FRIVILLIG GRUPPEFORSIKRING
Forsikringsvilkår - Privatkunder
3 mobilselskab har indgået et samarbejde med AIG, hvor 3 har tegnet en gruppeforsikring, som 3’s kunder kan blive omfattet af på frivillig basis.
Den sikrede i forsikringsprogrammet er dig, som ejer af den mobile enhed.
FORSIKRINGSPERIODE
Fra: din dækning vil være gældende umiddelbart efter, at du har købt den mobile enhed og indgået aftale med forhandleren om to måneders gratis forsikring af den mobile enhed i henhold til denne police.
Til: op til 24 måneder fra købsdatoen i butik eller på 3’s hjemmeside. Begge dage med virkning fra kl. 00.01. Efter de første to måneder vil policen blive forlænget månedligt op til en periode på maksimalt 24 måneder fra købsdatoen i butikken eller på 3’s hjemmeside, medmindre den forinden opsiges af dig.
MÅNEDLIG PRÆMIE I ALT INKL. SKADESFORSIKRINGSAFGIFT PÅ
1.1 % (ELLER GÆLDENDE SATS)
DKK 89,- (skal først betales efter udløbet af de første to måneder, som er gratis (se policens pkt. 6).
FORTRYDELSESRET
BEMÆRK, at ifølge forsikringsaftalelovens § 34 kan du fortryde din tegning af en forsikring, også selvom du har modtaget police og betingelser. Fortrydelsesfristen løber i 14 dage efter din modtagelse af police og vilkår.
a. Hvis du for eksempel får police og vilkår mandag den 1., kan du
fortryde aftalen til og med mandag den 15.
b. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med at fortryde til førstkommende hverdag.
c. Hvis du fortryder, er det vigtigt, at du giver os besked, inden fristen udløber. Giver du skriftlig besked (for eksempel pr. brev eller e- mail), skal du have sendt beskeden, inden fristen udløber. Du kan eventuelt sende dit brev som anbefalet post og gemme postkvitteringen, hvis du ønsker bevis for, at du har fortrudt i tide.
Du kan give besked ved at kontakte 3Kundeservice direkte. For yderligere oplysninger henvises til afsnittet om "Forsikring" på 0.xx/xxxxxxxxxx.
1. INDLEDNING
1.1 Dette er de betingelser, som gælder for forsikringen af din mobile enhed (policen), og som indeholder en nærmere beskrivelse af, hvad der er dækket, hvad der ikke er dækket, hvor det er dækket, samt hvilke betingelser der i øvrigt gælder for dækningen. Du bedes læse policen omhyggeligt og opbevare den et sikkert sted.
1.2 Policen dækker, såfremt den mobile enhed stjæles, eller i tilfælde af hændelig skade eller uautoriseret brug, og den er gratis i de første to måneder efter købet.
2. HVEM ER DÆKKET
2.1 Policen yder dækning til dig efter købet af en mobil enhed fra
forhandleren.
2.2 Policen yder også dækning, såfremt du midlertidigt har givet et medlem af husstanden (som bor sammen med dig) lov til at benytte den mobile enhed.
3. GEOGRAFISK DÆKNINGSOMRÅDE
3.1 Forsikringen gælder overalt i hele verden undtagen i lande der er omfattet af økonomiske sanktioner, se policens pkt. 19.
4. DÆKNING
4.1 Der kan i henhold til denne police ydes dækning på maksimalt 3 hændelser med følgende omkostninger (se policens pkt 11):
a. Op til DKK 10.000 pr. skadesanmeldelse, såfremt den mobile enhed
er blevet stjålet, eller har lidt uforudset hændelig skade, og
b. Op til DKK 1.750 pr. skadesanmeldelse til dækning af omkostninger, der relaterer sig til uautoriseret brug, hvor den mobile enhed er blevet stjålet, forudsat at en sådan hændelse er dækket af denne police.
