Lokal arbejdstidsaftale
Aftalens parter: | |
Region Sjælland | Dansk Sygeplejeråd |
KHR Vikarkorps | |
Personalegruppe: |
Månedslønnede med fastansættelse ved Region Sjællands vikarkorps, og som gør tjeneste ved de somatiske sygehuse og i Psykiatrien
Normperioden (Arbejdstidsaftalens § 4): SKAL AFTALES
Normperiode: 26 uger
Normperiode start: 28. december 2020
Ved periodens udløb skal normtiden som udgangspunkt udvise en saldo på 0.
Medarbejderne er forpligtede til at indgå i vagtdækning, således at den gennemsnitlige arbejdstid set over normperioden svarer til den aftalte ansættelseskvote.
Tilrettelæggelse af arbejdstid, ferie, mv.
Som månedslønnet ved Region Sjællands Vikarkorps er ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst for den pågældende faggruppe. Det betyder bl.a. at arbejdstiden skal kendes 4 uger frem i tiden.
Hviletidsbestemmelser (Arbejdstidsaftalens §7, stk. 2)
Hviletiden mellem 2 døgns normaltjeneste nedsættes fra 11 til 8 timer, dog max. 2 gange på 4 uger, men kan ikke ske i 2 på hinanden følgende døgn. Fridøgnslængden ændres således fra 35 til 32 timer som følge af aftalen om nedsat hviletid. Ved frivillig byt forudsættes det, at det korte fridøgn som minimum er 32 timer.
Saldo ved fratrædelse
Såfremt der iht. planlagt tjeneste er udsigt til en normdifference i forbindelse med fratræden og dette ikke er opstået som følge af ”byt”, vil plustimer udbetales i forholdet 1:1,5. Ved negativ normtimer slettes disse.
Betaling eller afspadsering
Der er indgået følgende aftale:
• Alle optjente særydelser udbetales (fraset tilkald efter §14). Det vil sige:
o Aften/nattillæg
o Lørdag- og søndagstillæg (weekendtillæg)
Side 1
o Søgnehelligdagstillæg/SH-timer o Overarbejde
o Merarbejde
Tilkald (Arbejdstidsaftalens §14)
Ved tilkald udenfor planlagt tjeneste forstås tilkald, hvor den ansatte ikke har planlagt tjeneste, og som ikke er i umiddelbar forlængelse af planlagt tjeneste.
Honorering for tilkald følger §14 i arbejdstidsaftalens bestemmelser.
Opsigelse eller ændring af aftalen
Lokalaftalen eller dele heraf kan opsiges skriftligt af begge parter med et varsel svarende til en normperiodes længde, til ophør af en normperiodes udløb.
Lokalaftalen eller dele heraf, kan dog opsiges med kortere varsel, hvis der er enighed herom parterne imellem.
Ikrafttræden: |
Denne lokalaftale træder i kraft den 28. december 2020. |
Underskrifter: |
Dato: 16/12-20
Region Sjælland, Koncern HR
Dato: 22/12-20
Dansk Sygeplejeråd
Side 2