K E N D E L S E
21104052
Forsinkelse af lånesag
Klageren blev i 2009 separeret. I den forbindelse blev det aftalt, at klagerens tidligere ægtefælle mod betaling af kontant 900.000 kr. til klageren skulle overtage parternes fælles ejendom med overtagelsesdag den 4. januar 2010. Det indklagede realkreditinstitut afgav i november tilbud til parterne på et lån på 1.030.000 kr. I forlængelse heraf underskrev parterne en tinglysningsaftale, hvoraf det fremgik, at lånet skulle udbetales straks mod garanti fra det koncernforbundne pengeinstitut, og at 900.000 kr. af provenuet skulle udbetales a conto til klageren. Det tilbudte lån blev udbetalt den 28. december 2010, og provenuet blev overført til en udbetalingskonto i pengeinstituttet. Der blev den 30. december 2009 overført 900.000 kr. til klagerens konto. Heraf blev 566.666 kr. prohiberet i klagerens pengeinstitut. Klagerens kusine, som er jurist, og som bistod klageren i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, udarbejdede med henblik på frigørelse af det prohiberede beløb, forinden tinglysning af skødet havde fundet sted, en erklæring. Efter instruks fra klagerens tidligere ægtefælle frigav pengeinstituttet den 8. januar 2010 det prohiberede beløb. I januar 2010 henvendte klageren sig til instituttet, idet hun var utilfreds med sagsbehandlingen, som ifølge klageren havde været præget af fejlinformation og manglende kommunikation med hende, hvilket havde medført en væsentlig forsinkelse af ejendomshandlen berigtigelse samt behov for juridisk bistand. Instituttet beklagede den 16. februar 2010 over for klageren den eventuelt manglende kommunikation og henviste i den forbindelse til, at både klagerens rådgiver og hendes tidligere ægtefælle havde fået information, og at parterne allerede meget tidligt i forløbet var blevet advaret om den lange tinglysningsekspeditionstid, som havde præget sagen, Instituttet bemærkede i øvrigt, at spærringen af 2/3 del af pengene intet med instituttet at gøre, men var besluttet af den berigtigende advokat. Efter tinglysning af skøde blev der den i maj 2011 ekspederet gældsovertagelse.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte hendes udgifter på 10.000 kr. til juridisk bistand i forbindelse med lånesagen. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet noterede sig, at instituttet over for klageren havde beklaget ikke at have orienteret klageren fyldestgørende om sagsforløbet. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at instituttet havde handlet ansvarspådragende i forhold til klageren, ligesom Nævnet ikke fandt, at det af klageren fremsatte krav på 10.000 kr. kunne anses for et erstatningsberettiget tab, der kunne gøres gældende mod instituttet. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.
K E N D E L S E
afsagt den 20. december 2011
JOURNAL NR.: 2011-01-04-052-N
INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S
KLAGEEMNE: Forsinkelse af lånesag
DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 13. december 2011
SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Xxxx Xxxxxxxxxx
NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx (formand) Xxxxx Xxxxxxx
Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxx
Xxxx X. Xxxxxx
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren blev i 2009 separeret. Efter det oplyste blev det i den forbindelse aftalt, at klagerens tidligere ægtefælle mod betaling af kontant 900.000 kr. til klageren skulle overtage parternes fælles ejendom med overtagelsesdag den 4. januar 2010.
Ligeledes efter det oplyste rettede klageren og hendes tidligere ægtefælle i oktober 2009 henvendelse til det indklagede realkreditinstitut med henblik på optagelse af lån til finansiering af den tidligere ægtefælles overtagelse af ejendommen.
Den 13. november 2009 afgav indklagede tilbud til klageren og hendes tidligere ægtefælle på et 30-årigt kortrentelån F1 på
1.030.000 kr. med 10 års afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:
”Lånet kan udbetales, når vi har modtaget og godkendt
• Tinglyst anmærkningsfrit realkreditpantebrev eller garanti herfor…”
Den 17. november 2009 underskrev klageren og hendes tidligere ægtefælle låne- og pantsætningsaftale vedrørende det ønskede lån.
Ligeledes den 17. november 2009 underskrev klagerens tidligere ægtefælle en ansøgning om overtagelse af gælden i ejendommen med overtagelsesdato den 4. januar 2010.
