Egedal Gymnasium & HF. Skolens studie- og ordensregler
Egedal Gymnasium & HF. Skolens studie- og ordensregler
Studie- og ordensregler for Egedal Gymnasium & HF
På Egedal Gymnasium & HF gælder følgende lokale studie- og ordensregler.
Reglerne er udformet på baggrund af Børne – og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser.
Alle elever og ansatte på skolen er orienteret om regelsættet, som også er offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside. Som elev på Egedal Gymnasium & HF har du pligt til at følge skolens studie- og ordensregler.
Studieregler
• Du skal møde rettidigt og velforberedt til undervisningen.
• Du skal deltage aktivt og konstruktivt i alle former for undervisning. Det gælder f.eks. lærerstyret undervisning, gruppearbejde, virtuel undervisning eller selvstændigt arbejde.
• Du skal aflevere alle skriftlige opgaver rettidigt.
• Du skal selv udarbejde dine skriftlige opgaver uden snyd eller lignende uretmæssig adfærd.
• Du må ikke forhindre eller modvirke, at andre elever fuldfører deres uddannelse.
• Du skal deltage i ekskursioner, terminsprøver, årsprøver og andre former for prøver.
• Du skal følge anvisninger fra skolens medarbejdere.
Tilstedeværelses- og fraværspolitik
Undersøgelser viser, at der er en direkte positiv sammenhæng mellem elevernes tilstedeværelse i undervisningen og deres faglige resultater. Derfor er der mødepligt til alle moduler, og du skal aflevere dine afleveringsopgaver til den aftalte tid.
Det er skolens mål at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor læring er i centrum.
Det kan kun lade sig gøre, hvis du deltager aktivt i skolens læringsaktiviteter, også de aktiviteter hvor der evt. opkræves et ifølge reglerne tilladt deltagergebyr.
Hvis du ikke overholder skolens tilstedeværelses- og fraværspolitik, er der indført et sanktionssystem, der træder i kraft.
Fraværsregistrering
Der registreres fravær for alle skoleaktiviteter – både moduler, aktiviteter og skriftlige opgaver. Hvis du ikke er til stede i undervisningen, registreres du som 100 % fraværende fra undervisningen – uanset årsag (objektiv fraværsregistrering).
Hvis du kommer mindre end et halvt modul for sent til undervisningen registreres du 50 % fraværende.
Hvis du har været fraværende til undervisningen, skal du samme dag notere årsagen til dit fravær i Lectios fraværsårsager. Her kan du også notere om dit fravær skyldes deltagelse i Forsvarets Dag eller varetagelse af et borgerligt ombud. Det samme gælder deltagelse i elevdemokratiske møder og lignende.
Private rejser skal altid foretages i skoleferierne.
Private aktiviteter skal også foregå uden for skoletiden. Dette gælder også f.eks. læge- og tandlægebesøg. Hvis du tager kørekort under uddannelsen, skal du sørge for at planlægge køretimer og prøver uden for skoletiden.
Det er vigtigt, at du holder øje med dit fravær på Lectio.
Længerevarende fravær
Ved længerevarende fravær – fem dage og derudover – skal du via mail orientere din studievejleder om dit fravær. Studievejlederen kan efterfølgende beslutte at indkalde dig til en samtale. På baggrund af dine notater om årsagen til dit fravær i Xxxxxxx fraværsårsager taler I om, hvordan du kan indhente det, du er kommet bagud.
Skriftlige opgaver
Som elev har du pligt til at aflevere alle stillede skriftlige opgaver til de aftalte tidspunkter. Hvis du ikke afleverer dine opgaver til tiden, registrerer skolen/læreren det som en forsømmelse.
Du skal selv udarbejde opgaverne. Du må ikke i forbindelse med skriftlige opgaver anvende citater uden citationstegn og uden angivelse af kilder. Decideret afskrift af længere passager eller opgaverer ikke tilladt.
