellem Arbejdstilsynet (OOG) og Miljøstyrelsen, skal af hensyn til, at indberetningerne skal behandles fortroligt, ske direkte mellem kontaktpersonerne, jf. bilag 1.
3
EUs Offshore Authorities Group (EUOAG)
Før møder i EUOAG, afholdes et formøde mellem Energistyrelsen, Arbejdstilsynet og
Miljøstyrelsen.
Derudover holdes møder efter behov, fx i forbindelse med koordinering af svar til EUOAG,
gensidig orientering mv.
Årligt møde mellem Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet
Der holdes et årligt møde mellem relevante kontorchefer i Miljøstyrelsen og kontorchefen for
Arbejdstilsynet (OOG). Arbejdstilsynet (OOG) indkalder.
Lovgivning
Før fastsættelse af regler i medfør af OSL, hvor Miljø- og fødevareministeren skal inddrages, hører
Arbejdstilsynet (OOG) Miljøstyrelsen, inden Offshoresikkerhedsrådet høres.
Ikraftræden mv.
Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift og er gældende indtil den erstattes af en ny
aftale.
Odense, den
København, den
Xxxxxxxxx XxxxxXXxxxx Vicedirektør Miljøstyrelsen
Xxxxx Xxxxxx Vicedirektør Arbejdstilsynet
4