4.2 Alt under forudsætning af, at du betaler den anførte selvrisiko (se pkt 12).
5. STARTTIDSPUNKT FOR DÆKNINGEN
5.1 Såfremt forsikringen tegnes på tidspunktet for køb i butik eller på 3’s hjemmeside:
a. Din dækning vil være gældende umiddelbart efter, at du har købt den mobile enhed og indgået aftale med forhandleren om to måneders gratis forsikring af den mobile enhed i henhold til denne police.
5.2 Såfremt forsikringen tegnes inden for 14 dage fra tidspunktet for køb i butik eller på 3’s hjemmeside:
a. Uanset om den mobile enhed købes i en butik eller på 3’s hjemmeside, har du 14 dage fra købstidspunktet til at indgå aftale med forhandleren om, at din mobile enhed skal dækkes af denne forsikring.
b. Din dækning vil være gældende fra den dag, hvor du indgår aftale med forhandleren om, at din mobile enhed skal dækkes af denne forsikring. Det er dog en forudsætning herfor, at du forud for indgåelsen af aftalen medbringer din mobile enhed til forhandleren, således at denne kan undersøge og afprøve den mobile enhed.
c. Muligheden for dækning i henhold til denne police inden for 14 dage fra købet vil kun kunne gøres gældende, såfremt forhandleren kan konstatere, at den mobile enhed er fuldt funktionsdygtig og ubeskadiget.
6. FORLÆNGELSE AF DÆKNINGEN
6.1 Efter udløbet af den gratis periode på to måneder vil denne police automatisk - medmindre den opsiges af dig - blive forlænget for en måned ad gangen, og der vil blive opkrævet en månedlig præmie via din telefonregning.
6.2 Dækningen vil løbende blive forlænget hver måned op til maksimalt 24 måneder fra datoen for købet af den mobile enhed i en butik eller på 3’s hjemmeside, hvorefter policen automatisk vil udløbe uden yderligere varsel.
7. DÆKNINGENS OPHØR
7.1 Den dækning, der ydes til dig i henhold til policen, vil automatisk ophøre, såfremt:
a. du opsiger policen;
b. den maksimale dækningsperiode på 24 måneder allerede er udløbet; eller
c. der er dækket tre skader for en mobil enhed
d. Du opsiger dit abonnement hos 3.
7.2 Vi forbeholder os endvidere ret til at opsige dækningen, såfremt der fortsat er en ubetalt præmie 21 dage efter, at der er blevet afsendt en påmindelse til dig om manglende betaling af den månedlige præmie.
8. UNDTAGELSER FRA DÆKNINGEN
8.1 Denne police dækker ikke følgende:
a. Selvrisiko: det beløb, der er anført som selvrisiko i pkt. 12. Beløbet skal fratrækkes det totale beløb, der kan ydes i henhold til policen.
b. Levering: tab af eller skade på din mobile enhed, som sker før
du har modtaget den.
c. Fabriksgarantier: skadesanmeldelser, som er dækket af fabriksgarantier, eller hvor forhandleren bærer ansvaret i henhold til bestemmelserne i dansk forbrugerlovgivning.
d. Producentens instruktioner / vejledninger / installations- procedurer: beskadigelse, der skyldes enten forkert brug, eller at du har forsømt at følge producentens instruktioner, vejledninger eller installationsprocedurer.
e. Tilbehør: tab eller beskadigelse af genstande, som ikke er leveret sammen med den mobile enhed som standard, dvs. genstande, der ikke er inkluderet i salgspakken.
f. Justeringer: omkostninger til afprøvning, genafprøvning, rengøring og justering samt lignende omkostninger, medmindre det er en følge af hændelig skade på en mobil enhed, mens den er under reparation efter en skadesanmeldelse i henhold til denne police.
g. Tilbagekaldelse, besigtigelse, udskiftning: tab, omkostninger eller udgifter, som pådrages af dig eller andre som følge af, at en producent tilbagetrækker, tilbagekalder, inspicerer, reparerer, udskifter, justerer, fjerner og/eller bortskaffer den mobile enhed på grund af en kendt eller formodet fejl, mangel, utilstrækkelighed eller risiko ved den mobile enhed.
h. SIM-kort: tab af SIM-kort.