Den 17. november henholdsvis den 20. november 2009 underskrev parterne en tinglysningsaftale, hvoraf blandt andet fremgår følgende:
”…Det er aftalt, at det nye lån skal udbetales
straks mod garanti fra …(det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)… 3/1-2010, Dagskurs…
Udbetaling i kroner
Eventuel aconto-udbetaling og provenu ved sagens afslutning afregnes således:
900.000 kr.
Overføres til …(klagerens kontonummer)… - restbeløbet overføres til kontonr. …(klagerens tidligere ægtefælles kontonummer)…”
Den 18. december 2009 fremsendte indklagede en betinget bevilling af gældsovertagelse til klagerens tidligere ægtefælles advokat. Af bevillingen fremgår blandt andet følgende:
”…Sælger: …(klageren)…
Køber (og ny debitor): …(klagerens tidligere ægtefælle)…
Vi kan oplyse, at den indsendte ansøgning om overtagelse af den personlige gældsforpligtelse for …(indklagedes)… lån i ejendommen vil kunne bevilges, dog under følgende forudsætninger:
• Forfaldne ydelser samt eventuelle påløbne omkostninger påhvilende sælger er betalt. Vi gør opmærksom på, at der forløber ca. 10 dage fra betalingen, til registrering finder sted.
• …(Indklagede)… modtager dokumentation for endelig tinglyst anmærkningsfri adkomst i form af tinglysningssvaret fra Tinglysningsretten. Der kan kræves hel eller delvis indfrielse af lån, hvis salgsprisen og vilkårene ikke stemmer overens med tidligere indsendte adkomst/købsaftale…”
Det tilbudte lån blev udbetalt den 28. december 2009. Af udbetalingsmeddelelse af samme dato fremgår følgende:
”Udbetaling af lån…
Provenuet på 1.020.280,00 kr. er den 28.12. 2009 overført til en midlertidig udbetalingskonto i …(det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)…, kontonr. … Kontoen kan ses på xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Der kan ikke hæves beløb på kontoen…”
Ligeledes den 28. december 2009 meddelte indklagede klageren, at der den 30. december 2009 ville blive overført 900.000 kr. til hendes konto.
Den 29. december 2009 meddelte indklagede klageren og hendes tidligere ægtefælle, at det resterende låneprovenu på 103.321,66 kr. var blevet overført til den tidligere ægtefælles konto.
Efter det oplyste blev et beløb på 566.666,67 kr. ud af de overførte 900.000 kr. prohiberet i klagerens pengeinstitut.
Klagerens kusine, som er jurist, og som bistod klageren i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, udarbejdede med henblik på frigørelse af beløbet følgende erklæring:
”…I forbindelse med salg af min 1/3 af …(ejendommen)… til …(klagerens tidligere ægtefælle)…, boende samme sted, erklærer undertegnede …(klageren)… hermed på tro og love, at jeg ikke påtager mig nogen form for gæld, der kan medføre, at skødet i handlen ikke bliver lyst anmærkningsfrit, første gang det bliver tinglyst.
Baggrunden for mit løfte er, at …(klagerens tidligere ægtefælle)… til gengæld accepterer, at den resterende købesum på kr. 566.666,67 bliver frigivet til mig, inden skødet er lyst anmærkningsfrit…”
Klagerens kusine fremsendte den 6. januar 2010 følgende e-mail til klagerens tidligere ægtefælle:
”Det ser helt fint ud med erklæringen, og det er rigtigt nok, at det kun er … (klageren)…, der underskriver. Jeg skal prøve at forklare det juridiske indhold, og håber at jeg er i stand til det på dette lidt sene tidspunkt.
Du og …(klageren)… ejer i dag huset sammen, og det betyder, at jeres evt. kreditorer kan kræve at få pant i huset eller på anden måde få deres krav betalt ved at gøre udlæg i huset. Så længe I begge er ejere af huset, kan begge jeres kreditorer gøre dette. Når overdragelsesskødet er tinglyst, har …(klagerens)… evt. kreditorer ikke længere denne mulighed for at få betalt deres krav eller for at få pant i huset - tinglysningen er altså vigtig for at giver dig beskyttelse fra …(klagerens)… kreditorer. Derfor er det i udgangspunktet væsentligt, at købesum mv. først udbetales, når skøde er tinglyst, for først på det tidspunkt er det sikkert, at huset rent faktisk er det værd, som der står i købsaftale, dvs., at der ikke er skjulte gældsposter mv., som kreditorer kan gøre gældende.
