Beredskabskommissionen (Beredskabskommissionen)
Beredskabskommissionen (Beredskabskommissionen)
01-12-2022 17:00 - 19:00
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx 00, xxxxxxxxxx 0
Information:Bemærk at der jf. aftale serveres julemiddag i forlængelse af mødet.
Indhold
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden 1
Beslutning for Punkt 1: Godkendelse af dagsorden 1
Punkt 2: Risikobaseret dimensionering - Oplæg til serviceniveau 1
Beslutning for Punkt 2: Risikobaseret dimensionering - Oplæg til serviceniveau 3
Punkt 3: Basispakke og principper for prissætning 3
Beslutning for Punkt 3: Basispakke og principper for prissætning 5
Punkt 4: Energisituationen 5
Beslutning for Punkt 4: Energisituationen 6
Punkt 5: Mødeplan i 2023 6
Beslutning for Punkt 5: Mødeplan i 2023 6
Punkt 6: Orientering ved medarbejderrepræsentant og repræsentant for de frivillige 6
Beslutning for Punkt 6: Orientering ved medarbejderrepræsentant og repræsentant for
de frivillige 7
Punkt 7: Orientering ved beredskabsdirektøren 7
Beslutning for Punkt 7: Orientering ved beredskabsdirektøren 7
Punkt 8: Eventuelt 7
Beslutning for Punkt 8: Eventuelt 7
Punkt 9: Digitalt underskriftsblad 8
Beslutning for Punkt 9: Digitalt underskriftsblad 8
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden. Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at dagsordenen godkendes
Beslutning for Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
Punkt 2: Risikobaseret dimensionering - Oplæg til serviceniveau
Sagsfremstilling
Ifølge den aftalte procesplan for udarbejdelse af ny plan for risikobaseret dimensionering af Nordsjællands Brandvæsen, jf. beslutning på møde i Beredskabskommissionen d. 31. marts 2022, skal der på kommissionens 4. møde i 2022 (1. december) præsenteres oplæg til serviceniveau for beredskabet i den kommende planperiode.
Der er i den forbindelse udarbejdet rapport ”Oplæg til serviceniveau”, som er vedlagt (bilag 1 til sagfremstillingen). Desuden er bilag til rapporten vedlagt (bilag 2-6 til sagsfremstillingen), så der efter behov er mulighed for, at dykke ned i det mere tekniske baggrundsmateriale. Hovedelementer fra rapporten gennemgås nedenfor.
I arbejdet med risikobaseret dimensionering har der været særlig fokus på følgende områder, jfr. beslutning på Beredskabskommissionens møde d. 22. juni 2022:
• Ejerstrategiens indflydelse på udvikling af beredskabet
• Overholdelse af servicemål, herunder overvejelser vedr. deltid kontra fuldtidsberedskab, rekruttering og fastholdelse, samarbejde med naboberedskaber samt placering af brandstationer
• Udvikling af beredskabet, herunder samfundsudvikling, klimaforandringer og ny teknologi, arbejdsmiljø og evalueringskultur
• Forebyggelsesarbejde, herunder brandsyn, kursusvirksomhed, brandteknisk rådgivning til kommunerne samt nedbringelse af blinde alarmer
• Udvikling i kommunerne, herunder lokale byudviklings- og infrastrukturprojekter, lokalplaner m.v.
• Samarbejde i relation til håndtering af klimahændelser
De væsentligste udfordringer omhandler overholdelse af servicemål for det primære operative beredskab, hvoraf følgende skal fremhæves:
• Dækning af Allerød Kommune, især i dagtimerne. Der er få deltidsfolk til rådighed i dagtimerne og sparsom tilstedeværelse af øvrigt personel i dagtimerne. Dette medfører problemer med at overholde servicemålene.
• Dækning af den sydlige del af Rudersdal Kommune, herunder Holte-området. Udfordringen er dimensioneringsbekendtgørelsens krav om anvendelse af nærmeste relevante udrykningsenhed. Området kan med det nuværende beredskab dækkes hurtigere fra Beredskab Øst's station i Lyngby.
• Dækning af yderområder med følgekøretøjer og specialberedskaber. Der ses potentiale for at forbedre betjeningen af visse yderområder med følgekøretøjer og specialberedskaber, idet servicemålene for hele førsteudrykningen vil blive udfordret.
