Generelle forretningsvilkår
Generelle forretningsvilkår
Mealmonk / Singular ApS
1. Serviceaftale
Når Aftalen indgås, accepterer Restauranten det valgte månedlige serviceabonnement, der betales per Lokation. Restauranten påbegynder abonnementet, som således betales for alle Lokationer. Fakturaer for valgt abonnement udstedes hver måned og betaling opkræves via LeverandørService på Restaurantens oplyste bankkonto.
Når en Restaurants Lokation ændrer abonnementsniveau, omfatter det kun den pågældende Lokation. Aftalen giver Restauranten
en personlig, begrænset, ikke-eksklusiv, tidsbegrænset, og ikke- overdragelig ret til at benytte Mealmonks software (herefter benævnt ”Tjenesten”). Mealmonk bevarer fuldt ejerskab og fuld kontrol uden nogen form for begrænsning.
Restauranten er eneansvarlig for den aktivitet, der sker via Restaurantens konto. Restauranten skal beskytte sine
kontooplysninger, herunder, men ikke begrænset hertil, sit brugernavn og sit password. Restauranten må ikke udlåne eller på nogen anden måde give tredjepart adgang til at bruge Tjenesten.
Har Restauranten mere end 5 Lokationer, har Restauranten mulighed for rabat i forhold til den månedlige abonnementspris. Restauranten har pligt til at sørge for, at alle oplysninger der er registreret hos Mealmonk til enhver tid er korrekte, samt ved ændringer i oplysningerne straks at opdatere oplysningerne.
Såfremt oplysningerne ikke, til enhver tid, er korrekte og gældende oplysninger, og Restauranten ikke efter anmodning fra Mealmonk har rettet oplysningerne, vil det blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af Aftalen.
Restauranten er forpligtet til at informere Mealmonk om eventuelle ændringer i ledelse (ny ejer, ny bestyrer), kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mail), bankkontooplysninger, Restaurantens opsætning (menukort og priser, åbningstider, gebyrer, logo og navn), der kan forhindre Mealmonk i at tilbyde kvalitetsservice til både Restauranten samt slutbrugeren. Herudover og uanset om det modsatte måtte være anført heri, skal Restauranten skadesløsholde Mealmonk for ethvert tab, omkostninger og gebyrer som Mealmonk direkte eller indirekte pådrager sig grundet Restaurantens manglende skriftlige underretning af Mealmonk om eventuelle ændringer i ledelse, kontaktoplysninger, bankkontooplysninger, restaurantopsætning osv. med et rimelig skriftlig varsel på mindst 10 dage forinden sådanne ændringer træder i kraft.
2. Udkørsel og levering af ordrer
Restauranten har mulighed for, men ikke krav på, at benytte leveringspartnere til udkørsel af ordrer, som Mealmonk har indgået aftale med. Såfremt Restauranten måtte ønske at gøre brug af Mealmonks leveringspartnere og såfremt Mealmonk godkender anmodningen herom, skal dette fremgå i tillæg til Aftalen, med nærmere vilkår herom.
3. Online betalingstransaktioner
Online betalingstransaktioner der foretages via Tjenesten, udbetales automatisk og regelmæssigt. Restauranten skal omgående give skriftlig besked om enhver ændring af kontooplysninger og alle andre betalingsoplysningsdetaljer relateret til Restaurantens
bank. I tilfælde af, at Restauranten indgår Aftalen på vegne af flere Lokationer, jf. pkt. 7 (forretningskæde/franchise), vil Restauranten, der har underskrevet Aftalen modtage hele omsætningen for
alle Lokationer på den i Aftalen opgivne bankkonto, medmindre det særskilt aftales skriftligt mellem Parterne at omsætning helt eller delvist udbetales til Restaurationens angivne bankkonti for de enkelte Lokationer og under forudsætning af, at Restauranten oplyser sådanne kontonumre og andre betalingsoplysninger relateret til Restaurantens og dennes Lokationers bank(er).
