Salgs- og leveringsbetingelser for Virtual Lab ApS ver. 1.0
Salgs- og leveringsbetingelser for Virtual Lab ApS ver. 1.0
Indledning
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det om- fang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem parterne og finder anvendelse for alle tilbud, ordrebekræftelser, licensieringer, beskrivelser, salg og leverancer foreta- get af Virtual Lab ApS (i det følgende benævnt VL).
VL er berettiget til at lade de ydelser, der skal leveres, udføre af underentreprenører.
Tegninger og beskrivelser
Alle oplysninger om dimensioner, kapacitet, data af teknisk og anden art samt priser, som er anført i kataloger, annoncer, tilbud, beskrivelser, billedmaterialer, på hjem- mesider, prislister m.m. er omtrentlige. Tilbud og beskrivelser er fremsat ud fra kun- dens egen beskrivelser og oplysninger, og baseres ikke på gennemgang af kundens system.
Priser
VL har til enhver tid ret til at ændre sine priser/prislister. Med mindre anden aftale træffes, finder salg sted i henhold til den prisliste, som er gældende på ordrebekræf- telsens dato.
Prisangivelser sker under forbehold for strejke, lockout, ændring af leverandørpriser og andre forhold, som selskabets ikke selv er herre over.
Opgivne priser er ab selskabets adresse, og er eksklusive moms, og er baseret på de ved tilbuddets afgivelse herskende prisforhold for materialer og arbejdslønninger. Pri- serne er ligeledes baseret på de ved tilbuddets afgivelse gældende valutakurser, li- censafgifter og afgiftssatser, og kan således reguleres i forhold til ændringer i pris-, licens-, afgifts- og valutaforhold. Priser kan også reguleres jf. førnævnte, for allerede indgåede aftaler.
Afgivne pristilbud omfatter ikke opdatering eller patches til det bestilte med mindre dette skriftligt er aftalt mellem parterne.
Betaling
Betaling sker i DKK og i følgende rater:
Rate 1: ved ordreafgivelse betales 40 % af ordresummen.
Rate 2: ved aflevering af det købte til kunden betales 60 % af ordresummen.
Er der ikke aftalt ratebetaling skal betaling erlægges i DKK inden for den på faktura- en angivne dato. Såfremt en sådan dato ikke er angivet, er betalingsbetingelserne kontant ved levering.
Erlægger kunden ikke betaling i rette tid, er VL berettiget til at fordre renter af det skyldige beløb med 2 % pr. måned af den til enhver tid værende saldo fra tiden fra leveringen og til betaling sker. Xxxxxxxxx betaling vil efter den fastsatte forfaldsdag kunne medføre overgivelse til retslig inkasso uden yderligere varsel.
Kunden er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen til sikkerhed for opfyldelse af VL´s forpligtelser, ligesom en forsinkelse med en uvæsentlig del af leve- rancen heller ikke berettiger kunden til udeladelse af at erlægge den fulde betaling i henhold til de trufne aftaler.
Dersom software/varer, der ifølge aftale eller kontrakt skal leveres til bestemt tid, ik- ke rettidigt aftages af kunden, kan VL efter eget valg lade software/varerne bortsæl- ge for kundens regning, efter advis til kunden, eller oplægge/lagre varerne/softwaren for kundens regning, således at kunden skal betale de med lagringen forbundne om- kostninger. Uanset forsinkelse ved modtagelsen er kunden under alle omstændighe- der forpligtet til ved forfaldstid at erlægge den stipulerede betaling. Ved lagring hen- ligger varerne for kundens risiko.
Hemmeligholdelse
VL er på kundens anmodning herom forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys- ninger, som VL modtager vedrørende kundens virksomhed.
Kunden forpligter sig til at hemmeligholde enhver oplysning vedrørende VL, med mindre oplysningen generelt er tilgængelig for tredjemand.
Parternes hemmeligholdelsesforpligtelser vedvarer efter, at andre dele af aftalen er ophørt.
VL er dog berettiget til at offentliggøre kundens navn som reference efter endt leve- ring.
Reklamation og mangler
I en periode på 12 måneder fra det solgtes levering er VL ansvarlig for fejl og mang- ler i enhver henseende, forudsat at kunden kan bevise, at fejlen eller manglen skyl- des forsæt eller uagtsomhed hos VL eller dettes folk.