På baggrund af Beredskabskommissionens beslutning på møde d. 14. september 2022 er der arbejdet videre med følgende løsninger til håndtering af de væsentligste udfordringer:
• Styrkelse af dækningen i Allerød Kommune (herunder styrkelse af dækningen af den sydlige del af Rudersdal Kommune)
c. Yderligere styrkelse af dagberedskabet på St. Birkerød.
i. Ansættelse af yderligere 2 mand i dagberedskab
ii. Allokering af serviceopgaver til St. Birkerød med tilstedeværelse af min. 2 mand
• Styrke beredskabet i yderområder
a. Udvidet samarbejdet med naboberedskaber, særligt i forhold til Frederiksborg Brand- og Redning.
i. Dækning med følgekøretøjer (fra nabobrandstationer)
ii. Gensidig dækning med specialberedskaber
Desuden er der identificeret en række udfordringer og indsatsområder, som skal prioriteres i den kommende planperiode. Samlet set giver det anledning til, at følgende aktiviteter anbefales iværksat:
1) Øge robustheden i beredskabet ved at
• a) Styrke dagberedskabet på station Birkerød med 2 mand, således at der fremover vil være 4 mand i dagberedskab på hverdage ml. kl. 7 og 17.
• b) Styrke samarbejdet med naboberedskaber i forhold til anvendelse af nærmeste ressource, herunder særligt dækning med specialberedskaber og følgekøretøjer.
• c) Fortsætte og udvikle rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer for deltidsbrandfolk.
• d) Udvikle, beskrive og anvende et koncept for håndtering af større, længerevarende og/eller komplekse hændelser.
2) Arbejde med udvikling af beredskabet ved at
• a) Søge at gøre beredskabet mere bæredygtigt.
• b) Sikre at beredskabet tilpasses nye risici, dels i medfør af den samfundsmæssige udvikling ved løbende at tilpasse materiel og uddannelse til nye teknologier m.v., dels ift. at kunne understøtte indsatser ved sikkerhedshændelser.
• c) Indføre arbejdsmiljøforanstaltninger i form af tilpasning af brandstationer til at kunne håndtere kontamineret materiel, mundering og mandskab.
• d) Udvikle en kvalitetsmodel, som løbende skal monitorere alle servicemål (for førsteudrykning inkl. følgekøretøjer og specialberedskaber) og dokumentere afvigelser, samt årsager hertil.
3) Fortsætte forebyggelses- og planlægningsarbejdet ved at
• a) Gennemføre særlige forebyggelsestiltag målrettet eksempelvis nye risici ifm. den grønne omstilling.
• b) Styrke kvalitetssikringen i forebyggelsesarbejdet – indgår i kvalitetsmodellen omtalt i pkt. 2.c.
• c) Sikre rettidig indflydelse i kommunernes planlægning, herunder opdatere og formalisere samarbejdsaftaler.
Oplæg til serviceniveau præsenteres på mødet.
I relation til punkt 1a, som tænkes iværksat i 2024, er der udarbejdet selvstændigt økonomisk notat (bilag 7), mens der i den kommende periode arbejdes videre med plan for implementering af øvrige aktiviteter og den hermed forbundne økonomi.
Myndighedschef Xxxxxxx Xxxxxx deltager i mødet under behandling af dette punkt.
Den videre proces er, jfr. den besluttede procesplan, at oplægget færdiggøres og sendes i høring med henblik på præsentation af oplæg til plan på 1. møde i 2023.
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at beredskabskommissionen tiltræder oplæg til serviceniveau
Beslutning for Punkt 2: Risikobaseret dimensionering - Oplæg til serviceniveau
Lars xxxxxxxxxxx.xx status på RBD.
Formanden orienterede om det arbejde, som er indledt i borgmesterkredsen, der har til formål at kigge på, hvor Nordsjællands Brandvæsen skal bevæge sig hen, på den længere bane.
Beredskabskommissionen tiltrådte oplægget til serviceniveau.
Punkt 3: Basispakke og principper for prissætning
Sagsfremstilling
Med ejerstrategien, som blev endelig godkendt i kommunerne i august/september, er der udpeget en retningen for det arbejde, som beredskabskommissionen og ledelsen i Nordsjællands Brandvæsen nu og på længere sigt skal arbejde med.