Det forbliver Restaurantens eneansvar at sikre, at oplysninger vedrørende gældende bankkonto/-konti og alle andre betalingsoplysningsdetaljer er ajourført og korrekte, herunder at ændringer er skriftligt meddelt til Mealmonk før gennemførelsen af sådanne ændringer og dermed med et rimeligt skriftligt
varsel på mindst 10 dage før sådanne ændringer træder i kraft. Uanset hvad der måtte være angivet heri, skal Restauranten skadesløsholde Mealmonk for ethvert tab, omkostninger og gebyrer som Mealmonk direkte eller indirekte pådrages, såfremt dette skyldes Restaurantens undladelse af at tilvejebringe de
til enhver tid korrekte og ajourførte bankkontonumre og andre betalingsoplysningsdetaljer relateret til Restauranten og dennes Lokationer.
4. Markedsføring
Mealmonk er ikke forpligtet til at udføre markedsføring, men kan gøre det, hvis Restauranten ønsker det. Restauranten er forpligtet til at fremme salget via Mealmonk proaktivt og effektivt. Sådanne aktiviteter omfatter markedsføring og salgsfremmende metoder som foreslået af Mealmonk for at øge salg via Tjenesten. Uanset det ovenfor anførte, er det alene Restaurantens ansvar at sikre, at Restaurantens markedsføring, herunder ved anvendelse af
materialer tilvejebragt af Mealmonk, i enhver henseende er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
5. Software
Mealmonk påtager sig ingen forpligtelser til at foretage og/eller implementere forbedringer, udvikling og/eller vedligeholdelse af Tjenesten, herunder af brugerapplikation og forretningsapplikation. Restauranten anerkender og accepterer, at det alene er Restaurantens ansvar at undersøge og vurdere indholdet af Tjenesten for at sikre, at Tjenesten (i) betjenes og fungerer på Restaurantens it-systemer, herunder Restaurantens hardware
og software og (ii) kan tilgås og benyttes af Restauranten og Restaurantens slutbrugere på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for skader på Restaurantens it-systemer, forretning eller forretningsdrift.
Tjenesten er blevet udviklet til iOS- og Android-enheder og til at fungere sammen med Restaurantens egen hjemmeside. Mealmonk kan vælge, men er ikke forpligtet til at stille opgraderinger,
patches, rettelser eller lignende til rådighed. Restauranten er, efter meddelelse fra Mealmonk pr. e-mail eller via hjemmesiden www. xxxxxxxx.xxx, forpligtet til at implementere og anvende sådanne opgraderinger, patches, rettelser eller lignende som Mealmonk måtte vælge at stille til rådighed.
6. Hardware
Ved indgåelsen af Aftalen, leverer Mealmonk den nødvendige hardware i form af en tablet og ordrerprinter, som efter betaling af oprettelsesbeløbet vil tilhøre Restauranten.
Mealmonk kan stille den nødvendige hardware til rådighed på afbetaling. Såfremt Restauranten måtte ønske at gøre brug af Mealmonks afbetalingstilbud og såfremt Mealmonk godkender anmodningen herom, skal dette fremgå i tillæg til Aftalen, med nærmere vilkår herom.
Hvis hardwaren, forinden Restauranten har betalt for det, forsvinder, beskadiges eller bliver defekt som følge af Restaurantens forhold, hæfter Restauranten herfor.
Uanset det foranstående forbliver ejendomsretten hos Mealmonk til hardwaren, indtil endelig og fuld betaling for hardwaren har fundet sted. Dette gælder også uanset årsagen til, at betaling for hardwaren ikke er sket. Det specifikke hardware kan til enhver
tid identificeres via hardwarens unikke IMEI ID-nummre eller serienumre. Der tages således gyldigt ejendomsforbehold i det leverende hardware, indtil endelig betaling for hardwaren har fundet sted.
7. Forretningskæde/Franchise
I tilfælde af, at Restauranten har flere Lokationer og ønsker at benytte Tjenesten på disse, har Restauranten pligt til at tilvejebringe oplysningerne om Lokationerne til Mealmonk. Dette inkluderer: Restaurantens navn, adresse, åbningstider, menukort og priser,
evt. særlige tilbud og kampagner, bankkontooplysninger osv. per Lokation. Restauranten er endvidere forpligtet til at betale abonnementsprisen for hver enkelt Lokation.
8. Opsigelse
Aftalen er gyldig og træder i kraft pr. den dato Aftalen indgås. Parterne kan til enhver tid opsige Aftalen med 1 måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned. Mealmonk vil efter opsigelsesvarslets udløb afbryde Restaurantens adgang til Tjenesten. Mealmonk vil ved afbrydelse af adgang til Tjenesten slette samtlige personlige kundedata.
9. Ansvar
Mealmonk påtager sig intet ansvar for rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.v. af den information, oplysninger, materiale, data og/ eller services som Restauranten stiller til rådighed ved anvendelse af Tjenesten.
Restauranten skal skadesløsholde Mealmonk for ethvert krav rejst af tredjemand vedrørende enhver oplysning, materiale, data og/eller service, som stilles til rådighed ved hjælp af Tjenesten og krænker tredjemands rettigheder og/eller ikke er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og/eller har forårsaget skader og/eller omkostninger over for tredjemand.
Mealmonk fraskriver sig ansvaret for enhver hændelig, indirekte og/eller eller følgeskader, herunder tabt fortjeneste, tab af data eller tab af goodwill som følge af eller i forbindelse med Aftalen og/ eller fra brugen af eller manglende evne til at bruge Tjenesten eller indhold heri, uanset om tabet er baseret på garanti, kontrakt, tort (herunder forsømmelighed), produktansvar eller anden juridisk teori, og uanset om Mealmonk er blevet informeret om muligheden for en sådan skade, også selvom et mitigerende tiltag beskrevet heri har mislykkedes med at forhindre tabet. Det samme gør sig også
gældende i tilfælde af, at Tjenesten er utilgængelig for Restauranten, slutbrugeren eller tredjepart.
Herudover og uanset om det modsatte måtte være angivet heri, er Mealmonk udelukkende ansvarlig for Mealmonks egen Tjeneste, og Mealmonk kan derfor under ingen omstændigheder blive ansvarlig for mangler, forsinkelser, manglende opfyldelse af sine forpligtelser eller for noget andet forhold i det omfang sådanne
er helt eller delvis forårsaget fx af (i) Restaurantens uagtsomhed eller misligholdelse af sine forpligtelser; (ii) enhver sag angående Restaurantens kontrahenter eller andre tredjeparter relateret til Restauranten; (iii) sager vedrørende slutbrugeren, herunder uden begrænsning enhver af slutbrugerens manglende afhentning, og/ eller betaling for gennemførte ordrer og/eller (iv) sådanne tilfældige hændelser, for hvilke Mealmonk ikke bærer risikoen. Restauranten har bevisbyrden for, at en påstand ikke helt eller delvist er baseret på et eller flere af de ovennævnte situationer.
Mealmonks erstatningsansvar er under alle omstændigheder beløbsmæssigt begrænset til et samlet beløb svarende til den samlede abonnementspris betalt af Restauranten i det kalenderår, hvor et erstatningskrav opstår, og omfatter alle erstatningskrav, som opstår i det pågældende kalenderår.
Restauranten er ansvarlig for enhver anvendelse af Tjenesten, herunder men ikke begrænset til, Restaurantens brug af Tjenesten overfor tredjemand. Restauranten er ansvarlig for at tilsikre, at enhver lovgivning er overholdt ved anvendelsen af Tjenesten, også i tilfælde hvor Restauranten anvender Tjenesten uden for sit eget hjemland.
Såfremt Restauranten ikke overholder Aftalens vilkår og betingelser, er Restauranten forpligtet til fuldt ud at skadesløsholde Mealmonk for ethvert krav, der måtte blive rejst overfor Mealmonk, som følge heraf.
10. Intellektuelle ejendomsrettigheder
Restauranten bekræfter at have enten det fulde ejerskab eller den nødvendige licens til samtlige immaterielle rettigheder, som Restauranten anvender, herunder Restaurantens navn, logo og
menu (herefter refereret til som “IPR”). Restauranten giver hermed Mealmonk en licens til at anvende denne IPR med henblik på at udføre Tjenesten nævnt i Aftalen, i hele Aftalens varighed.