Såfremt VL er ansvarlig for fejl og mangler efter det ovenfor anførte, er VL berettiget til, efter eget valg, enten at videreprogrammere, genfremsende, omlevere eller repa- rere ydelser, software eller løsøre, som viser sig mangelfulde. Kunden afholder udgif- ter til evt. afmontering, genfremsendelse, installation, forsendelse, genmontering, genindlæsning og opstart m.v.
Kunden må ikke foretage mangeludbedring medmindre VL skriftligt har godkendt manglerne og godkendt måden hvorpå der skal foretages mangeludbedring.
Kunden opfordres til, straks når det solgte er kommet ham i hænde, at foretage så- dan undersøgelse som ordentlig forretningsbrug kræver. Lider det solgte af en man- gel, skal kunden skriftligt inden 8 hverdage fra leveringen at regne meddele VL dette. Efter udløbet af 8-dages fristen kan manglen ikke påberåbes.
Eventuel erstatning kan i intet tilfælde kræves til dækning af kundens driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab.
VL´s forpligtelser i medfør af ovenstående bestemmelser dækker ikke følger af kun- dens egne ændringer eller tilføjelser, manglende kompabilitet med kundens hard- waremiljø/softwaremiljø eller usædvanlig brug eller overlast, mangelfuld pasning eller betjening i strid med VL´s instruktioner, eller andre forhold udenfor VL´s kontrol.
VL er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der gøres gældende senere end 12 måneder efter levering fra VL.
Levering
Levering sker via nærmere angivne webadresser i henhold til konkret aftale herom eller via overgivelse til kunden på andet digitalt medie.
Leveringstid
Den angivne leveringstid er omtrentlig og med forbehold af forsinkelse som følge af strejker, lockout, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transport- hindringer, restriktioner af drivkraft, ildsvåde, manglende eller mangelfulde leveran- cer fra underleverandører af licenser, software, lyd, billeder eller filmklip eller årsager udenfor VL´s kontrol, og leveringstiden vil i påkommende tilfælde være at udskyde med et til hindringens varighed svarende antal dage. Levering til den således udskud- te leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.
Såfremt leveringstiden er angivet som et bestemt antal dage eller uger, regnes peri- oden fra det tidspunkt, da VL har modtaget samtlige de for ordrens udførelse nøjag- tige oplysninger fra kunden. Såfremt kunden ikke opfylder eventuelle forfaldne beta- lingsforpligtelser, udskydes leveringstiden med et tidsrum svarende til forsinkelsen af den pågældende betaling.
VL er berettiget til at foretage sådanne ændringer, opdateringer eller andet vedlige- hold af det bestilte, der ikke har nogen væsentlig indvirkning på VL´s opfyldelse af indgåede aftaler, og i øvrigt ikke væsentligt forringer det bestilte.
Såfremt der opstår forsinkelse af andre årsager end foran nævnt, berettiger dette dog ikke kunden til at hæve handlen helt eller delvist, eller gøre andre misligholdel- sesbeføjelser gældende mod VL, medmindre forsinkelsen må betragtes som væsent- lig, og VL herefter ikke har foretaget levering senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav herom fra kundens side.
Eventuel erstatning kan i intet tilfælde kræves til dækning af kundens driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab.
Licens/rettigheder
Det bestilte, herunder software, alle kildekoder, alt materiale der i øvrigt indgår i det bestilte, herunder lyd, film og billeder tilhører VL medmindre andet skriftligt er aftalt. Kunden får således alene en ikke eksklusiv brugsret på det bestilte, og må alene an- vende det bestilte i kundens egen virksomhed, og i øvrigt i overensstemmelse med Ophavsretsloven.
Indeholder det bestilte lyd, billede og/eller film hvortil tredjemand har ophavsretten, er kunden pligtig at anvende disse rettigheder i henhold til Ophavsretsloven og fri- holde VL fra et hvert krav på baggrund af kundens overtrædelse af Ophavsretsloven. Dette gælder også såfremt kunden skal overtage ophavsretten til det bestilte.
Uanset om kunden overtager ophavsretten til det bestilte, er VL til enhver tid beret- tiget til, at tilpasse det bestilte eller videreudvikle på det bestilte til brug for tredje- mand uden at kundens rettigheder herved krænkes eller at VL´s rettigheder til vide- resalg derved indskrænkes.
Baseres det leverede på open-source programmering, bibeholder VL, i videst muligt omfang, ophavsretten til det bestilte, idet alt materiale der i øvrigt indgår i det be- stilte, herunder lyd, film og billeder ikke er omfattet af reglerne om open-source, men derimod reguleres af den danske Ophavsretslov.
Alle tegninger, overslag, beskrivelser eller andet materiale, der skal fremsendes ved afgivelse af tilbud eller leverancer, er VL´s ejendom, og må ikke uden VL´s skriftlige tilladelse mangfoldiggøres, forelægges andre firmaer eller benyttes til at udføre ar- bejde efter.
Tegninger m.v., som VL har udført til brug ved tilbud, skal på forlangende returne- res.
Misligholder kunden de mellem parterne vedtagne betingelser for levering af det be- stilte, skal kunden straks og inden 10 dage fra fremsat påkrav, afinstallere og afleve- re det bestilte. Omkostninger hertil bæres alene af kunden.
Produktinformationer, rådgiveransvar
VL er i almindelighed kun ansvarlig for, at det solgte svarer til de specifikationer, der er oplyst i forbindelse med salget ikke for om varen er egnet til kundens brug eller er kompatibelt med kundens hardware- eller softwaremiljø.
Ansvar herudover påtager VL sig kun, hvis VL har ydet særskilt, skriftlig rådgivning til kunden i form af udarbejdelse af projekt, udarbejdelse af egentlige beregninger eller i form af afgivet, særskilt, skriftlig udtalelse om det solgtes brugbarhed til et specielt angivet formål til kunden, der ikke må antages at besidde fornødent sag- kundskab på området til selvstændigt at vurdere spørgsmålet om varens egnethed. VL har intet ansvar for udtalelser, hvis det er angivet, at udtalelserne hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller en vurdering.
VL påtager sig kun ansvar, hvis den ydede rådgivning må siges at være uforsvarlig set i relation til den viden, som VL besad på rådgivningstidspunktet om genstanden for rådgivningen. VL´s rådgivning ydes på basis af VL´s leverandørers opgivne data, og VL dækker kun tab som følge af fejl i dette datamateriale, i det omfang VL´s le- verandører yder VL erstatning herfor.
Konstateres der fejl i den af VL sammen med dettes leverance ydede skriftlige råd- givning, skal kunden uden unødigt ophold, straks efter at kunden er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af fejlen, underrette VL.
Ved tilsidesættelse af denne bestemmelse erstatter VL alene sådanne tab, der måtte være opstået som en direkte følge af VL fejlagtige rådgivning på det tidspunkt, kun- den burde have underrettet VL.
Ved rettidig reklamation yder VL kunden ny, vederlagsfri rådgivning.
VL hæfter aldrig for driftstab, avancetab, dagbøder eller andet indirekte tab.
VL´s ansvar for tab opstået som følge af rådgivningsfejl ophører senest 1 år efter, at leverance, hvortil rådgivningen er knyttet, er overgivet til kunden.
Force majeure
VL er ikke ansvarlig overfor kunden, når følgende omstændigheder indtræder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: krig og mobilise- ring, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouts, va- reknaphed hos VL´s underleverandører samt mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner, edb-vira eller andre omstændigheder, som VL ikke er direkte herre over. I dette til- fælde er VL berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt erstatningsfrit annullere aftale helt eller delvist.
Produktansvar
For sådanne skader, som umiddelbart er omfattet af lov nr. 481 af 7. juni 1989 om produktansvar, gælder lovens bestemmelser.
For så vidt angår produktansvar, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs bestem- melser, gælder følgende begrænsninger:
VL er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af VL eller andre, som VL har ansvaret for.
VL er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materialet er i kundens besiddelse. VL er heller ikke ansvarlig for skade på produk- ter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er VL ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for person- skade.
VL er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning VL måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er kun- den forpligtet til at holde VL skadesløs i samme omfang, som VL´s ansvar er be- grænset efter de 3 foretagende stykker.
Disse begrænsninger i VL`s ansvar gælder ikke, hvis VL har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
VL og kunden er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
Lovvalg og værneting
I tilfælde af uenighed mellem parterne skal tvisten afgøres efter dansk ret med Ret- ten i Esbjerg som rette værneting.
VL kan dog kræve tvisten afgjort ved voldgift i henhold til de til enhver tid gældende regler herom. Voldgiftsretten skal have sæde i Århus.
Øvrigt
Ændringer eller tilføjelser til nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal være aftalt skriftligt for at være gyldige mellem VL og kunden.