Ejerstrategien for Nordsjællands Brandvæsen omhandler hele selskabet, såvel beredskabet som de tilknyttede serviceopgaver, men har dog primært fokus på udvikling af grundlaget for serviceydelserne, herunder i hvilket omfang der kan defineres en basispakke af serviceopgaver, som med fordel løses af brandvæsenet. Endvidere er der
fokus på mulighederne for gennem harmonisering og ensretning af opgaveløsningen at reducere opgavekompleksiteten i relation til serviceopgaver, ligesom der skal arbejdes med forenkling og gennemskuelighed i relation til aftaleskabeloner og prisstruktur.
Beredskabskommissionen blev på møde d. 14. september 2022 præsenteret for en plan for arbejdet med ejerstrategien. Ambitionen, var at følgende strategiske mål skulle behandles på Beredskabskommissionens møde d. 1. december:
• Serviceopgaver der understøtter beredskabet
• Principper vedr. prissætning af basispakken
• Investeringsstrategi
• Rekrutteringsstrategi
Til sagfremstillingen vedlægges notater vedr. henholdsvis Serviceopgaver, der understøtter beredskabet og Principper for prissætning af basispakken. I arbejdet med de strategiske mål har det på grund af sammenhænge mellem de enkelte mål vist sig hensigtsmæssigt at udskyde investerings- og rekrutteringsstrategierne til senere i processen.
Serviceopgaver der understøtter beredskabet
Der er med afsæt i ejerstrategien og Komponents anbefalinger formuleret et forslag til en strategisk retning for servicevirksomheden, hvor der er fokus på, at servicevirksomheden understøtter kernevirksomheden, og der sættes mål for større ensartethed i servicefunktionerne.
Helt overordnet er det Nordsjællands Brandvæsens opgave at levere et beredskab bedst og billigst.
Til at understøtte formålet etableres en basispakke af servicefunktioner. Basispakken er kendetegnet ved:
• Servicefunktioner med høj synergieffekt til beredskabets kerneopgaver, hvor medarbejdere kan køre med på udrykning.
• Servicefunktioner med fokus på beredskabsfagligt tilsnit for at skabe en attraktiv arbejdsplads med rekruttering og fastholdelse af brandmænd for øje.
• Servicefunktioner udføres for samtlige ejerkommuner
• Servicefunktioner udføres ensartet for alle ejerkommuner
Med dette udgangspunkt er der med afsæt i de serviceopgaver, som Nordsjællands Brandvæsen løser i dag foretaget en vurdering af i hvilken grad den enkelte serviceopgave bidrager med synergi til beredskab, medvirker til en attraktiv arbejdsplads og endelig muligheden for ensretning og harmonisering af opgaveløsningen. På baggrund af denne vurdering er opstillet et forslag til basisydelser i en fremtidig basispakke, som indbefatter Drift af hjælpemiddeldepot, Vagtcentral, Kursusvirksomhed, Slukkervirksomhed og Servicevagt samt forslag til nye opgaver som Byttebiks og Værksted.
Principper vedr. prissætning af basispakken
Oplægget om principper for prissætning af basispakken har haft fokus på, at sikre en tættere fælles styring af basisydelserne med en så smidig og enkel arbejdsgang som mulig. Det er tilgangen at prissætning af basispakkens ydelser, i så høj grad som muligt, baseres på økonomiske rammer, sådan som det kendes fra flertallet af de nuværende serviceydelser, f.eks. hjælpemiddeldepoterne. På den måde vil det være muligt at reducere de administrative ressourcer til fakturering og regningsbetaling og derigennem skabe rum til en mere indholdsmæssig styring af ydelserne.
Beredskabsdirektøren vil på mødet orientere om status på arbejdet med ejerstrategien i øvrigt.
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at beredskabskommissionen beder beredskabet om, sammen med kommunerne, at arbejde videre med at fastlægge en fælles basispakke og med principperne for afregning vedr. basispakken.
Beslutning for Punkt 3: Basispakke og principper for prissætning
Xxxx præsenterede oplæggene og præciserede, at forslag til indhold i basispakken består af:
Drift af hjælpemiddeldepot, vagtcentral, kursusvirksomhed, slukkervirksomhed og servicevagt.
Indstillingen til den videre proces blev godkendt.