Derfor er det …(klageren)…, som skal forpligtes til ikke at optage gælde i den forhåbentlig korte mellemperiode, indtil skødet er tinglyst - du skal egentlig ikke forpligte dig til noget, men skal have …(klagerens)… erklæring som dit bevis på hendes løfte.
Jeg håber, det giver nogenlunde mening for dig, ellers er du velkommen til at ringe i morgen.
Samtidig kan jeg fortælle dig, at det faktisk viser sig, at …(indklagede)… allerede har overført hele beløbet på 900.000 kr. til …(klagerens)… konto uden at deponere 2/3 osv., som ellers aftalt... Det er …(indklagedes)… fejl, men efter samråd også med sin bank har …(klageren)… nu fået 2/3 af beløbet spærret i banken, selvom hun helst ville have beholdt dem, så hun kunne føle sig sikker på at kunne betale lejligheden uden mellemfinansiering.
Hvis en mellemfinansiering bliver aktuel, skal …(klageren)… meddele dette til sin bank på tirsdag d. 12/1. Det er derfor meget vigtigt, at denne erklæring kommer på plads inden da. Jeg ved, at …(klageren)… gladelig tager ind på advokatkontoret i morgen eftermiddag for at underskrive erklæringen - hun skal scannes i morgen tidlig. Derefter skal din advokat fortælle …(pengeinstituttet)
…, at pengene nu kan frigives til …(klageren)…
Jeg tror nu på, at det nok skal falde på plads uden mellemfinansiering, hvilket jeg er meget glad for - og …(klageren)… vil blive det i endnu højere grad.
Vil du sige til i morgen, når erklæringen forhåbentlig er klar til underskrift? Så får jeg fat på …(klageren)…”
Den 7. januar 2010 underskrev klageren den omhandlede erklæring.
Klagerens tidligere ægtefælles advokat meddelte den 8. januar 2010 pengeinstituttet, at den deponerede købesum på 566.666,67 kr. ifølge aftale med klagerens tidligere ægtefælle kunne frigives til udbetaling.
Ligeledes den 8. januar 2010 meddelte pengeinstituttet pr. e-mail klageren, at beløbet var blevet frigivet, og at pengeinstituttet den følgende uge ville betale for klagerens køb af en andelsbolig.
I januar 2010 henvendte klageren sig til indklagede, idet hun var utilfreds med sagsbehandlingen, som ifølge klageren havde været præget af fejlinformation og manglende kommunikation med hende. Klageren redegjorde for sagsforløbet, herunder anførte klageren: At indklagedes rådgiver 1 i forbindelse med vurdering af ejendommen havde rådet klageren og hendes tidligere ægtefælle til at optaget lånet i begges navne for at sikre, at klageren havde sine penge til rådighed i rette tid til køb af en andelsbolig. At det efterfølgende på et møde med indklagedes rådgiver 2 aftaltes, at beløbet på 900.000 kr. skulle overføres til klagerens pengeinstitut den 3. januar 2010. Af klageren flere gange – idet hun var ved at køb andelslejlighed – spurgte, om den indgåede aftale var ensbetydende med, at hun kunne disponere over beløbet den 3. januar 2010. Dette besvarede rådgiver 2 bekræftende. At der herefter var et mellemspil mellem klageren og den tidligere ægtefælles advokat om udformningen af skødet, idet der ikke i det første omgang var taget højde for låneoptagelsen. Dette førte til en forsinkelse af sagen. At klageren ved henvendelser til advokaten fik at vide, at advokaten var i dialog med indklagede, og at sagen afventede en melding fra indklagede. Dette betød, at sagsbehandlingen blev yderligere forsinket. At klageren i den efterfølgende dialog med advokaten om skødet fik at vide, at hun ikke kunne disponere over købesummen, før overdragelsesaftalen var tinglyst anmærkningsfrit, og at selve tinglysningen kunne betyde forsinkelse af sagen, da den nye digitale tinglysningsprocedure kunne volde vanskeligheder. Dette bekymrede klageren, idet indklagede havde givet hende en anden information, både mundtligt og skriftligt. Det var jo helt afgørende for hende, at hun kunne betale sin andelsbolig rettidigt. At klageren ingen henvendelser fik fra hverken rådgiver 1 eller rådgiver 2 vedrørende den kontakt, der var mellem indklagede og den tidligere ægtefælles advokat. Den eneste melding, klageren fik fra indklagede efter sin underskrivelse af dokumenterne, var udbetalingsmeddelelsen af 28. december 2009. At klageren den 4. januar 2010 af sin bank fik at vide, at hendes tidligere ægtefælle via indklagede havde indsat
900.000 kr. på hendes konto i pengeinstituttet. Der var ikke tale om deponering af beløbet. Det var til hendes disposition. At klageren var glad for meldingen, men at glæden desværre var kortvarig, idet hun på et møde den 6. januar 2010 med sin bankrådgiver fik at vide, at 566.666,67 kr. på hendes banks foranledning var spærret i overensstemmelse med de aftaler, hun havde indgået med sin tidligere ægtefælle. At klageren måtte gå ud fra, at indklagede havde oplysninger fra den tidligere ægtefælles advokat vedrørende de indgåede aftaler i forbindelse med den kommunikation, der havde været de to instanser imellem, og at det vel også var rimeligt at antage, at indklagede kendte til reglerne omkring tinglysning af skøder, når indklagede yder lån i sådanne sager. At klageren på baggrund af det anførte fandt, at indklagedes behandling af lånesagen havde været præget af urigtig
information til hende og manglende kommunikation med hende. At indklagedes håndtering af sagen havde medført en væsentlig forsinkelse af hendes tidligere ægtefælles advokats arbejde med overdragelsesaftalen. Skødet kunne derfor ikke tinglyses til den
4. januar 2010, og købesummen var følgelig ikke til hendes disposition den 4. januar 2010 som lovet af rådgiver 2. At det havde været yderst ubehageligt for klageren at få modsatrettede meddelelser fra den tidligere ægtefælles advokat og indklagede i en sag af så væsentlig betydning for hende. Dette havde sat hende i en situation med stor usikkerhed omkring hendes mulighed for at betale sine forpligtelser i sin nye bolig. At sagen havde haft alvorlige konsekvenser for klagerens helbred.
Den 16. februar 2010 fremsendte rådgiver 1 følgende e-mail som svar på klagerens brev:
”…Som aftalt denne mail, efter vi tidligere i dag har talt om sagen telefonisk. Vi vil endnu engang beklage den e.v.t. manglende kommunikation.
Jeg vil dog samtidig nævne, at I allerede på mødet hos jer den 27.10. 2009 blev gjort opmærksom på den lange ekspeditionstid på tinglysningen, og derfor blev vi hurtig enige om, at vi hjemtager lånet i begge navne. Alt dette så pengene vil være til rådighed som aftalt den 04.01.2010.
At der så kommer en advokat på banen, som vil spærre 2/3 del af disse penge, har jo intet med …(indklagede)… at gøre.
Det er selvfølgelig beklageligt, at …(rådgiver 2)… ikke på mødet den 17.11. 2009 endnu engang fortæller jer om den lange ekspeditionstid på tinglysningen.
Dog vil I kunne læse i jeres låneaftale, at lånet kun kan udbetales ved tinglyst pantebrev eller garanti herfor, og idet vi behandler sagen på en garanti, ja
så ved vi naturligvis, at pengene er klar til udbetaling som aftalt.
…(Rådgiver 2)… oplyser, at hun kun en gang har været i dialog med …(klagerens tidligere ægtefælles advokat)…, hvor advokaten blot oplyser, hvorfor kontoen bliver spærret - alt dette for at sikre …(klagerens tidligere ægtefælle)… Hvorefter vi råder …(klagerens tidligere ægtefælle)… til at kontakte … (advokaten)… for ny aftale omkring frigivelse af købesummen.
Jeg vil afslutningsvis endnu en gang beklage, såfremt informationen ikke har været tilstrækkelig, omvendt ved jeg, at både …(klagerens tidligere ægtefælle)… og din egen rådgiver …(klagerens kusine)… har fået information…”
Senere samme dag fremsendte rådgiver 1 yderligere en e-mail til klageren, hvoraf følgende fremgår:
”Vi beklager…
Jf. min tidligere mail vil jeg gerne endnu engang beklage, at du ikke føler at have fået optimal information fra os i forbindelse med overførslen af de 900 tkr. ved din separation.