Restauranten vil skadesløsholde Xxxxxxxx fuldt ud for ethvert krav fra tredjemand vedrørende mulig krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder, opstået som følge af Xxxxxxxx’x anvendelse af ovennævnte IPR med henblik på at udføre Tjenesten som beskrevet i Aftalen.
11. Force majeure
En Part er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse (bortset fra manglende betaling af ethvert skyldigt beløb) som skyldes årsager uden for Partens rimelige kontrol, fx. svigt eller sammenbrud af telenet og linjer, forskrifter udstedt af offentlige myndigheder, lockouts, strejker, brud på infrastrukturer, naturkatastrofer, pandemier, terrorhandlinger,
xxxxxx, oversvømmelser, storme, brandstorme, sabotage, hærværk, skader forårsaget af computervirus, hacking, krig, borgerkrig, oprør, atomkatastrofe osv. Så længe en force majeure-situation varer ved, er den Part som er berørt af force majeure-situationen, fritaget fra opfyldelse af denne aftale.
12. Overholdelse af lovgivning
Uanset angivelse af det modsatte heri, forbliver det Restaurantens eneansvar at sikre dennes overholdelse af alt gældende lovgivning og alle bestemmelser relateret til dennes forretning og faciliteter og leveringen af sine tjenester til tredjemand, såsom slutbrugere.
Restauranten er forpligtet til at foretage enhver nødvendig handling for at sikre, at Restaurant til enhver tid overholder alt gældende lovgivning og alle regler.
13. Misligholdelse
En Part er berettiget til at ophæve Aftalen uden varsel, hvis den anden Part misligholder Aftalen væsentligt. Ophævelse af Aftalen kan dog først ske 10 dage efter, den ikke-misligholdende Part har afgivet skriftligt påkrav til den misligholdende Part om, at den væsentlige misligholdelse skal bringes til ophør, og forudsat at den væsentlige misligholdelse ikke indenfor nævnte frist effektivt er bragt til ophør. En Part, der er blevet erklæret konkurs eller iværksætter likvidation eller rekonstruktion, vil blive betragtet som værende i væsentlig misligholdelse af Aftalen.
14. Revidering
Mealmonk forbeholder sig ret til at ændre Aftalen, herunder alle tilhørende bilag, til enhver tid. Der gives besked om ændringer via e-mail og Mealmonks hjemmeside mindst 30 dage forinden
ændringen træder i kraft. Såfremt Restauranten ikke kan acceptere
den af Mealmonks varslede ændring, er Restaurantens eneste beføjelse at opsige denne Aftale i overensstemmelse med det i pkt. 8 anførte varsel.
15. Fortrolighed
Manualer, vejledninger, tekniske oplysninger, know-how, metoder og relaterede oplysninger om Mealmonk, der er blevet udviklet og ejes af Mealmonk, samt andre fortrolige oplysninger, som Restauranten måtte modtage under samarbejdet, må ikke videregives af Restauranten eller dennes medarbejdere. Denne
forpligtelse vil fortsat være gældende i en periode på to år, efter at Aftalen er ophørt og uanset årsagen til Aftalens ophør.
16. Personoplysninger
Mealmonk behandler personoplysninger (i sin egenskab af databehandler) på vegne af Restauranten (i sin egenskab af dataansvarlig).
Mealmonk skal på Restaurantens anmodning give Restauranten tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet samt give mulighed for og bidrage til revisioner, herunder inspektioner, der foretages af Restauranten eller en anden revisor, som er bemyndiget af Restauranten, indenfor rimelig tid efter Restaurantens anmodning. Mealmonk er berettiget til at få opkræve et rimeligt vederlag hos Restauranten for sin assistance i forbindelse med sådanne revisioner og inspektioner.
I overensstemmelse med Persondataloven, vil Mealmonk som dataansvarlig give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om i) hvilke oplysninger der behandles, ii) behandlingens formål, iii) hvem
der måtte modtage oplysningerne samt iv) hvorfra oplysningerne stammer.
17. Diverse
Mealmonk er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelse til tredjemand.
Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af eller vedrører Aftalen, herunder Aftalens fortolkning og gennemførelse, afgøres ved de almindelige danske domstole.