Din lærer sender dine opgaver til plagiatkontrol for tjek af evt. afskrift. Viser det sig, at der er tale om hel eller delvis afskrift, iværksætter skolen en sanktion, som står i forhold til graden af snyd. Viser plagiatkontrollen, at der er tale om afskrift fra en kammerat på skolen, så får begge involverede en sanktion. Det er ikke lærerens opgave at bevise, hvem der har skrevet af efter hvem. Ved alle former for prøver gælder særlige regler for snyd jf. eksamensbekendtgørelsen.
Fraværsperioder
Skolen vurderer løbende, om din samlede studieaktivitet er tilfredsstillende. Forsømmelser omfatter alle former for undervisningsaktiviteter; både fysisk og virtuel undervisning og skriftligt arbejde. Skolen opgør som udgangspunkt fraværet periodevist. De aktuelle perioder for skoleåret fremgår af Lectios forside. Hvis dine forsømmelser ikke er rimelige, vil du modtage en advarsel.
Det skal påpeges, at der er tale om objektiv fraværsregistrering. Det betyder, at alt fravær uanset årsag registreres.
Fravær for hele året tages med i den samlede vurdering, men det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det primært er det periodevise fravær, der vægtes.
Hvis du har modtaget en advarsel for manglende studieaktivitet i det pågældende skoleår, opgøres dit samlede fravær hyppigere, nemlig månedligt.
Hvis du har modtaget 1. advarsel og fortsat har et urimeligt højt fravær, kan du eller dine forældre(hvis du er under 18 år) blive bedt om at underskrive en studiekontrakt, hvis du vil fortsætte på skolen.
En studiekontrakt indebærer, at du fremover skal møde til tiden, at du skal deltage aktivt i alle skoleaktiviteter, at du intet fravær må have, og at du skal fremvise dokumentation for sygdom hver gang du er fraværende eller forsømmer en skriftlig aflevering. Du skal selv betale for eventuelle udgifter for dokumentation for sygdom.
Nulstilles fravær og advarsler?
Som udgangspunkt nulstilles fravær ved oprykning til 2. og 3. år, men hvis du har været på studiekontrakt det foregående år, vil du være under skærpet opsyn ved oprykning.
Bemærk at en advarsel i forbindelse med at have begået, medvirket eller tilskyndet til snyd og lignende uretmæssig adfærd ikke bortfalder.
Dokumentation for sygdom
Skolen kan bede dig om at fremvise en dokumentation for det sygefravær, som du har angivet i Lectios fraværsårsager eller hvis du er syg til en eksamen eller årsprøve.
Du skal selv betale for eventuelle udgifter for dokumentation for sygdom.
Elever med særlige behov
Du skal orientere skolen og din studievejleder så hurtigt som muligt, hvis dit fravær skyldes særligeforhold f.eks. længerevarende eller kronisk sygdom.
Hvis din sygdom påvirker dit fravær og din mulighed for at deltage fuldt ud i undervisningen, vil vi bede dig om at dokumentere årsagerne. Dokumentation ved sygdom kan f.eks. være en lægeerklæring (som du selv skal betale for), men det kan også være anden dokumentation fra lægefagligt eller andet social- og sundhedsfagligt personale.
Skolen vil gerne tage hensyn til og støtte elever, der har dokumenteret særlige behov.
SU og studieaktivitet
Det er en betingelse for at kunne få tildelt Statens Uddannelsesstøtte (SU), at du er studieaktiv. Du skal være opmærksom på, at skolen er forpligtet til at indberette din evt. manglende studieaktivitet til SU-styrelsen. Det betyder, at du kan miste din SU, hvis du ikke passer din skole.
Oprykning til næste klassetrin
Oprykning til næste klassetrin er betinget af dit udbytte af undervisningen. Dit udbytte af undervisningen og standpunkt vurderes efter hvert skoleår. Skolen kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb.
Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at du har under 2,0 i uvægtet gennemsnit.
Det uvægtede gennemsnit udregnes for dine standpunktskarakterer, årsprøver og eksaminer. Du skal have aflagt alle prøver, herunder interne årsprøver. Du skal have afleveret alle større skriftlige opgaver, projektopgaver og lignende.
