Vedtægter for
Vedtægter for
Mou Kraftvarme A.m.b.a.
§1
Navn og hjemsted
1.1 Selskabets navn er Mou Kraftvarme A.m.b.a.
1.2 Selskabets hjemsted er Aalborg Kommune.
§2
Formål og forsyningsområde
2.1 Selskabets formål er til stadighed at forsyne andelshaverne med stabilt, omkostningseffektivt og miljørigtigt varme ved at etablere og drive varmeproducerende anlæg af enhver art, eventuelt i samarbejde med en egnet partner.
2.2 Selskabets forsyningsområde fastsættes til enhver tid af selskabets bestyrel- se under hensyntagen til såvel tekniske som økonomiske forhold. Ved fastsættelse af forsyningsområdet skal den til enhver tid gældende kommuneplan og varmeplan respekteres.
§3
Andelshavere
3.1 Som andelshaver kan optages en fysisk eller juridisk person, såfremt denne er:
1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom.
2. Ejer af en ejerlejlighed, når denne har egen hovedmåler tilhørende selskabet.
3. Ejer af bygning på lejet grund.
4. En boligforening/ejerlejlighedsforening/andelsboligforening, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med hovedmåler tilhørende selskabet.
3.2 Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom ligger indenfor forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, såfremt den pågældende ejendom kan forsynes med varme fra MKV.
Andelshaverne skal respektere selskabets gældende vedtægter og de af selskabets bestyrelse udarbejdede almindelige og tekniske leveringsbestem- melser - der fastsætter vilkår for levering af varme fra MKV.
3.3 Levering til ikke andelshavere kan ske på leveringsvilkår, der svarer til de for andelshavere gældende – her tænkes især på boliglejere.
3.4 Når særlige forhold gør sig gældende, fx med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler med hensyn til tilslutning og varmelevering.
§4
Xxxxxxxxxxxxxx hæftelse og økonomiske ansvar
4.1 Medlemmet hæfter solidarisk for selskabets forpligtelser. Det enkelte medlems hæftelse kan ikke overstige kr. 1000,00.
4.2 Medlemmerne , som er tilmeldt før 1. december 1989, har ikke betalt indskud eller tilslutningsafgift ved indmeldelse i selskabet. Senere indmeldelse er sket ved betaling af forholdsmæssig tilslutningsafgift i henhold til tilslutningstakst løbende udarbejdet af selskabets bestyrelse.
4.3 Den personlige hæftelse kan alene gøres gældende af selskabet samt i tilfælde af dettes opløsning af dets bo.
4.4 Selskabets årlige omkostninger beregnes og fordeles efter en af bestyrelsen udarbejdet tarif.
4.5 Bestyrelsen kan i overensstemmelse med gældende regler kræve tinglyst deklaration på den enkelte tilsluttede ejendom omhandlende forpligtelse til for ny ejer at betale tidligere ejers restancer til varmeværket.
§5
Udtrædelsesvilkår
5.1 Efter at den periode, i hvilken en andelshaver er forpligtet til at aftage varme, er udløbet, dvs. når kommunens garanti for lånene er udløbet, kan udtrædelse af selskabet finde sted med 18 måneders skriftlig varsel til et regnskabsårs udløb.
Udtrædelse er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger – f.eks. forblivelsespligt pålagt af Aalborg Kommune.
5.2 På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig til at betale:
a. Afgifter i henhold til årsopgørelse
b. Eventuelt skyldige afgifter
c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet.
d. Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af de selskabet tilhørende ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning. Endvidere kan bestyrelsen foranledige opkrævet:
e. Andel af anlæg og renoveringsudgifter, der er godkendt af generalforsamlingen - tidligere end 2-årsdagen for udtrædelsestidspunktet, og hvorpå selskabet foretager afskrivninger.
Beløbet beregnes som den
udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter på
opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes andel af selskabets ovennævnte anlægsudgifter med fradrag af foretagne afskrivninger beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutnings værdi (afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade
etc.) i regnskabsåret inden opsigelsen.
5.3 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue.
5.4 Ledninger, der tilfører naboejendomme varme, fjernes ikke, og den udtrædende er forpligtet til, efter forlangende fra selskabet at lade selskabet tinglyse sædvanlig deklaration af sådanne ledningers fortsatte beliggenhed, eftersyn og reparation.
§6
Deklarationer
- En andelshaver er forpligtet til på bestyrelsens forlangende at lade tinglyse: deklaration om varmeforsyning i overensstemmelse med selskabets vedtægter eller leveringsbestemmelser,
- deklaration om ledninger, der føres gennem andelshaverens ejendom til forsyning af andre ejendomme.
Deklarationerne tinglyses servitutstiftende på den tilsluttede ejendom efter de regler som bestyrelsen til enhver tid måtte fastsætte.
Tinglysningen bekostes af selskabet. Selskabets bestyrelse er påtaleberettiget.
§7
Generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
7.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.
7.3 Generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages varsel og højest 4 ugers varsel ved skriftlig indbydelse og eventuelt ved annonce i et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden.