Vi skal selvfølgelig sikre, at du får informationen direkte fra os, og ikke blot gå ud fra, at …(klagerens tidligere ægtefælle)… informerer dig efter hans kontakt med …(indklagede)…
Selvom vi rigtig gerne vil behandle sagerne hurtigt, kan der desværre forekomme ventetid. Vi er helt enige i, at dette kan være frustrerende, når du gerne vil have tingene afsluttet/vide hvad du har med at gøre, så du kan komme videre.
Det er bestemt ikke rart for os at erfare, at du pga. sagen har haft rigtig mange bekymringer bl.a. mht. køb af lejlighed, hvilket vi oprigtigt beklager. Vi har også lært, at information er en stor og vigtig faktor i vores omgang med kunderne.
Vi er glade for, at alt nu er på plads og ønsker dig al mulig held og lykke med din nye lejlighed.…”
Klageren besvarede samme dag de fremsendte e-mails fra rådgiver 2 på følgende måde:
”…Tak for dine to mails. Jeg er dog forundret over dine svar.
I går i telefonen bedyrede du, at I slet ikke havde haft kontakt med skødekontoret. Det bad jeg om at få på skrift. I dag skriver du så, at … (rådgiver 2)… har haft kontakt med …(klagerens tidligere ægtefælles advokat)… - Hvordan skal jeg kunne stole på jer???
Du kommenterer ikke den del af mit brev, hvor jeg skriver, at …(rådgiver 2)… flere gange d. 17-11 2009 lovede mig, at beløbet på kr. 900.000,- skulle være til min rådighed d. 4.1.2010. Hun oplyste intet om, at skødet skulle være anmærkningsfrit for at beløbet skulle blive udbetalt. En ret væsentlig oplysning. Det kan ikke komme bag på jer som bank, at der kommer en advokat med i billedet med hensyn til udfærdigelse af skøde, da vi som lægfolk ikke selv kan udfærdige et skøde. Som kunde hos jer, må man kunne gå ud fra, at I kender gældende regler på dette område.
Det er pænt af dig, at du vil beskytte din yngre ansatte, men det giver ikke mig som kunde tillid til jeres kompetence som rådgivere. Jeg agter at gå videre med min klage til pengeinstitutternes klagenævn…”
Den 22. februar 2010 fremsendte klagerens tidligere ægtefælles advokat en telefax til indklagede, vedlagt kopi af anmærkningsfrit tinglyst skøde, med henblik på endelig bevilling af gældsovertagelse til den tidligere ægtefælles. I det vedlagte skøde er tinglysningsdatoen angivet til den 11. januar 2010.
Den 11. maj 2010 godkendte indklagede gældsovertagelse til klagerens tidligere ægtefælle og meddelte samtidig klageren, at hun var frigjort for gældsansvar.
Klageren indbragte i første omgang en sag for Pengeinstitutankenævnet, som efter anmodning fra indklagede henviste sagen til Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at erstatte hendes udgifter på 10.000 kr. til juridisk bistand i forbindelse med lånesagen.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren anfører, at sagen drejer sig om et lån, som hun og hendes eksmand optog hos indklagede i november 2009 med sikkerhed i huset, således at eksmanden pr. 4. januar 2010 kunne købe hende ud af hendes 1/3 af huset. Ved optagelsen af dette lån på 1.030.000 kr. forsikrede indklagedes rådgiver hende flere gange, at hun ville have sine 900.000 kr. til disposition på overtagelsesdagen den 4. januar 2010. Det var meget vigtigt for hende, idet hun havde købt andelslejlighed, hvor betalingen skulle falde medio januar 2010.
Selve skødeoverdragelsen blev varetaget af skødekontoret. Gennem sin kontakt med advokatkontoret gik det op for hende, at de
900.000 kr. først kunne være til hendes disposition, når der forelå et anmærkningsfrit skøde. På dette tidspunkt var den digitale tinglysningsprocedure indført, hvilket kunne forsinke proceduren. Dette havde indklagedes rådgiver ikke oplyst hende om, da hun underskrev lånedokumentet. Rådgiveren har altså givet hende fejlagtige oplysninger. Et institut som indklagede burde kende til regler om tinglysning af skøder og den digitale tinglysning og videregive disse oplysninger til deres låntagere.