i. Mekaniske eller elektriske fejl: driftssvigt ved den mobile enhed på grund af mekaniske eller elektriske fejl, som sætter den ude af stand til at fungere normalt som defineret af producenten, bortset fra Apple-produkter efter udløbet af deres 12 måneders fabriksgaranti dog maksimalt i 24 måneder fra købsdatoen af Apple-produktet.
j. Slitage: slitage eller gradvis forringelse af den mobile enheds
xxxxxxx.
k. Ændringer i udseende: kosmetiske ændringer i den mobile enheds udseende, herunder ridser, mærker, buler, afskalning og lignende, som ikke påvirker den mobile enheds funktioner.
Forsikringsvilkår – privatkunder – version 1.3.1 – Gældende fra 1. oktober 2016 Side 1
3 (HI3G Denmark ApS | Xxxxxxxxxxx 0 x 0000 Xxxxxxxxx SV | 0.xx/xxxxxx | Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.
l. Designfejl eller fejlbehæftet materiale: skjulte fejl og mangler i designspecifikationen eller anvendelse af fejlbehæftet materiale ved fremstillingen af den mobile enhed.
m. Omklædningslokaler: hvis den mobile enhed stjæles fra omklædningslokaler, medmindre den har været opbevaret i et aflåst skab, som der er blevet brudt ind i med vold, og forudsat at dette indbrud kan dokumenteres af dig.
n. Andre offentlige steder: tab eller beskadigelse af en mobil enhed, som du har ladet ligge uovervåget på et offentligt sted eller i offentligt tilgængelige lokaler.
o. Motorkøretøj: tab eller beskadigelse af en mobil enhed fra et uovervåget motorkøretøj, medmindre den mobile enhed har været placeret ude af syne i et forsvarligt aflåst køretøj, som der er blevet brudt ind i med vold, og forudsat at dette indbrud kan dokumenteres af dig.
p. Varetægt og kontrol: tab eller beskadigelse af den mobile enhed, mens den er i forhandlerens eller dennes repræsentanters eller agenters varetægt eller kontrol.
q. Anden/Andre person(er): tab af den mobile enhed, mens den anvendes af en anden person end dig selv uden din tilladelse, og mens du er til stede.
r. Forbrugsvarer – batterier: omkostninger til udskiftning af batteri i den mobile enhed, såfremt det kun er batteriet, der skal udskiftes.
s. Uautoriserede reparationer: omkostninger som følge af reparationer, der ikke er autoriseret af forhandleren.
t. Omkostninger til genopkobling: genopkobling eller abonnementsafgifter af enhver art.
u. Data eller software: tab af data eller software, der er lagret i den mobile enheds hukommelse eller i SIM-kort, på harddisk eller andet lagermedie, herunder omkostninger til rekompilering eller geninstallering af samme.
v. Mistet funktionalitet: tab eller skade, der direkte eller indirekte skyldes en virus.
w. Forsætlig handling: tab eller skade, der skyldes en svigagtig, bevidst eller forsætlig handling fra din side.
x. Følgeskader: følgeskader af enhver slags.
y. Offentlige handlinger: tab eller beskadigelse forårsaget af:
1) Ordrer fra civile myndigheder; bortset fra ødelæggende handlinger på tidspunktet for - og med det formål at hindre spredningen af - en brand, forudsat at den pågældende brand ikke skyldtes årsager, som er undtaget fra denne forsikrings dækning.
2) Beslaglæggelse eller destruktion af den mobile enhed i henhold til karantæne- eller toldregler; konfiskation af den mobile enhed i henhold til ordre fra en regeringsmyndighed eller anden offentlig myndighed; eller aktioner mod smuglervarer; illegal eller ulovlig handel; eller varer, som det er forbudt at importere, eksportere eller besidde.
z. Atomuheld: tab eller beskadigelse forårsaget af
1) ioniserende stråling eller kontaminering med radioaktivitet fra atombrændsel eller fra eventuelt atomaffald fra forbrænding af atombrændsel, eller
2) radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved et eventuelt eksplosivt atomteknisk anlæg eller atomare komponenter heri.
æ. Krig: tab eller beskadigelse forårsaget af
1) Krig, invasion, udenlandske fjendtlige handlinger (uanset om der er erklæret krig eller ej), borgerkrig, oprør, revolution, opstand, militærmagt eller tilranet magt; eller
2) Enhver form for krigsvåben, der er baseret på atomkraft, fission, fusion eller radioaktivitet eller radioaktivt materiale, uanset om det sker i fredstid eller under krig.
9. FORHOLDSREGLER
9.1 Du er forpligtet til at træffe alle sædvanlige og rimelige forholdsregler til sikring af den mobile enhed.
10. PROCEDURE FOR SKADESANMELDELSE
10.1 Du kan anmelde et eventuelt krav på følgende hjemmeside 0.xx/xxxxxxxxxx eller ved at skrive eller ringe til 3Forsikring.
10.2 Når du får kendskab til en omstændighed, som giver eller kan give anledning til en skadesanmeldelse i henhold til denne police, skal du forsyne 3Forsikring med alle de oplysninger, som 3Forsikring har brug for til bearbejdning af din skadesanmeldelse, herunder følgende:
a. Såfremt den mobile enhed er blevet stjålet:
(i) anmelde det inden for 48 timer fra det tidspunkt, hvor det opdages, således at den mobile enhed kan blokeres; og
(ii) bekræfte, at det er blevet anmeldt til det lokale politi, og at der er skrevet en fuld politirapport, herunder at IMEI-nummeret er blevet registreret.
b. Såfremt den mobile enhed har lidt hændelig skade: anmelde det så hurtigt som muligt men under alle omstændigheder inden for 7 dage.
11. FORSIKRINGSYDELSEN
11.1 Det bemærkes, at du kun kan få behandlet skader i Danmark, og at forsikringsydelsen kun kan bestå i enten erstatning i form af en anden mobil enhed eller reparation af den mobile enhed - aldrig kontant betaling.
11.2 Stjålet:
a. I henhold til denne police vil en mobil enhed, som er blevet stjålet blive erstattet af en mobil enhed af samme type og model hvis muligt. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe en enhed af samme type og model, vil den i stedet blive erstattet med en enhed, der minder mest muligt om den oprindelige, herunder eventuelt en enhed fra en anden producent, men som minimum med de samme tekniske specifikationer. Enhver sådan erstatningsenhed, der leveres i henhold til denne police, kan være enten ny eller istandsat.
11.3 Hændelig skade:
a. I henhold til denne police skal en mobil enhed, som har lidt hændelig skade, indleveres til forhandleren til undersøgelse, og hvis det er muligt, skal den repareres.
b. Hvis reparation ikke er muligt, skal den beskadigede mobile enhed erstattes af en mobil enhed af samme type og model hvis muligt. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe en enhed af samme type og model, vil den i stedet blive erstattet med en enhed, der minder mest muligt om den oprindelige, herunder eventuelt en enhed fra en anden producent, men som minimum med de samme tekniske specifikationer. Enhver sådan erstatningsenhed, der leveres i henhold til denne police, kan være enten ny eller istandsat.
12. SELVRISIKO
12.1 Ved alle skadesanmeldelser vil du skulle betale en selvrisiko. Selvrisikoen beløber sig til DKK 499. I tilfælde af anmeldelse af 2 skader inden for en periode på 12 måneder (som efterfølgende dækkes), fordobles selvrisikoen på den sidst anmeldte skade til DKK 998. Det betyder, at hvis der anmeldes en tredje skade inden for 12 måneder efter den anden skadesanmeldelse, vil denne tredje skadesanmeldelse ligeledes være underlagt en selvrisiko på DKK 998. Selvrisikobeløbet skal betales, før der kan modtages ydelser i henhold til policen. Du er selv ansvarlig for at betale den oplyste selvrisiko. Selvrisikoen skal du betale til forhandleren på det tidspunkt, hvor du afhenter din reparerede mobile enhed. Er din mobile enhed blevet udskiftet vil du automatisk blive opkrævet selvriskoen på din regning fra 3.
13. PRIMÆR FORSIKRING
13.1 I tilfælde af dobbelt forsikringsdækning, i form af både dækning under denne police og anden forsikringspolice udtaget af dig, vil der frit kunne vælges under hvilken police der ønskes at anmelde en skade. Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at der kan være forskel på dækningens omfang, begrænsninger og selvrisiko mellem policerne. Der kan ikke gøres regres fra andre forsikringsselskaber for udbetaling på andre policer, eftersom denne dækning alene tilbyder enten reparation eller ombytning af mobil enhed og ikke kontant erstatning.
14. SVIGAGTIGE SKADESANMELDELSER
14.1 Såfremt du foretager en skadesanmeldelse velvidende, at denne er falsk eller svigagtig med hensyn til beløb eller andet, vil vi med omgående virkning annullere denne forsikringsdækning.
15. OPHØR
15.1 Denne police kan til enhver tid opsiges af os til forfald med et varsel på løbende måned plus 30 dage ved fremsendelse af opsigelse ved fremsendelse af e-mail til dig på din senest oplyste e-mail adresse.
15.2 Forsikringsdækningen kan til enhver tid og uden varsel opsiges af dig ved at kontakte 3Kundeservice direkte. For yderligere oplysninger henvises til 0.xx/xxxxxxxxxx.
15.3 Efter policens ophør vil indbetalt præmie kun blive returneret for den eventuelle tidsperiode, hvor der ikke er dækning.
16. FORSIKRINGSAFTALENS PARTER
16.1 Forsikringsagent
Forsikringen administreres af WIA I/S, der også håndterer skadeanmeldelse på vegne af den nedenfor anførte forsikringsgiver:
Forsikringsvilkår – privatkunder – version 1.3.1 – Gældende fra 1. oktober 2016 Side 2
3 (HI3G Denmark ApS | Xxxxxxxxxxx 0 x 0000 Xxxxxxxxx SV | 0.xx/xxxxxx | Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.
WIA I/S
Xxxxxxxxxxxx 000
2850 Nærum
Tlf 00000000
WIA I/S er registreret som forsikringsagent i Forsikring & Pension’s Agentregister
16.2 Forsikringstager Hi3G Denmark ApS Xxxxxxxxxxx 0 0000 Xxx SV
CVR-nr.: 26123445
16.3 Forsikringsgiver
AIG Europe, dansk filial af AIG Europe Limited UK Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 4
2000 Frederiksberg
CVR-nr.: 34617694
17. DEFINITIONER
17.1 Følgende ord har følgende betydning, når de er anført med fed skrift i denne police:
a. Du / dig / din betyder: den kunde, som har købt den mobile enhed fra forhandleren og som er bosiddende i Danmark eller Sverige, er minimum 18 år og har et gyldigt dansk CPR-nr.
b. Forhandler betyder: en 3Butik, der drives af Hi3G Danmark ApS, der har indgået en samarbejdsaftale eller forhandleraftale med Hi3G Danmark ApS, og hvor du har købt den mobile enhed eller 3Mobil’s officielle hjemmeside, hvorfra du har købt den mobile enhed.
c. Hændelig skade betyder: en utilsigtet enkeltstående handling, der forårsager skade på den mobile enhed, således at den ikke længere fungerer som normalt som defineret af producenten.
d. IMEI-nummer betyder: international Mobile Equipment Identity Number (internationalt mobilenhedsidentifikationsnummer). IMEI- nummeret er det unikke serie- eller identifikationsnummer, der anvendes til at identificere en mobiltelefon, tablet eller lignende produkt.
e. Mobil enhed betyder: enhver mobiltelefon, tablet, laptop, modem eller lignende produkt, som HI3G Danmark ApS sælger via sine forhandlere, herunder eventuelt tilbehør, der på købstidspunktet leveres som standard inkluderet i pakken.
f. Stjålet betyder: ulovlig fratagelse og fjernelse af en mobil enhed
fra dig.
g. Uautoriseret brug betyder: omkostninger til opringninger, data- download, e-mails, internetbrug, MMS-beskeder, SMS-beskeder, der er skrevet eller afsendt fra den mobile enhed, efter at den er
netværk af enhver slags. Virus omfatter men er ikke begrænset til "trojanske heste", "orme", "tidsbomber" og "logiske bomber".