Punkt 4: Energisituationen
Sagsfremstilling
Energisektoren i Danmark har over den seneste periode af flere omgange påpeget, at der kan forekomme 2 timers intervaller uden strømforsyning (brownouts) i spidsbelastningsperioder i forskellige dele af Danmark. 2 timers intervallerne med rullende afbrydelse af strømforsyningen foretages for at forhindre generelt strømsvigt (blackout), hvor det vil tage ca. 1 døgn at reetablere forsyningen.
Ved behov for anvendelse af rullende brownouts vil der døgnet forinden tilgå et varsel fra Energinet. Der kan ikke siges noget præcist om det geografiske område som rammes og der vil ikke komme yderligere varsel. Det er aktuelt forsyningsmyndighedernes vurdering, at Danmark med en mild vinter 2022/2023 vil kunne komme igennem uden anvendelse af brownouts, men der er med den aktuelle forsyningskrise bekymring for situationen i vinteren 2023/2024.
Vi har i Danmark en høj grad af forsyningssikkerhed i relation til strømforsyning, men der forekommer fra tid til anden svigtende forsyning. Manglende strømforsyning er således ikke ukendt og det følger af sektoransvarsprincippet, at hver sektor skal sikre fortsat drift på egne kritiske leverancer. Dette gælder også for den kommunale drift og kan eksempelvis være med egen nødstrømsforsyning eller planer for alternativ håndtering af de kritiske leverancer, så det ikke bliver en trussel mod fortsat drift.
Aktuelt må uvarslede strømsvigt af 2 timers varighed betragtes som sandsynligt, mens strømsvigt ud over 1 døgn ikke betragtes som sandsynligt på nuværende tidspunkt.
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at beredskabskommissionen tager orienteringen til efterretning.
Beslutning for Punkt 4: Energisituationen
Orienteringen blev taget til efterretning.
Punkt 5: Mødeplan i 2023
Sagsfremstilling
Forslag til plan for møder i beredskabskommissionen i 2023:
• 14. marts kl. 17.00 – 19.00
• 14. juni kl. 17.00 - 19.00
• 6. september kl. 17.00 – 19.00
• 22. november kl. 17.00 – 19.00
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at plan for møder i 2023 godkendes.
Beslutning for Punkt 5: Mødeplan i 2023
Den 22. november kan Rudersdal Kommune ikke, så der skal findes en ny dato. Den øvrige del af planen blev godkendt.
Punkt 6: Orientering ved medarbejderrepræsentant og repræsentant for de frivillige
Sagsfremstilling
Medarbejderrepræsentant Xxxxxx Xxxxxx og repræsentant for de frivillige Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx har efter behov mulighed for at give en kort orientering om relevante sager, hændelser m.v.
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at orienteringen tages til efterretning
Beslutning for Punkt 6: Orientering ved medarbejderrepræsentant og repræsentant for de frivillige
Medarbejderrepræsentant:
- RBD fylder rigtig meget i forhold til dagberedskab vs. deltidsberedskab. Der er en oplevelse af at dagberedskabet giver et positivt input til kvalitetsløft i forhold til vedligeholdelse af materiel og uddannelse. Samtidig er der en utryghed i, at deltidsmandskabets opgaver bliver overtaget af dagberedskabet.
Frivilligrepræsentant:
- Depotet er endnu ikke på plads i Hørsholm. Der afventes at materielgården får flyttet materiel, så de frivillige kan flytte ind. Formanden har en forventning om prioritering af dette.
- Rekrutteringsinitiativ (folder og video).
Punkt 7: Orientering ved beredskabsdirektøren
Sagsfremstilling
Beredskabsdirektøren giver en mundtlig orientering om relevante sager, hændelser m.v.
Indstilling
Beredskabsdirektøren indstiller:
1. at orienteringen tages til efterretning
Beslutning for Punkt 7: Orientering ved beredskabsdirektøren
Xxxx orienterede kort om
- Budget 2023
- Arbejdsmiljø/TRiM
Orienteringen blev taget til efterretning.
Punkt 8: Eventuelt
Beslutning for Punkt 8: Eventuelt
Nytårsparolen foregår den 15. januar kl. 10-12 på Station Fredensborg.
Punkt 9: Digitalt underskriftsblad
Beslutningsprotokollen underskrives ved at trykke på godkend.
Beslutning for Punkt 9: Digitalt underskriftsblad
Fraværende med afbud: Xxx Xxxx
Xxxxxxx Xxxxxxxxx