ØkologiRådgivning Danmark´s forretningsbetingelser for rådgivning.
ØkologiRådgivning Danmark´s forretningsbetingelser for rådgivning.
1. Aftalegrundlag
Nærværende forretningsbetingelser supplerer den mellem parterne indgåede rådgivningsaftale og udgør således en integreret del af aftalegrundlaget.
For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger nærværende forretningsbetingelser for vilkår, der fremgår af rådgivningsaftalen.
For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger kundens even- tuelle forretningsbetingelser, ordrebekræftelser mv., for nærvæ- rende forretningsbetingelser.
I alle andre tilfælde reguleres forholdet mellem parterne i øvrigt af dansk rets almindelige regler.
2. Ændringer
Ændringer og/eller præciseringer af det oprindelige aftalegrund- lag skal ske skriftligt.
Den part, som påberåber sig en ændring eller præcisering af det oprindelige aftalegrundlag, har bevisbyrden for, at en sådan afta- le er indgået.
Enhver ændring af ØkologiRådgivning Danmark´s ydelse som be- skrevet i rådgivningsaftalen anses som udgangspunkt for en opsi- gelse for så vidt angår den pågældende ydelse og indgåelse af en ny rådgivningsaftale for så vidt angår den ydelse, kunden ønsker udført i stedet. Der henvises til pkt. 3 om opsigelsesvarsel og pkt. 5 om pris.
3. Opsigelse
Hver af parterne kan opsige rådgivningsaftalen med 5 dages varsel.
Inden for rammerne af rådgivningsaftalens eventuelle tidsfrister er ØkologiRådgivning Danmark frit stillet med hensyn til planlægning af opgavens gennemførelse. I tilfælde af opsigelse er [] berettiget til vederlag for det arbejde, der allerede er udført og/eller arbejde, som internt hos ØkologiRådgivning Danmark er planlagt udført inden udløbet af opsigelsesvarslet.
Kunden skal endvidere godtgøre ØkologiRådgivning Danmark udgifter, som ØkologiRådgivning Danmark forinden opsigelsen har forpligtet sig til over for tredjemand som led i opgavens udførelse.
4. Bemyndigelse
Den, der er anført som kontaktperson for kunden, har bemyndi- gelse til – på kundens vegne – at disponere i enhver henseende i forhold, der angår denne aftale.
Er flere kontaktpersoner anført, gælder ovennævnte hver af disse kontaktpersoner.
5. Honorar
Ved afregning i henhold til overslag gælder følgende:
Må det forudses, at det reelle tidsforbrug forbundet med gennemførelsen af opgaven væsentligt vil overstige det skønnede timeforbrug, underretter ØkologiRådgivning Danmark kunden herom. Underretning skal ske sna- rest belejligt efter det tidspunkt, hvor ØkologiRådgivning Danmark forud- ser, at overskridelsen bliver væsentlig.
Kunden og ØkologiRådgivning Danmark drøfter herefter, om det revide- rede skøn over timeforbrug kan accepteres, eller om ØkologiRådgiv- ning Danmark´s ydelse skal tilrettes. Kunden er i alle tilfælde pligtig at betale vederlag for det timeforbrug, der indtil da er anvendt på opga- ven.
Det ovenfor anførte gælder tilsvarende for så vidt, at opgaven til sin gennemførelse forudsætter afholdelse af udgifter i et niveau, der væsentligt afviger fra det ved aftalens indgåelse forudsatte.
Ved fastprisaftale gælder følgende:
Den aftalte, faste pris omfatter alene de ydelser, ØkologiRådgivning Danmark specifikt har påtaget sig at udføre, jf. herved rådgivnings- aftalen.
I det omfang en ydelse ikke udtrykkeligt er anført under beskrivel- sen af ØkologiRådgivning Danmark´s ydelser, er den ikke omfattet af fastprisaftalen. Udføres ydelsen alligevel af ØkologiRådgivning Danmark, afregnes for den pågældende ydelse ved siden af fast- prisen, i så fald efter medgået tid.
I alle tilfælde godtgør kunden ØkologiRådgivning Danmark samtli- ge udgifter, der er afholdt af ØkologiRådgivning Danmark som led i opgavens løsning.
6. Betaling
Afregning sker ved opgavens afslutning. Betalingsbetingelser er 30 dage.
Efter forfaldsdato forrentes ØkologiRådgivning Danmark´s tilgode- havende med morarenten, jf. rentelovens § 5, stk. 1.