Hun ved fra Skødekontorets sagsbehandling, at der har været kontakt mellem kontoret og indklagede, men hun fik ikke nogen henvendelse fra indklagede efter låneoptagelsen i november 2009. Dette til trods for, at de 2 instanser gav hende modsatrettede meddelelser.
På grund af den manglende information om, at skødet skulle være anmærkningsfrit tinglyst, før hendes penge kunne udbetales til hende, stod hun i en meget svær situation i januar 2010, hvor hun skulle betale sin andelslejlighed. Xxxxxxx var ikke som lovet til hendes disposition. Hun måtte derfor finde en alternativ løsning, så hun kunne betale. Hendes niece, som er jurist, og som har støttet og vejledt hende gennem hele forløbet, måtte atter træde til.
De fandt en løsning, der gik ud på, at der blev udarbejdet og underskrevet en erklæring om, at hun ikke ville påtage sig nogen
form for gæld, der kunne medføre, at skødet i handlen ikke ville blive lyst anmærkningsfrit, første gang det blev tinglyst.
På grund af den dårlige og mangelfulde rådgivning og information fra indklagede, har hendes niece måtte træde til som hendes juridiske rådgiver. Som tak for hendes store arbejder og indsats, har hun lovet hende en rejse til de vestindiske Øer. Rejsens pris vil beløbe sig til 10.000 kr.
Til støtte for sin påstand bemærker hun, at hun har fået denne udgift som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning.
Til indklagedes udtalelse har hun følgende bemærkninger:
Udtalelsen forholder sig ikke til hendes klage. Hendes klage går hovedsageligt på den information, hun fik af indklagedes rådgiver ved låneoptagelsen i november 2009. Her blev hun ikke oplyst om, at udbetaling af hendes 900.000 kr. var betinget af, at der forelå et anmærkningsfrit skøde. Hun rejste dette spørgsmål adskillige gange under den samtale, og rådgiveren bekræftede hver gang, at pengene var til hendes disposition den 4. januar 2010.
Da hun siden talte med skødekontoret, gav de hende information om, at udbetalingen var betinget af dette anmærkningsfrie skøde. Da pengene blev fremsendt til hendes bank, spærrede hendes bank 566.666,67 kr., fordi de havde modtaget information om, at dette beløb skulle spærres.
Derfor måtte de – som nævnt ovenfor i hast finde en anden løsning. Hun henviser i den forbindelse til e-mail af 6. januar 2010 fra hendes jurist til hendes tidligere ægtefælle, hvori juristen forklarer ham omstændighederne omkring skødet, der endnu ikke var anmærkningsfrit tinglyst, hvorfor den anførte erklæring skulle udarbejdes.
Det har i øvrigt været interessant at se det af indklagede fremlagte brev af 18. december 2009 fra indklagede til advokaten, (som hun ikke har set før), underskrevet blandt andre af indklagedes rådgiver. Heri omtales tinglysningen. Indklagedes rådgiver 2 har jo over for hende påstået, at der ikke havde været kontakt mellem advokaten og indklagede.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren og hendes tidligere ægtefælle i slutningen af oktober 2009 henvendte sig til indklagede med henblik på at afdække muligheden for at belåne ejendommen i
forbindelse med, at klagerens tidligere ægtefælle skulle købe klagerens andel af ejendommen.
Indklagede afgav den 13. november 2009 lånetilbud på et F1 lån stort 1.030.000 kr. i ejendommen. Provenuet skulle sikre, at der kunne overføres 900.000 kr. til klageren. Med henblik på at opnå hurtigst mulig udbetaling af lånet blev det aftalt, at lånet skulle optages af klageren og hendes tidligere ægtefælle i fællesskab som adkomsthavere til ejendommen, hvorefter klagerens tidligere ægtefælle skulle gældsovertage lånet. Dermed kunne frigivelse af beløbet være uafhængigt af salget af klagerens andel af ejendommen til hendes tidligere ægtefælle, herunder af hvornår der kunne foreligge endeligt tinglyst pantebrev eller eventuelt anmærkningsfrit skøde.