18. DATABESKYTTELSE
18.1 Vi indsamler og behandler personoplysninger fra dig som f.eks. navn, adresse, CPR-nummer, policenummer og andre personoplysninger, som du leverer til os (direkte eller indirekte via forhandleren eller Willis Insurance Agency), til brug for vores administration af forsikringen og behandling af skadesanmeldelser.
18.2 Vores behandling af oplysningerne sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Til brug for administration af forsikringen bruger og lagrer vi sådanne personoplysninger i en elektronisk database, som vi eventuelt også vil kunne stille til rådighed for nogle af vores udvalgte autoriserede databehandlere, der driver virksomhed uden for Europa.
18.3 Vi har truffet rimelige foranstaltninger til beskyttelse af personoplysningerne, når de overføres til lande uden for Europa, i overensstemmelse med vores normale datasikkerhedspolitikker. I det omfang som er tilladt i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, vil vi også kunne videregive disse personoplysninger til eksterne parter til brug for administration af forsikringen og behandlingen af skadesanmeldelser, eksempelvis til præmieopkrævningsagenturer, genforsikringsselskaber, eksterne rådgivere og administratorer af skadesanmeldelser.
19. ØKONOMISKE SANKTIONER
19.1 Forsikringsselskabet og dets genforsikringsselskaber er ikke forpligtet til at foretage nogen betaling af skader eller andre krav, yde dækning eller opfylde noget tilsagn eller forpligtelser i henhold til denne aftale i det omfang sådan betaling, dækning, tilsagn eller forpligtelse ville udsætte Forsikringsselskabet eller dets genforsikringsselskaber eller dets moderselskab eller dets endeligt kontrollerende ejer for en økonomisk sanktion, forbud eller begrænsning i henhold til en resolution besluttet af de Forenede Nationer eller en handels- eller økonomisk sanktion, lovregler eller forordninger vedtaget af den Europæiske Økonomiske Union, Danmark, United Kingdom eller United States of America. Se listen over lande der er omfattet af pkt. 19 på 0.xx/xxxxxxxxxx.
20. KLAGEPROCEDURE
20.1 Såfremt der skulle opstå en tvist i forbindelse med en beslutning vedrørende denne forsikrings dækning, og såfremt du ikke er tilfreds med det resultat, der kommer ud af din henvendelse til Willis Insurance Agency, kan du fremsende en klage til forsikringsankenævnet:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Telefon 00 00 00 00 (mellem 10.00 og 13.00)
20.2 Klagen skal fremsendes til forsikringsankenævnet på en særlig formular, og der skal betales et lille gebyr. Gebyret refunderes, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, hvis klagen afvises, eller hvis du trækker klagen tilbage.
blevet stjålet og indtil det tidspunkt, hvor den blokeres af HI3G 20. 3Klageformular og girokonto til indbetaling af det nødvendige gebyr
Danmark APS.
h. Vi / os / vores betyder: de selskaber, der er beskrevet i policens pkt. 16.
i. Virus betyder: et sæt ødelæggende, skadevoldende eller på anden måde uautoriserede instruktioner eller koder, inklusive uautoriserede instruktioner eller programkoder eller andet, der indlæses i ond hensigt, og som breder sig i computersystemer eller
kan findes på:
a. Ankenævnet for Forsikring
b. xxxxxxxxxxxxxx.xx
21. LOVVALG OG VÆRNETING
21.1 Denne forsikring samt enhver tvist, der måtte opstå herunder eller i forbindelse hermed, vil være underlagt dansk lov og skal behandles af de danske domstole.
Forsikringsvilkår – privatkunder – version 1.3.1 – Gældende fra 1. oktober 2016 Side 3
3 (HI3G Denmark ApS | Xxxxxxxxxxx 0 x 0000 Xxxxxxxxx SV | 0.xx/xxxxxx | Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.