SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
overfor erhvervskunder
Xxxxxxxxx A/S 2640 Hedehusene Telefon: 00 00 00 00 Telefax: 46 59 03 22 xxx.xxxxxxxxx.xx
1. Generelt
Bestemmelserne i nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder an- vendelse på enhver aftale indgået mellem Viessmann A/S og dets kunder (herefter ”Køber”), medmindre anden udtrykkelig skriftlig aftale er indgået mellem parterne. I tilfælde af modstrid med Købers eventuelle købs- eller forretningsbetingelser, skal nærværende betingelser til tage forrang. Foran- stående skal anses for accepteret af Køber ved modtagelse af varer eller tjenesteydelser fra Viessmann A/S.
2. Aftaleindgåelse
En aftale er først indgået når Viessmann A/S har accepteret et til Køber afgivet tilbud ved udstedelse af en skriftlig ordrebekræftelse eller faktura og dermed på baggrund af de heri specifikt angivne vilkår. Aftalegrundlaget består således udelukkende af de oplysninger, herunder i relation til pris, materialer, egenskaber mv., der er angivet i ordrebekræftelsen. Øvrige op- lysninger, herunder sådanne som måtte være indeholdt i kataloger, prislister og brochurer mv., skal alene anses at have været vejledende som opfor- dring til at afgive tilbud og uforbindende idet Viessmann blandt andet forbe- holder sig ret til løbende og uden forudgående varsel at regulere priserne som følge af stigninger i prisen på råmaterialer, produktionsomkostninger, transportudgifter eller andre ændringer i omkostningsniveauet, herunder va- lutakursændringer samt lov- og/eller afgiftsændringer.
3. Betaling mv.
Betaling skal ske i overensstemmelse med de betalingsbetingelser, der er anført på udstedt ordrebekræftelse eller faktura, hvilket som udgangspunkt vil sige kontant senest 30 dage efter fakturadato. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af sin betaling og kan ikke opfylde sine forplig- telser ved modregning eller lignende. Ved forsinket betaling er Viessmann berettiget til at beregne morarenter med 1,5 % pr. påbegyndt måned og efter omstændighederne tillige til at helt eller delvist at udskyde efterføl- gende leverancer, kræve sikkerhedsstillelse, ændre betalingsvilkår, herun- der at samtlige udeståender forfalder til omgående betaling eller i øvrigt om nødvendigt at ophæve samtlige aftaler med køber. Tilsvarende gælder hvis Køber standser betalingerne eller tages under insolvensbehandling. Ind- gåede betalinger afskrives på inddrivelsesomkostninger, renter og ældste gæld forud for nye tilgodehavender.
4. Ejendomsforbehold
8/2013
Viessmann A/S bevarer ejendomsretten til samtlige de varer, der fremgår af ordrebekræftelsen indtil den fulde købesum er blevet betalt. Køber er forpligtet til at holde varerne fuldt forsikrede indtil købesummen er betalt ligesom Køber i den denne periode er ansvarlig overfor Viessmann A/S for enhver skade, som varerne måtte blive påført. Viessmann A/S har til enhver tid ret til at besigtige varerne.
5. Levering
Levering sker, med mindre andet aftales, på den af Køber opgivne adresse (ekskl. Grønland, Færøerne og ikke-landsfaste øer) på åben plads inkl. den af producenten leverede emballage. Varerne betrag- tes imidlertid som leveret, når de er ekspederet fra Viessmann A/S lager og risikoen for forsendelsen overgår derfor til Køber på det tidspunkt, hvor varerne overgives til vognmand/speditør. Køber er ansvarlig for at sikre, at leveringsstedet er tilgængeligt og hensigtsmæssigt indret- tet til aflæsning og opbevaring af varerne i deres standardemballage. Oplyste leveringstidspunkter, uanset om der er tale om konkret dato eller angivelse af et tidsinterval, er alene vejledende idet Xxxxxxxxx A/S er be- rettiget til at ændre og midlertidigt udskyde leverancer som følge af strejke, lock-out, arbejdsnedlæggelse og andre forhold udenfor Viessmann A/S kon- trol samt af hensyn til hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vareleveringerne. Leveringstidspunktet kan efter omstændighederne udskydes i tilfælde af at Køber undlader at fremkomme med oplysninger, som efter Viessmann A/S opfattelse er nødvendige for leverancens gennemførelse. Viessmann A/S kan ikke, med mindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt, gøres ansvarlig for eventuelle følger af ændret eller udskudt leveringstidspunkt.
6. Reklamation
Køber har reklamationsret mod fabrikationsfejl i indtil 24 måne- der regnet fra leveringstidspunktet. Køber er forpligtet til at gen- nemføre en udførlig undersøgelse af varerne straks efter modta- gelsen. Reklamation over mangler som bliver – eller burde være blevet – opdaget ved denne undersøgelse skal omgående og senest
7 dage efter modtagelsen af varerne meddeles til Viessmann A/S. Reklamation over mangler som eventuelt måtte blive konstateret på et se- nere tidspunkt skal være Xxxxxxxxx A/S i hænde senest syv dage efter at de er – eller burde være blevet – opdaget. Såfremt reklamation ikke foreta- ges rettidigt efter denne bestemmelse, fortabes adgangen til at fremsætte krav i anledning af eventuelle mangler. En reklamation skal være skriftlig og indeholde specifik beskrivelse af manglen samt oplyse produkttype og installationsdato tilligemed en kopi af fakturaen. Xxxxxxx, som Viessmann A/S måtte være ansvarlig for, afhjælpes efter Xxxxxxxxx A/S valg enten ved at der sker udbedring af manglerne uden beregning eller omlevering. Køber er i givet fald forpligtet til at sikre Viessmann A/S uhindret adgang til varen, idet meromkostninger som følge af vanskeliggjort tilgang mv. på- hviler Køber. Køber er således ikke berettiget til at annullere handlen eller kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning med mindre manglen skyl- des grov uagtsomhed eller forsæt. Viessmann A/S kan under ingen om- stændigheder holdes ansvarlig for driftstab, mistet profit, tidsbetingede tab eller andre indirekte tab.
Bilag-1
7. Viessmann A/S tager varer retur, efter forudgående aftale, såfremt:
Varen retuneres indenfor 6 måneder efter købsdatoen. Varen er i original emballage.
Varen er ubrugt.
Viessmann A/S vil fratrække et håndteringsgebyr på 20% af købsprisen, dog minimum kr. 75,–.
Varer der ikke opfylder ovenstående, vil blive retuneret til afsender ufranco.
8. Påberåbelse af rettigheder
Hvis Xxxxxxxxx A/S undlader at udøve eller gøre en af de rettigheder gæl- dende, som Viessmann A/S måtte have i henhold til nærværende bestem- melser, skal undladelsen ikke anses som et afkald på rettigheden og heller ikke afskære Viessmann A/S fra at udøve eller gøre rettigheden gældende på et senere tidspunkt.
9. Tvister og lovvalg
Enhver tvist mellem Viessmann A/S og Køber, som måtte opstå i forbindelse med den indgåede aftale, opfyldelsen heraf og ethvert forhold i tilknytning hertil skal afgøres ved Retten i Roskilde i første instans under anvendelse af dansk ret med de forbehold som måtte følge af ovenstående bestemmelser.
-2