Klagerens tidligere ægtefælle underskrev den 17. november 2009 ansøgning om gældsovertagelse, og klageren og den tidligere ægtefælle underskrev samme dag låne- og pantsætningsaftale vedrørende det tilbudte lån. Den 17. og 20. november underskrev parterne tinglysningsaftale, hvoraf fremgår, at lånet skulle udbetales den 3. januar 2010 til dagskurs, og at provenuet fra lånet skulle fordeles med 900.000 kr. til én konto og restbeløbet til en anden konto.
På det anførte grundlag var betingelserne til stede for, at det ønskede beløb på 900.000 kr. kunne udbetales og frigives til klageren senest den 4. januar 2011 som ønsket.
Så vidt indklagede har forstået på klagerens fremstilling blev der
– efter indgåelse af låneaftalen – indgået aftale mellem parterne om den tidligere ægtefælle køb af klagerens andel af ejendommen, og at det i den forbindelse blev aftalt, at købesummen på 900.000 kr. først kunne frigives, når der forelå anmærkningsfrit skøde. Det fremgår endvidere af klagerens fremstilling, at udstedelse og dermed også tinglysning af skødet blev forsinket af, at den tidligere ægtefælles advokat formulerede visse vilkår på en måde, så klageren ikke kunne tiltræde dem.
Den 18. december 2009 bekræftede indklagede over for den tidligere ægtefælles advokat, at gældsovertagelsen var bevilget og alene var betinget af betaling af påløbne omkostninger og af dokumentation for tinglyst anmærkningsfri adkomst.
Efterfølgende foretog indklagede den nødvendige obligationshandel den 23. december 2009 og udbetalte lånet i overensstemmelse med den indgåede tinglysningsaftale, således at låneprovenuet på
1.020.280 kr. blev overført den 28. december 2009 til en udbetalingskonto. Samme dag bekræftede indklagede ved e-mail til den tidligere ægtefælles advokat, at det aftalte beløb på 900.000
kr. den 30. december 2009 ville blive overført til den i tinglysningsaftalen anførte konto tilhørende klageren. Restbeløbet på 103.321,66 kr. blev den 29. december 2009 overført til den i tinglysningsaftalen anførte konto.
Efterfølgende blev der tinglyst anmærkningsfrit skøde, hvorefter indklagede bekræftede over for såvel klagerens tidligere ægtefælle som klageren, at gældsovertagelsen var endeligt bevilget, og at klageren derfor var frigjort for sit personlige gældsansvar på det optagne lån i ejendommen.
Indklagede beklager, at klageren har oplevet forløbet som præget af urigtige informationer og manglende kommunikation. Det er dog indklagedes opfattelse, at indklagede har rådgivet klageren og ekspederet lånesagen på en måde, som fuldt ud muliggjorde, at der som ønsket af klageren og hendes tidligere ægtefælle kunne frigives 900.000 kr. til klageren den 4. januar 2010.
Forsinkelsen med frigivelse af beløbet til klageren skyldes ikke indklagedes rådgivning og sagsbehandling. Derimod skyldes det, så vidt indklagede kan vurdere på de fremlagte oplysninger, at parternes aftale om overdragelse af klagerens andel af ejendommen indeholdt et vilkår om, at frigivelse af købesummen var betinget af anmærkningsfrit skøde – et vilkår som parterne kunne have undladt, og et vilkår, som indklagede ikke har været oplyst om, da lånet blev tilbudt. Hvorfor klagerens bank valgte at spærre en del af det overførte beløb på 900.000 kr., står ikke klart for indklagede, men det er ikke sket på indklagedes foranledning og kan derfor ikke lægges indklagede til last.
Det er således indklagedes opfattelse, at indklagede ikke har handlet ansvarspådragende i denne sag og derfor ikke kan pålægges at betale erstatning til klageren. Hertil kommer, at klageren ikke har dokumenteret et tab, som kan kræves erstattet, selv om det er forståeligt, at klageren har ønsket at vise sin taknemmelighed over for et familiemedlem, som har hjulpet hende i en svær situation.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Nævnet har noteret sig, at indklagede over for klageren har beklaget ikke at have orienteret klageren fyldestgørende om sagsforløbet.
Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende i forhold til klageren, ligesom Nævnet ikke finder, at det af klageren fremsatte krav på 10.000 kr. kan
anses for et erstatningsberettiget tab, der kan gøres gældende mod indklagede. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx / Xxxxxxx Xxxxxxx