7. Fortrolighed og persondata
ØkologiRådgivning Danmark påtager sig ingen konkurrencebe- grænsninger som følge af opgaven.
ØkologiRådgivning Danmark påtager sig at behandle materiale og oplysninger om kunden, der kommer ØkologiRådgivning Danmark til kendskab som led i opgaven, fortroligt.
ØkologiRådgivning Danmark er berettiget til at anvende viden af generel og ikke-fortrolig karakter, der opnås under udførelsen af opgaven, i andre sammenhænge og ved andre rådgivningsopga- ver.
Behandling af personoplysninger som led i rådgivningen sker i henhold til dansk rets regler herom.
8. Materiale
Kunden er i det omfang, det er forudsat i rådgivningsafta- len, berettiget til at anvende det materiale, der er udarbej- det af ØkologiRådgivning Danmark som led i rådgivningen. ØkologiRådgivning Danmark har i øvrigt alle rettigheder over sine ideer og det udarbejdede materiale, herunder ophavsret.
Opsiges rådgivningsaftalen, er kunden berettiget til udleve- ring af midlertidigt materiale betinget af, at kunden har op- fyldt sin betalingsforpligtelse.
For udleveret midlertidigt materiale gælder under alle om- stændigheder, at ØkologiRådgivning Danmark´s navn ikke må benyttes i forbindelse med materialets anvendelse, og at ØkologiRådgivning Danmark ikke er ansvarlig for fejl og mangler i materialet.
9. Ansvar
ØkologiRådgivning Danmark er ansvarlig for den ydede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindeli- ge regler.
Ansvaret for ØkologiRådgivning Danmark kan dog under ingen omstændigheder overstige 10 mio. kr. pr. opgave.
Er ØkologiRådgivning Danmark ansvarlig for en skade, for hvilken andre rådgivere/konsulenter eller lignende også er ansvarlige, kan ØkologiRådgivning Danmark´s erstat- ningsansvar dog under alle omstændigheder ikke overstige det laveste beløb, hvormed de andre rådgivere/konsulenter eller lignende har begrænset deres ansvar.
Hvis rådgivningen vedrører:
• Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
• Miljøtjek, kemitjek, dyrevelfærdstjek eller lignen- de
• Kontrol af fællesskema eller skema til overdra- gelse af betalingsrettigheder eller andre skema- er, som i første omgang er udfyldt af kunden, og hvor ØkologiRådgivning Danmark dermed ikke har den fulde opgave
er ansvaret for ØkologiRådgivning Danmark begrænset til 10 gange honoraret for den konkrete opgave.
ØkologiRådgivning Danmark er ikke ansvarlig for driftstab, avan- cetab, tab af data, tab af goodwill eller andet indirekte og/eller ikke-økonomisk tab.
ØkologiRådgivning Danmark hæfter ikke for fejl begået af andre rådgivere, konsulenter og lignende, som ØkologiRådgivning Danmark har henvist kunden til, ligesom ØkologiRådgivning Danmark ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleveran- dører, som ØkologiRådgivning Danmark efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.
Kunden kan alene rejse krav mod ØkologiRådgivning Danmark og ikke mod de enkelte medarbejdere.
ØkologiRådgivning Danmark kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som resultat af falsk, misvisende eller ufuldstæn- dig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end ØkologiRådgivning Danmark.
ØkologiRådgivning Danmark påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel af eller benytter den af ØkologiRådgivning Danmark leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre ØkologiRådgivning Danmark´s forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som ØkologiRådgivning Danmark måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter, samt krav mod ØkologiRådgivning Danmark som følge af Kun- dens misligholdelse af rådgivningsaftalen.
10. Lovvalg og værneting
Tvister om ØkologiRådgivning Danmark´s rådgivning, rådgiv- ningsaftalen og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler.
Såfremt kunden mener at have lidt et økonomisk tab i anledning af ØkologiRådgivning Danmark´s rådgivning, anmeldes krav hos ØkologiRådgivning Danmark´s ansvarsforsikringsselskab v/Afdelingen for Skade og Ansvar, att. Xxxxxx Xxxxxxx, Agro Food Park 00, 0000 Xxxxxx X.
Retssag i anledning af ØkologiRådgivning Danmark´s rådgivning, rådgivnings-aftalen og disse forretningsbetingelser skal anlægges ved Retten i Kolding.