Sanktioner ved overtrædelse af skolens studieregler
Hvis skolens ledelse skønner, at du ikke lever op til skolens studieregler, kan der iværksættes en sanktion:
• Du kan få en mundtlig eller skriftlig pædagogisk tilrettevisning.
• Du kan få advarsler.
• Du kan få betingede sanktioner.
• Du kan udelukkes fra udvalgte arrangementer, ekskursioner og aktiviteter.
• Du kan udelukkes fra undervisningen i indtil 10 dage i et skoleår (udelukkelsen medregnes i dit fravær).
• Du kan komme på studiekontrakt.
• Du kan få forbud mod at medbringe og anvende nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel i en periode.
• Du kan få tilbageholdt dine private genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel (normalt højst i et døgn).
• Du kan hjemsendes midlertidigt eller få begrænset adgang til at være på skolen.
• Du kan indstilles til eksamen i alle eller i udvalgte fag, der afsluttes i et skoleår, og får derved ikke årskarakterer i pågældende fag, men skal aflægge fagets prøver.
• Dine prøver i et eller flere fag kan udskydes til næste skoleår, hvis skolens leder skønner, atdu skal have mulighed for at deltage i undervisningen på ny.
• Du kan overflyttes til en anden institution.
• Du kan bortvises (udmeldes) fra skolen.
• Dine prøver kan blive annulleret.
• Du kan nægtes oprykning til næste skoleår.
Generelt om skolens praksis ved sanktioner
Hvis du er under 18 år, vil dine forældre blive informeret om din overtrædelse af skolens studieregler. En advarsel bortfalder normalt, når skoleåret slutter. Advarsler for snyd, medvirken eller tilskyndelse til snyd og lignende uretmæssig adfærd bortfalder ikke.
Alle sanktioner i forbindelse med ordensreglerne, undtagen pædagogiske tilrettevisninger, begrundes skriftligt. Ved behandlingen anvender skolen bestemmelserne i forvaltningsloven herunder bestemmelserne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Ordensregler
Alle elever skal have maksimalt fagligt udbytte af undervisningen. Vi ønsker, at du skal bidrage til et skolemiljø, hvor udvikling og trivsel tilgodeses:
• Du skal generelt have en adfærd og en omgangstone, der positivt støtter op om undervisningens gennemførelse og et godt studiemiljø
• Du skal overholde skolens politik for god adfærd
• Du skal overholde skolens regler, når du deltager i ekskursioner og lignende.
• Du skal overholde skolens regler for lån af bøger og brug af it-udstyr og netværk.
• Du skal hjælpe til at holde skolen ren og pæn.
• Du skal passe godt på skolens inventar og bygning.
• Du skal overholde reglerne for brug af skolens logo og sociale medier.
• Du skal overholde reglerne vedrørende lyd – og billedoptagelser af undervisning mv.
• Du skal overholde skolens ryge-, alkohol- og rusmiddelpolitik.
• Din gode adfærd omfatter også færdsel og parkering på skolens område.
• Du skal følge anvisninger fra skolens medarbejdere.
God adfærd
Egedal Gymnasium og HF er en skole, hvor ansatte og elever omgås hinanden med respekt og omtanke og hvor alle medvirker til at sikre en tryg og sund skolekultur. Vi forventer, at alle elever på Egedal Gymnasium & HF har en god imødekommende adfærd og omgangstone overfor alle elever og medarbejdere på skolen.
Egedal Gymnasium og HF accepterer ikke krænkende adfærd såsom mobning, chikane, seksuel chikane, diskrimination, trusler samt fysisk og psykisk vold. Derfor reagerer vi på alle henvendelser om krænkende adfærd. Du kan læse skolens handlingsplan her
Vi forventer endvidere, at du viser respekt for dine klassekammeraters ting og skolens bygningen og inventar.
Vores forventning til din gode adfærd og omgangstone, omfatter også adfærd i din fritid, hvis den kan påvirke trivsel og undervisningsmiljø på skolen.
