Tilskudsaftale
Tilskudsaftale
mellem
Københavns Kommune
Socialforvaltningen
og AskovFonden
vedrørende driften af værestedet KBH 18+
1. Aftale
Formålet med nærværende aftale er at fastsætte de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem AskovFonden og Københavns Kommune vedrørende drift af værestedet KBH 18+, der tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt fritidsak- tiviteter for unge mellem 18-25 år.
Aftalen løber fra 2014 og frem til 2018 (se i øvrigt under punkt 8)
Arbejdet udføres i overensstemmelse med AskovFondens værdigrundlag i henhold til ved- tægterne samt Københavns kommunes strategi, politikker og retningslinjer på området for væresteder for udsatte unge under Sikker By-programmet.
2. Formål
Formålet med værestedet er at yde en målrettet indsats for de unge i alderen 18-25 år, som er synlige og ofte uroskabende i området. Indsatsen har til formål at forbedre uddannelses- og arbejdsmulighederne for udsatte unge således, at de på sigt bliver både selvforsørgende og deltagende aktører i samfundet.
Målgruppen er unge, som ofte ikke er i gang med en uddannelse eller i arbejde, som har en uhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum og som kan være involveret i kriminalitet.
Værestedet skal bidrage til at hjælpe og motivere de unge med at komme i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, fungere som brobygger til samfundet og udgøre et attraktivt alternativ til gaden.
Aktiviteter
Værestedet tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse og beskæftigelse, holder debat- og foredragsaftener samt arrangerer besøg hos virksomheder og uddannelsesinstitu- tioner.
Værestedet fungerer som brobygger til uddannelse og erhverv. Dette sker bl.a. gennem ud- arbejdelse af profiler på de unge, som redegør for de unges kvalifikationer og ønsker samt håb og drømme for fremtiden. Der tilbydes et professionelt vejledningsforløb, som gør de unge i stand til at lave en målsætning for fremtiden.
Dette sker ved:
• Udfærdigelse af en uddannelsesplan
• Assistance til at skrive jobansøgninger
• Formidling af kontakt til potentielle arbejdsgivere
• Motivere og hjælpe de unge ud af et misbrug gennem et samarbejde med U-turn
Derudover tilbydes der events og turneringer som f.eks. fodbold og basket, aktivitetsture, filmaftener, fodboldaftener, pool, bordtennis, bordfodbold, styrketræning, kampsport, ligesom der samarbejdes med idrætsforeninger m.fl.
3. Visioner og udviklingsmål.
Visioner og udviklingsmål for aftaleperioden er, at KBH 18+ skal;
• fungere som et værested for unge over 18 år, som udgør et attraktivt alternativ til ga- den og som er i stand til at fastholde målgruppen.
• arbejde på at øge kendskabet til værestedet blandt unge i målgruppen.
• være et værested, hvor unge i målgruppen bliver mødt og får støtte til netop deres udfordringer
• arbejde på, at kendskabet til tilbuddet blandt relevante faggrupper i Københavns Kommune øges, således at de kan henvise unge, som er i målgruppen til KBH 18+’s tilbud.
Dermed forankres KBH 18+’s indsats yderligere i Københavns Kommune og blandt dets bor- gere.
4. Aktivitets-og effektmål
For det ydede driftstilskud forventes KBH 18+ at honorere nedenstående aktivitets- og ef- fektmål over en 12 måneders periode.
Aktivitets- og effektmål for KBH 18+ over en 12 måneders periode
• 60 unikke unge i internt vejledningsforløb om uddannelses- eller jobmuligheder
• Udarbejdelse og evaluering af 40 personlige handleplaner for de unges fremtid i for- hold til opstillede delmål.
• 20 unge i job-, indslusnings- eller uddannelsesforløb. Forløbet skal enten være igangsat for de unge eller de unge skal fastholdes i igangværende forløb.
• 40 unikke unge deltager i motionsaktiviteter
Afrapportering
AskovFonden afrapporter dokumentation for de opstillede aktivitets- og effektmål til Social- forvaltningen i februar 2015/2016 og 2017.
KBH 18+ skal herudover hvert år dokumentere sine mål, opgaver og effekter af indsatsen i henhold til afrapportering til Sikker By programmet om effektvurdering af Københavns kom- munes kriminalpræventive aktiviteter
5. Koordinering af samarbejdet.
KBH 18+ indgår i den centerstruktur, som er fastlagt for institutions- og tilbudsområdet i Kommunen. KBH 18+ indgår nærmere samarbejdsaftaler med centerledelsen i det kommu- nale institutionscenter (Center for forebyggende og rådgivende institutioner) om opgaveløs- ningen. KBH 18+ deltager herunder aktivt i den udvikling af 18+ området i København, som Centeret iværksætter.
Ved varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af aftalen, er KBH 18+ omfattet af reglerne i forvaltnings- og offentlighedsloven, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 2.
Ved opgavevaretagelsen betragtes KBH 18+ i forhold til forvaltnings- og offentlighedsloven regler som hørende til samme forvaltning som Socialforvaltningen i forhold til videregivelse og indhentning af oplysninger vedr. enkeltpersoner, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 3.
At der i denne relation efter loven er tale om samme forvaltning er bl.a. relevant i forhold til forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt.
6 Løn- og personaleforhold.
Ledere og medarbejdere ansættes af AskovFonden, som har det ledelses-, personalemæs- sige, juridiske og økonomiske ansvar for de ansatte medarbejdere under hensyntagen til denne aftale.
AskovFonden har endvidere ansvaret for den løbende efter- og videreuddannelse af medar- bejderne.
7. Økonomi.
Københavns Kommune har efter ansøgning bevilliget nedenstående årlige driftstilskud. Be- villingen fortsætter indtil videre dog under forudsætning af, at de nævnte vilkår opfyldes. Kø- benhavns Kommunes driftstilskud skal anvendes i KBH 18+.
KBH 18+ modtager 3,163 mio. kr. i årligt driftsbudget (2014), som pristalsfremskrives over en 4 årig periode. Driftstilskuddet kommer til udbetaling en gang årligt i februar.
AskovFonden skal tilbagebetale uforbrugte dele af bevillingen.
AskovFonden skal fremsende årligt budget og regnskab for KBH 18+. KBH 18+’s regnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor. Regnskabet skal foreligge senest 1. april hvert år og sendes til Socialforvaltningens Drifts- og udviklingskontor for børn og familier,
Københavns Kommunes revisor skal i henhold til Kommunens fælles forretningsgang på området omkring tilskudsforvaltning have adgang til tilskudsmodtagers regnskabsmateriale.
Der kan afholdes et beløb på højest 4 % af KBH 18+’s samlede budget (ekskl. ejendomsud- gifter mv. og derunder husleje) til dækning af administrationsudgifter og revision. Disse udgif- ter skal dokumenteres.
8. Ikrafttræden, opsigelse og misligholdelse.
Denne aftale træder i kraft pr. 1.7.2014 og afløser den midlertidige forlængelse af samar- bejdsaftale mellem Københavns kommune og AskovFonden (xxx.xx. 2013-0257449-5). Afta- len er gældende indtil den 1.1.2018.
Denne aftale kan opsiges skriftligt af begge parter med 10 måneders varsel til den. 1. i må- neden.
Hvis formålet for tilbuddet ændrer sig, eller hvis der er væsentlige ændrede forudsætninger for modtagelse af tilskuddet, skal AskovFonden underrette kommunen.
I tilfælde af AskovFondens ophør, likvidation, betalingsstandsning eller lignende forringende økonomiske forhold eller hvis Kommunen skønner, at der foreligger væsentlige ændringer i AskovFondens ejerforhold, bestyrelse eller daglige ledelse, herunder fondens hel eller delvi- se fusion med anden virksomhed, kan Kommunen opsige aftalen uden varsel.
Beløb, som AskovFonden har modtaget af Kommunen i henhold til denne aftale, kan af Kommunen kræves tilbagebetalt i tilfælde af misligholdelse af bestemmelserne i denne afta- le, love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Kommunen kan endvidere rejse erstat- ningskrav og opsige denne aftale med øjeblikkelig virkning.
Denne aftale er udfærdiget og underskrevet i to enslydende eksemplarer, hvoraf et under- skrevet eksemplar er udleveret til begge aftaleparter.
Dato Dato
Kontorchef Xxxx Xxxxxx Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Direktør Xxxxx Xxx AskovFonden