AFTALE
AFTALE
Energirådgivning af enkeltstående parcelhuse
Aftale mellem Fredensborg Kommune og [xxx].
Januar 2018
Indholdsfortegnelse
9. AFTALEPERIODE OG FORVENTET LEVERINGSTIDSPUNKT 6
13. TAVSHEDSPLIGT OG AKTINDSIGT 7
Aftale vedr. Energirådgivning af enkeltstående parcelhuse
1. Baggrund
Den efterfølgende proces - herunder rapport og opfølgning – varetages inden for Partners eget koncept.
Energitjek og rapport skal give den enkelte boligejer tilstrækkelig information til at beslutte i hvilket omfang boligejeren skal energirenovere sin bolig, baseret på forventede energibesparelser, andre ønsker til renoveringen og en økonomisk helhedsrådgivning.
Fredensborg Kommune honorerer dokumenterede ”implementeringer”, dvs. energirenoverede boliger, med dokumenterede gennemførte investeringer til opnåelse af en beregnet energibesparelse på i gennemsnit minimum 4.000 kWh pr. bolig.
Slutmålet med denne aftale er at energioptimere flest mulige boliger inden for den samlede budgetramme.
Fredensborg Kommunes formål med samarbejdet er at fremme CO2- og energibesparelser via helhedsorienteret energirådgivning samt at skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.
Parterens rettigheder og forpligtelser/effektmål
Partneren forpligter sig til at opnå og dokumentere implementeringer, hvor der opnås en gennemsnitlig besparelse på 4.000 kWh/bolig, som beregnes som gennemsnit af de boliger Partner ønsker betaling for. Kan gennemsnittet ikke opnås, gennemfører Partner ekstra renoveringsprojekter i boliger til den samlede kWh-besparelse er opnået.
Alternativt kan det aftales, at betalingen tilpasses mod en forholdsmæssig reduktion i vederlaget, fx hvis gennemsnittet er på 3.500 kWh, så udbetales i stedet (3.500/4.000) af det aftalte beløb pr. energirenoveret hus.
Samtlige implementerede renoveringer skal være gennemført inden den 1. april 2019. Partner er dataansvarlig i henhold til persondataloven.
Partner forpligter sig desuden til konstruktivt at samarbejde med Fredensborg Kommunes øvrige interessenter og samarbejdspartnere.
Partner sender statusrapport pr. kvartal. Der er en løbende dialog om effekten af markedsføring og samarbejdet.
Partner skal udarbejde evaluerings- og dokumentationsrapporter og forelægge disse for Fredensborg Kommune.
2. Aftalens parter
Parterne udgør:
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B 2980 Kokkedal
CVR nr. 29188335
(herefter benævnt Kommunen)
Og
[Rådgiver] [Adresse] CVR nr. [xxx]
(herefter benævnt Rådgiveren)
3. Definitioner
I aftalen er følgenden definitioner gældende:
• Rådgiver og Kommunen benævnes samlet som ”Parterne” og hver for sig som en ”Part”.
• "Aftalen" defineres som denne aftale mellem Fredensborg Kommune og Partner.
• ”Boligejer” defineres som en boligejer i Fredensborg Kommune.
• ”Bolig” defineres som den bolig, der er registeret i BBR-registret.
• Enkeltstående parcelhuse defineres som individuelt ejede boliger i Fredensborg Kommune, hvor der ikke parallelt foregår (eller planlægges) rådgivning via en lokal sammenslutning i form af en grundejerforening eller tilsvarende.
• ”Implementering” defineres som en energirenoveret bolig, med en dokumenteret gennemført investering til opnåelse af en beregnet energibesparelse på i gennemsnit minimum 4.000 kWh.
4. Formål
Formålet med Aftalen er at regulere forholdet mellem Kommunen og Rådgiveren ved levering af rådgivningsydelser vedr. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse, jf. Specifikation på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse af Januar 2018, samt Rådgivers tilbud af [indsæt dato].
5. Aftalegrundlag
Det samlede aftalegrundlag udgøres af følgende dokumenter:
• Nærværende Aftale
• Svar på indkomne spørgsmål dateret d. [xxx]
• Specifikation på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse, Januar 2018
• Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB92)
• Rådgivers tilbud dateret d. [xxx]
Rådgivers almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse i forhold til arbejde udført i medfør af denne Aftale.
6. Aftalens omfang
Aftalens indhold og omfang er beskrevet i dokumentet ”Specifikation på energirådgivning af enkeltstående parcelhuse” samt Rådgivers opgavebeskrivelse.
7. Samarbejde
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til Aftalen.
Rådgivers kontaktperson er:
[Navn], [tlf], [e-mail], evt. anden kontaktperson (backup).
I Fredensborg Kommune er Aftalen organisatorisk forankret i Energicenteret, Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, og den overordnede kontakt sker via:
[Projektleder Xxxxx Xxxxx, tlf.: 0000 0000, mail: xxxx@xxxxxxxxxxx.xx
På hver af parternes initiativ foretages en fælles evaluering af samarbejdet mellem Kommunen og Rådgiveren.
8. Bemanding af opgaven
Opgaven udføres af de personer, der er beskrevet i Rådgiverens tilbud.
Det er et krav, at de konkrete opgaver udføres af de nævnte personer med de beskrevne kompetencer, CV og referencer.
Opstår behov for udskiftning af de nævnte personer eller samarbejdspartnere/under- leverandører i aftaleperioden, kan denne udskiftning alene ske med medarbejdere eller samarbejdspartnere/underleverandører med tilsvarende og/eller yderligere kompetencer, og kun efter skriftlig aftale med Kommunen.