Alkohol og rusmiddelpolitik
Du må ikke møde i skole påvirket af nogen form for rusmidler eller alkohol.
Det er ikke tilladt at indtage alkohol og/eller rusmidler i skoletiden eller ved faglige arrangementeruden for skoletiden.
Det er heller ikke tilladt at medbringe alkohol og/eller rusmidler i skoletiden eller ved faglige og sociale arrangementer uden for skoletiden. Hvis du medbringer rusmidler i skoletiden eller til sociale aktiviteter, er det i konflikt med både skolens ordensregler og straffeloven.
Skolen kan anmode om, at du lader dig teste for diverse rusmidler, hvis ledelsen har mistanke om brug af rusmidler. Testen er frivillig.
Forbuddet gælder rusmidler, der er nævnt i bekendtgørelse om euforiserende stoffer samt diverse gasser (lightergas, lattergas mv.).
Elever kan blive hjemsendt fra fester, hvis de er synligt berusede, påvirket af rusmidler eller har en adfærd, som ikke er i overensstemmelse med skolens regler. Hvis eleven er under 18 år, kontaktes forældrene.
Bliver elever eller medarbejdere opmærksomme på en elev, som har alvorlige problemer med brug af alkohol eller andre rusmidler, kontaktes studievejlederen. Studievejlederen fastlægger i samarbejde med eleven det videre forløb f.eks. via inddragelse af en misbrugskonsulent.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at studievejlederen har tavshedspligt, og at en henvendelse til ham/hende om en elev du er bekymret for i denne sammenhæng, vil blive opfattet som en handling fra en bekymret, god kammerat, der vil hjælpe en klassekammerat med problemer.
Røgfri skoletid
Jf. Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge i skoletiden (kl. 7 – 17), til skoleaktiviteter uden for den normale skoletid f.eks. til fester, på skolens område eller i skolens nærområde dvs. på de omkringliggende veje. Reglerne omfatter også brug af andre tobaksvare som fx snus eller e-cigaretter.
Brug af skolens it
Egedal Gymnasium & HF tilbyder et trådløst netværk. Dit login er personligt, og må ikke lånes til andre.
Skolens programmer må ikke kopieres.
Alle former for underholdning f.eks. computerspil, er ikke tilladt i undervisningstiden.
Ved afsendelse af mails, beskeder og lignende på netværk skal afsenderen identificere sig. Generelle beskeder, hilsener og lignende skal være relevante for alle modtagere.
Regler for brug af Egedal Gymnasium & HF’s logo, billeder og navn.
Egedal Gymnasium & HF’s navn, logo og billeder må ikke anvendes uden tilladelse og kun til formål, som vedrører gymnasiets profil.
Hvis du f.eks. kopierer et billede fra Lectio og videreformidler dette uden skolens og den portrætteres tilsagn er det i konflikt med skolens ordensregler og straffeloven.
Adfærd på sociale medier
De officielle Facebooksider, Instagram, Snapchat mv. er skolens ansigt udadtil, og skal kun bruges til at formidle historier om og til eleverne på skolen. Ingen af de sociale medier må bruges til at reklamere for tredjepart.
Du har lov til at ytre dig og sige din mening, men du har også et ansvar, og ytringsfriheden er ikke ubegrænset. Hvis du krænker eller truer andre elever eller medarbejdere i skoletiden eller i din fritid, kan du komme i konflikt både med skolens ordensregler og straffeloven.
Det er generelt forbudt at videreformidle krænkende billeder, videoer, underlødige kommentarer og historier om andre personer. Dette gælder også, når du er med til at skrive om dine
klassekammerater i f.eks. den ”blå bog”.
Optagelser af undervisning
Du må ikke optage eller filme samtaler/undervisning mellem medarbejder/elev og elev/elev, medmindre den anden part er blevet gjort opmærksom derpå og har accepteret.
Det er heller ikke tilladt at optage eksamen eller votering. Offentliggørelse af ovennævnte samtaler og undervisning er både en overtrædelse af skolens ordensregler og strafbart i henhold til gældende lovgivning.