7.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Beretning for det forløbne regnskabsår
3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse
4. Budget for indeværende driftsår fremlægges
5. Forslag fra bestyrelsen herunder fremlæggelse af investeringsplan for kommende år. Indkomne forslag fra andelshaverne
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen
8. Eventuelt.
7.5 På generalforsamlingen har enhver andelshaver én stemme for hver ejendom,
herunder ejerlejlighed, der opfylder betingelserne i §3, stk. 1.
7.6 Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt, men ingen kan afgive flere end to stemmer yderligere ved fuldmagt. Eventuelle fuldmagter skal være dirigenten i hænde inden dagsordenens pkt. 2.
7.7 Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at andelshaveren på 8. dagen før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, der af selskabet er overgivet til inkasso.
7.8 Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de mødtes xxxxx.
7.9 Ved vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på general-forsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, som er repræsenteret på generalforsamlingen ved stemmeafgivelsen. Er mindre end halvdelen af andelshaverne repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling.
7.10 Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for første generalforsamling, og forslag kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed, uden hensyn til det repræsenterede antal andelshavere. Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunen.
7.11 Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selskabets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på førstkommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer.
7.12 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 8 dage før general-forsamlingen. Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
7.13 Det reviderede årsregnskab samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest 8 dage før generalforsamlingen.
7.14 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske herom ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske herom.
§8
Bestyrelsen
8.1 Selskabets bestyrelse består af 6 medlemmer.
De 6 bestyrelsesmedlemmer vælges af andelshaverne med 3 medlemmer i ulige år og 3 medlemmer i lige år, på den ordinære generalforsamling.
Genvalg kan finde sted.
8.2 På hver generalforsamling vælges en 1. og 2. suppleant for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperioden, herunder såfremt et bestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, indtræder suppleanten i bestyrelsen i stedet for det nuværende medlem for resten af dettes periode.
Suppleanterne indtræder i den rækkefølge de er valgt.
8.3 Valgbar, som generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem og suppleant, er enhver andelshaver, som har stemmeret, og enhver person, som er tilknyttet selskaber, institutioner eller lignende, som er andelshavere og har stemmeret. Bestyrelsen afgør endeligt eventuelle tvivlsspørgsmål og valgbarhed.
§9
Selskabets ledelse
9.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet og alle dets anliggender. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
9.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer er mødt til indvarslet møde. Bestyrelsens beslutninger træffes ved flertalsafstemninger. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
9.3 Referat fra bestyrelsesmøder indføres i selskabets protokol, der føres som beslutningsprotokol.
9.4 Bestyrelsen antager og afskediger daglig leder og andet overordnet personale og træffer aftaler om ansættelsesforhold, vederlag m.v.
9.5 Bestyrelsen har bemyndigelse til i selskabets navn at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver anden forretning og disposition vedrørende selskabet, dog skal Aalborg Kommune godkende låneoptagelse, køb og salg af fast ejendom så længe kommunegarantistillelse forefindes.
9.6 Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsen, som fungerer i henhold til en forretningsorden. Bestyrelsen kan hermed uddelegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget.
9.7 Selskabet tegnes af forretningsudvalget eller i mangel heraf tre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.
9.8 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkelt eller kollektiv.
§10
Regnskab og revision
10.1 Selskabets regnskabsår er fra 1. juli til 30. juni. Årsregnskabet opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik.
10.2 Regnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt revisor, som opfylder de af ministeriet stillede krav for autorisation af sådan virksomhed.
10.3 Regnskaber og budgetter skal tilstilles og godkendes af Aalborg Kommune så
længe kommunegarantistillelse forefindes.
§11
Selskabets opløsning
Beslutning om selskabets opløsning kan kun vedtages af generalforsamlingen efter reglerne om vedtægtsændringer og i øvrigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Dog skal dette godkendes af Aalborg Kommune så længe kommunegaranti forefindes.
11.2 Besluttes selskabets opløsning, skal der på generalforsamlingen, hvor beslutningen tages, vælges en eller flere likvidatorer til at forestå opløsningen.
11.3 Eventuelt overskud ved opløsningen skal fordeles mellem andelshaverne i forhold til andelshavernes andele af selskabets forbrugsuafhængige omkostninger i det sidste regnskabsår.
11.4 Ingen andelshaver kan dog få udbetalt mere, end hvad der svarer til medlemmets faste årlige afgift, målerafgift og andre forbrugsuafhængige udgifter i det sidste regnskabsår.
11.4 Eventuelt overskud herefter anvendes til almennyttige formål efter generalforsamlingens beslutning.
Således vedtaget på konstituerende generalforsamling den 5. 12. 89 og ajourført med ændringer vedtaget på generalforsamling 18. 04. 91 samt ekstraordinær
generalforsamling 2013.
Ajourført og godkendt på Ordinær Generalforsamling den 26. september 2019 og ekstraordinær Generalforsamling den 16. oktober 2019.
EU`s Klageportal : xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxx/