Rammeaftale 2019-20
Rammeaftale 2019-20
Til de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland
Sekretariat for Rammeaftaler Xxxxxxxx Xxxx 0
8800 Viborg xxx.xxxxxxxxxxx.xxxxxx.xx
Dato: 23. marts 2018 Kontakt:
Xxxxx Xxx Xxxxx Tlf: 00 00 00 00
Indhentning af bemærkninger til pejlemærker for Rammeaftale 2019-20
Rammeaftalens formål
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region indgår hvert andet år én samlet rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over kommunale og regionale tilbud, der bliver anvendt af flere kommuner. Der er fokus på både den faglige udvikling og på styring af tilbuddenes kapacitet og behovet for pladser på tværs af kommu- nerne i regionen. Rammeaftalen kan derudover indeholde aftaler om udviklingen i taksterne og prisstrukturen for tilbud omfattet af rammeaftalen.
KKR Midtjylland inviterer hermed til lokale politiske drøftelser af forslag til pejlemærker for Ram- meaftale 2019-20.
Forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2019-20
Rammeaftalen skal sikre fælles principper for koordinering, styring og udvikling af de kommunale og regionale tilbud.
KKR Midtjylland foreslår følgende politiske pejlemærker for Rammeaftale 2019-20:
KKR’s forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2019-20
Den nære psykiatri
– Stadig flere borgere rammes af psykiske lidelser. Den nære psykiatri – forstået som indsatser rettet mod den enkeltes hverdagsliv – spiller en afgørende rolle. Både når psykisk sygdom skal forebygges, men også når man skal komme sig og leve et godt liv med en psykisk sygdom
– KKR Midtjylland har igangsat en proces, som skal føre til et fælles udspil for udviklin- gen af den nære psykiatri mellem kommuner, region, almen praksis og civilsamfund
– Udspillet om den nære psykiatri forventes at blive indarbejdet som et fælles udvik- lingsområde i Rammeaftale 2019-20 og den næste Sundhedsaftale.
Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme
– Kommunerne oplever en tilgang af børn og unge, der diagnosticeres med en autisme- spektrumforstyrrelse – ofte kombineret med andre former for funktionsnedsættelser.
– Det kan være vanskeligt at få disse børn og unge til at trives i almene skolemiljøer. Derfor foreslås det, at kommuner og region igangsætter fælles udviklingstiltag med fo- kus på, hvordan samspillet mellem det almene og specialiserede område kan under- støtte den enkeltes progression, samt metoder til at forebygge og afhjælpe ’skolevæg- ring’ og angst blandt børn og unge med autisme.
– Udviklingstiltag vil også omhandle, hvordan der kan arbejdes med gode overgange fra skole til ungdomsuddannelse, og videre til uddannelse og beskæftigelse i voksenlivet.
Effekt, progression og gennemsigtighed
– Fokus på effekt, progression og gennemsigtighed fortsættes som et overordnet fælles udviklingsområde og tilgang, der skal understøtte, at borgerne opnår størst mulig livs- kvalitet og mestring.
– Fokus på effekten af sociale indsatser og progression i borgerens udvikling gør sig gældende for alle borgere, der modtager ydelser inden for det specialiserede social- område.
– Kommunerne og regionen forpligter sig på at arbejde med evidensbaserede metoder og videndeling om, hvad der virker, med henblik på at øge den enkelte borgers livskva- litet og mulighed for selv at mestre så stor en del af sit liv, som muligt.
– Samtidig skal der skabes øget gennemsigtighed i forholdet mellem udgifter og de ydel- ser, den enkelte borger modtager.
– Ved en sådan øget gennemsigthed i samhandlen, skal borgerens progression afspejle sig i udgifterne for den ydelse borgeren modtager.
Indsend bemærkninger
KKR Midtjylland opfordrer hermed til, at man lokalt drøfter forslaget til pejlemærker for Rammeafta- le 2019-20 og indsender evt. bemærkninger til Sekretariat for Rammeaftaler på mail: xxxx@xxxxxx.xx senest den 1. maj 2018.
Kommuner og Region tilrettelægger selv hvilken proces, der ønskes lokalt.
På KKRs vegne håber jeg, at I vil tage godt imod denne mulighed for lokale drøftelser og vi ser frem til at høre evt. bemærkninger fra jer.
Det endelige forslag til Rammeaftale 2019-20 vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKRs møde den 14. juni 2017.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Formand for KKR Midtjylland Næstformand for KKR Midtjylland