9. Aftaleperiode og forventet leveringstidspunkt
Aftalen og dens vilkår træder i kraft på tidspunktet for begge parters underskrift.
Rådgiver leverer den aftalte ydelse/leverance i perioden fra 2018, hvor de aftalte aktiviteter som hovedregel forventes afsluttet.
Forlængelse
Aftalen kan forlænges med 2 x 12 måneder efter Fredensborg Kommunes behov.
10. Priser
Fredensborg Kommune betaler i Aftaleperioden et fast beløb på kr. [indsættes ved aftaleindgåelse], ekskl. moms pr. energirenoveret bolig, når energirenoveringen er dokumenteret gennemført som ovenfor defineret.
Beløbet fremgår af Partners tilbud.
I 2018 er den samlede budgetramme 400.000 kroner ekskl. moms.
Rådgivers tilbudte pris er fast, jf. Rådgivers tilbud, og indeholder alle omkostninger forbundet med at løse opgaven.
11. Betaling og fakturering
Rådgiver fakturerer for op til 50 dokumenterede implementeringer af gangen. Betalingsbetingelserne er 30 dage netto fra afsendelse af korrekt faktura, jf. nedenfor.
Fakturering skal ske ved fremsendelse af elektronisk faktura i OIOUBL format fx via Nemhandel, jf. lov nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger med senere ændringer, via EAN-nr. 5798008359095 og skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011. Yderligere oplysninger om elektronisk faktura findes på XXXX.xx.
Fakturaen skal indeholde følgende oplysninger:
• Fakturadato
• Fakturanummer
• Xxxxxxxxx, kontaktperson og enhed samt EAN-nummer
• Rådgivers navn, adresse og XXX.xx.
• Omfang/oplysninger om arbejdet (det fakturerede arbejde skal angives således, at der er fuld overensstemmelse med den aftalte betalingsplan)
• Dato for udførelse
• Fakturabeløb (ex moms) som er fuldstændig identisk med de priser, der er fastsat i Aftalen
Rådgiver kan ikke som følge af den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller andenform for godtgørelse.
12. Ansvar og forsikring
Rådgiver er ansvarlig i forhold til AB92 over for virksomheden ifm. rådgivning om energirenoveringsløsninger.
Rådgiver er forpligtet til at have sædvanlig ansvarsforsikring jf. AB92 § 8, og skal på anmodning kunne dokumenterer, at forsikringen er i kraft.
Fredensborg Kommune er ikke direkte part i aftaler mellem kunde og Rådgiver. Ligeledes bærer Fredensborg Kommune ej heller ansvar i forhold til rådgivning udført af Rådgiver. Fredensborg Kommune er ej heller ansvarlig over for aftaler indgået med håndværkere.
13. Tavshedspligt og aktindsigt
Nærværende Aftale er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres, uden at parterne på forhånd skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres.
Ovenstående gælder ikke, såfremt tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i dele af eller hele Aftalen i henhold til forvaltningsloven eller offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt.
Rådgiveren og dennes medarbejdere er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tredjemand om denne Aftale. Dette gælder også efter Aftalens udløb.
Manglende overholdelse af bestemmelsen om tavhedspligt anses for at være en væsentlig misligholdelse, hvilket berettiger Kommunen til at ophæve aftaleen med omgående virkning.
Parterne er enige om, at de oplysninger, der er fremkommet fra den anden Part forud for indgåelse af Aftalen, eller senere måtte fremkomme i Aftaleperioden, og som ikke er offentligt tilgængelige, er den anden Parts forretningshemmeligheder. Oplysningerne må således alene videregives, såfremt de kræves af en offentlig myndighed, et organ der udøver offentlig myndighed eller er et krav jf. gældende lovgivning.
14. Misligholdelse
For misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler, herunder retten til erstatning.
Rådgiver skal sørge for afhjælpning af mangler, såfremt der reklameres over en mangel inden for Aftaleperioden.
Parternes misligholdelse reguleres i øvrigt af dansk rets almindelige regler.
Parterne kan dog alene hæve Aftalen, såfremt der i Aftaleperioden konstateres væsentlige mangler, og såfremt manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet. Parterne er berettiget til at begrænse ophævelsen til en del af Aftalen.
15. Opsigelse
I Aftaleperioden kan Aftalen opsiges med 3 måneders varsel af begge Parter, se dog punkt 14. Misligholdelse.
I tilfælde af opsigelse betaler Fredensborg Kommune for implementeringer, der er gennemført inden opsigelsesfristens udløb. Derudover betaler den part, som opsiger aftalen, den anden parts positive udgifter, der er en direkte følge af opsigelsen. Parterne skal i tilfælde af opsigelse søge at begrænse disse udgifter mest muligt.
Indtil udløbet af Aftaleperioden påhviler det begge Parter loyalt at fortsætte samarbejdet.
16. Tvister
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Aftale, herunder tvister vedrørende Aftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved almindelig domstol.
17. Øvrige forhold
Hver Part bærer egne omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Aftalen.
18. Underskrifter
Denne Aftale underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver af Parterne modtager ét eksemplar.
Undertegnede, der har fuldmagt til at forpligte hhv. Rådgiver og Kommunen, er enige om, at en scannet og en underskrevet Xxxxxx har samme gyldighed som en original underskrevet Xxxxxx.
På vegne af Kommunen | På vegne af Rådgiver |
Fredensborg, den _ 2018 | , den 2018 |
Underskrift | Underskrift |
Direktør, Xxxxxx Xxxxxxx | [Titel, navn] |
Underskrift Underskrift
Xxxxxx Xxxxxxx | Ansvarlig: |
9