Introture, hytteture eller studieture
For alle elever er der tilrettelagt et introduktionsforløb samt mindst én studietur. Programmet for introforløbet og studieture er både fagligt og socialt.
For nogle studieretninger vil der desuden være indlagt et studieophold i udlandet. Det kan f.eks. være et ophold på en sprogskole.
På ture med overnatning er alkoholindtagelse ikke tilladt. Dog kan der efter aftale mellem ledelsen og de deltagende læreredispenseres herfor i begrænset omfang.
Forsikring og erstatning
Skolen er ikke erstatningspligtig og har intet ansvar for bortkomne eller efterladte sager. Penge og andre værdigenstande bør ikke efterlades i tasker eller overtøj. Beskadigelse af inventar, bøger og andet undervisningsmateriale kan medføre erstatningsansvar. Eleverne har ansvar for egne handlinger og er omfattet af de almindelige regler om erstatning. Det betyder, at eleverne har erstatningspligt, hvis de ødelægger skolens ejendom, andre elevers eller ansattes ejendom eller tredjemands ejendom. Det samme gælder, når eleverne er på faglige ekskursioner, studieture o.l.
Sanktioner ved overtrædelse af skolens ordensregler
Hvis skolens ledelse skønner, at du ikke lever op til skolens ordensregler, kan skolen iværksætte sanktioner:
• Du kan få en mundtlig eller skriftlig pædagogisk tilrettevisning.
• Du kan få advarsler.
• Du kan få betingede sanktioner.
• Du kan udelukkes fra udvalgte arrangementer, ekskursioner og aktiviteter.
• Du kan udelukkes fra undervisningen i indtil 10 dage i et skoleår (udelukkelsen medregnes i dit fravær).
• Du kan komme på en studiekontrakt.
• Du kan få forbud mod at medbringe og anvende nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel i en periode.
• Du kan få tilbageholdt dine private genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel (normalt højst i et døgn).
• Du kan hjemsendes midlertidigt eller få begrænset adgang til at være på skolen.
• Du kan overflyttes til anden afdeling af skolen eller anden institution.
• Du kan bortvises (udmeldes) fra skolen.
• Du kan blive hjemsendt fra studietur eller introtur for egen regning.
• Du kan blive erstatningsansvarlig.
Generelt om skolens praksis ved sanktioner
Hvis du er under 18 år, vil dine forældre blive informeret om din overtrædelse af skolens ordensregler. En advarsel bortfalder normalt, når skoleåret slutter.
Xxxxxxxx adfærd på skolen medfører sædvanligvis hjemsendelse og senere udmeldelse af skolen. Kriminalsager overdrages til politiet. Det gælder bl.a. ved tyveri af effekter tilhørende skolen, de øvrige elever, kantinen eller skolens medarbejdere. Det gælder ligeledes for udøvelse af hærværk eller vold eller trusler om vold, samt ved salg og indtagelse af euforiserende stoffer.
Alle sanktioner i forbindelse med ordensreglerne, undtagen pædagogiske tilrettevisninger, begrundes skriftligt. Ved behandlingen anvender skolen bestemmelserne i forvaltningsloven herunder bestemmelserne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Klage over skolens afgørelse ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne
Elever kan klage over skolens afgørelse ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne. En klage over en sanktion har normalt ikke opsættende virkning. Klagen behandles af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Adgangen til at klage over skolens afgørelse er medmindre det drejer sig om en bortvisning begrænset til retlige spørgsmål.
At klageadgangen er begrænset til at omhandle retlige forhold betyder, at styrelsen kun kan behandle klagen, hvis skolen i sin afgørelse har tilsidesat reglerne for uddannelsen, ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt almindelig forvaltningsretlige principper mv.
Du har derfor ikke mulighed for at klage over skønsmæssige forhold. Du kan altså ikke klage over institutionens konkrete skøn baseret på vurderinger af faktiske forhold ude på institutionen. Det kan fx være afsluttende standpunktskarakter (årskarakter), der er givet til en elev.
Links til det relevante retsgrundlag for skolens praksis
Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000
Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.